Pudendus Neuralgi
Pudendus neuralgi: Nervesmerter i bækkenet Oplever du brændende eller elektriske smerter ved endetarmen, som forværres, når du sidder ned? Så […]

En analrift (medicinsk kendt som en analfissur) er en lille revne eller et sår i den følsomme hud ved endetarmsåbningen. Selvom en analrift er ufarlig, er den berygtet for at give meget kraftige smerter, der ofte føles ude af proportion med sårets størrelse.
Hvis du oplever smerter ved toiletbesøg, er det vigtigt at vide, at der findes effektiv behandling af analfissur, som hurtigt kan mindske dine gener.
Symptomerne på en anal fissur er meget specifikke og adskiller sig fra f.eks. hæmorider:
Smerter under afføring: Det føles ofte som om, man “skider glas”.
Efterfølgende smerter: En dump, murrende smerte eller krampefornemmelse i endetarmen, der kan vare i flere timer efter toiletbesøget.
Blod på papiret: Du ser typisk frisk blødning som en lille stribe lyst rødt blod på toiletpapiret.
Den primære årsag til en analrift er mekanisk overbelastning af huden. Det sker oftest ved:
Forstoppelse: Hård afføring strækker og sprænger huden.
Kraftig diarré: Hyppige toiletbesøg kan irritere og udtørre slimhinden.
Spændt lukkemuskel: Hvis lukkemusklen er meget stram, nedsættes blodtilførslen, hvilket gør huden sårbar og forhindrer en eksisterende anal fissur i at hele.
Målet med behandlingen er at bryde den onde cirkel af smerte og krampe.
Afføringsblødgøring: Det er fundamentalt, at afføringen er blød som tandpasta. Fiberkost og masser af vand er afgørende.
Varme siddebade: Et lunkent bad kan hjælpe lukkemusklen med at slappe af og lindre den akutte smerte efter toiletbesøg.
Den mest effektive behandling af analfissur foregår med receptpligtig salve (f.eks. Rectogesic eller Diltiazem). Salven hjælper lukkemusklen med at slappe af, så blodet kan løbe frit til såret, hvilket er nødvendigt for, at din analrift kan hele.
Hvis salven ikke virker efter 6-8 uger, kan man anvende Botox-indsprøjtninger i lukkemusklen eller foretage et lille kirurgisk indgreb for at fjerne arvæv og løsne spændingen.
Nelson, R. L., et al. (2012). “Non surgical therapy for anal fissure.” PubMed PMID: 22336814. Gennemgår evidensen for, hvorfor medicinsk behandling bør være førstevalg ved en analrift. Link til PubMed
Tanderup, C., et al. (2015). “Botulinum toxin for anal fissure.” PubMed PMID: 25776361. Dansk-relateret forskning i anvendelsen af Botox til behandling af analfissur. Link til PubMed
Madalinski, M. H. (2011). “Pharmacological management of anal fissure.” PubMed PMID: 21626245. En teknisk gennemgang af, hvordan forskellige salver virker på en anal fissur. Link til PubMed
Pudendus neuralgi: Nervesmerter i bækkenet Oplever du brændende eller elektriske smerter ved endetarmen, som forværres, når du sidder ned? Så […]