cøliaki

Cøliaki: Når gluten giver mavesmerter og skader tarmen

cøliaki

Oplever du ofte oppustethed, træthed eller diffuse mavesmerter, når du har spist brød eller pasta? Så kan det skyldes cøliaki. Cøliaki er ikke blot en overfølsomhed, men en kronisk autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber tyndtarmen, når man indtager gluten.

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan sygdommen påvirker kroppen, og hvorfor en gastroskopi er nødvendig for at stille den endelige diagnose.

Hvad er cøliaki?

Ved cøliaki reagerer immunforsvaret på gluten – et protein, der findes i hvede, rug og byg. Når en person med cøliaki spiser gluten, opstår der en betændelsestilstand i tyndtarmen. Dette fører til, at de små tarmtrevler (villi), som normalt optager næring fra maden, bliver ødelagte og flade.

Typiske symptomer på cøliaki

Symptomerne kan variere meget fra person til person, hvilket ofte gør diagnosen svær at stille. De mest almindelige tegn inkluderer:

Mavesmerter og ubehag: Ofte ledsaget af oppustethed og meget luft i maven.
Ændret afføring: Diarré eller fedtet, ildelugtende afføring er hyppigt forekommende.
Uforklarlig træthed: Som følge af mangel på jern og vitaminer (da tarmen ikke optager dem optimalt).
Vægttab: Eller manglende vækst hos børn.

Videnskabelig kilde: Forskning viser, at cøliaki rammer cirka 1% af befolkningen, men mange går udiagnosticerede, fordi symptomerne kan forveksles med irritabel tyktarm (IBS) (Kilde: Ludvigsson JF. et al., 2014, PubMed).

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du har mistanke om cøliaki, er det afgørende, at du ikke begynder på en glutenfri diæt, før du er færdigundersøgt. Hvis du fjerner gluten før undersøgelserne, kan tarmen nå at hele, og så kan lægen ikke se skaden.

1. Blodprøve

Lægen starter typisk med at måle specifikke antistoffer (IgA-vævstransglutaminase) i blodet. En positiv blodprøve giver en stærk indikation, men er sjældent nok alene.

2. Gastroskopi (Kikkertundersøgelse)

En gastroskopi er guldstandarden for diagnosticering. Her føres en tynd kikkert ned gennem spiserøret til tyndtarmen, hvor lægen tager små vævsprøver (biopsier).

Vævsprøverne undersøges i et mikroskop for at se, om tarmtrevlerne er beskadigede. Hvis biopsien viser de karakteristiske forandringer, og blodprøven er positiv, stilles diagnosen cøliaki.

Behandlingen: Et liv uden gluten

Den eneste effektive behandling af cøliaki er en streng, livslang glutenfri diæt. Når gluten fjernes helt fra kosten, vil tyndtarmen hos de fleste begynde at hele, og symptomerne som mavesmerter og træthed vil gradvist forsvinde.

PubMed-baserede kilder til yderligere læsning:

Diagnostiske retningslinjer: Ludvigsson JF, et al. Diagnosis and management of coeliac disease. BMJ. 2014.
Patofysiologi ved cøliaki: Lebwohl B, et al. Coeliac disease. Lancet. 2018.

kikkertundersoegelser, Mave-tarm, tarm

Cøliaki

kikkertundersoegelser, Mave-tarm, tarm / Af Bahir Hadi

Cøliaki: Din komplette guide til symptomer, maveundersøgelse og livet uden gluten Går du rundt med konstant oppustethed, mavesmerter eller træthed? […]