Kirurgen

Menu

colitis

Colitis: Forstå forskellen på Colitis Ulcerøsa, Crohns og Mikroskopisk Colitis

colitis
colitis ulcerøsa

Vedvarende mavesmerter, træthed og hyppige toiletbesøg kan være tegn på, at din tarm er i en kronisk betændelsestilstand. Begrebet “colitis” dækker over flere forskellige sygdomme, der kræver hver deres tilgang til behandling. Fælles for dem alle er dog, at en korrekt diagnose næsten altid kræver en koloskopi.

I dette indlæg ser vi på de tre mest almindelige typer tarmbetændelse og de symptomer, du skal være opmærksom på.

De tre hovedtyper af tarmbetændelse

1. Colitis Ulcerøsa

Colitis ulcerøsa rammer udelukkende tyktarmen og endetarmen. Betændelsen sidder i slimhinden og starter næsten altid i den nederste del af endetarmen for derefter at sprede sig opad.

  • Symptomer: Blodig diarré, presserende behov for toiletbesøg og krampagtige mavesmerter.

2. Crohns sygdom

Hvor colitis ulcerøsa kun rammer tyktarmen, kan Crohns sygdom ramme hele fordøjelsessystemet – fra mund til endetarm. Betændelsen kan desuden gå dybere ned i tarmvæggens lag.

  • Symptomer: Mavesmerter (ofte i højre side), vægttab, feber og fistler (små gange) ved endetarmen.

3. Mikroskopisk colitis

Mikroskopisk colitis ses ofte hos modne kvinder. Her ser tarmen helt normal ud for det blotte øje under en kikkertundersøgelse, men når man tager vævsprøver, afsløres en betændelsestilstand under mikroskopet.

  • Symptomer: Kraftig, vandig diarré (ofte mange gange dagligt), men sjældent blod.

Videnskabelig indsigt: Studier peger på, at forekomsten af både colitis ulcerøsa og Crohns sygdom er stigende på verdensplan, hvilket understreger behovet for tidlig opsporing for at undgå irreversible tarmskader (Kilde: Ng S.C. et al., 2017, PubMed).

Hvordan diagnosticeres colitis?

Hvis du lider af kroniske mavesmerter og ændrede afføringsvaner, vil lægen ofte starte med blodprøver og en afføringsprøve (Calprotectin) for at måle graden af inflammation.

Koloskopi: Guldstandarden

Den vigtigste undersøgelse er en koloskopi. Her føres en kikkert gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed for at:

  • Se betændelsen direkte (rødme, sår eller hævelse).

  • Tage vævsprøver (biopsier), som er nødvendige for at skelne mellem de forskellige typer colitis.

  • Udelukke andre årsager til symptomerne, såsom polypper eller kræft.

[Image showing a colonoscopy procedure with a camera inspecting the colon wall]

Vejen til behandling

Når diagnosen er stillet, findes der i dag mange effektive behandlinger, der kan dæmpe betændelsen og give dig livskvaliteten tilbage. Behandlingen spænder fra lokalvirkende stikpiller og skum til biologisk medicin, der målretter sig immunforsvaret.

PubMed-baserede kilder til yderligere læsning:

Scroll to Top