Kirurgen

Menu

forstoppelse

Forstoppelse: Er det irritabel tarm, SIBO eller noget mere alvorligt?

kronisk forstoppelse

Forstoppelse er et af de mest udbredte maveproblemer, men det er sjældent “bare” noget, man skal finde sig i. Mens mange oplever forbigående besvær, kan kronisk forstoppelse være et tegn på ubalancer i mavesundheden eller i værste fald dække over tarmkræft (colon cancer).

I dette indlæg ser vi nærmere på forskellen mellem funktionelle lidelser som irritabel tarm og SIBO, og hvornår en koloskopi er nødvendig for at udelukke alvorlig sygdom.

Hvad er årsagen til din forstoppelse?

1. Irritabel tarm (IBS-C)

Mange danskere med irritabel tarm lider primært af forstoppelse (IBS-C). Her er tarmens bevægelser (peristaltikken) for langsomme, hvilket ofte ledsages af mavesmerter og oppustethed, der lindres efter toiletbesøg.

2. SIBO (Bakteriel overvækst i tyndtarmen)

En overset årsag til kronisk forstoppelse er SIBO (Small Intestinal Bacterial Overgrowth). Ved SIBO vandrer bakterier fra tyktarmen op i tyndtarmen. Visse typer bakterier producerer metangas, som har en direkte bremsende effekt på tarmens bevægelser, hvilket fører til vedvarende forstoppelse og ekstrem oppustethed.

3. Kronisk forstoppelse og livsstil

Manglen på fibre, væske og motion er de hyppigste syndere. Men hvis livsstilsændringer ikke hjælper, kan der være tale om en “slow transit constipation”, hvor tarmens nervesystem reagerer langsommere end normalt.

Hvornår skal man frygte tarmkræft?

Det vigtigste spørgsmål ved vedvarende forstoppelse er at udelukke tarmkræft. En knude i tyktarmen kan fysisk blokere for afføringens passage, hvilket ændrer afføringsmønstret.

Vær særligt opmærksom hvis:

  • Forstoppelsen er opstået pludseligt og uden forklaring.

  • Du har skiftevis forstoppelse og diarré.

  • Der er blod i afføringen.

  • Du føler, at tarmen aldrig bliver helt tømt.

Videnskabelig kilde: Forskning på PubMed viser, at selvom de fleste tilfælde af forstoppelse er funktionelle, er en ændring i afføringsvaner hos personer over 50 år en stærk indikation for at udføre en kikkertundersøgelse (Kilde: Jani N. et al., 2008, PubMed).

Diagnostik: Hvorfor vælge en koloskopi?

Hvis din læge mistænker, at din kronisk forstoppelse skyldes andet end blot livsstil, er en koloskopi guldstandarden.

Under en koloskopi kan lægen:

  • Udelukke kræft og polypper: Ved at se direkte på tarmens slimhinde.

  • Finde mekaniske årsager: Såsom forsnævringer eller inflammation (colitis).

  • Give ro i sindet: For mange med irritabel tarm er visheden om, at tarmen ser sund og rask ud, en vigtig del af behandlingen.

Tips til en bedre fordøjelse

Inden du tyr til stærke afføringsmidler, kan du prøve:

  1. Husk vandet: Fibre virker kun, hvis de har væske at suge til sig.

  2. Tjek for SIBO: Tal med din læge om muligheden for bakteriel overvækst, hvis du er ekstremt oppustet.

  3. Fysisk aktivitet: En gåtur aktiverer tarmens naturlige bevægelser.

PubMed-baserede kilder:

Scroll to Top