Cøliaki
Cøliaki: Din komplette guide til symptomer, maveundersøgelse og livet uden gluten Går du rundt med konstant oppustethed, mavesmerter eller træthed? […]
Gluten
Gluten: Er du overfølsom, eller har du cøliaki?
Gluten er et emne, der fylder meget i sundhedsdebatten, men for mange handler det om mere end blot en kosttrend. For personer med cøliaki eller non-cøliaki glutensensitivitet kan indtagelse af hvede, rug og byg føre til invaliderende mavesmerter, træthed og langsigtede helbredsproblemer.
I dette indlæg ser vi på, hvordan gluten påvirker kroppen, og hvorfor det er afgørende at få foretaget en gastroskopi, før man udelukker gluten fra sin kost.
Hvad er gluten egentlig?
Gluten er et protein, der findes i de fleste kornsorter. Det fungerer som en form for “lim”, der giver brød dets elasticitet og struktur. Mens de fleste mennesker fordøjer gluten uden problemer, reagerer immunforsvaret hos nogle som om, proteinet er en farlig fjende.
Tre forskellige reaktioner på gluten
1. Cøliaki (Autoimmun sygdom)
Ved cøliaki angriber immunforsvaret tyndtarmens slimhinde, når der er gluten til stede. Dette fører til, at de små tarmtrevler (villi) ødelægges, hvilket gør det umuligt for kroppen at optage vigtige næringsstoffer.
-
Symptomer: Diarré, vægttab, jernmangel og knogleskørhed.
2. Non-cøliaki glutensensitivitet (NCGS)
Her oplever man symptomer, der minder om cøliaki (oppustethed og mavesmerter), men uden at der kan påvises skader på tarmen eller specifikke antistoffer i blodet. Det overlapper ofte med diagnosen irritabel tarm (IBS).
3. Hvedeallergi
En klassisk allergisk reaktion mod proteiner i hvede, som kan give udslæt, vejrtrækningsbesvær eller maveproblemer hurtigt efter indtagelse.
Vejen til diagnose: Hvorfor gastroskopi er nødvendig
Hvis du mistænker, at du ikke tåler gluten, er det vigtigt at få stillet en korrekt diagnose.
Det vigtigste råd: Begynd aldrig på en glutenfri diæt, før du er færdigundersøgt! Hvis du stopper med at spise gluten, vil tarmen begynde at hele, og så kan lægen ikke se tegn på cøliaki under en undersøgelse.
Hvordan foregår undersøgelsen?
-
Blodprøver: Lægen tjekker for specifikke antistoffer (Transglutaminase).
-
Gastroskopi: For at stille den endelige diagnose skal der foretages en gastroskopi. Her føres en tynd kikkert ned til tyndtarmen, hvor lægen tager små vævsprøver (biopsier). Under et mikroskop kan man se, om tarmtrevlerne er flade (atrofi), hvilket er det sikre tegn på cøliaki.
Videnskabelig kilde: Ifølge retningslinjer på PubMed er histologisk undersøgelse (vævsprøve) via gastroskopi fortsat guldstandarden for at diagnosticere cøliaki hos voksne, da blodprøver alene i visse tilfælde kan være misvisende (Kilde: Rubio-Tapia A. et al., 2013, PubMed).
Kan man leve sundt uden gluten?
Ja, men det kræver viden. Hvis man fjerner fuldkornsprodukter, risikerer man at mangle fibre og B-vitaminer. Derfor bør en glutenfri diæt altid sammensættes med fokus på naturligt glutenfri råvarer som grøntsager, bælgfrugter, nødder, quinoa og ris.
PubMed-baserede kilder til yderligere læsning:
-
Diagnostiske retningslinjer: Rubio-Tapia A, et al. ACG clinical guidelines: diagnosis and management of celiac disease. Am J Gastroenterol. 2013.
-
Glutensensitivitet vs. Cøliaki: Sapone A, et al. Spectrum of gluten-related disorders: consensus on new nomenclature and classification. BMC Med. 2012.
-
Langtidseffekter af ubehandlet cøliaki: Lebwohl B, et al. Celiac disease and non-celiac gluten sensitivity. BMJ. 2015.