# Kirurgen.dk – full text Kirurgen.dk er en dansk speciallægeklinik i kirurgi i Charlottenlund nord for København, ledet af speciallæge i kirurgi Bahir Hadi, ph.d. Klinikken har ydernummer og behandler åreknuder, mave-tarm-lidelser og udfører ambulant kirurgi. Denne fil indeholder den fulde tekst fra alle sider på sitet, så sprogmodeller kan læse indholdet i én hentning. Language: Dansk (da) Canonical site: https://kirurgen.dk/ Index: https://kirurgen.dk/llms.txt Other languages: https://kirurgen.dk/llms-full-en.txt · https://kirurgen.dk/llms-full-ar.txt Contact: +45 39 64 01 25 · mail@kirurgen.dk · Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal, 2920 Charlottenlund Medically reviewed by: Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, ph.d. --- ## Åreknuder (varicer) – overblik URL: https://kirurgen.dk/aareknuder Åreknuder er udvidede, snoede vener på benene. Få et samlet overblik over symptomer, årsager, undersøgelse og muligheder – og gå videre til den relevante vejledning. Q: Hvordan behandles åreknuder? A: Åreknuder behandles i dag oftest med endovenøs laser (EVLA/EVLT) i lokalbedøvelse. Varighed, hjemsendelse og tilbagevenden til arbejde varierer med metode, omfang og din tilstand, og planlægges individuelt; følg den konkrete instruks, du får. Andre muligheder kan blandt andet omfatte klassisk kirurgi og skumskleroterapi. Metodevalget afhænger af anatomien, duplex-fundene og dine forhold. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Priser og vilkår for selvbetalere står på siden om pris på åreknudebehandling. Åreknuder er en almindelig grund til, at danskere opsøger en kirurg. Forløbet er forskelligt fra person til person. På denne side får du overblikket over åreknuder: hvad de er, hvilke symptomer de kan give, hvorfor de opstår, hvordan vi undersøger dem, og hvilke muligheder der findes. Herfra kan du gå videre til den side, der passer til dit spørgsmål. Klinikken ligger i Charlottenlund nord for København. Vi behandler både patienter med henvisning fra egen læge og selvbetalende patienter. Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Behandlingen varetages af speciallæge i kirurgi, ph.d. Find det, du søger Symptomer på åreknuder: tunge ben, hævelse, kløe og hudforandringer Årsager til åreknuder: arv, graviditet, alder og andre forhold Behandling af åreknuder: metoder, forløb og hvad du kan forvente Laserbehandling (EVLT): endovenøs laser trin for trin Pris og henvisning: dækning, henvisning og priser for selvbetalere Støttestrømper: kompression, klasser og individuel vurdering Karsprængninger: fine kar i huden, som ikke er åreknuder Venøs insufficiens: den underliggende venesygdom Hvad er åreknuder? Åreknuder, eller varicer, er vener i benene, der er blevet udvidede, snoede og udposede. Du kan ofte se dem som blålige eller grønlige slanger lige under huden, typisk på indersiden af låret eller læggen. Bag den synlige forandring ligger en mekanisk fejl: de små klapper inde i venen, der normalt sender blodet opad mod hjertet, lukker ikke tæt længere. Blodet løber den forkerte vej (reflux), samles i benet og presser venevæggen ud. Den medicinske betegnelse for tilstanden er kronisk venøs insufficiens. Åreknuder skal ikke forveksles med karsprængninger, der er de fine røde og lilla net af bittesmå kar i huden. De to ting kan optræde sammen og har delvist samme årsag, men de vurderes og behandles forskelligt. Læs også om lipødem og lymfødem, som af og til forveksles med åreknudesygdom. I CEAP-klassifikationen, der bruges internationalt til at beskrive venesygdom, gradueres tilstanden fra C0 (ingen synlige tegn) til C6 (aktivt venøst bensår). Om behandling er relevant, afhænger af symptomer, fund ved duplexskanning og dine mål, ikke af CEAP-klassen alene. Hvilke symptomer giver åreknuder? Nogle har ingen gener overhovedet og opdager først åreknuderne, fordi de kan ses. Andre oplever tyngde, murren, kløe eller hævelse, ofte sidst på dagen, efter længere tids stående arbejde eller i varme perioder. Generne er uspecifikke og kan have andre forklaringer end venerne: Tyngde og træthed i benene Hævelse omkring anklerne Kløe eller sviende fornemmelse hen over en udspilet vene Natlige kramper i læggen eller uro i benene Murrende eller jagende smerter langs venens forløb Brunlig misfarvning af huden omkring anklen ved længerevarende venesygdom Venøst eksem, hudfortykkelse eller venesår i langvarige tilfælde Mønsteret skal vurderes sammen med sygehistorie, klinisk undersøgelse og duplexskanning. Læs mere om tegn på åreknuder og om hævede ben og ankler. Et særligt scenarie er åreknuder under graviditet, hvor hormonelle ændringer og trykket fra livmoderen gør, at nogle kvinder ser varicer for første gang. Hos nogle bliver venerne mindre fremtrædende efter fødslen, hos andre bliver de ved. Er åreknuder farlige? Ukomplicerede åreknuder er som regel ikke farlige, og de skal ikke behandles alene, fordi de kan ses. Vurdering og eventuel behandling kan være relevant ved generende symptomer, hudforandringer, venøst bensår, blødning fra en åreknude eller mistanke om overfladisk venetrombose. Beslutningen bygger på den kliniske undersøgelse sammen med duplexfundene og dine mål. Er åreknuder farlige? gennemgår risikoen mere detaljeret, blandt andet venesår og årebetændelse (tromboflebit). Behandling kan lindre symptomer og behandle dokumenteret venøs refluks. Forløbet varierer, og behandlingen kan ikke garantere symptomlindring, at tilstanden ikke udvikler sig, eller at nye åreknuder ikke opstår. Hvornår skal du reagere? Kontakt egen læge eller ring til os, hvis du har: Smerter, hævelse eller tyngde, der generer dig i hverdagen Hudforandringer, brunlig misfarvning eller eksem ved anklen Et begyndende eller åbent sår ved anklen En øm, rød og varm vene (kan være overfladisk årebetændelse) Søg akut hjælp ved pludselig hævelse af hele det ene ben, som kan være en dyb blodprop, og ved kraftig blødning fra en åreknude. Ved blødning: læg dig ned, hæv benet og pres direkte på stedet. Ved åndenød eller brystsmerter skal du kontakte akuttelefonen med det samme (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt), og ring 112 ved svær åndenød eller brystsmerter. Hvorfor får man åreknuder? Arvelighed indgår som en tydelig faktor. Har dine forældre haft åreknuder, er din egen risiko højere, men det er ikke ensbetydende med, at du får dem. Ud over generne ses tilstanden hyppigere ved: Graviditet, især gentagne graviditeter Stigende alder Overvægt Stående eller siddende arbejde uden bevægelse Tidligere blodprop i benet (post-trombotisk syndrom) Hormonel påvirkning (p-piller, hormonsubstitution) Hele baggrunden står i artiklen om årsager til åreknuder. Hvordan stiller vi diagnosen? Alle forløb starter med en samtale og en duplex-ultralydsscanning af benet. Scanningen er normalt ikke forbundet med væsentlige smerter, men trykket fra proben kan mærkes. Refluksundersøgelsen udføres stående, når det er praktisk muligt, og fundene fortolkes sammen med din sygehistorie og undersøgelsen i klinikken. Vi kortlægger blandt andet, hvilke vener der lækker, hvor klapperne er defekte, diameteren på de syge vener, og om de dybe vener fungerer normalt. Resultatet er med til at afgøre, hvilken metode der passer til netop dine ben. To patienter med ens synlige åreknuder kan have brug for hver sin behandling. Duplex-ultralyd er den anbefalede førstelinjeundersøgelse ved udredning af venøs insufficiens i både europæiske og amerikanske retningslinjer (ESVS 2022; SVS/AVF/AVLS 2022). Hvilke behandlinger findes der? Behandlingen på klinikken er minimalt invasiv og foregår i lokalbedøvelse. Hvilke metoder der er relevante for dig, og om de udføres i én eller flere seancer, aftaler vi sammen med dig ud fra fund, symptomer og dine mål (ESVS 2022, anbefaling 48 om fælles beslutningstagning). Kort fortalt: Endovenøs laserbehandling (EVLT): en tynd laserfiber lukker den syge stammevene indefra. Klassisk åreknudekirurgi: den syge vene fjernes gennem små snit, når endovenøs behandling ikke er teknisk mulig. Mikroflebektomi: synlige, bugtede grene fjernes gennem 1-2 mm små stik. Se fjernelse af åreknuder. Skumsklerosering: et medicinsk skum lukker mindre vener og restvener. Kompressionsstrømper: ikke en kur, men kan lindre gener hos nogle. Klasse og varighed vurderes individuelt. Det fulde overblik over forløb og metodevalg står under behandling af åreknuder, og selve laserforløbet under laserbehandling (EVLT). Pris, henvisning og dækning Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Er du selvbetaler, kan du komme til forundersøgelse uden henvisning, og klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Aktuelle priser og betingelser står samlet på siden om pris på behandling af åreknuder. Hvad sker der efter behandlingen? Et let ømt ben efter et indgreb er almindeligt, og hvor længe det varer, er forskelligt fra person til person. Du må gerne gå med det samme, og gang aktiverer læggemuskelpumpen. Om der skal bruges kompressionsstrømpe bagefter, og i givet fald hvor længe, besluttes individuelt (ESVS 2022, anbefaling 24) og fremgår af den instruks, du får med hjem, sammen med råd om bad, træning og eventuel smertestillende behandling. Om og hvornår der skal foretages kontrol med ny duplex-scanning, aftales også individuelt. Detaljerne står under behandling af åreknuder. Kan man gøre noget selv? Arvelig disposition kan ikke ændres, og der findes ikke dokumentation for, at åreknuder kan forebygges sikkert. Følgende er generelt fornuftigt og kan hos nogle lette generne: Bevæg dig dagligt. Gang, cykling og svømning aktiverer læggemuskelpumpen. Elevér benene, når du har mulighed for det i løbet af dagen. Kompressionsstrømpe kan lindre gener hos nogle ved længere stillesidning, lange rejser eller stående arbejde. Om det er relevant for dig, og i hvilken klasse, vurderes individuelt. Hold en sund vægt, hvis vægten er en faktor for dig. Disse tiltag kan også lindre symptomerne hos patienter, der venter på behandling, eller som ikke ønsker indgreb. Kontakt klinikken Vil du have undersøgt dine ben for åreknuder? Du er velkommen til at ringe i vores telefontid eller sende en mail. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. FAQ: Q: Hvad er åreknuder? A: Åreknuder er udvidede, snoede vener, oftest på benene. De opstår, når veneklapperne ikke længere lukker tæt, så blodet løber den forkerte vej og udvider venen. Tilstanden kaldes også varicer, og den bagvedliggende venesygdom hedder [venøs insufficiens](/aareknuder/venoes-insufficiens). Q: Er åreknuder farlige? A: Ukomplicerede åreknuder er sjældent farlige, og de skal ikke behandles alene, fordi de kan ses. Hos nogle udvikles med tiden hudforandringer, eksem eller venøse bensår, men det er ikke et fast forløb. Pludselig, smertefuld hævelse i ét ben skal vurderes akut for at udelukke dyb venetrombose. Q: Hvornår bør jeg få undersøgt mine åreknuder? A: Vurdering kan være relevant ved generende symptomer som tunge ben, smerter, kløe eller hævelse, ved hudforandringer omkring anklen, ved venøst bensår, ved blødning fra en vene og ved mistanke om overfladisk venetrombose. Beslutningen bygger på klinisk undersøgelse sammen med duplexfund og dine egne mål. Læs mere om [symptomer](/aareknuder/symptomer). Q: Forsvinder åreknuder af sig selv? A: Nej, en vene der er blevet udvidet, bliver normalt ikke normal igen af sig selv. Kompression og bevægelse kan lindre symptomer hos nogle, men ændrer ikke i sig selv klapfunktionen. Q: Hvad er en duplexskanning? A: Duplexskanning er en ultralydsundersøgelse af benets vener. Den viser, hvor blodet løber baglæns, hvilke klapper der ikke fungerer, venernes diameter, og om de dybe vener fungerer. Fundene tolkes sammen med sygehistorie og klinisk undersøgelse og bruges til at planlægge et eventuelt forløb. Se [behandling af åreknuder](/aareknuder/behandling). Q: Kan åreknuder komme igen efter behandling? A: Ja. Nye åreknuder eller behov for supplerende behandling kan forekomme, og hyppigheden varierer med metode, veneanatomi og opfølgningstid. Behandling kan ikke garantere symptomfrihed eller forhindre nye åreknuder. Metodevalg og forløb gennemgås på [behandling af åreknuder](/aareknuder/behandling), og pris og henvisning på [pris](/aareknuder/pris). --- ## Årsager til åreknuder – og hvordan du forebygger dem URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/aarsager Åreknuder opstår, når de små klapper inde i benets vener ikke længere lukker tæt. Blodet siver ned i stedet for at blive transporteret op mod hjertet, trykket stiger, og venen udvides langsomt til en varice. Q: Hvorfor får man åreknuder? A: Åreknuder opstår, når veneklapperne i benet svigter, så blodet løber tilbage og udvider venen. Familiær ophobning er veldokumenteret, og arvelighed er en af flere risikofaktorer sammen med alder, graviditet, overvægt og stående arbejde. Kvinder rammes lidt oftere end mænd. Klapperne kan ikke trænes tilbage, og bevægelse eller kompression kan lindre symptomer hos nogle uden at kunne love, at udviklingen stopper. Årsager til åreknuder i benene: hvorfor opstår de, og hvordan kan du forebygge dem? Åreknuder (varicer) er en udbredt lidelse, der påvirker en stor del af den voksne befolkning. Forståelsen af årsagerne til åreknuder er fundamental for at kunne tilbyde den behandling, der passer til den enkelte behandling af åreknuder. I dette indlæg dykker vi ned i, hvorfor venerne svækkes, hvordan metoder som laserbehandling af åreknuder (EVLA/EVLT) anvendes i dag, og hvad du selv kan gøre for at forebygge åreknuder. Veneklapper – sådan virker dine envejsventiler Den største udfordring for venerne i benene er tyngdekraften. For at modvirke den nedadgående strøm er venerne udstyret med veneklapper – små, halvmåneformede strukturer, der fungerer som envejsventiler. Hver gang læggens muskler trækker sig sammen (lægmuskelpumpen), presses blodet opad mod hjertet. Veneklapperne lukker så bag blodsøjlen, så den ikke kan løbe tilbage. Venerne i benet indeholder en række klapper. Svigter klapfunktionen ét sted, kan trykket i venen nedenfor stige. Hvordan det udvikler sig, varierer fra person til person. Veneklapperne er den faktor, der adskiller raske vener fra åreknuder. Deres tilstand vurderes med duplex-ultralyd, der i stående stilling kan måle, om blodet løber baglæns gennem en defekt klap (refluks > 0,5 sekunder). Venøs insufficiens – nøglen til åreknuder Årsagen til åreknuder er primært et fænomen kaldet venøs insufficiens (veneklapsvigt), som skaber et unormalt højt tryk i venesystemet: Klapperne svækkes: Af ofte genetiske årsager svækkes veneklappernes struktur. Tilbageløb (refluks): Når klapperne ikke kan lukke tæt, synker blodet tilbage ned i benet for hvert hjerteslag. Tryk og udvidelse: Tilbageløbet skaber et overtryk i de overfladiske vener. Trykket udvider venerne, så de buler ud og bliver synlige under huden som åreknuder. Internationalt stadieinddeles tilstanden efter CEAP-klassifikationen fra C0 (ingen synlige tegn) til C6 (aktivt venøst bensår). Læs mere på vores side om venøs insufficiens (CVI). Grundlæggende fysiologi: Hvorfor får man åreknuder? Åreknuder opstår i kroppens venesystem, hvis primære funktion er at returnere iltfattigt blod fra vævet op til hjertet. I modsætning til arterierne, der transporterer blod væk fra hjertet under højt tryk, har venerne tyndere vægge og opererer under lavere tryk. De mest almindelige årsager til åreknuder (risikofaktorer) Selvom den præcise mekanisme bag svækkelsen af veneklapperne stadig udforskes, er der en række velkendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle varicer (åreknuder). Arv og genetik (primære åreknuder) Dette er en central risikofaktor. Primære åreknuder opstår uden en kendt ydre udløser og skyldes, at venerne har en genetisk tilbøjelighed til at degenerere. Tvillinge- og familiestudier viser en tydelig arvelig komponent, men den forklarer kun en del af den samlede risiko. Hvis dine forældre eller søskende har åreknuder, er din risiko højere, men arv forklarer ikke hele billedet. Køn og alder Køn: Åreknuder ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. Alder: Åreknuder ses hyppigere med stigende alder, og symptomer viser sig oftest i voksenalderen. Hormonelle og fysiske tryk (graviditet) Graviditet er en hyppig årsag til åreknuder hos kvinder: Hormonelle ændringer: Øgede niveauer af progesteron i starten af graviditeten virker afslappende på blodkarrenes vægge. Øget tryk: Senere i graviditeten lægger den voksende livmoder et direkte fysisk pres på de store vener i bækkenet. OBS: Åreknuder ses hyppigere i forbindelse med graviditet. Hos nogle bliver venerne mindre fremtrædende efter fødslen, hos andre bliver de ved, og forløbet er individuelt. Livsstil og sekundære åreknuder Overvægt: Øget kropsvægt lægger et større pres på venerne i benene og bækkenet. Langvarig ståen/siddende stilling: Job, der kræver lange perioder uden bevægelse (kirurger, frisører, butiksansatte, lange flyrejser), belaster veneklapperne konstant. Tidligere blodpropper (sekundære åreknuder): Hvis en tidligere dyb venetrombose (DVT) ikke opløses korrekt, kan den beskadige veneklapperne permanent og danne sekundære åreknuder. Kan man forebygge åreknuder? Den arvelige komponent kan du ikke ændre, og åreknuder kan ikke forebygges sikkert. Følgende råd er generelt fornuftige og kan hos nogle lette generne: Hold en sund vægt – overvægt øger trykket i venerne. Vær fysisk aktiv – gang, cykling og svømning aktiverer lægpumpen, der hjælper blodet på vej op mod hjertet. En Cochrane-oversigt fra 2023 fandt dog utilstrækkelig evidens til at vurdere fordele og skader ved fysisk træning ved kronisk venøs sygdom uden sår. Undgå lange perioder uden bevægelse – rejs dig hver time ved stillesiddende arbejde; bevæg fødderne på lange flyrejser. Hæv benene ved hvile – aflastning af venesystemet flere gange dagligt. Kompressionsstrømpe (støttestrømper) kan lindre gener hos nogle, fx ved stående arbejde, lange rejser eller graviditet. Om kompression er relevant for dig, hvilken klasse og hvor længe, afgøres ved en individuel vurdering, herunder af din arterielle status. Undgå hård, presset afføring – vedvarende forstoppelse øger trykket i bækkenet. Kost og væske tilpasses individuelt. Forebyggelse stopper ikke arveligt betinget klapsvigt. Rådene er rimelige for symptomer og almen sundhed, men det er ikke dokumenteret, at de udskyder eller bremser udviklingen af åreknuder. Behandling af åreknuder: fra kirurgi til laserteknologi I dag er behandling af åreknuder minimalt invasiv og foregår typisk i lokalbedøvelse. Vi anvender endovenøse metoder, som hos mange patienter i dag bruges i stedet for åben stripping. Behandlingen handler om at lukke den syge vene, så kroppen selv absorberer den, og blodgennemstrømningen automatisk omdirigeres til de sunde, dybe vener. Laserbehandling af åreknuder (EVLA/EVLT) Endovenøs laserablation (EVLA) er en form for endovenøs termisk ablation. Ved symptomgivende, duplex-påvist refluks i vena saphena magna eller parva, hvor behandling er indiceret, anbefaler ESVS 2022 endovenøs termisk ablation frem for stripping og ultralydsvejledt skumskleroterapi (anbefaling 28 og 43, klasse I A). Andre venetyper behandles med andre metoder, og valget træffes individuelt. Minimalt invasivt: Udføres i lokalbedøvelse. Restitution: Hvor hurtigt man kan genoptage arbejdet varierer med metode, omfang og arbejdets art. Holdbarhed: Lukningsraterne i studier er høje, men varierer med metode, veneanatomi og opfølgningstid. Recidiv og nye åreknuder kan opstå. Hvordan virker det? En tynd laserfiber føres ultralydsvejledt ind i den syge vene. Laserens varmeenergi lukker venen indefra, hvilket fjerner kilden til det høje tryk og dermed åreknuderne. Supplerende behandlinger Skumskleroterapi (ultralydsvejledt): Til mindre åreknuder eller sidegrene. Et skleroserende skum sprøjtes ind for at lukke venen. Mikroflebektomi: Mindre kirurgisk fjernelse af meget store, udbulende varicer gennem mikroskopiske snit for et bedre kosmetisk resultat. Konklusion Forståelsen af de komplekse årsager til åreknuder – især den genetisk betingede svækkelse af veneklapperne – er afgørende. Heldigvis har udviklingen inden for behandling af åreknuder gjort det muligt at behandle tilstanden effektivt og skånsomt, samtidig med at gode livsstilsvaner kan have betydning for velbefindende og symptomer. Hos kirurgen.dk tilrettelægger vi behandlingsplanen individuelt efter skanningsfund, symptomer og dine ønsker. Ingen metode er bedst for alle, og resultatet kan ikke garanteres på forhånd. FAQ: Q: Hvad er den vigtigste årsag til åreknuder? A: Arvelighed er den enkeltfaktor, der vejer tungest. Tvillinge- og familiestudier viser en tydelig arvelig komponent i svagheden i veneklapperne, men arv forklarer ikke det hele. Når én eller begge forældre har åreknuder, er din risiko betydeligt forøget. Q: Kan man få åreknuder af stående arbejde? A: Langvarig stående eller siddende stilling kan forværre symptomerne, men årsagen til åreknuder er sammensat. Arvelig disposition, alder, graviditet og overvægt spiller også ind, og hos den enkelte kan man ikke pege på én enkelt årsag. Q: Kan man forebygge åreknuder? A: Der findes ikke dokumentation for, at åreknuder kan forebygges sikkert, og den arvelige komponent kan du ikke ændre. Almindelige råd om at holde en sund vægt, være fysisk aktiv, undgå lange perioder uden bevægelse og hæve benene ved hvile er generelt fornuftige og kan hos nogle lette generne. Om kompressionsstrømpe er relevant for dig, og i givet fald hvilken, vurderes individuelt. Q: Får man åreknuder af graviditet? A: Åreknuder ses hyppigere i forbindelse med graviditet. Flere forhold kan spille ind, blandt andet øget blodvolumen, hormonelle forandringer og øget tryk i bughulen. Hos nogle bliver venerne mindre fremtrædende efter fødslen, mens de hos andre bliver ved. Forløbet er individuelt. --- ## Symptomer på åreknuder URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/symptomer Symptomer på åreknuder (varicer) er mere end et kosmetisk problem – de kan hænge sammen med kronisk venøs insufficiens, hvor veneklapperne i benene ikke lukker tæt. Udseendet alene stiller ikke diagnosen. Tidlig udredning kan indgå i at reducere symptomer og risiko efter individuel vurdering. Q: Hvad er tegnene på åreknuder? A: Tegn kan være synlige, snoede blå vener, tunge og trætte ben sidst på dagen, hævede ankler, kløe langs venen og natlige lægkramper. Symptomerne er uspecifikke og kan også have andre årsager. Symptomerne bliver værre af stående arbejde og varme og lindres, når du hæver benet eller går. Brunlig misfarvning ved anklen kan være tegn på kronisk venøs sygdom og bør vurderes af en læge. Åreknuder – også kendt som varicer – er mere end blot et kosmetisk problem med synlige, snoede vener. De kan hænge sammen med kronisk venøs insufficiens – en tilstand, hvor veneklapperne i benene ikke lukker tæt. Udseendet alene stiller ikke diagnosen; det kræver en klinisk vurdering med duplexskanning. At kende de forskellige symptomer på åreknuder kan gøre det lettere at søge vurdering i tide og tale med os om behandling af åreknuder. Denne guide beskriver de tidlige tegn, de almindelige gener og de fremskredne symptomer, der indikerer behov for laserbehandling af åreknuder (EVLA/EVLT). Synlige symptomer på varicer De mest genkendelige symptomer på åreknuder er de synlige forandringer, der opstår, når venerne udvides på grund af det øgede tryk (venøs refluks). Åreknuder og karsprængninger Synlige, snoede vener: De klassiske åreknuder ses som blålige eller mørkelilla vener, der bugter sig og buler ud under huden. De opstår oftest på læggene og bagsiden af lårene. Karsprængninger (spider veins): Meget små, fine og rødlige eller blålige kar i huden. De opfattes oftest som et kosmetisk problem. Om der samtidig er et underliggende veneproblem, afhænger af symptomer og fund ved undersøgelsen. Hævelse og ødem Hævelse er et af de hyppigste symptomer på varicer, især sidst på dagen. Årsag: Når veneklapperne svigter, stiger trykket, og væske presses ud af venen og ind i det omgivende væv. Placering: Hævelsen (ødemet) ses typisk omkring anklerne og fødderne. I fremskredne tilfælde kan hævelsen strække sig op ad læggen. Følbare symptomer (subjektive gener) Før de synlige åreknuder udvikler sig, oplever mange patienter vage, men vedvarende subjektive gener i benene. Disse symptomer på åreknuder forværres typisk efter lange perioder med stående eller siddende stilling. Træthed, tyngde og smerte Tunge ben: En følelse af, at benene er trætte og tunge – ofte beskrevet som om man har vægte fastgjort til anklerne. Symptomet kan ses ved venøs sygdom, men det er uspecifikt og kan have andre årsager. Det skal vurderes samlet klinisk, og ved relevant mistanke suppleres med duplex-ultralyd. Ømhed og smerter: Mat, dunkende eller sviende smerte, især langs de berørte vener. Smerten lindres ofte, når benene løftes. Uro i benene: Ubehag og en følelse af uro i benene (restless legs) er også almindelige symptomer på varicer. Natlige gener og kramper Nattekramper: Hyppige, pludselige og smertefulde kramper, især i lægmusklerne om natten, kan være tegn på dårlig blodcirkulation og venøs refluks. Kløe: Vedvarende kløe (pruritus) over de berørte vener skyldes irritation fra de ophobede affaldsstoffer i vævet. Fremskredne symptomer (komplikationer) Hvis behandling af åreknuder udskydes, kan det kronisk høje tryk føre til alvorlige hudforandringer og sår. Ved hudforandringer og sår bør benet vurderes i klinikken, så det kan afklares, om behandling af venøs refluks er indiceret. Hudforandringer Misfarvning (hemosiderin-aflejring): Blodet, der lækker fra venerne, indeholder jern. Det aflejres i huden og forårsager en brunlig eller rustfarvet misfarvning (hyperpigmentering), især omkring anklerne. Hårde, tykkere ben (lipodermatosklerose): Huden og fedtvævet under den bliver betændt, hårdt og læderagtigt. Tegn på fremskreden kronisk venøs insufficiens. Eksem og kløe: Vedvarende venøst eksem kan udvikle sig omkring åreknuderne. Venøse bensår Det alvorligste symptom på fremskredne varicer er udviklingen af venøse bensår (ulcus cruris venosum). Årsag: Det konstante høje tryk skader huden, og selv et lille traume kan udvikle sig til et sår, der har meget svært ved at hele på grund af den dårlige blodgennemstrømning. Behandling: Sår kræver ofte en aggressiv behandling af varicer og kompression for at skabe et miljø, hvor såret kan lukke. Er åreknuder farlige? Det korte svar er nej, ikke akut. Åreknuder er en kronisk tilstand, der udvikler sig over år. Ubehandlet over år ændrer det høje veneatryk gradvis huden, og en lille gruppe patienter ender med kroniske komplikationer: Overfladisk venebetændelse (tromboflebit): en hård, rødlig, øm streng langs en åreknude. Behandles med kompression og smertestillende, men skal undersøges for at udelukke spredning til de dybe vener. Blødning fra en åreknude: en tyndvægget åreknude lige under huden kan briste ved et lille slag. Blødningen ser dramatisk ud, men standser med tryk og benhøjt leje. Søg læge for vurdering og behandling. Hudforandringer: brunlig misfarvning, eksem og fortykket hud omkring anklerne efter mange års kronisk venøs insufficiens. Venøse bensår: alvorligste komplikation. Et lille traume omkring anklen kan udvikle sig til et sår, der har svært ved at hele. Pludselig, smertefuld hævelse i kun det ene ben skal altid vurderes akut for at udelukke en dyb venetrombose (blodprop). Det er ikke en komplikation til åreknuder, men en separat tilstand der kan ligne den. Gør åreknuder ondt? Mange oplever, at åreknuder gør ondt – men smerten beskrives typisk ikke som skarp. Den typiske gene er en mat, dunkende eller sviende fornemmelse langs venerne, ofte værst sidst på dagen og efter lange perioder med stillesiddende eller stående arbejde. Smerten lindres ofte når du hæver benene, går en tur eller bruger kompressionsstrømper. Andre patienter beskriver: Tyngde og træthed i benene, som om de er fyldte. Kløe og prikkende fornemmelse over de berørte vener. Natlige lægkramper, særligt efter dage med meget belastning. Uro i benene (restless legs), som forværres når du sætter dig. Stærke, pludselige eller akutte smerter er ikke typisk for åreknuder og bør altid vurderes – det kan være tegn på tromboflebit eller dyb venetrombose. Begyndende åreknuder – tidlige tegn Begyndende åreknuder er ikke altid synlige. De første tegn er funktionelle og let oversete: tunge, trætte ben i slutningen af dagen, en svag hævelse omkring anklerne efter en lang dag, fine karsprængninger (spider veins) bag knæet eller på inderlåret, og en svag bugtning af venerne under huden når du står op. Hvis du genkender disse tegn – især hvis nogen i familien har åreknuder – er det værd at få en duplex-ultralydsskanning. Skanningen kan påvise refluks i veneklapperne (tilbageløb > 0,5 sekunder) lang tid før åreknuderne bliver tydelige. Hvad fundene betyder for dig, og hvilke muligheder der er, gennemgår vi ved forundersøgelsen. Vurdering og behandling Hvis du genkender et eller flere af disse symptomer på åreknuder, er det vigtigt at få foretaget en professionel vurdering. Hos kirurgen.dk foretager vi en ultralydsskanning (duplex-skanning) for præcist at lokalisere de defekte veneklapper, der er den primære årsag til åreknuderne. Ved symptomgivende, duplex-påvist refluks i vena saphena magna eller parva, hvor behandling er indiceret, anbefaler ESVS 2022 endovenøs termisk ablation som laserbehandling af åreknuder (EVLA/EVLT) frem for stripping og skumskleroterapi (anbefaling 28 og 43, klasse I A). Det gælder ikke sidegrene eller karsprængninger. Metodevalget afhænger af anatomi og patientens forhold, og restitutionstiden varierer. Fordele ved laserbehandling af åreknuder Symptomlindring: Behandlingen ophæver refluksen i den behandlede vene, og mange oplever mindre smerte, tyngde og hævelse. Graden af lindring varierer. Minimalt invasivt: Udføres i lokalbedøvelse og giver hurtig tilbagevenden til normale aktiviteter. Hudforandringer og sår: Behandling af underliggende refluks indgår i forebyggelsen og behandlingen af venøse hudforandringer og sår, men den kan ikke garantere, at de udebliver. Har du mistanke om åreknuder? Kontakt os og hør mere om dine muligheder for laserbehandling af åreknuder og behandling af varicer. FAQ: Q: Hvad er de første tegn på åreknuder? A: Tidlige gener er ofte uspecifikke. Mange oplever tunge, trætte ben sidst på dagen, en svag dunkende fornemmelse langs læggen, lette hævelser omkring anklerne og fine karsprængninger. Hos nogle kommer synlige, snoede vener senere, men rækkefølgen varierer, og generne kan have andre årsager. Q: Er åreknuder farlige? A: Åreknuder er en kronisk tilstand, og forløbet varierer fra person til person. Hos nogle ses over år eksem, brunlig misfarvning, fortykket hud og i sværere tilfælde venøse bensår. Pludselig, smertefuld hævelse i kun det ene ben skal altid vurderes akut for at udelukke en dyb venetrombose (blodprop). Q: Gør åreknuder ondt? A: Mange oplever mat, dunkende eller sviende smerte langs venerne, ofte værst efter en lang dag stående eller siddende. Smerten lindres typisk når du hæver benene eller går en tur. Stærke, pludselige smerter er ualmindeligt og bør undersøges. Q: Hvad er begyndende åreknuder? A: Begyndende åreknuder viser sig som tunge ben, lette ankel-hævelser om aftenen, fine karsprængninger (spider veins) og en svag bugtning af venerne under huden. En duplex-ultralyd kan påvise refluks i veneklapperne længe før venerne bliver tydelige. Q: Hvad betyder pludseligt synlige blodårer på benene? A: Mere synlige blodårer kan blandt andet skyldes ændret klapfunktion, hvor venen udvides under øget tryk, men andre forklaringer findes. Årsagen bør vurderes i klinikken, hvor duplex-ultralyd ofte indgår, særligt hvis det følges af hævelse, tunge ben eller smerte. Pludselig, smertefuld hævelse i kun det ene ben skal vurderes akut. Q: Hvornår skal jeg gå til lægen med åreknuder? A: NICE CG168 anbefaler henvisning til karkirurgisk vurdering ved blødning fra en åreknude (straks), ved generende symptomer som smerte, tyngde, hævelse eller kløe, ved hudforandringer på underbenet som pigmentering eller eksem, ved overfladisk venetrombose med mistanke om veneinsufficiens og ved venøst bensår eller ophelet bensår. Kosmetiske gener kan også være grund til at søge rådgivning. Akut hjælp ved pludselig hævelse, rødme og smerte i ét ben (mistanke om blodprop). Q: Kan man få åreknuder indvendigt? A: Vener kan være påvirket, uden at det kan ses på huden, for eksempel i de dybe vener eller i perforantvenerne. Gener som tunge ben, hævelse og hudforandringer er uspecifikke og kan have flere årsager. Hvad der ligger bag, afklares ved en samlet klinisk vurdering, hvor duplex-ultralyd ofte indgår. --- ## Åreknuder behandling URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/behandling Vi behandler åreknuder i lokalbedøvelse med laser (EVLA/EVLT), klassisk kirurgi, mikroflebektomi eller skumskleroterapi. Forløbet starter med en ultralydsskanning. Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Som selvbetaler: 12.000 kr. pr. ben for laser, 8.000 kr. pr. ben for klassisk kirurgi. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Q: Hvilken behandling af åreknuder er bedst? A: Ingen metode er bedst for alle. Viser ultralydsskanningen en utæt hovedvene i benet, der giver symptomer, anbefaler den europæiske karkirurgiske vejledning (ESVS 2022) varmebehandling indefra, for eksempel laser (EVLA/EVLT), frem for stripping og skum. Sidegrene og karsprængninger behandles med andre metoder. Valget træffes sammen med dig ud fra skanningen, dine symptomer og dine ønsker. Fire metoder, ét forløb Hvilken metode der passer til dig afhænger af ultralydsskanningen. Vi gennemgår valget med dig ved forundersøgelsen. For åreknuder med symptomer, hvor skanningen viser en utæt hovedvene i benet, anbefaler den europæiske karkirurgiske retningslinje (ESVS 2022) varmebaseret lukning indefra (laser eller radiofrekvens) som første valg frem for klassisk kirurgi (stripping) og skumbehandling. Sidegrene og karsprængninger behandles med andre metoder, og valget træffes sammen med dig. Mulige komplikationer ved alle metoder er smerter og blå mærker langs den behandlede vene, misfarvning af huden, forbigående nerveirritation med følelsesløshed, overfladisk årebetændelse, infektion og i sjældne tilfælde dyb venetrombose. Din individuelle risiko afhænger af anatomi, helbred og indgrebets omfang, og ingen metode kan garantere et bestemt kosmetisk resultat. Laserbehandling (EVLA/EVLT) , en form for endovenøs termisk ablation. Ved symptomgivende åreknuder med en utæt hovedvene anbefales denne metode frem for klassisk kirurgi og skumbehandling. Det gælder ikke sidegrene, retikulære vener eller karsprængninger, og metodevalget afhænger af anatomi, symptomer, mål, anden sygdom, tidligere behandling og din præference. Bedøvelsesvæsken sprøjtes ind langs hele venen gennem flere små stik, og selve laserfiberen føres ind gennem ét lille indstik. Ingen indlæggelse. Hvor hurtigt du kan genoptage arbejdet varierer. Klassisk kirurgi (stripping) , når laser ikke er teknisk muligt eller venen har et ugunstigt forløb. Veldokumenteret og holdbar. Mikroflebektomi , synlige sidegrene fjernes gennem 1–2 mm stik uden sting. Om og hvornår sidegrene behandles, aftaler vi med dig. Skumskleroterapi , medicinsk skum lukker mindre vener og resterende grene efter laserbehandling. Den vigtige forundersøgelse: Vejen til korrekt behandling Før en behandling er en grundig forundersøgelse essentiel. Formålet er at afklare, hvilke behandlingsmuligheder der er relevante for dig, så I sammen kan vælge forløb. Ved undersøgelsen foretager vi en simpel veneskanning (duplex-ultralyd), hvor trykket fra proben kan mærkes, og hvor oplevelsen varierer fra person til person. Skanningen har til hensigt at: Fastslå præcist hvor i venen problemet (venøs insufficiens) ligger. Vurdere åreknudernes størrelse og form. Laserbehandling af åreknuder (EVLA): Sådan foregår det Laserbehandling af åreknuder er en af de metoder, vi bruger. Om den er den rigtige for dig, afhænger af skanningsfundet og en samlet vurdering. Lokalbedøvelse: Hele indgrebet udføres under lokalbedøvelse. Bedøvelsesvæsken lægges langs hele venen gennem flere små stik, så området er følelsesløst, når selve laserbehandlingen begynder. Hvor meget ubehag man oplever ved stikkene, varierer fra person til person. Minimalt indgreb: Gennem ét lille indstik på få millimeter føres en tynd laserfiber ind i den syge vene. Termisk energi: Laseren benytter termisk energi (varme) til at lukke de syge vener og åreknuder indefra. Blodgennemstrømningen omdirigeres herefter automatisk til de raske vener. Fordele ved laserbehandling af åreknuder Skånsomt: Kun lokalbedøvelse og et minimalt indstik. Smerter: Ubehaget efter indgrebet varierer fra person til person. Har du brug for smertestillende, aftaler vi hvad der passer til dig og til din øvrige medicin. Restitution: Hvornår du kan genoptage arbejde afhænger af metode, omfang, arbejdets art og dine symptomer, og aftales individuelt. Holdbarhed: Lukningsraterne i studier er høje, men varierer med metode, veneanatomi og opfølgningstid. Recidiv og nye åreknuder kan opstå, og nogle får brug for supplerende behandling. Andre behandlingsmuligheder (mikrokirurgi) I de tilfælde, hvor åreknudernes form eller placering ikke tillader fuld laserbehandling, kan en modificeret form for kirurgi være nødvendig. Mikrokirurgi: Store overfladiske åreknuder fjernes gennem meget små snit på få millimeter. Snittene er små, men hvor synlige arrene bliver, varierer fra person til person. Om det kombineres med laserbehandling af hovedvenen, og i hvilken rækkefølge, aftaler vi med dig ud fra skanningsfundet og dine mål. Hvordan fjerner man åreknuder? Spørgsmålet "hvordan fjernes åreknuder bedst" har ikke ét enkelt svar – det afhænger af venens størrelse, placering og hvor lækagen sidder. I praksis kombinerer vi oftest laserbehandling, mikroflebektomi og skumskleroterapi. Om der bruges én eller flere, og i hvilken rækkefølge, aftaler vi med dig ud fra skanningsfundet, dine symptomer og dine mål. Behandling af sidegrene er en fælles beslutning mellem dig og lægen, ikke en fast pakke: Endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) lukker den store, syge hovedvene indefra med varme fra en laserfiber. Ved symptomgivende åreknuder med en utæt hovedvene anbefales denne metode frem for stripping og skumbehandling. Valget mellem metoderne træffes individuelt. Mikroflebektomi fjerner de synlige, buklede sidegrene gennem 1–2 mm stik. Stikkene heler uden syning, men hvor synlige arrene bliver, varierer fra person til person. Skumskleroterapi (ultralydsvejledt) bruges til mindre åreknuder, sidegrene og restvener efter laserbehandling. Et lille skum sprøjtes ind og lukker venen kemisk. Når den syge hovedvene er lukket, ændres trykforholdene i benet, og nogle sidegrene bliver mindre fremtrædende. Rækkefølgen af behandlingerne planlægges individuelt sammen med dig ud fra fund, symptomer og dine mål. Hvor lang tid tager behandlingen? Varigheden af indgrebet på ét ben afhænger af metode og omfang og omfatter lokalbedøvelse og ultralydsvejledning. Du ligger på en briks, vågen og afslappet, mens vi arbejder. Når laseren har lukket venen, vurderer vi individuelt, om der skal anlægges kompressionsstrømpe, og du kan gå hjem efter en kort observation. Om begge ben behandles ved samme lejlighed eller hver for sig, planlægger vi sammen med dig ud fra fund, omfang og dine forhold. Før behandlingen – sådan forbereder du dig God forberedelse gør det nemmere for os at arbejde præcist og mindsker risikoen for infektion og blå mærker. Hud: Tag et grundigt bad samme morgen, og undlad creme, olie og parfume på benet på behandlingsdagen, så huden er ren og tør, når vi afspritter og lægger sterilt plaster. Det er klinikkens praktiske instruks. Blodfortyndende medicin: Der findes ingen generel regel om, at Marevan, Eliquis, Xarelto, Pradaxa, acetylsalicylsyre eller anden blodfortyndende og trombocythæmmende medicin skal pauseres. Vi vurderer det individuelt ud fra indgrebet og årsagen til din behandling og giver dig en konkret instruks ved forundersøgelsen. Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge. Spise og drikke: Du må spise og drikke som normalt. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, ikke faste. Tøj: Tag løstsiddende bukser eller en lang nederdel med, så kompressionsstrømpen kan komme på uden gnidning. Transport hjem: Klinikkens sikkerhedsinstruks er, at du ikke selv kører bil hjem efter indgrebet. Aftal afhentning, taxa eller offentlig transport. Hvornår du igen kan køre, aftaler vi med dig. Restitution efter laserbehandling Hvor hurtigt man kan gå på arbejde igen varierer. Bedøvelsesvæsken lægges langs hele venen og dæmper ubehaget i timerne efter indgrebet. Har du brug for smertestillende, aftaler vi hvad der passer til dig og til din øvrige medicin. Ordineret medicin må du ikke ændre uden aftale med din læge. Lige efter indgrebet: Bevæg dig normalt. Hvornår du kan genoptage hård træning, varme bade og sauna, står i den instruks du får med hjem. Om og hvor længe du skal bruge kompressionsstrømpe besluttes individuelt. Derefter: Hvor hurtigt du kan genoptage gang, cykling, løb og styrketræning afhænger af metode, omfang og dine symptomer og aftales med os. Kontrol: Aftales individuelt. Ved en kontrolskanning vurderer vi den behandlede vene og et eventuelt behov for supplerende behandling af sidegrene. Blå mærker og en strammende fornemmelse langs venen er almindelige efter indgrebet. Hvor udtalte de er, og hvor længe de varer, er forskelligt fra person til person. Tiltagende smerte, rødme, feber eller pludselig hævelse af benet skal du kontakte os om. Med eller uden henvisning Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Uden henvisning betaler du som selvbetaler. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Hvad koster behandling af åreknuder? | Forløb | Med henvisning | Selvbetaler – pr. ben | | --- | --- | --- | | Endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) | Efter gældende regler | 12.000 kr. | | Klassisk kirurgisk behandling | Efter gældende regler | 8.000 kr. | Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Tal med din egen læge om, hvorvidt en henvisning er relevant for dig. Om betingelserne for henvisning er opfyldt, vurderer din læge. Kilder ESVS 2022 Clinical Practice Guidelines on the Management of Chronic Venous Disease of the Lower Limbs, Eur J Vasc Endovasc Surg 2022 (anbefaling 24, 28, 43 og 48). FAQ: Q: Hvad koster behandling af åreknuder? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Som selvbetaler koster endovenøs laserbehandling 12.000 kr. pr. ben, og klassisk kirurgisk behandling 8.000 kr. pr. ben. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Q: Skal jeg bruge henvisning fra egen læge? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Uden henvisning er du velkommen som selvbetaler; kontakt klinikken for aktuel ventetid og pris. Q: Hvor lang er ventetiden på behandling? A: Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Q: Hvem er kandidat til laserbehandling (EVLA/EVLT)? A: Det afgør en ultralydsskanning af benets vener sammen med en individuel vurdering. Viser skanningen en utæt hovedvene, der giver symptomer, anbefaler den europæiske karkirurgiske vejledning (ESVS 2022) varmebehandling indefra, for eksempel laser, som førstevalg frem for stripping og skum. Venens tykkelse, forløb og dybde har også betydning, og ved meget bugtede eller overfladiske vener kan en anden metode passe bedre. Q: Gør laserbehandling af åreknuder ondt? A: Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Bedøvelsen sprøjtes ind som væske langs hele venen gennem flere små stik, og det er for de fleste det mest ubehagelige ved behandlingen. Bagefter er ømhed i benet almindelig, men hvor udtalt den er, og hvor længe den varer, varierer fra person til person. Har du brug for smertestillende, aftaler vi hvad der passer til dig og til din øvrige medicin. Q: Hvor lang tid tager laserbehandling af åreknuder? A: Varigheden afhænger af metoden og omfanget af behandlingen. Du kan som regel gå hjem samme dag. Q: Hvornår kan jeg arbejde igen efter EVLA? A: Det afhænger af metoden, indgrebets omfang og dine symptomer. Let gang er ofte mulig kort efter, mens tilbagevenden til arbejde, tung træning og kontaktsport aftales individuelt ud fra den instruks, du får med hjem. Q: Skal jeg gå med kompressionsstrømpe efter behandlingen? A: Det besluttes individuelt. Den europæiske vejledning (ESVS 2022) lægger op til, at både behov og varighed tilpasses den enkelte, og den britiske vejledning (NICE CG168) nævner højst syv dage, hvis strømpe overhovedet bruges efter indgreb. Du får en konkret instruks med hjem. --- ## Laserbehandling af åreknuder (EVLT) URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/laserbehandling-evlt Laserbehandling af åreknuder, også kaldet EVLT eller EVLA, lukker den utætte hovedvene indefra med varme. Når ultralydsskanningen viser en utæt hovedvene, der giver symptomer, anbefaler den europæiske karkirurgiske vejledning (ESVS 2022) denne type behandling frem for stripping og skum. Sidegrene og karsprængninger behandles med andre metoder. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og du går som regel hjem samme dag. Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Som selvbetaler koster laserbehandling af åreknuder 12.000 kr. pr. ben. Lukningsraterne i studier er høje, men varierer med metode, anatomi og opfølgningstid. Q: Gør laserbehandling af åreknuder ondt? A: Laserbehandling (EVLT/EVLA) foregår i lokalbedøvelse, men smerte og ubehag opleves forskelligt trods bedøvelsen. Du er vågen under behandlingen, og hvornår du kan gå hjem, aftales med klinikken. Ømhed langs venen bagefter er almindelig, og hvor længe den varer, er forskelligt. Hvilken smertestillende behandling og hvilken strømpe der passer til dig, aftaler du med lægen ud fra din øvrige medicin og dine andre sygdomme. Laserbehandling af åreknuder (EVLA/EVLT) Laserbehandling af åreknuder (også kendt som Endovenous Laser Treatment – EVLT) er en form for endovenøs termisk ablation. For åreknuder med symptomer, hvor skanningen viser en utæt hovedvene i benet, anbefaler den europæiske karkirurgiske retningslinje (ESVS 2022) denne varmebaserede lukning indefra frem for klassisk kirurgi (høj ligatur/stripping) og skumbehandling. Anbefalingen gælder denne gruppe af patienter, ikke alle åreknuder, og ikke sidegrene eller karsprængninger. Teknikken er i studier associeret med færre smerter og gener sammenlignet med traditionel kirurgisk stripping. Vi anvender endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT). Metodevalget afhænger af veneanatomi og patientens forhold, og ingen enkelt metode er bedst for alle med varicer. Læs her alt om indgrebet, fra forberedelse til opfølgning. Hvad er laserbehandling af åreknuder? Laserbehandling er en minimalt invasiv procedure, der lukker den defekte vene, som forårsager åreknuderne. I stedet for at fjerne venen kirurgisk, lukker man den indefra med varmeenergi. Hvem anbefales det til: Ved symptomgivende åreknuder med en utæt hovedvene i benet anbefaler ESVS 2022 denne metode frem for klassisk kirurgi og skumbehandling. Anbefalingen dækker denne patientgruppe, ikke alle åreknuder, og ikke sidegrene eller karsprængninger. Minimalt invasivt: Indgrebet udføres udelukkende i lokalbedøvelse, hvilket reducerer risikoen og behovet for indlæggelse. Vurdering: Speciallægen vurderer altid, om størrelsen og anatomien af dine varicer gør laserbehandling teknisk mulig og hensigtsmæssig. Ved bugtede, meget overfladiske eller tidligere behandlede vener kan en anden metode være mere velegnet. Sådan forbereder du dig Korrekt forberedelse er nøglen til en problemfri laserbehandling af åreknuder. Før indgrebet Medicin: Du følger den konkrete medicininstruks, du får ved forundersøgelsen. For blodfortyndende og trombocythæmmende medicin (for eksempel acetylsalicylsyre, Marevan, Marcoumar, Eliquis, Xarelto) findes der ingen generel regel. Vi lægger planen individuelt ved forundersøgelsen. Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge. Kost: Spis et let måltid på operationsdagen. Undgå større, tunge måltider. Praktisk tøj: Tag løstsiddende tøj på, der er behageligt og let at vaske, da der kan forekomme let gennemsivning af forbindingen. Undgå at påsmøre creme på huden på operationsdagen. Aftal transport hjem Du bør sørge for, at en pårørende henter dig, eller bestille en taxa/Falck. Det frarådes at køre bil umiddelbart efter laserbehandling af varicer, da der i få tilfælde kan opleves nedsat kraft i benet samme dag. Sådan foregår behandlingen Selve indgrebet er præcist og omhyggeligt udført under konstant kontrol. Trin 1: lokalisering og bedøvelse Ultralydsscanning: Vi starter med at lokalisere og præcist markere de defekte åreknuder og vener ved hjælp af en ultralydsscanning. Trykket fra proben kan mærkes, men scanningen er normalt ikke forbundet med væsentlige smerter. Adgang: Huden bedøves lokalt, og der lægges et mikrosnit (cirka 5 millimeter) – typisk ved knæet. Indføring: Et tyndt, fleksibelt rør (kateter) føres ind i venen, og laserfiberen indsættes gennem dette rør. Trin 2: lukning af venen Præcis placering: Placeringen af laserfiberen kontrolleres nøjagtigt vedvarende med ultralydsscanning. Tumescens-anæstesi: Bedøvelsesvæsken sprøjtes ind som flere små injektioner langs hele venens forløb, ikke kun ét enkelt sted. Dette er essentielt, da det både minimerer ubehaget fra laserens varme og beskytter det omgivende væv og nerver. Lukning: Laserfiberen aktiveres og trækkes meget langsomt ud (typisk ca. 2 mm pr. sekund). Laservarmen får venens væg til at klappe sammen, så venen lukkes. Rekanalisering og nye åreknuder kan forekomme senere. Når den defekte vene er lukket, vil blodet automatisk blive omdirigeret til det sunde venesystem. Efter endt laserbehandling af åreknuder lukkes det lille adgangssnit med et plaster, og benet bandageres. Efter behandlingen Rekonvalescensen efter laserbehandling er ofte kortere end efter åben venekirurgi, men forløbet er individuelt. Den første tid Observation: Beregn cirka en halv times observation på klinikken efter indgrebet. Smerter: Ømhed eller smerter på indersiden af låret er almindeligt efter indgrebet, og varigheden er forskellig fra person til person. Smertestillende: Hvilken smertestillende behandling der passer til dig, aftales individuelt ud fra dine symptomer, anden medicin og eventuelle kontraindikationer. Du følger den instruks, du får med hjem, og kontakter os ved tiltagende smerter. Aktivitet: Du må gerne gå på benet straks. Undgå dog voldsom aktivitet som sport og cykling det første døgn. Placer benet højt, når du sidder. Undgå alkohol det første døgn for at reducere blødningstendensen. Støttestrømpe og hævelse Anvendelse: Om du skal anvende en kompressionsstrømpe (klasse 2) efter indgrebet, og i givet fald hvor længe, besluttes individuelt og fremgår af den instruks, du får med hjem. Til sammenligning angiver den britiske NICE-vejledning CG168 (anbefaling 1.3.3) højst syv dage, hvis kompression tilbydes efter indgreb. Udseende: Let hævelse og blå mærker på benet er almindeligt efter laserbehandling af varicer, og hvor længe det varer, er forskelligt fra person til person. Mindre siveblødning under plasteret kan forekomme. Kontakt klinikken, hvis blødningen fortsætter, hvis benet bliver tiltagende hævet, rødt eller smertefuldt, eller hvis du får feber. Ring 112 ved påvirket vejrtrækning, svære brystsmerter eller brystsmerter med åndenød, besvimelse eller påvirket bevidsthed, kraftig blødning eller hastigt forværret almentilstand. Uden for klinikkens åbningstid kontaktes akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller nærmeste akutmodtagelse. En planlagt kliniktid erstatter ikke akut vurdering. Kontrol Sårkontrol: Aftales individuelt og foretages ved behov. Kontrolskanning: Om og hvornår der er behov for en kontrolskanning, afgøres individuelt ud fra indgreb, symptomer og lokale kliniske procedurer. Arbejde og rejse Arbejde: Hvornår du kan genoptage arbejdet varierer med indgrebets omfang, dine symptomer og arbejdets art. Det aftales konkret med os. Forsikring: Vær opmærksom på forsikringsbetingelser ved udlandsrejse. Orienter dig hos SOS (telefon 7010 5055 mellem 9-16) før afrejse. Komplikationer Vi informerer dig naturligvis om de potentielle risici ved laserbehandling af åreknuder: Blødning og misfarvning: Mest almindeligt ses misfarvning (blå mærker). Større blødning kan forekomme; læg benet højt, pres fast mod såret, og kontakt os. Nervepåvirkning: Kortvarig påvirkning af de små nerver, der løber tæt på venen, kan forekomme. Dette kan give midlertidig følelsesløshed i et mindre hudområde, men det er forskelligt, hvor længe det varer, og vedvarende følelsesløshed kan forekomme. Infektion: Kan forekomme. Kontakt os ved tiltagende rødme, varme, sivning eller feber. Kontakt os straks, hvis du oplever: Større blødning, tiltagende smerter eller feber Kontakt klinikken Har du yderligere spørgsmål til laserbehandling af åreknuder eller ønsker du en vurdering af dine varicer? Du kan ringe til klinikken på 39 64 01 25 mandag til torsdag kl. 9-12 og 13-14, eller benyt e-mail: mail@kirurgen.dk. Efter operationen får du udleveret et akutnummer. Illustrationen viser, hvordan venen lukkes med laser. Pris for laserbehandling af åreknuder (EVLT) Med henvisning fra egen læge: Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Selvbetaler: 12.000 kr. pr. ben. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Kilder ESVS 2022 Clinical Practice Guidelines on the Management of Chronic Venous Disease of the Lower Limbs, Eur J Vasc Endovasc Surg 2022 (anbefaling 24, 28, 43 og 48). FAQ: Q: Hvad koster laserbehandling af åreknuder? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Som selvbetaler koster EVLT/EVLA 12.000 kr. pr. ben. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Q: Skal jeg have en henvisning for at få laserbehandling? A: En henvisning fra egen læge er nødvendig, hvis behandlingen skal dækkes af den offentlige sygesikring. Uden henvisning kan du komme som selvbetaler. Kontakt klinikken for at aftale tid. Q: Hvor lang er ventetiden på laserbehandling af åreknuder? A: Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Q: Hvem er kandidat til laserbehandling (EVLT/EVLA)? A: Det afgør en ultralydsskanning af benets vener sammen med en individuel vurdering. Viser skanningen en utæt hovedvene, der giver symptomer, anbefaler den europæiske karkirurgiske vejledning (ESVS 2022) varmebehandling indefra, for eksempel laser, som førstevalg frem for stripping og skum. Ved meget bugtede eller overfladiske vener kan en anden metode passe bedre. Q: Gør laserbehandling af åreknuder ondt? A: Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Bedøvelsen sprøjtes ind som væske langs hele venen gennem flere små stik, og det er for de fleste det mest ubehagelige ved behandlingen. Bagefter er ømhed i benet almindelig, men hvor udtalt den er, og hvor længe den varer, varierer fra person til person. Har du brug for smertestillende, aftaler vi hvad der passer til dig og til din øvrige medicin. Q: Hvor lang tid tager laserbehandling af åreknuder? A: Varigheden afhænger af omfanget af behandlingen. Beregn tid til forberedelse og kort observation ud over selve indgrebet. Du går som regel hjem samme dag. Q: Hvornår kan jeg arbejde og træne igen? A: Det afhænger af metoden, indgrebets omfang og dine symptomer. Let gang er ofte mulig kort efter behandlingen, mens tilbagevenden til arbejde, tung træning og kontaktsport aftales individuelt. Følg den instruks, du får med hjem. Q: Skal jeg gå med kompressionsstrømpe efter behandlingen? A: Det besluttes individuelt. Den europæiske vejledning (ESVS 2022) lægger op til, at både behov og varighed tilpasses den enkelte, og den britiske vejledning (NICE CG168) nævner højst syv dage, hvis strømpe overhovedet bruges efter indgreb. Du får en konkret instruks med hjem. --- ## Fjernelse af åreknuder – minimalt invasiv behandling URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/fjernelse-af-aareknuder Fjernelse af åreknuder foregår i dag ambulant i lokalbedøvelse. Vi anvender de samme minimalt invasive metoder, som bruges på de største karkirurgiske afdelinger – endovenøs laser (EVLA/EVLT), skumskleroterapi og mikroflebektomi – og kombinerer dem efter behov. Hvad der kan opnås, afhænger af anatomi, symptomer og forløb, og resultatet kan ikke garanteres på forhånd. Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. FAQ: Q: Hvordan fjernes åreknuder bedst? A: Der findes ikke én metode, der er bedst for alle. Valget afhænger af venens størrelse og placering. Ved en utæt hovedvene, der giver symptomer, anbefaler den europæiske karkirurgiske vejledning (ESVS 2022) varmebehandling indefra, for eksempel laser, frem for stripping og skum. Synlige sidegrene kan fjernes gennem små stik (mikroflebektomi), og mindre åreknuder eller karsprængninger kan behandles med skum. Om sidegrene behandles samtidig eller senere, beslutter du og lægen sammen ud fra skanningen. Q: Hvor lang tid tager det at fjerne åreknuder? A: Varigheden afhænger af metoden og af, hvor meget der skal behandles. Du går som regel hjem samme dag, og hvornår du kan genoptage arbejde aftales individuelt. Q: Hvad koster det at fjerne åreknuder? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Som selvbetaler: 12.000 kr. pr. ben for endovenøs laser (EVLA/EVLT) eller 8.000 kr. pr. ben for klassisk kirurgisk fjernelse. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Q: Kommer åreknuderne tilbage efter de er fjernet? A: Den behandlede vene kan genåbne, og med tiden kan der opstå nye åreknuder i andre vener, særligt ved arvelig disposition. Nogle får derfor brug for supplerende behandling. Behovet for kontrol og kontrolskanning aftales individuelt. Q: Får man ar efter at fjerne åreknuder? A: Laserbehandling efterlader kun et lille stik på 2 mm, og mikroflebektomi udføres gennem stik på 1–2 mm, der heler uden syning. Hvor synligt arret bliver, er individuelt og afhænger blandt andet af din hud og helingsevne. --- ## Pris på behandling af åreknuder URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/pris På denne side samler vi priser og praktiske betingelser for behandling af åreknuder. Om du selv skal betale, afhænger af din sygesikringsgruppe og af, om du har en henvisning. Selve behandlingsforløbet og de enkelte metoder er beskrevet på de sider, der er linket til nederst. Q: Hvad koster behandling af åreknuder? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Som selvbetaler koster laserbehandling (EVLA/EVLT) 12.000 kr. pr. ben, og klassisk åreknudekirurgi 8.000 kr. pr. ben. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. FAQ: Q: Hvad koster åreknudebehandling? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Som selvbetaler koster endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) 12.000 kr. pr. ben, og klassisk kirurgisk fjernelse 8.000 kr. pr. ben. Q: Hvad dækker prisen? A: Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Q: Hvorfor er prisen pr. ben og ikke samlet? A: Det syge venesystem og den mest egnede behandlingsmetode kan være forskellig på de to ben. Skal begge ben behandles, planlægger vi forløbet sammen med dig, og om benene behandles ved samme lejlighed eller hver for sig, vurderes individuelt. Q: Kan jeg få behandling af åreknuder via sundhedsforsikring? A: Mange private sundhedsforsikringer dækker udredning og behandling af åreknuder. Vi udsteder gerne en faktura, du kan indsende til dit forsikringsselskab. Kontakt forsikringen før behandlingen for at få forhåndsgodkendt forløbet. Q: Hvad koster en forundersøgelse alene? A: For henviste patienter afklares det før forløbet, om den konkrete ydelse er omfattet af den gældende overenskomst. Som selvbetaler er forundersøgelsen med duplex-ultralyd og lægelig rådgivning et særskilt beløb – kontakt klinikken for aktuel pris. --- ## Støttestrømper til åreknuder URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/stottestromper Støttestrømper – også kaldet kompressionsstrømper – er et af de vigtigste konservative redskaber ved åreknuder og kronisk venøs insufficiens. De kan aflaste venerne og lindre tunge, hævede ben hos mange, men effekten varierer, og valg af klasse og brugsmønster er individuelt. Q: Hvor længe skal man bruge støttestrømper efter behandling? A: Der er ikke én varighed, der passer til alle. Om du skal bruge kompressionsstrømpe efter behandlingen, hvilken klasse og hvor længe, besluttes individuelt og står i den instruks, du får med hjem. Vurderingen tager hensyn til dine symptomer, hudforhold, arteriel status og hvad du kan tåle at have på. Åreknuder: Hvad kan du selv gøre? Kompression og Valget af Behandling Åreknuder (varicer) er en kronisk venøs tilstand, og mange oplever en række ubehagelige symptomer som tyngde, smerte og hævelse i benene. Selvbehandling fjerner ikke selve åreknuderne. Nogle oplever, at symptomerne bliver lettere at leve med, men hvor meget det hjælper, varierer fra person til person. Læs her, hvordan du bedst håndterer dine åreknuder") i hverdagen, og hvornår laserbehandling af åreknuder er den nødvendige løsning. Støttestrømper til Åreknuder: Din Første Linje i Forsvaret Kompressionsstrømper eller støttestrømper til åreknuder er en ikke-kirurgisk mulighed, som kan overvejes efter individuel vurdering hos læge eller bandagist. Nogle oplever lindring af tyngde og hævelse, men effekten varierer fra person til person. Hvordan Fungerer Støttestrømper? Når du udvikler åreknuder, svækkes benenes evne til effektivt at pumpe blodet tilbage til hjertet, hvilket skaber et overtryk i venerne. Støttestrømpernes funktion er at lægge et kontrolleret tryk på benet. Dette tryk understøtter venepumpefunktionen og klemmer blodet ud af de overfladiske vener. Resultatet er, at blodet nemmere og hurtigere finder vej tilbage til hjertet, hvilket afhjælper hævelse, tyngde og smerte. Vigtigt: Kompression fjerner ikke selve de defekte veneklapper, der er årsagen til åreknuderne. Hvis du stopper med at bruge støttestrømperne, vil symptomerne derfor vende tilbage. Korrekt Valg af Kompressionsstrømper Kompressionsstrømper inddeles i klasser baseret på det tryk, de yder (målt i mmHg). Det er altid bedst at konsultere en læge eller specialist for at få ordineret den korrekte styrke og type: Kompressionsklasse Trykstyrke (mmHg) Anvendelse Klasse 1 15–20 mmHg (Let) Lettere støtte, ofte brugt ved rejsesyge eller lette åreknuder. Klasse 2 24–32 mmHg (Middel) En tyk, elastisk strømpe, der yder god støtte og er den mest anvendte til behandling af etablerede åreknuder. Klasse 3 35–45 mmHg (Hård) En meget tyk strømpe, der kun bruges til svære tilfælde af varicer eller alvorlige venøse lidelser. Støttestrømper kan købes hos bandagister, visse apoteker, eller online hos specialforhandlere. For optimal effekt skal strømpen være tilpasset dit benmål. Behandling af selve åreknuderne: når indgreb overvejes Støttestrømper behandler symptomerne, ikke den utætte vene. Ønsker man at undgå daglig kompression, kan et minimalt invasivt indgreb overvejes. Effekten på symptomer varierer, og recidiv kan opstå. Hos Kirurgen.dk vælger vi behandling ud fra scanningsfund, symptomer og dine forhold. Laserbehandling af åreknuder Vi behandler primært åreknuder ved laserbehandling af åreknuder (EVLA – Endovenous Laser Ablation) eller andre moderne minimalt invasive indgreb som radiofrekvensbehandling. Metodevalg: De tilgængelige metoder har hver deres fordele og ulemper, og de kan ikke stilles op som bedre eller dårligere for alle. Valget afhænger af anatomi, hvilken vene der er tale om, tidligere behandling, øvrige sygdomme, dine præferencer og den lokale erfaring. Teknik: Vi anvender endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT). Hvor meget ubehag den enkelte oplever under og efter behandlingen, varierer. Læs mere om vores specialiserede laserbehandling af åreknuder og varicer her. 📞 Henvendelse til Kirurgen.dk Uanset om du søger rådgivning om den korrekte type støttestrømper til åreknuder, eller om du er klar til at drøfte laserbehandling af åreknuder, er vi klar til at hjælpe. Kontakt Kirurgen.dk for en undersøgelse, der præcist kan afklare dine muligheder for behandling af åreknuder. Anbefalinger for Brug af Kompressionsstrømper til Åreknuder (Baseret på Det Europæiske Selskab for Vaskulær Kirurgi (ESVS) -vejledninger) Kompressionsstrømper (også kaldet støttestrømper) er et vigtigt redskab til at hjælpe dine vener med at fungere bedre, reducere hævelse og forbedre symptomer som ømhed, tyngde og kramper forårsaget af venøse lidelser og åreknuder. De virker ved at klemme blidt om benet, hvilket hjælper med at skubbe blodet tilbage mod hjertet, hvilket er særligt gavnligt ved tilstedeværelsen af åreknuder. Det Europæiske Selskab for Vaskulær Kirurgi (ESVS) giver vejledende anbefalinger for, hvornår og hvordan man skal bruge dem i forbindelse med åreknuder. 1\. Ved Symptomer og Hævelse (Før en Behandling af Åreknuder) Hvis du har mærkbare symptomer (som trætte, tunge eller ømme ben) eller synlig hævelse (ødem) i din ankel og fod – ofte relateret til venøs insufficiens og åreknuder – men før du har fået en endelig behandling (som laser, RFA eller operation) for at lukke den defekte vene: Anbefalingen: Du bør bruge medicinske kompressionsstrømper. Målet: At lindre dine symptomer relateret til venøse problemer og åreknuder, samt reducere eller forhindre hævelse. Hvad du skal bruge: Der findes ikke ét tryk, der passer til alle. Klasse, type og brugstid fastlægges individuelt af læge eller bandagist ud fra dine symptomer, dine mål, den arterielle blodgennemstrømning og hvad du kan holde til at bruge i hverdagen. 2\. Efter en Venebehandling (Operation, Laser, Lim, Skum mod Åreknuder) Kompression bruges ofte efter en behandling for åreknuder for at hjælpe med at kontrollere hævelse, reducere smerter og hjælpe den behandlede vene med at lukke helt og effektivt. Anbefalingen: Kompression anbefales generelt umiddelbart efter behandlingen af åreknuder (uanset om det er termisk ablation, skleroterapi med skum eller kirurgi). Varighed (Efter Indgreb): Varigheden efter et indgreb fastlægges individuelt. Som britisk eksempel angiver NICE CG168 (anbefaling 1.3.3) højst syv dage, hvis kompression tilbydes efter interventionel behandling. Det er ikke en dansk regel, og din egen instruks gælder. Ved mere komplicerede indgreb, eller hvis du har fået fjernet større sidegrene (åreknuder), kan din læge anbefale at bære strømperne i en lidt længere periode (f.eks. op til 2-3 uger). Tryk (Efter Indgreb): Tryk og varighed aftales individuelt og fremgår af din egen instruks. 3\. Ved Venøse Bensår (Fremskreden Sygdom med Åreknuder) Hvis du har en mere fremskreden venøs sygdom, især med hudforandringer (pigmentering, hærdning) eller et aktivt venøst bensår forårsaget af ubehandlede åreknuder og venøs insufficiens: Anbefalingen: Kompression er en central del af behandlingen af venøse bensår, både under heling og bagefter. Hvad du skal bruge: System og tryk vælges individuelt efter sårets tilstand, den arterielle blodgennemstrømning og hvad du kan bruge i praksis. Også efter heling aftales fortsat kompression individuelt. ⚠️ Vigtigt Sikkerhedstjek: Arteriel Sygdom Før du bruger nogen form for kompressionsstrømpe mod åreknuder eller hævelse, skal du få tjekket blodgennemstrømningen i dine arterier hos lægen. Hvorfor? Hvis du har dårlig arteriel cirkulation (Perifer Arteriel Sygdom), kan det være skadeligt at bære stærke kompressionsstrømper, selvom du har åreknuder. Reglen: Kompressionsstrømper må IKKE bruges, hvis din arterielle blodgennemstrømning er alvorligt nedsat. Simpel Opsummering for Åreknuder Situation Anbefaling Typisk Trykklasse (Vejledende) Før Behandling (ved symptomer/hævelse pga. åreknuder) Bær dagligt for at lindre symptomer. Fastlægges individuelt. Efter Behandling (Laser, Operation, osv. af åreknuder) Varighed aftales individuelt. Angives specifikt af din kirurg. Ved Bensår/Fremskreden Sygdom Central del af sårbehandlingen; omfang og varighed aftales individuelt. Stærkere kompression (Klasse 3 eller specialsystemer). Følg altid din læges specifikke anvisninger vedrørende den nøjagtige størrelse, tryk og varighed for brugen af dine strømper mod dine åreknuder og venøse lidelser. \* NICE CG168 (anbefaling 1.3.3) angiver højst syv dage --- ## Karsprængninger URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/karspraengninger Karsprængninger – også kaldet spider veins eller telangiektasier – er meget små, fine kar, der ses som røde eller blålige linjer på huden, oftest på benene. Q: Kan karsprængninger fjernes? A: Ja. Karsprængninger, de fine røde og lilla kar i huden, kan behandles med laser eller sklerosering. Det er en kosmetisk behandling, som ikke dækkes af den offentlige sygesikring. Ved klinisk mistanke om underliggende venøs sygdom vurderes den, og behandling af den kommer kun på tale, hvis der er en selvstændig indikation. Karsprængninger Patientinformation: Behandling af karsprængninger (Telangiektasier) med sklerosering Hvad er Karsprængninger? (medicinsk term: telangiektasier) er små, synlige, røde, blå eller lilla blodkar, der ligger lige under hudens overflade, ofte på benene. De er typisk grenede og spindelvævslignende i udseende. De opfattes oftest som et kosmetisk problem. Om der samtidig er et venøst problem, der bør undersøges, afhænger af dine symptomer og af fundene ved en klinisk vurdering. Årsagerne er ofte arvelige, men de kan også fremprovokeres af hormonelle forandringer (f.eks. graviditet), langvarigt stående arbejde eller underliggende åreknuder. Har man samtidig større åreknuder, tager vi stilling til rækkefølgen sammen med dig ud fra fund, symptomer og dine mål. Hvad er Sklerosering? Sklerosering er en enkel og minimalt invasiv injektionsbehandling, der bruges til at lukke og fjerne karsprængninger og mindre åreknuder. Behandlingen: Ved hjælp af en meget tynd nål indsprøjtes et skleroserende middel (oftest Polidocanol, kendt som Aethoxysklerol) direkte ind i karret. Virkemåde: Midlet irriterer karvæggen, hvilket får karret til at trække sig sammen, lukke sig (sklerosere) og omdannes til en bindevævsstreng. Kroppen nedbryder og absorberer derefter karret naturligt over tid, ligesom et blåt mærke. Skum- vs. Væskesklerosering: Væskesklerosering (mikrosklerosering) bruges typisk til de fineste, mindste karsprængninger. Skumsklerosering indebærer, at skleroseringsmidlet blandes med luft eller gas til et skum. Præparat, koncentration, gas og teknik vælges af behandleren ud fra karrets type og størrelse og dine forhold. Skum bruges ofte ved lidt større karsprængninger og retikulære vener, mens flydende middel typisk anvendes ved de fineste kar. Resultatet af behandlingen ses ikke med det samme. De behandlede kar bliver ofte mørkere lige efter behandlingen på grund af størknet blod. Der går tid, før resultatet kan vurderes, og hvor lang tid er individuelt. Du får en konkret opfølgningsplan i klinikken. Valg af behandling Valget mellem skleroterapi, kutan laser eller ingen behandling afhænger af karrets type, størrelse og placering, af hudtype, af symptomer, af dine mål og af den kliniske vurdering. Karsprængninger er ikke omfattet af retningslinjernes anbefaling af endovenøs termisk ablation, som gælder truncal refluks i stammevenerne. Resultaterne varierer fra person til person, flere behandlinger kan være nødvendige, og nye kar eller tilbagefald kan opstå. Før Behandlingen For at forberede behandlingen og mindske risikoen for bivirkninger, skal du overveje følgende: Medicin: Informér din læge om al medicin, du tager. Der er ingen generel regel om pause med blodfortyndende eller trombocythæmmende medicin før behandling af karsprængninger. Hvis pause overhovedet er relevant, aftales det individuelt med lægen. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd. Hud: Undlad at bruge creme eller bodylotion på benene på behandlingsdagen. Undgå solbadning og solarium på området op til behandlingen. Solbrun hud gør det vanskeligere at se og behandle karrene og øger risikoen for pigmentforandringer. Du får en konkret tidsramme i klinikken. Støttestrømpe: Om du skal bruge kompressionsstrømpe efter behandlingen, og i givet fald hvilken klasse, vurderes individuelt. Du får besked i klinikken, hvis du skal medbringe en. Graviditet: Sklerosering udføres ikke under graviditet. Amning: Ved amning vurderes det konkret ud fra produktresuméet for det anvendte sklerosemiddel og din situation. Fortæl os, hvis du ammer. Efter Behandlingen – Det Efterfølgende Forløb Det er vigtigt at følge efterbehandlingsinstrukserne. De understøtter sikkerhed og heling, men de kan ikke garantere et bestemt kosmetisk resultat. 1\. Kompression (Støttestrømpe) Brug af strømpe: Umiddelbart efter behandlingen skal du tage din kompressionsstrømpe på. Varighed: Retningslinjerne varierer. Hvor længe du skal bruge strømpen, og om den også skal bruges om natten, besluttes individuelt og står i den instruks, du får med hjem. 2\. Aktivitet Gåture: let gang er ofte mulig kort efter behandlingen. Følg den konkrete vejledning, du får i klinikken. Fysisk aktivitet: hvornår du kan genoptage hård, intensiv motion, aftales individuelt. Almindelig gang, cykling og let aktivitet er som regel fint. Varme: Undgå karbad, sauna, dampbade og meget varme bade i den periode, du får oplyst i klinikken. 3\. Solbeskyttelse UV-stråling: Undgå direkte sollys og solarium på det behandlede område i den periode, du får oplyst i klinikken. Solcreme: Anvend solcreme med høj faktor (SPF ≥ 30 eller ≥ 50) flere gange dagligt, hvis du opholder dig i solen. Solen øger risikoen for blivende pigmentforandringer (brunfarvning) i de behandlede områder. 4\. Forventede Reaktioner og Bivirkninger Det er normalt at opleve følgende i det behandlede område: Symptom Beskrivelse Varighed Rødme og Hævelse Huden kan være let rød og hævet ved indstiksstederne. Varigheden er individuel. Kontakt klinikken, hvis generne tiltager eller varer ved. Kløe og Svie En let kløe eller svie kan forekomme, når midlet sprøjtes ind. Kortvarigt under og efter behandlingen. Blå Mærker (Hæmatomer) Almindeligt omkring indstiksstederne. Aftager inden for et par uger. Mørke striber/knuder De behandlede kar bliver mørke, hårde striber/knuder pga. størknet blod. Aftager gradvist i løbet af uger til måneder. Pigmentforandringer Brunlig misfarvning (hyperpigmentering) af huden ses hos en del patienter, især hvis man solbader for tidligt. Kan forsvinde i løbet af måneder, men kan hos nogle være blivende. Matting (Neovaskularisering) Dannelse af et meget fint, forgrenet netværk af nye, små kar omkring det behandlede område. Ses hos nogle. Forløbet er individuelt, og vi tager stilling til det ved opfølgningen. 5\. Komplikationer Overfladisk årebetændelse (tromboflebitis): Rødme, ømhed og hævelse langs det behandlede kar. Kontakt klinikken ved stærke smerter. Ring 112 ved påvirket vejrtrækning, svære brystsmerter eller brystsmerter med åndenød, besvimelse eller påvirket bevidsthed, kraftig blødning eller hastigt forværret almentilstand. Uden for klinikkens åbningstid kontaktes akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller nærmeste akutmodtagelse. En planlagt kliniktid erstatter ikke akut vurdering. Sår: Kan opstå, blandt andet hvis midlet kommer uden for karret. Kontakt klinikken, hvis der udvikler sig et sår. Dyb venetrombose (DVT): En alvorlig komplikation. Risikoen er større, hvis der behandles større vener. Symptomer er pludselig hævelse, varme og smerte i hele benet. Søg straks læge eller skadestue ved mistanke. Allergisk reaktion: Mulig over for skleroseringsmidlet. Forventet Resultat og Opfølgning Effektivitet: Sklerosering kan reducere synligheden af karsprængninger, men effekten varierer fra person til person, og nogle har brug for mere end én behandling. Antal behandlinger: Antallet er individuelt, og intervallet mellem behandlingerne fastlægges af behandleren ud fra reaktionen på den foregående behandling. Holdbarhed: Behandlede og lukkede kar kan genåbne, og nye karsprængninger opstå over tid, især hvis man er genetisk disponeret. Gentagne behandlinger kan blive nødvendige med års mellemrum. --- ## Lipødem og Lymfødem URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/lipodem-lymfodem Lipødem og lymfødem forveksles ofte med åreknuder eller almindelig overvægt, men er selvstændige sygdomme i hhv. fedtvæv og lymfesystem. Korrekt diagnose er afgørende for behandlingen. Lipødem og Lymfødem: To forskellige årsager til hævede ben Både lipødem og lymfødem er kroniske tilstande, der forårsager volumenøgning i benene, men de er biologisk meget forskellige og kræver derfor meget forskellige behandlingsstrategier. Det er vigtigt at få en præcis diagnose – især hvis din hævelse ikke kan forklares af åreknuder eller livsstilsfaktorer. Lipødem i venstre ben (til venstre på billedet) og lymfødem i begge ben (til højre). Hvad er Lipødem? Lipødem er en kronisk fedtfordelingslidelse, hvor der sker en unormal ophobning af fedtvæv – næsten udelukkende hos kvinder. Tilstanden udløses ofte i forbindelse med hormonelle ændringer (pubertet, graviditet, overgangsalder). Symmetrisk fordeling: Rammer typisk begge ben nogenlunde ens, og ofte også armene. Stopper ofte ved ankler og håndled: Der ses ofte et "manchetfænomen", hvor fødder og hænder er relativt skånet. Det er et typisk træk, men ikke et obligatorisk enkeltkriterium. Smerte ved tryk: Et nøglesymptom er, at vævet er smertefuldt ved berøring og let får blå mærker. Modstandsdygtigt over for vægttab: De typiske fedtdepoter forsvinder ikke ved diæt eller motion. Hvad er Lymfødem? Lymfødem er derimod en lidelse i væsketransporten: lymfesystemet kan ikke dræne væsken effektivt, og den ophobes i vævet. Primært lymfødem: Medfødt nedsat funktion af lymfekarrene. Sekundært lymfødem: Opstår efter skade, infektion, stråling eller operation – fx efter fjernelse af lymfeknuder i forbindelse med kræftbehandling. Involverer ofte fødder og tæer: I modsætning til lipødem inddrager hævelsen ofte hele lemmen, inklusive tæer og fingre. Typisk ikke smertefuldt i de tidlige stadier; sene smerter kan opstå pga. spænding og komplikationer. Forskellen kort fortalt | Egenskab | Lipødem (fedtlidelse) | Lymfødem (væskelidelse) | | --- | --- | --- | | Årsag | Unormal fedtophobning, hormonelt udløst | Nedsat lymfedrænage, medfødt eller erhvervet | | Symmetri | Typisk symmetrisk | Ofte ensidig eller asymmetrisk | | Fødder/hænder | Ofte relativt skånet – stopper typisk ved ankel/håndled | Ofte involveret | | Smerte | Smertefuld ved tryk, blå mærker | Som regel smertefri i tidlig fase | | Reaktion på vægttab | Fedtdepoter forbliver | Hævelse reduceres ikke af vægttab | Lipo-lymfødem: Kombinationstilstanden Hvis et lipødem bliver fremskredent, kan det store fedtvæv klemme på lymfekarrene og hæmme deres funktion. Resultatet er en kombineret tilstand kaldet lipo-lymfødem, hvor begge mekanismer bidrager til hævelsen. Tilstanden kræver en kombineret behandlingsstrategi. Sammenhæng med Åreknuder Mange patienter henvises til klinikken med hævede ben på mistanke om åreknuder, men hvor de bagvedliggende årsager faktisk er lipødem eller lymfødem. Det er afgørende at skelne, fordi: Åreknuder (venøs insufficiens) behandles med laserbehandling (EVLT) eller flebektomi. Lipødem behandles ikke med venekirurgi – det kan endda forværre tilstanden. Lymfødem behandles med manuel lymfedrænage, kompressionsbandagering og specialsyede strømper. En duplex-ultralydsundersøgelse kan afklare, om der er venøs insufficiens, og en klinisk vurdering af fordelingsmønster, smerte og hudens beskaffenhed afgør, om der er tale om lipødem eller lymfødem. Behandlingsprincipper Lipødem: Specialsyede flade-strikkede kompressionsstrømper (klasse 2–3) Manuel lymfedrænage som lindring Bevægelse i vand (afløfter trykket) Fedtsugning (liposuktion) ved udvalgte patienter i sene stadier Smertestyring og anti-inflammatorisk kost Lymfødem: Komplet fysisk afstaselsesterapi (KFA): manuel lymfedrænage, bandagering, hudpleje og bevægelse Daglig brug af specialsyede kompressionsstrømper Tidlig diagnose kan give mulighed for tidligere støtte og opfølgning. Den stopper ikke dokumenteret progression og garanterer ikke, at hudforandringer, sår eller infektion kan forebygges Hvornår skal du søge læge? Søg lægefaglig vurdering, hvis du oplever: Vedvarende, symmetrisk hævelse, der ikke aftager om natten Smerter eller ømhed i fedtvævet ved tryk Asymmetrisk hævelse, der inkluderer foden og tæerne Stramhed, hård hud eller gentagne hudinfektioner i et hævet ben Mistanke om, at dine "åreknuder" snarere skyldes en anden tilstand En tidlig og korrekt diagnose gør det muligt at sætte ind med behandling og opfølgning tidligere i forløbet. Forløbet varierer fra person til person, og hverken tidlig diagnose eller behandling kan garantere, at tilstanden ikke udvikler sig. --- ## Venøs insufficiens – årsag, symptomer og behandling URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/venoes-insufficiens Venøs insufficiens – også kaldet kronisk venøs insufficiens (CVI) eller veneklapsvigt – er den underliggende sygdom bag åreknuder, hævede ben og venøse bensår. Udredning med duplex-ultralyd kan afklare årsagen, og behandling kan lindre symptomerne, men ingen behandling kan garantere, at sygdommen ikke udvikler sig. Q: Hvad er kronisk venøs insufficiens? A: Kronisk venøs insufficiens betyder, at klapperne i benets vener ikke lukker tæt, så blodet løber den forkerte vej og samler sig i benet. Det giver tunge ben, hævelse, hudforandringer og i værste fald venesår. Tilstanden vurderes ud fra det kliniske billede sammen med duplex-ultralydsscanning. CEAP er en klassifikation, der beskriver kliniske fund, årsag, anatomi og patofysiologi, og den er ikke en behandlingsindikation i sig selv. --- ## Hvorfor får du hævede ben? URL: https://kirurgen.dk/aareknuder/haevelse Hævede ben (ødem) opstår, når der ophobes overskydende væske eller fedt i benenes væv. Tilstanden kan være harmløs og midlertidig – men også et tegn på en underliggende lidelse. Q: Hvorfor hæver benene? A: Hævede ben kan skyldes venøs insufficiens, men også lipødem, lymfødem, hjerte- eller nyresygdom eller medicin, især blodtryksmedicin af typen calciumantagonister. Hæver kun det ene ben og kommer det pludseligt med smerte og varme, skal blodprop udelukkes akut. Ellers kan en duplex-scanning vurdere, om der er en venøs årsag; andre årsager kræver anden udredning. Lipødem og Lymfødem Hvorfor får du Hævede Ben? Årsager og Sammenhæng med Åreknuder, Lipødem og Lymfødem Hævede ben (også kaldet ødem) er et meget almindeligt symptom, der opstår, når der ophobes overskydende væske/fedt i benenes væv. Selvom det ofte er harmløst og midlertidigt, kan det også være et tegn på en underliggende medicinsk tilstand, som kræver opmærksomhed. Forståelse af årsagen er afgørende for den rette behandling. Her er de mest hyppige årsager til, at du oplever hævede ben og fødder: 1\. Dårligt Fungerende Vener og Åreknuder (Venøs Insufficiens) Kronisk hævelse i underbenene kan have mange årsager. Venøs insufficiens er en hyppig årsag hos voksne, der henvises til venevurdering, men hjerte-, nyre-, lever- og lymfeforhold, medicin og lipødem kan også ligge bag. Venøs insufficiens er derfor kun én af flere differentialdiagnoser. Åreknuder opstår, når de små veneklapper i benene er utætte og ikke kan pumpe blodet effektivt tilbage mod hjertet. Dette fører til, at blodet stuver op i venerne, trykket stiger, og væske presses ud i det omkringliggende væv. Hævelsen er typisk værst sidst på dagen, især efter længere tids stående eller siddende, og ledsages ofte af symptomer som tyngdefornemmelse, uro i benene og kramper. Ubehandlede åreknuder kan over tid forårsage vedvarende misfarvning af huden, eksem og i alvorlige tilfælde venøse bensår. 2\. Livsstil og Midlertidige Årsager til Hævede Ben Mange tilfælde af hævede ben skyldes faktorer, der let kan justeres: Langvarig inaktivitet: At sidde eller stå stille i længere perioder (f.eks. på en flyrejse eller på arbejdet) forhindrer venepumpen (musklerne i læggen) i at fungere optimalt. Overvægt: Øget kropsvægt lægger et højere pres på venerne i benene, hvilket hæmmer blodcirkulationen. Hormonelle ændringer: Graviditet og præmenstruelle perioder kan medføre væskeophobning på grund af ændret hormonbalance. Højt saltindtag: For meget natrium i kosten kan føre til, at kroppen tilbageholder væske. 3\. Underliggende Medicinske Tilstande Ved vedvarende eller pludselig hævelse skal lægen altid undersøge for alvorligere årsager: Hjertesvigt: Når hjertet ikke pumper effektivt, kan blodet stuves tilbage i venerne, og væske ophobes i de nedre ekstremiteter. Nyreproblemer: Utætte nyrer kan forårsage væskeretention eller tab af proteiner, hvilket fører til generel hævelse. Medicinske Bivirkninger: Visse typer medicin, f.eks. blodtryksmedicin (kalciumblokkere) eller gigtmedicin (NSAID), kan have hævede ben som en bivirkning. Blodprop (DVT): Pludselig hævelse, ofte i kun ét ben, kan skyldes en dyb venetrombose og kræver akut lægehjælp. 4\. Lipødem og Lymfødem: Forskellen på fedt- og væskeophobning Både lipødem og lymfødem er kroniske tilstande, der forårsager volumenøgning i benene, men de kræver meget forskellige behandlingsstrategier. Det er vigtigt at få en præcis diagnose, især hvis din hævelse ikke skyldes åreknuder eller livsstil. Egenskab Lipødem (Fedtlidelse) Lymfødem (Lymfe/Væskelidelse) Årsag Unormal ophobning af fedtvæv (fedtceller), næsten udelukkende hos kvinder, ofte udløst af hormonelle ændringer (f.eks. pubertet, graviditet). Nedsat funktion af lymfesystemet, som ikke kan dræne væsken effektivt. Kan være medfødt (primær) eller sekundær (f.eks. efter skade, infektion eller operation). Symmetri Altid symmetrisk (rammer begge ben eller begge arme ens). Kan være ensidig (asymmetrisk) eller ramme den ene side mere end den anden. Fødder og Hænder IKKE påvirket. Hævelsen stopper skarpt ved ankler og håndled ("manchetfænomen"). Involverer altid fødder og tæer (eller hænder/fingre) i det ramte område. Smerte Et nøglesymptom: Vævet er ofte smertefuldt ved berøring/tryk og har let ved at få blå mærker. Typisk ikke smertefuldt i de tidlige stadier. Smerter kan opstå sent pga. spænding eller komplikationer. Behandling Fokuserer på at lindre smerter, mindske inflammation og styre fedtvævet (f.eks. med specialsyede kompressionsstrømper) eller fedtsugning i nogle tilfælde. Fokuserer på at flytte væske (f.eks. med manuel lymfedrænage og kompression). Det Vigtigste at Huske Grundlæggende forskel: Lipødem er en kronisk smertetilstand i selve fedtvævet. Lymfødem er en lidelse i væsketransporten. Lipo-Lymfødem: Hvis lipødemet bliver meget fremskredent, kan det store fedtvæv klemme på lymfekarrene, hvilket skaber en kombinationstilstand kaldet Lipo-Lymfødem. Diagnosens Vigtighed: Fordi behandling af åreknuder, lipødem og lymfødem er vidt forskellig, bør hævelsen vurderes af en læge. Hvilke undersøgelser der er relevante, herunder om der skal laves ultralyd, afgøres ud fra symptomer, fund og den samlede vurdering. Hvis dine hævede ben er vedvarende, smertefulde, eller hvis du har mistanke om åreknuder, lipødem eller lymfødem som årsag, anbefales en ultralydsundersøgelse for at fastslå problemet og starte den rette behandling. lipødem i ve. ben til ve. og lymfødem i begge ben til højre af billedet --- ## Kirurgi hos Kirurgen.dk URL: https://kirurgen.dk/kirurgi Ambulant kirurgi – uden behov for indlæggelse. Hæmorider, kikkertundersøgelser (gastroskopi og koloskopi), fjernelse af modermærker og fedtknuder, analkirurgi, irritabel tarm og sterilisation. Kirurgi Kirurgen.dk tilbyder flere former for kirurgi. Indgrebene udføres af speciallæge i kirurgi sammen med klinikkens personale. Hæmorider Hæmorider er symptomgivende, forstørrede eller nedgledne anale svulmelegemer (anal cushions) i endetarmens nederste del. De kan give blødning, svien, kløe eller smerter. Behandlingen vælges individuelt: mange kan behandles uden kirurgi, og operation kan være relevant hos nogle efter en samlet vurdering. Hos Kirurgen.dk vurderes du klinisk, inden behandlingsmetoden vælges. Læs mere om vores behandling af hæmorider Fjernelse af modermærker, fedtknuder og talgknuder Her anvender vi kirurgi til fjernelse af modermærker, fedtknuder, talgknuder, samt godartede knuder i brystet m.v. Vi foretager en indledende konsultation, hvor vi kan rådgive detaljeret om blandt andet fjernelse af modermærker. Læs mere om vores behandling af modermærker og fedtknuder Urologi Vi anvender kirurgi i vores urologiske behandlinger af patienter, som lider af forhudsforsnævring, eller ønsker en sterilisation. I forhold til sterilisation, tilbyder vi grundig rådgivning inden du træffer dit valg om at blive steriliseret. Læs mere om vores urologiske behandlinger --- ## Analkirurgi URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/anal-kirurgi Vi behandler de hyppigste lidelser omkring endetarmsåbningen - analfissurer og hæmorider - med både konservativ og kirurgisk behandling. Analkirurgi og gode råd efter operation Analkirurgi eller operationer omkring endetarmen giver ofte anledning til besvær. Derfor har Kirurgen.dk i Charlottenlund samlet nogle gode råd om, hvad du selv kan gøre for at mindske generne efter en operation. Analkirurgi – gode råd efter operationen De fleste sår efter analkirurgi er lukket med en tråd, som forsvinder af sig selv efter ca. 3 uger. Der kan være lidt siven af blod og vævsvæske, især efter afføring og mest udtalt de første dage efter et analkirurgisk indgreb. Skyl med håndbruser. Almindeligt karbad er også glimrende. Huden duppes tør med for eksempel køkkenrulle. Varmluft (f.eks. en hårtørrer) kan benyttes, men pas på temperaturen. Lad være med at bruge cremer, salver eller lignende (med mindre dette er ordineret), som en del af behandlingen. Hvis der opstår afføringsproblemer På grund af de smerter, der ofte følger efter analkirurgi, tror mange, at det hjælper at spise blød "skånekost". Det er en udbredt misforståelse. Tværtimod vil en fyldig afføring blokke endetarmsåbningen op, hvilket er ønskeligt og umiddelbart lindrende. En stor blød afføring indeholder mange plantefibre. Plantefibre er ufordøjelige. De forbliver således i tarmen, hvor de suger væske til sig og dermed giver en voluminøs og blød afføring. Det er derfor en god idé at spise groft fuldkornsbrød, frugt og mange grøntsager efter analkirurgi. Er man ikke gode venner med grøntsager, kan fibre indtages i andre former: Fibersund: Købes i supermarkeder. Spis det på ymer, yoghurt m.v. Visiblin: (Håndkøb på apoteket), Er et billigt plantefiber produkt bestående af skallerne fra fuldkorn. Se vejledning på pakken. Når du spiser fibre, er det vigtigt at drikke rigeligt med vand. Fortsat fiberindtag kan hos mange mindske gener og risikoen for tilbagefald, men det er ingen garanti. Hvilke afføringsmidler kan bruges Hvis fiberholdig kost og klid ikke hjælper, må man ty til afføringsmidler. Laktulose er et mildt afføringsmiddel. Hjælper dette ikke, kan man forsøge et lidt skrappere middel som Magnesiumsulfat (Magnesiatabletter). Begge midler købes i håndkøb. \[show\featured\image\] --- ## Analrift (analfissur) URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/anal-kirurgi/analfissur En analfissur er en lille rift i huden og slimhinden ved endetarmsåbningen. Den giver typisk skarpe smerter ved afføring og lidt frisk rødt blod, og de fleste kan behandles uden operation. Q: Hvordan behandles en analfissur? A: Begynd med blød afføring og regelmæssig brug af den lokale behandling, du har fået ordineret. Diltiazemgel er førstevalg; Rectogesic næst, hvis effekten er utilstrækkelig eller diltiazem ikke tolereres, og derefter eventuelt Levorag. Botox overvejes efter forgæves korrekt lokal behandling eller ved kronisk fissur, og operation kun, hvis de øvrige muligheder ikke er nok. Behandlingen vælges individuelt og må ikke ændres uden aftale med klinikken. Hvad er en analfissur? En analfissur er en lille rift i huden og slimhinden ved endetarmsåbningen. Riften sidder oftest bagtil og kan give kraftige, skarpe smerter, især når du har afføring. Der kommer typisk lidt frisk rødt blod på papiret eller uden på afføringen, og smerterne kan fortsætte i timerne efter toiletbesøget. Smerterne skyldes ikke kun selve riften. Den indre lukkemuskel kan også gå i krampe. Krampen nedsætter blodforsyningen til området og gør det sværere for riften at hele. De fleste fissurer kan behandles uden operation. Analfissuren sidder som en rift i overgangen ved endetarmsåbningen. Typiske symptomer Skarpe, sviende eller skærende smerter ved afføring. Smerter i minutter til flere timer efter toiletbesøg. Lidt frisk rødt blod på toiletpapiret eller på afføringen. Læs mere om blod i afføring. Frygt for afføring og tendens til forstoppelse. Symptomerne kan ligne symptomer på andre tarmsygdomme. Derfor undersøger vi dig, inden behandlingen begynder, og ved tvivl eller andre alarmsymptomer kan en tarmundersøgelse (koloskopi) være relevant. Fissur eller hæmorider? Mange forveksler de to tilstande. Smerternes karakter og tidspunkt er ofte forskellige. | Kendetegn | Analfissur | Hæmorider | | --- | --- | --- | | Smerte | Skarp, skærende smerte under og især efter afføring | Oftere tryk, irritation og kløe end egentlig smerte | | Varighed | Smerterne kan vare længe efter toiletbesøget | Generne kommer typisk i perioder med hævelse eller fremfald | | Blødning | Små mængder frisk blod | Kan bløde frisk rødt, ofte uden smerte | En akut tromboseret ydre hæmoride, hvor der er dannet en blodprop i en udvendig hæmoride, kan dog give stærke smerter. En fissur giver typisk mere skarp og længerevarende smerte efter afføring. Hvor længe varer helingen? Mange mærker bedring inden for 2-4 uger. Fuld heling tager ofte 6-12 uger. Nogle har behov for længere behandling efter aftale med lægen. Der aftales normalt kontrol efter cirka 4 ugers behandling. Følg altid den aftalte dosis og varighed for det enkelte præparat. Behandling trin for trin Hos Kirurgen.dk anvendes de lokale behandlinger i rækkefølgen nedenfor. Valget afhænger af dine symptomer, af effekten og af lægens vurdering. Diltiazem gel Førstevalg. Gelen får lukkemusklen til at slappe af og giver riften bedre mulighed for at hele. Påsmøres normalt 2 gange dagligt med cirka en ærtstor mængde, som ordineret. Kontakt klinikken ved generende bivirkninger. Rectogesic salve Kan anvendes, hvis diltiazem ikke hjælper tilstrækkeligt eller ikke tåles. Brug salven som ordineret. Den kan give hovedpine. Levorag rektaltube Kan bruges som næste lokale behandling ved fortsatte gener. Levorag er en engangstube med en lang rektal applikator. Følg den aftalte vejledning. Hvornår overvejes Botox? Botox-injektion kan overvejes ved manglende heling eller vedvarende smerter trods korrekt lokal behandling i cirka 6-8 uger, eller ved en kronisk fissur. Lægen vurderer, om behandlingen er relevant for dig. Hvornår overvejes kirurgi? Operation kan overvejes ved en svær eller kronisk fissur, hvis den øvrige behandling og eventuelt Botox ikke er tilstrækkelig. Mulighederne gennemgås med lægen. Skift ikke selv behandling. Følg klinikkens anvisning om præparat, dosis og behandlingsvarighed. Det kan du selv gøre Behandlingen kræver tålmodighed. Blød afføring og regelmæssig brug af den ordinerede behandling er en vigtig del af forløbet. Hold afføringen blød. Drik rigeligt, spis fiberrigt, hvis du tåler det, og brug eventuelt afføringsmiddel efter aftale med lægen. Undgå at presse hårdt ved toiletbesøg. Fortsæt de gode afføringsvaner, også når smerterne er blevet mindre. Varme sædebade kan lindre. Rengør området skånsomt, og undgå overdreven gnidning. Brug din behandling regelmæssigt og i den periode, du har aftalt med klinikken. Kontakt klinikken, hvis smerterne tiltager markant, eller der kommer feber eller pus blødningen bliver tydeligt kraftigere du ikke mærker bedring inden for den aftalte periode. FAQ: Q: Hvad er en analfissur? A: En analfissur er en lille rift i slimhinden ved endetarmsåbningen. Den giver typisk skarpe smerter ved afføring og lidt frisk blod på papiret. Den indre lukkemuskel kan gå i krampe, nedsætte blodforsyningen og forsinke helingen. Q: Hvor lang tid tager helingen? A: Mange mærker bedring efter 2–4 uger. Fuld heling tager ofte 6–12 uger. Vi laver normalt kontrol efter ca. 4 uger. Q: Hvilke lokale behandlinger bruges? A: På Kirurgen.dk bruges diltiazemgel som førstevalg, Rectogesic ved utilstrækkelig effekt eller intolerance over for diltiazem, og Levorag som næste lokalbehandling. Lægen vælger; du må ikke selv skifte behandling, dosis eller varighed. Q: Hvornår overvejes Botox? A: Hvis der ikke er heling eller vedvarende smerter trods korrekt lokal behandling i ca. 6–8 uger, eller ved en kronisk fissur. Q: Hvornår overvejes operation? A: Ved en svær eller kronisk fissur, når anden behandling og eventuelt Botox ikke er nok. Mulighederne gennemgås med lægen. --- ## Hæmorider – symptomer, grader og behandling URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/anal-kirurgi/haemorider Hæmorider er udvidede blodkar i analkanalen og en af de hyppigste årsager til frisk blod ved afføring, kløe og en knude ved endetarmsåbningen. På klinikken graduerer vi hæmoriderne (grad 1–4), udelukker andre årsager til [blod i afføringen](/blog/bloedning-fra-endetarmen) og vælger den mildeste effektive behandling – fra livsstil og [McGivney-elastik](/blog/mcgivney-elastik) til [kirurgisk fjernelse](/blog/kirurgisk-behandling-haemorider). Q: Hvordan behandles hæmorider? A: Ved lette gener er afføringsregulering og kortvarig symptomlindring ofte det første, der forsøges efter en faglig vurdering; det er ikke en universel kur. Hjælper det ikke, kan gummibåndsligatur være en mulighed i klinikken. Om operation er relevant, afhænger af symptomer, type og grad samt fundene ved undersøgelsen. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Hvad er hæmorider? Hæmorider er svulmende blodkar i analkanalen. Alle har hæmoridevæv fra fødslen, og det er en normal del af lukkemekanismen. Problemet opstår, når bindevævet, der holder slimhinden på plads, svækkes. Så glider slimhinden og de underliggende blodkar nedad, og der kommer blødning, kløe eller en knude, du kan mærke. De hyppigste udløsende faktorer er hård afføring og pres på toilettet, kronisk forstoppelse, graviditet og fødsel, stillesiddende arbejde og tungt løft. Symptomer og grader Hæmorider inddeles i fire grader efter, hvor meget de glider ned: Grad 1: hæmoriderne bliver inde i analkanalen. Typisk kun blødning. Grad 2: de kommer frem ved afføring og glider selv tilbage. Grad 3: de kommer frem og skal skubbes tilbage med fingeren. Grad 4: de bliver permanent uden for endetarmsåbningen. Klassiske symptomer er friskt, lyst rødt blod på papiret eller i toilettet, kløe og fugtighed omkring endetarmsåbningen, en fornemmelse af, at tarmen ikke er tømt, og af og til en øm, blålig knude, hvis der er gået blodprop i en ydre hæmoride. Smerter er ikke typisk for hæmorider. Gør det ondt, når du har afføring, er en analfissur en mere sandsynlig forklaring. Hvornår skal du søge læge? Blødning fra endetarmen skal altid vurderes første gang, også selv om du er sikker på, at det er hæmorider. Symptomerne overlapper med både tarmpolypper og tarmkræft. Læs mere i vores guide om blødning fra endetarmen. Kontakt lægen hurtigt ved mørkt blod eller blod blandet i afføringen, ændret afføringsmønster i mere end fire uger, utilsigtet vægttab, træthed eller blodmangel. Sådan undersøger vi dig Omfang og varighed afhænger af dine symptomer og fundene, og om der er behov for supplerende anoskopi, sigmoideoskopi eller koloskopi. Hvis der skal forberedes noget før besøget, får du konkret besked om det på forhånd. Samtale om symptomer, afføringsmønster, medicin og familiehistorie. Klinisk undersøgelse af området omkring endetarmsåbningen, herunder en undersøgelse med en finger i endetarmen (rektaleksploration). Anoskopi, hvor et kort kikkertinstrument føres et lille stykke ind i analkanalen, så vi kan se hæmoriderne direkte og gradere dem. Sigmoideoskopi eller koloskopi ved blødning, når en samlet vurdering taler for det. Vi ser på alder, blødningens mønster og varighed, blodmangel eller jernmangel, ledsagesymptomer som vægttab og ændret afføring, familiehistorie og de danske pakkeforløb. Alderen alene afgør det ikke. Vi gennemgår fundene med dig ved besøget og lægger planen sammen. Er der taget vævsprøver, kommer svaret senere. Behandling uden operation De fleste kommer i mål uden kirurgi. Livsstil og lokalbehandling. Fiberrig kost, tilstrækkelig væske, faste toiletvaner og kortest mulig tid på toilettet uden at presse. Opløselige fibre, for eksempel loppefrøskaller (psyllium), er undersøgt ved hæmorider og kan mindske blødning og gener hos nogle. Kløestillende eller bedøvende creme kan bruges i kortere perioder efter aftale med lægen. McGivney-elastikbehandling. Elastikbehandling er relevant for de fleste grad 1-2 og udvalgte grad 3 hæmorider efter en individuel vurdering, typisk når kost, afføringsregulering og lokalbehandling ikke har været nok. Vi sætter en lille elastik om hæmoridens fod. Hæmoriden falder herefter af, typisk efter cirka 10-14 dage, hos nogle lidt før eller senere. Lidt blødning, når hæmoriden falder af, er almindeligt. Behandlingen tager få minutter, og klinikkens normale plan er, at du går hjem bagefter, med forbehold for individuel vurdering. Den er ikke smertefri: tryk, afføringstrang og let blødning i nogle dage er almindeligt, og nogle får egentlige smerter, især hvis elastikken sidder uhensigtsmæssigt. Nogle har brug for mere end én behandling. Antal og interval aftaler vi med dig ud fra symptomer og fund. Se afsnittet Efter behandlingen for, hvornår du skal søge hjælp. Læs mere om McGivney-elastik. Sklerosering. Et indsprøjtet middel får hæmoriden til at skrumpe. Om metoden passer til dig, afhænger af fundene ved undersøgelsen og af en samlet vurdering, hvor blandt andet blodfortyndende behandling indgår. Operation af hæmorider Ved grad 3-4, ved store fremfaldne hæmorider eller hvis elastikbehandling ikke er nok, kan operation være rigtigt. Her fjernes det overskydende væv, eller blodforsyningen afbrydes, så hæmoriden trækker sig sammen. Indgrebet planlægges individuelt, og vi gennemgår altid fordele og ulemper med dig først. Læs mere om kirurgisk behandling af hæmorider. Efter behandlingen Efter elastikbehandling er en trykkende fornemmelse og afføringstrang almindelig i nogle dage, og hvor længe det varer er forskelligt fra person til person. Smertestillende og hvor meget du skal skåne dig selv aftaler vi med dig ud fra dine øvrige sygdomme og din øvrige medicin. Hold afføringen blød. Alvorlig blødning og alvorlig infektion i området omkring endetarmen er sjældne efter elastikbehandling (ASCRS 2024), men du skal alligevel kende de tegn, der betyder, at du skal have det tjekket. Kontakt os eller søg hjælp. Kontakt klinikken samme dag, hvis du får kraftig eller vedvarende blødning, tiltagende stærke smerter, feber eller kulderystelser, føler dig generelt utilpas, eller ikke kan lade vandet. Uden for klinikkens åbningstid kontaktes akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller nærmeste akutmodtagelse. Ring 112, hvis du besvimer, bløder kraftigt eller får tegn på kredsløbssvigt. En planlagt kliniktid erstatter ikke akut vurdering. Sådan forebygger du tilbagefald Spis 25-30 gram fibre om dagen fra fuldkorn, grøntsager, frugt og bælgfrugter Drik rigeligt vand Gå på toilettet, når trangen kommer, og lad være med at presse Bevæg dig dagligt Undgå at sidde med telefonen på toilettet Kilder ESCP guideline for haemorrhoidal disease, 2020 (Colorectal Disease, doi:10.1111/codi.14975), escp.eu.com ASCRS Clinical Practice Guidelines for the Management of Hemorrhoids, 2024 Regionshospitalet Viborg, patientvejledning "Hæmorider, elastikbehandling af" FAQ: Q: Hvad er hæmorider? A: Hæmorider er udvidede blodkar i slimhinden i analkanalen. Indvendige hæmorider sidder over linea dentata og bløder oftest uden smerter; udvendige hæmorider sidder under linea dentata og giver mere ømhed og kløe. Tilstanden er meget almindelig. Q: Hvordan ved jeg, om jeg har hæmorider? A: Blødning, kløe og en blød knude, der kan falde ud, er mulige, men uspecifikke symptomer. De diagnosticerer ikke i sig selv hæmorider. Blødning vurderes ud fra alder, omfang og varighed samt tegn som blodmangel, ændret afføringsmønster, vægttab, familiehistorie og øvrige alarmsymptomer. Vurderingen begynder med en klinisk undersøgelse hos speciallægen. Undersøgelsen kan ikke i sig selv udelukke alle andre årsager til blødning, og afhængigt af alder, symptomer og fund kan der være behov for en sigmoideoskopi eller koloskopi. Q: Hvad betyder grad 1–4? A: Hæmorider graderes efter, hvor meget de falder ud. Grad 1 bløder, men prolaberer ikke. Grad 2 falder ud ved afføring og går selv på plads. Grad 3 skal skubbes på plads manuelt. Grad 4 er permanent prolaberet. Graden afgør, om behandlingen kan klares med [McGivney-elastik](/blog/mcgivney-elastik) eller kræver [kirurgisk fjernelse](/blog/kirurgisk-behandling-haemorider). Q: Hvad kan jeg selv gøre ved hæmorider? A: Generelt kan fiberrig kost, et væskeindtag tilpasset dig og undgåelse af langvarigt pres på toilettet mindske gener. Der findes ikke en fast væske- eller motionsmængde, der passer alle. Lokalbehandling vælges individuelt af en læge. Dette er generel information og ikke en plan for selvbehandling. Ved blødning, vedvarende gener eller tvivl bør du undersøges. Q: Hvad er McGivney-elastikbehandling? A: Ved [McGivney-metoden](/blog/mcgivney-elastik) lægges en lille elastik om hæmorideknuden over linea dentata. Knuden mister blodforsyningen og falder af, typisk omkring ti til fjorten dage efter behandlingen. Når den falder af, kan der komme lidt blødning; kraftig eller vedvarende blødning skal vurderes samme dag. Behandlingen tager få minutter. De fleste mærker tryk og afføringstrang i et par dage, men nogle får egentlige smerter. Elastikbehandling er relevant for de fleste grad 1–2 og udvalgte grad 3 hæmorider efter en individuel vurdering, typisk når kost- og lokalbehandling ikke har været nok. Q: Hvornår er kirurgi nødvendig? A: [Kirurgisk fjernelse](/blog/kirurgisk-behandling-haemorider) (oftest ad modum Milligan-Morgan) overvejes ved grad 3–4 hæmorider, ved gentagne blødninger trods elastikbehandling, eller ved store udvendige hæmorider med tromboser. Indgrebet foregår i bedøvelse, og der er ømhed i flere uger bagefter. Q: Kan hæmorider blive til kræft? A: Nej. Hæmorider er udvidede blodkar og udvikler sig aldrig til kræft. Men [blod i afføringen](/blog/bloedning-fra-endetarmen) kan også skyldes andre tilstande – polypper, divertikler, analfissur eller [tarmkræft](/patientvejledning/tarmkraeft). Derfor bør ny endetarmsblødning vurderes af en speciallæge. Q: Hvornår skal jeg søge læge akut? A: Søg akut hjælp ved kraftig eller vedvarende blødning, ved svimmelhed, besvimelse eller påvirket kredsløb, ved stærke smerter med en hård, blålig knude (trombose), eller ved feber og tiltagende rødme. Anden blødning bør vurderes af en læge, og hvor hurtigt afhænger af dine symptomer og din samlede situation. --- ## Hud og underhud URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/hud-og-underhud Vi tilbyder kirurgisk fjernelse af forandringer i hud og underhud – fra modermærker og talgknuder til fedtknuder (lipomer) og andre godartede knuder. Hud og underhud – kort fortalt Hvad fjerner vi: modermærker, fedtknuder (lipomer), talgknuder (aterom) og andre godartede knuder Bedøvelse: lokalbedøvelse, du er vågen hele vejen Varighed: typisk 15-30 minutter fra bedøvelse til sidste sting Vævsprøve: det fjernede væv sendes som regel til mikroskopi, svar efter cirka to uger Pris: Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Sted: Charlottenlund, tæt på Kystbanen Hvad kan fjernes i klinikken? Vi fjerner forandringer i hud og underhud i lokalbedøvelse. Det gælder blandt andet: Modermærker (nævi) der er begyndt at ændre farve, form eller størrelse, klør, bløder eller sidder generende Fedtknuder (lipomer) som er bløde, langsomt voksende knuder i underhuden Epidermoidcyster (ofte kaldet talgknuder) der kan blive ømme eller betændte Godartede knuder i brystet efter færdig udredning på en mammakirurgisk afdeling Hudtags og vorter der generer kosmetisk eller sidder i vejen for tøj og smykker Nogle knuder skal vurderes med en vævsprøve først, så vi kender diagnosen inden indgrebet. Ved knuder i brystet skal den brystdiagnostiske udredning være færdig og godartet, før vi fjerner noget. Er der mistanke om bryst- eller hudkræft, hører forløbet hjemme i det relevante kræftpakkeforløb, og en kosmetisk fjernelse må ikke forsinke udredningen. Fedtknuder over cirka 5 cm, dybtliggende, hurtigt voksende, faste eller fikserede knuder vurderes for behov for billeddiagnostik, inden vi planlægger almindelig fjernelse. Hvornår skal du få en knude set på? Kontakt din læge, hvis et modermærke ændrer sig i farve, form eller størrelse, får ujævn kant, klør, bløder eller danner sår. Det samme gælder en knude, der vokser hurtigt, sidder fast i underlaget, gør ondt eller bliver rød og varm. De fleste knuder i huden er godartede. Men netop fordi et modermærke kan udvikle sig til modermærkekræft, er det bedre at få det vurderet én gang for meget end én gang for lidt. Sådan foregår indgrebet Konsultation. Speciallægen ser på forandringen, gennemgår din sygehistorie og fortæller, hvad der kan gøres, og hvordan arret typisk bliver. Bedøvelse. Området bedøves lokalt. Selve indsprøjtningen svier i få sekunder, derefter mærker du kun tryk og bevægelse. Fjernelse. Knuden eller modermærket skæres ud med en smal kant af rask hud. Ved fedtknuder tilstræber kirurgen at fjerne knuden komplet med kapslen, og ved epidermoidcyster at fjerne hele cystevæggen, når det er sikkert og relevant. Knuden kan alligevel komme igen. Lukning. Såret lukkes med sting. Vi fortæller, hvornår de skal fjernes, som regel efter 7-14 dage afhængigt af, hvor på kroppen det sidder. Mikroskopi. Vævet sendes til patologisk undersøgelse. Du får svar fra os, typisk inden for to uger. Om du kan køre hjem selv, og hvornår du kan arbejde igen, afhænger af indgrebet, bedøvelsen, sårets placering og dit arbejde. Du får en konkret instruks med hjem. Efter behandlingen Hold forbindingen tør det første døgn Undgå hård træning, sauna og svømmehal, indtil stingene er fjernet Lidt ømhed og blå mærker de første dage er normalt Arret er rødt i starten og bliver lysere over 6-12 måneder Beskyt arret mod sol det første år, det mindsker misfarvning Kontakt klinikken ved tiltagende rødme, hævelse, pus eller feber. Infektion er ikke almindelig, men skal vurderes. Ring 112 ved påvirket vejrtrækning, svære brystsmerter eller brystsmerter med åndenød, besvimelse eller påvirket bevidsthed, kraftig blødning eller hastigt forværret almentilstand. Uden for klinikkens åbningstid kontaktes akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller nærmeste akutmodtagelse. En planlagt kliniktid erstatter ikke akut vurdering. Når indgrebet skal foregå et andet sted Ved meget store knuder er fuld bedøvelse mest hensigtsmæssigt, og du henvises videre til et hospital. Skal større hudarealer fjernes, kan behandling hos en plastikkirurg være det rigtige. Vi siger det ligeud, hvis din forandring hører til dér, og hjælper med henvisningen. --- ## Kikkertundersøgelser – mave- og tarmundersøgelse URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/kikkertundersogelser I klinikken udfører vi alle de almindelige kikkertundersøgelser af mavetarmkanalen – maveundersøgelse (gastroskopi) af spiserør og mavesæk samt tarmundersøgelse (koloskopi, sigmoideoskopi) af endetarm og tyktarm. Q: Hvad er en kikkertundersøgelse af tarmen? A: En kikkertundersøgelse er en undersøgelse med et bøjeligt kamera, der viser slimhinden direkte. Gastroskopi undersøger spiserør og mavesæk, sigmoideoskopi den nederste del af tyktarmen, og koloskopi er beregnet til at undersøge tyktarmen, men undersøgelsen kan i nogle tilfælde blive ufuldstændig. Der kan tages vævsprøver, og udvalgte polypper kan fjernes i samme seance. Hos Kirurgen.dk udfører vi en række forskellige kikkertundersøgelser. Undersøgelserne foretages med videoendoskopi, hvor billedet fra kameraet vises på en skærm. Kikkertundersøgelse er fællesbetegnelsen for en række undersøgelser, der foretages ved at indføre et lille kamera i kroppen med henblik på at identificere sygdomstegn, diagnosticere, samt i visse tilfælde, at foretage mindre indgreb. Koloskopi Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen, hvor en bøjelig slange føres gennem tarmen. Varigheden varierer, og oplevelsen er individuel: tryk, oppustethed, kramper og smerte kan forekomme. Behovet for sedation eller smertelindring vurderes individuelt. Koloskopi benyttes ved blandt andet: Analblødning, lav blodprocent, vægttab, smerter i maven, afføringsændringer m.v. Opfølgning ved positiv FIT-prøve i det organiserede tarmkræftscreeningsprogram, som er FIT-baseret med koloskopi ved positiv test Kontrol efter tyktarmspolypper eller efter operation for tyktarmskræft, hvor intervallet fastlægges individuelt Vurdering ved familiær eller genetisk øget risiko, som er en anden indikation end screening af symptomfri Hvor meget en koloskopi kan afklare, afhænger blandt andet af udrensningen, om skopet kan føres helt op, og om der er taget vævsprøver. En normal koloskopi udelukker derfor ikke enhver sygdom. Læs mere om vores koloskopi Nasal gastroskopi Gastroskopi er betegnelsen for en kikkertundersøgelse, som fokuserer på spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Ved nasal gastroskopi føres et tyndt endoskop via et næsebor. Behovet for beroligende medicin vurderes individuelt, og egnethed og oplevelse varierer, og næseubehag eller næseblødning kan forekomme. I nogle tilfælde er gastroskopi gennem munden nødvendig. Undersøgelsen kan bidrage til udredning af blandt andet: Synkebesvær Mavesmerter Halsbrand En normal gastroskopi udelukker ikke alle årsager til synkebesvær, mavesmerter eller reflukssymptomer. Læs mere om vores nasale gastroskopi Sigmoideoskopi Ved sigmoideoskopi føres en bøjelig slange med TV-kamera op i endetarmen og venstre side af tyktarmen. Varigheden varierer, og oplevelsen er individuel; nogle mærker tryk, oppustethed eller kramper. Sigmoideoskopi bruges til at afklare årsager til eksempelvis blod i afføring, smerter eller afføringsbesvær. Undersøgelsen når kun den nederste del af tyktarmen og kan derfor ikke udelukke sygdom længere oppe i tarmen; en normal sigmoideoskopi udelukker heller ikke alle tilstande i det undersøgte område. Læs mere om vores sigmoideoskopi \[show\featured\image\] Hvilken undersøgelse er hvad? Navnene ligner hinanden, og det er let at blande dem sammen. Vi har samlet en kort forklaring på forskellen på endoskopi, gastroskopi og koloskopi. Skal du til koloskopi, kan du desuden læse om de typiske bivirkninger efter en koloskopi. FAQ: Q: Hvad er forskellen på gastroskopi og koloskopi? A: Ved gastroskopi undersøges spiserør, mavesæk og tolvfingertarm gennem munden. Ved koloskopi undersøges tyktarmen gennem endetarmen; den nederste del af tyndtarmen kan nogle gange undersøges, men det er ikke en garanti. Q: Skal jeg være fastende inden en kikkertundersøgelse? A: Ja, men faste- og væskeinstruksen er procedurespecifik og individuel, så følg de tidspunkter, du får fra klinikken. Inden koloskopi skal tarmen tømmes med et udrensningsmiddel efter den vejledning, du modtager i forvejen. Medicin på dagen gennemgås individuelt, og du bør aldrig ændre ordineret medicin uden aftale. Q: Får jeg bedøvelse under kikkertundersøgelsen? A: Ved gastroskopi bruges lokalbedøvelse i svælget eller næsen. Behovet for beroligende medicin vurderes sammen med klinikeren ud fra dine forhold, dine ønsker og indgrebets omfang, og det er ikke noget, alle får. Generel anæstesi indgår ikke i klinikkens tilbud og planlægges i givet fald i et andet regi. Q: Hvor lang tid tager undersøgelsen? A: Varigheden varierer fra person til person og afhænger blandt andet af anatomi, tolerance og eventuelle vævsprøver eller indgreb undervejs. Afsæt tid til hele besøget inkl. forberedelse og observation. Q: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen? A: Speciallægen taler med dig umiddelbart efter undersøgelsen. Er der taget vævsprøver, afhænger svartiden af laboratoriet, og klinikken oplyser dig, hvornår svaret kan forventes. --- ## Tarm URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/tarm Vi udreder og behandler symptomer fra mave-tarmkanalen - fra blødning og smerter til polypper, forstoppelse og kræftudredning. Tarmundersøgelser Der kan være mange årsager til at undersøge tarmen, uanset om det drejer sig om tyktarmen (colon) eller endetarmen (rektum). I dag er førstevalget ofte en kikkertundersøgelse med videokamera, mens scanning og røntgenundersøgelser primært betragtes som et supplement. De typiske årsager til at foretage tarmundersøgelser er: Blod og/eller slim i afføringen. Skiftende afføringsmønster eller ændret afføring i mere end fire uger. Vedvarende mavesmerter. Uforklarligt vægttab. Anæmi (blodmangel) af ukendt årsag. Familiær disposition for tarmkræft. Screening for tarmkræft. Ved en koloskopi (undersøgelse af tyktarmen) skal du være særligt opmærksom på afsnittet om sedation, da der kan være forholdsregler vedrørende ledsagelse og transport. Ændret afføringsmønster Et ændret afføringsmønster betyder, at afføringen har skiftet karakter i forhold til det, der plejer at være normalt for dig. Det kan være hyppigere eller sjældnere afføring, mere løs eller mere hård konsistens, tyndere afføring end sædvanligt, slim, eller en fornemmelse af ikke at være tømt helt. Kortvarige ændringer efter for eksempel maveinfektion, kostændring, rejse eller ny medicin går ofte over igen. Hvis et nyt afføringsmønster fortsætter uden en oplagt forklaring, bør det vurderes nærmere. Ved blod i afføringen, utilsigtet vægttab, blodmangel, symptomer der vækker om natten eller nye vedvarende mavesmerter bør man søge læge tidligere. Hvilke undersøgelser der er relevante, afhænger blandt andet af alder, symptomer, tidligere undersøgelser og prøvesvar. Blod i afføringen · Koloskopi · Irritabel tarm (IBS) · Kronisk diarré · Forstoppelse --- ## Forstoppelse URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/tarm/forstoppelse Forstoppelse er en af de hyppigste mave-tarmklager. I de fleste tilfælde er den ufarlig, men ved nye eller vedvarende symptomer bør den udredes. Q: Hvad hjælper mod kronisk forstoppelse? A: Regelmæssig bevægelse og toiletvaner, hvor du følger trangen, er et rimeligt udgangspunkt. Mere væske er relevant, hvis dit indtag er utilstrækkeligt eller du er dehydreret. Fiber passer ikke ved alle former for forstoppelse og bør undgås ved mistanke om tarmforsnævring. Osmotiske midler som macrogol bruges efter produktresumé og individuel vurdering, og behovet revurderes undervejs. Ved blod i afføringen, vægttab eller pludselig ændring i afføringsmønsteret bør du kontakte læge med henblik på udredning, hvor koloskopi kan blive aktuel. Forstoppelse – symptomer og behandling Denne side gennemgår symptomer, udredning og behandling af forstoppelse. En uddybning af de forskellige typer og de bagvedliggende mekanismer findes i artiklen Kronisk forstoppelse: årsager og typer. Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er symptomgivende træg, hård eller sjælden afføring. Tilstanden er hyppig og ses oftere med stigende alder. Afføringsvaner er individuelle. Nogle har afføring flere gange om dagen, andre tre eller fire gange om ugen. Der er ikke nogen skarp grænse mellem normalt og unormalt, og selv om der går flere dage mellem hver tømning, behøver det ikke at være unormalt. Det afgørende er, om du oplever gener eller ubehag på grund af træg, hård eller sjælden afføring. Hvorfor får man forstoppelse? Afføringsprocessen er afhængig af to faktorer; tarmens passage og en "samarbejdsvillig" lukkemuskel. Passagen i tarmen er afhængig af tarmens aktivitet (peristaltik) og den fysiske passage, for eksempel om noget blokerer passagen og dermed giver forstoppelse. Lukkemusklens rolle er lige så vigtig som tarmens funktion. Smerter ved endetarmen (for eksempel ved rifter eller smertefulde hæmorider) kan medføre kramper i lukkemusklen og passagehindring. Kost, væskeindtag og fysisk aktivitet kan spille ind, men effekten er individuel. Ekstra væske hjælper først og fremmest, hvis du drikker for lidt i forvejen, og øget fiberindtag hjælper nogle, mens det kan forværre oppustethed ved langsom tarmpassage eller ved bækkenbundsdysfunktion (AGA/ACG clinical practice guideline on chronic idiopathic constipation, Gastroenterology 2023;164:1086-1106). Der er selvfølgelig en del andre årsager til forstoppelse såsom forskellige typer medikamenter, problemer med stofskiftet, problemer med muskulaturen i bækkenbunden, depression og nogle neurologiske sygdomme. En meget lang tyktarm og/eller en meget langsom tarm kan være en årsag til forstoppelse. Hvilke symptomer på forstoppelse skal du være særlig opmærksom på? Er svimmel, træt eller bleg. Har tabt i vægt. Bløder fra tarmen (enten som rødt blod eller som sort afføring). Skiftevis har diarré og forstoppelse. Har haft forstoppelse i over en måned. Hvordan stilles diagnosen forstoppelse? Diagnosen bygger på sygehistorie, medicingennemgang og klinisk undersøgelse, herunder rektaleksploration. Koloskopi er ikke en rutineundersøgelse ved forstoppelse alene, men bruges ved alarmsymptomer som blod i afføringen, vægttab, blodmangel, pludselig ændring i afføringsmønsteret eller ved alder og risikoprofil, der taler for det. Hvis du har svært ved selve tømningen, kan anorektal funktionsundersøgelse afdække en defækationsforstyrrelse, som behandles med bækkenbundstræning (biofeedback) frem for flere afføringsmidler. Hvordan behandles forstoppelse? Håndteringen tilrettelægges individuelt og afhænger blandt andet af årsag, symptombillede, mistanke om obstruktion, nyre- og væskestatus, graviditet, alder og øvrig medicin. AGA og ACG anbefaler i deres fælles retningslinje fra 2023 polyethylenglykol (PEG/macrogol) til voksne med kronisk idiopatisk forstoppelse sammenlignet med ingen PEG (stærk anbefaling, moderat sikkerhed i evidensen). Anbefalingen gælder netop den patientgruppe og er ikke en universel rækkefølge for alle typer forstoppelse eller for alle patienter. Præparat og dosis aftales med den behandlende læge. Gennemgå også din øvrige medicin med lægen, da flere lægemidler kan give forstoppelse. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Kontakt læge frem for at behandle videre på egen hånd, hvis du har alarmsymptomer som blod i afføringen, utilsigtet vægttab, blodmangel eller en pludselig ændring i afføringsmønsteret. Er problemet især selve tømningen, kan der være tale om en defækations- eller bækkenbundsdysfunktion, som ikke afhjælpes af flere afføringsmidler, men vurderes med anorektal funktionsundersøgelse. Afføringsvaner Regelmæssige afføringsvaner indgår i håndteringen hos mange. Gå på toilettet, når du mærker trang, og udskyd ikke. Et fast tidspunkt efter et måltid kan for nogle gøre tømningen mere forudsigelig. Effekten varierer fra person til person. Kost og fibre Fiberrig kost øger mængden af ufordøjeligt materiale i tyktarmen og kan gøre afføringen blødere hos nogle. Ved langsom tarmpassage eller bækkenbundsdysfunktion kan mere fiber derimod øge oppustetheden. Kostændringer tilpasses derfor den enkelte. Væske Ekstra væske hjælper først og fremmest, hvis du drikker for lidt i forvejen. Der findes ikke en fast mængde, der passer til alle, og ved hjerte- eller nyresygdom kan væskeindtaget være begrænset af andre hensyn. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet indgår i almindelige råd om tarmfunktion. Effekten på forstoppelse varierer fra person til person, og daglig motion er ikke i sig selv en behandling. Afføringsmidler Der findes flere grupper af afføringsmidler: Volumengivende fibermidler, der øger afføringens volumen. Osmotiske midler, der holder væske tilbage i tarmen. Stimulerende midler, der påvirker muskler og nerver i tarmvæggen. Rektale midler, der virker lokalt i endetarmen. Valget mellem dem er en lægelig vurdering. Hvornår virkningen indtræder varierer mellem præparater og mellem personer, og der findes ikke en fast virkningstid, der gælder generelt. Volumengivende midler skal tages med tilstrækkelig væske og er mindre egnede ved mistanke om obstruktion eller ved begrænset væskeindtag. Rektale midler bruges typisk ved ophobning i endetarmen eller før en tarmundersøgelse eller operation og er ikke tænkt til fast, regelmæssig brug. Ved stimulerende midler bør længerevarende brug ske i aftale med din læge, så en bagvedliggende årsag ikke overses. Sikkerheden ved langvarig brug afhænger af præparat, dosis, alder og øvrige sygdomme og kan ikke angives kategorisk. Forløb Forstoppelse er ofte en langvarig tilstand, men sjældent farlig i sig selv. Nogle får det bedre med vaneændringer og afføringsmidler, mens andre har brug for udredning for bækkenbunds- eller defækationsdysfunktion, nyere lægemidler eller, helt undtagelsesvis, kirurgi. forstoppelse Hvis symptomerne fortsætter Ved vedvarende gener kan årsagen være en langsom tarmpassage, en tømningsforstyrrelse eller en anden bagvedliggende tilstand. Ved blod i afføringen, utilsigtet vægttab, blodmangel eller en pludselig ændring i afføringsmønsteret bør du søge læge frem for at behandle videre på egen hånd. Kronisk forstoppelse: årsager og typer · Blod i afføringen · Irritabel tarm (IBS) --- ## Irritabel tarm (IBS) URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/tarm/irritabel-tarm Irritabel tyktarm (IBS) er en hyppig, kronisk tilstand med mavesmerter, oppustethed og ændret afføringsmønster. Den skyldes en forstyrrelse i samspillet mellem tarm og hjerne, ikke betændelse eller strukturelle forandringer i tarmen. Q: Hvordan stilles diagnosen irritabel tyktarm? A: Irritabel tyktarm (IBS) stilles som en positiv diagnose ud fra symptommønsteret: tilbagevendende mavesmerter, der hænger sammen med afføringen, og ændret hyppighed eller konsistens af afføringen. Lægen bruger de internationale Rom V-kriterier sammen med en klinisk vurdering og et tjek for alarmsymptomer som blod i afføringen, vægttab eller blodmangel. Ingen blodprøve kan bevise IBS; prøver og eventuelt koloskopi bruges målrettet. Behandlingen tilrettelægges individuelt. Irritabel tyktarm (IBS): Udredning og rådgivning på Kirurgen.dk Irritabel tyktarm, ofte forkortet IBS, er en af de hyppigste årsager til vedvarende mavesmerter, oppustethed og ustabil afføring hos voksne. IBS er en forstyrrelse i samspillet mellem tarm og hjerne. Diagnosen stilles som en positiv klinisk diagnose ud fra symptommønsteret og en målrettet vurdering, ikke som en ren udelukkelsesdiagnose. Tilstanden er ikke livstruende, men generne kan være kraftige nok til at præge hverdagen i mange år. På Kirurgen.dk laver vi netop den udredning. Vi tager imod patienter med tarmsymptomer, gennemgår sygehistorien og aftaler hvilke undersøgelser der er behov for. Du får en skriftlig konklusion, du kan tage med videre til egen læge eller diætist. Hvornår bør man få udredt mavesymptomerne? Nogle symptomer skal aldrig stemples som IBS, før alvorlig sygdom er udelukket. Kontakt din læge eller os direkte, hvis du har et eller flere af følgende: Blod i afføringen eller mørk, tjæreagtig afføring. Sort, tjæreagtig afføring kan være tegn på blødning højere oppe i mavetarmkanalen og skal vurderes samme dag; ring 112 ved svimmelhed, besvimelse eller påvirket almentilstand. Uforklarligt vægttab eller feber over længere tid. Symptomdebut efter 50-årsalderen uden tidligere screening for tarmkræft. Diarré der vækker dig om natten. Familie med tyktarmskræft, kronisk tarmbetændelse eller cøliaki. Pludselig ændring i et ellers stabilt afføringsmønster. Disse signaler kaldes alarmsymptomer. De udelukker ikke IBS, men de kræver, at vi kigger nærmere på tarmen, før diagnosen kan stilles. Sådan udreder vi IBS hos os IBS er en klinisk diagnose. Vores mål er en målrettet udredning, hvor relevante differentialdiagnoser og alarmsymptomer vurderes individuelt, og hvor vi ikke laver flere undersøgelser end nødvendigt. Et typisk forløb består af: Klinisk samtale. Vi gennemgår dine symptomer, varighed, afføringsmønster, kost, medicin og familiehistorie. Bristol-skalaen bruges til at beskrive konsistensen. Klinisk undersøgelse. Mavepalpation og endetarmsundersøgelse afslører hævelser, ømhed eller blod, som ikke ses udefra. Blodprøver. CRP (betændelsestal), hæmoglobin (blodprocent), ferritin (jerndepot) og cøliaki-prøven anti-tTG IgA (sammen med total IgA) bruges til at vurdere, om der er tegn på inflammation, blødningsanæmi, jernmangel eller cøliaki. Normale prøver kan ikke alene udelukke disse tilstande, og svarene indgår i den samlede kliniske vurdering. Afføringsprøve. Fæces-calprotectin bruges til at vurdere, om der er tegn på inflammation i tarmen. En lav værdi gør aktiv inflammatorisk tarmsygdom mindre sandsynlig, men udelukker den ikke. Grænseværdien fastsættes af det laboratorium, der analyserer prøven, og er ikke den samme alle steder. Ved fortsat klinisk mistanke gentages prøven eller suppleres med endoskopi. Kikkertundersøgelse når der er indikation. Hvis du har alarmsymptomer, er over 50 år, eller hvis blodprøverne peger på inflammation, kan koloskopi eller sigmoideoskopi være relevant. Alder indgår i vurderingen sammen med symptombillede og alarmsymptomer; der findes ikke en enkelt aldersgrænse, der gælder for alle. Tidspunktet aftales individuelt, og henvisnings- og betalingsforhold afklares, når tiden bookes. Hvilke undersøgelser der er relevante, afhænger af din alder, symptombillede, alarmsignaler og de differentialdiagnoser, der er i spil. Koloskopi indgår ikke automatisk i en IBS-udredning. Du får en skriftlig konklusion med hjem, og din egen læge får en epikrise. Relevante differentialdiagnoser omfatter blandt andet cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom, mikroskopisk kolit, galdesyrediarré, bivirkninger til medicin samt defækations- og bækkenbundsdysfunktion. IBS stilles positivt ud fra det typiske symptommønster: tilbagevendende mavesmerter, der hænger sammen med afføring, sammen med ændret afføringshyppighed eller -form. Til det bruger vi de internationale Rom V-kriterier sammen med en klinisk vurdering og en gennemgang for alarmsymptomer. Kriterierne er et redskab for lægen, ikke en selvtest, du kan bruge derhjemme. Passer dine symptomer ikke helt til kriteriesættet, betyder det hverken, at du har eller ikke har IBS. Det kræver en klinisk vurdering. En uddybende gennemgang af kriterierne, subtyperne og Bristol-skalaen findes hos EndoCap: IBS-udredning efter Rome V-kriterierne. Hvad er irritabel tyktarm? IBS er en forstyrrelse i samspillet mellem tarm og hjerne, tidligere kaldet en funktionel tarmlidelse. Undersøgelser af tarmen kan se normale ud, men et normalt fund er hverken universelt eller et selvstændigt diagnosekriterium. Tarmen arbejder anderledes, end den skal. Tilstanden er hyppig blandt voksne, ses oftere hos kvinder end hos mænd og debuterer typisk i de yngre voksenår. Moderne forskning beskriver IBS som en forstyrrelse i kommunikationen mellem hjerne og tarm. Det betyder ikke, at symptomerne sidder i hovedet. De er ægte. Men nervesystemet i tarmvæggen er overfølsomt, og signaler, som de fleste mennesker slet ikke mærker, opleves som smerte, oppustethed eller trang til toilettet. Der er ikke fundet én fastslået årsag. Flere mekanismer er beskrevet, og de vejer forskelligt fra person til person: Visceral overfølsomhed. Tarmens nerver reagerer kraftigere på normal udspiling fra mad og luft. Ændret tarmbevægelse. Maden bevæger sig enten for hurtigt eller for langsomt gennem tyktarmen. Lavgradig immunaktivering i slimhinden. Beskrevet hos en del patienter, især efter en mavetarminfektion, men fundet er ikke konsistent og forklarer ikke alle tilfælde. Ændret tarmflora. Der er beskrevet forskelle i tarmbakteriernes sammensætning, men dysbiose er en hypotese under udforskning og ikke en påvist årsag til IBS. Stress og psykisk belastning. Hjernen påvirker tarmens motorik via det autonome nervesystem og forstærker smerteoplevelsen. Subtyper: IBS-C, IBS-D, IBS-M og IBS-U IBS inddeles efter den dominerende afføringskonsistens på dage med symptomer: IBS-C (constipation) - hovedsageligt hård eller knoldet afføring. IBS-D (diarrhea) - hovedsageligt løs eller vandig afføring. IBS-M (mixed) - skifter mellem hård og løs. IBS-U (unclassified) - mønstret passer ikke entydigt i én gruppe. Subtypen har betydning for, hvilken kost og hvilken medicin der virker bedst. Typiske symptomer Tilbagevendende mavesmerter eller ubehag, som ofte lindres af toiletbesøg. Oppustet og udspilet mave, særligt sidst på dagen. Vekslende afføring uden tydeligt mønster. Slim i afføringen kan forekomme. Synligt blod bør derimod ikke tilskrives IBS uden lægelig vurdering. Følelse af ufuldstændig tømning. Forværring ved stress, menstruation eller bestemte måltider. Mange patienter oplever også træthed, hovedpine eller søvnproblemer, fordi gener fra tarmen påvirker hele kroppen. Hvad sker der efter udredningen? Selve behandlingen af IBS er sjældent kirurgisk. Den foregår som regel hos egen læge eller en klinisk diætist, men du får fra os en plan, der peger på de tiltag, der er bedst undersøgt ved IBS: Kost. Opløselige fibre, for eksempel loppefrøskaller (psyllium), indgår ofte tidligt i kostrådene, fordi de kan påvirke både hård og løs afføring. Effekten er individuel, og der er ikke en fast rækkefølge, der gælder alle. Low-FODMAP-diæten er undersøgt ved IBS, men er kompleks, tænkt som et tidsbegrænset forløb med en planlagt genindførelse af madvarer, så kosten ikke bliver unødigt snæver, og bør følges sammen med en klinisk diætist. Nogle har gavn af færre uopløselige fibre fra hvedeklid, mindre kaffe, mindre alkohol eller færre kunstige sødemidler, men hvad der udløser symptomer, er forskelligt fra person til person. Motion. Regelmæssig fysisk aktivitet indgår i de fleste behandlingsvejledninger ved IBS. Nogle oplever lettere symptomer, men der er ikke en fast dosis eller varighed, der passer alle, og effekten er individuel. Psykologisk behandling. Kognitiv terapi og tarmrettet hypnoterapi har dokumenteret effekt og anbefales især ved moderate til svære tilfælde, eller når anden behandling ikke har hjulpet nok. Medicin målrettet symptomerne. Ved forstoppelse: osmotisk afføringsmiddel, og i udvalgte tilfælde sekretagoger som linaklotid. Valg og dosering aftales med den behandlende læge. Ved diarré: loperamid efter behov. Rifaximin er undersøgt ved IBS-D, men indgår ikke i almindelig behandling i Danmark og kan kun overvejes efter individuel lægelig vurdering. Mod vedvarende mavesmerter kan en neuromodulator, typisk et tricyklisk antidepressivum i lav dosis, forsøges som central smertedæmper. Præparat og dosis fastlægges individuelt af den behandlende læge og angives ikke her. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Vi følger dig gerne op, hvis du senere får nye symptomer, der kræver fornyet udredning. Kommer der blod, vægttab eller pludselige ændringer, skal du henvende dig igen. IBS kræver ikke i sig selv en kikkertundersøgelse. Ved alarmsymptomer eller ved tvivl om diagnosen kan koloskopi indgå i vurderingen, blandt andet for at skelne fra mikroskopisk colitis og kronisk tarmbetændelse. Hvis symptomerne ændrer sig IBS er en klinisk diagnose og kræver ikke i sig selv en kikkertundersøgelse. Nye symptomer som blod i afføringen, utilsigtet vægttab, blodmangel eller feber bør vurderes på ny, fordi de kan pege på en anden tilstand. Blod i afføringen · Ændret afføringsmønster · Mikroskopisk colitis · Kronisk diarré Prognose IBS er kronisk, men ikke farligt. Tilstanden øger ikke risikoen for tarmkræft og forkorter ikke livet. Forløbet varierer fra person til person. Nogle oplever mere stabile symptomer, når mulige triggere er kortlagt, og når kost, søvn og stressniveau justeres, mens andre fortsat har svingende gener. Kontakt klinikken eller bliv henvist Du kan henvende dig direkte. Egen læge kan også sende henvisning gennem Sundhedsplatformen. Telefon: 39 64 01 25 (mandag til torsdag kl. 09-12) Mail: mail@kirurgen.dk Adresse: Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal, 2920 Charlottenlund Ydernummer: 215430 Kilder Corsetti M et al. Bowel Disorders. Gastroenterology 2026;170(6):1261-1282. doi:10.1053/j.gastro.2026.02.003 · Rome Foundation, Rom V-oversigt BSG IBS guideline, Gut 2021;70:1214-1240, doi:10.1136/gutjnl-2021-324598 --- ## Urologi URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/urologi Inden for urologi tilbyder klinikken sterilisation af mænd (vasektomi) som et ambulant indgreb i lokalbedøvelse. Vasektomi er permanent prævention. Sterilisation af mænd Vasektomi er ikke behandling af en sygdom, men et permanent præventionsvalg. Det er en stor beslutning, fordi indgrebet skal betragtes som permanent. Derfor tilbyder Kirurgen.dk grundig, neutral rådgivning til dig, der overvejer vasektomi, så du kan træffe valget på et informeret grundlag. Selve indgrebet er relativt simpelt og udføres under lokalbedøvelse. Hvor længe du er i klinikken varierer og afhænger af forløbet på dagen. Læs mere om vores sterilisation af mænd \[show\featured\image\] --- ## Sterilisation af mænd URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/urologi/sterilisation Sterilisation af mænd er ikke dækket af den offentlige sygesikring hos Kirurgen. Vasektomi er permanent prævention. Indgrebet udføres ambulant i lokalbedøvelse hos Kirurgen.dk. Reversering er teknisk mulig, men resultatet kan ikke garanteres, så indgrebet skal vælges som en varig løsning. Q: Hvordan foregår sterilisation af mænd? A: Vasektomi foregår i lokalbedøvelse, og varigheden afhænger af forholdene. Sædlederne afbrydes gennem et lille snit i pungen. Hvor længe du bliver i klinikken, og hvornår du kan genoptage arbejde, varierer og aftales individuelt. Vasektomi giver ikke sterilitet med det samme: brug anden prævention, indtil en sædprøve taget efter klinikkens instruks og gældende retningslinjer viser, at kriterierne er opfyldt. Vasektomi – sterilisation af mænd Sterilisation hos Kirurgen.dk er ikke dækket af sygesikring Inden beslutningen om sterilisation er det vigtigt at modtage grundig vejledning. Vasektomi skal betragtes som permanent prævention. Genetablering af sædlederne er teknisk mulig hos nogle, men er ikke altid mulig, og resultatet kan ikke garanteres. Derfor skal du som mand sætte dig godt ind i, hvad en sterilisation indebærer. Hos Kirurgen.dk tilbyder vi derfor grundig rådgivning, og vi giver dig information, så du kan træffe et informeret valg. Vi udfører sterilisation af mænd på klinikken. Udførelse sterilisation af mænd hos Kirurgen.dk Vi udfører den steriliserende operation på vores klinik i Charlottenlund. Sterilisationen foregår under lokalbedøvelse, og selve operationen foregår ved, at et stykke af sædlederen på begge sider fjernes. Hvor lang tid du er i klinikken varierer fra person til person og afhænger af forløbet på dagen. Vasektomi skal betragtes som permanent prævention. Genetablering er teknisk mulig, men resultatet kan ikke garanteres. Sterilisation påvirker ikke hormonproduktion, sexlyst eller evnen til at få rejsning og udløsning. Indgrebet er lille, men ikke uden risiko. Der kan komme blødning og hæmatom i pungen, infektion, irritation af bitestiklen og hos nogle vedvarende smerter i pungen. Både tidligt svigt, hvor sædtallet ikke falder som forventet, og sen rekanalisering efter en frigivende prøve er beskrevet. Graviditet efter vasektomi er sjælden, men mulig. Sterilisation beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner. Du og din partner skal bruge anden prævention, indtil en sædprøve efter indgrebet har bekræftet resultatet. Efter AUA's vasektomivejledning (2026) kan første prøve afgives fra otte uger efter indgrebet; klinikkens konkrete tidspunkt er vores lokale procedure og ikke en universel videnskabelig regel. Prøven er tilstrækkelig ved azoospermi eller højst 100.000 sjældne immobile sædceller per ml i en korrekt håndteret prøve. Er prøven undersøgt mere end to timer efter afgivelse, kræves azoospermi. Vi giver ingen garanti for fuldstændig sterilitet efter et bestemt antal måneder eller udløsninger. Dansk klinisk praksis kan afvige fra AUA-vejledningen, og du må først ophøre med anden prævention, når klinikken har godkendt dit prøvesvar. Få vejledning om sterilisation for mænd Overvejer du at få en sterilisation som mand eller har du spørgsmål om emnet, så kontakt Kirurgen.dk og hør om dine muligheder. \[show\featured\image\] FAQ: Q: Hvordan foregår sterilisation af mænd (vasektomi)? A: Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Gennem to små åbninger i pungen deles og lukkes sædlederne på hver side. Varigheden varierer, og hvornår du kan tage hjem afhænger af forløbet på dagen. Q: Hvornår virker sterilisationen? A: Vasektomi virker ikke med det samme. Du og din partner skal fortsætte med anden prævention, indtil en sædprøve efter indgrebet har bekræftet resultatet. Efter AUA's vasektomivejledning (2026) kan første prøve afgives fra otte uger; klinikkens konkrete tidspunkt er vores lokale procedure. Prøven er tilstrækkelig ved azoospermi eller højst 100.000 sjældne immobile sædceller per ml i en korrekt håndteret prøve. Dansk klinisk praksis kan afvige fra AUA-vejledningen, og du må først ophøre med anden prævention, når klinikken har godkendt dit prøvesvar. Q: Gør vasektomi ondt? A: Området lokalbedøves, og bedøvelsen svier kortvarigt. Under indgrebet mærker du træk og tryk. I dagene efter kan der være ømhed og hævelse, som lindres med smertestillende og tætsiddende underbukser. Nogle få får vedvarende smerter i pungen. Q: Er sterilisation reversibel? A: Vasektomi skal betragtes som permanent. Reversering er teknisk mulig, men kompliceret, dyr og lykkes ikke altid. Du bør derfor være sikker i din beslutning. Q: Hvad koster sterilisation af mænd? A: Vasektomi er en selvbetalerydelse, da det ikke er dækket af den offentlige sygesikring. Kontakt klinikken for aktuel pris. --- ## Patientvejledninger URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning Her finder du vores vejledninger om undersøgelser og behandlinger: hvad du skal gøre før, hvad der sker undervejs, og hvad du kan forvente bagefter. God forberedelse gør undersøgelsen bedre og sparer aflysninger, men den instruks, du får fra klinikken, gælder altid frem for de generelle råd. --- ## Nasal gastroskopi – maveundersøgelse via næsen URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/nasal-gastroskopi Ved nasal gastroskopi føres et meget tyndt skop gennem næsen ned i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Skopet blokerer ikke luftvejen, men oplevelsen varierer: tale, brækrefleks, næseblødning og gennemførlighed er ikke ens for alle. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (Gastroskopi) Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Nasal gastroskopi er en alternativ adgangsvej til øvre gastrointestinal endoskopi, hvor et ultratyndt endoskop føres gennem næsen i stedet for munden. Endoskopet føres ind via et næsebor. Det er ultratyndt (4,9 mm) sammenlignet med et almindeligt gastroskop (omkring 10 mm). Undersøgelsen kan visualisere slimhinden i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm og ved behov muliggøre biopsier. Fund tolkes sammen med symptomer og øvrig udredning, og en normal undersøgelse udelukker ikke alle årsager til symptomer. Selve vævsprøven mærkes ofte ikke, men den samlede undersøgelse kan give ubehag. Om der tages prøver til mikroskopi eller til undersøgelse for Helicobacter pylori, og hvilken analyse der vælges, afgøres efter indikation. Hvad er forskellen på gastroskopi gennem næsen og gennem munden? Forskellen ligger i adgangsvejen. Ved den klassiske orale gastroskopi føres et almindeligt endoskop over tungeroden, hvor brækrefleksen sidder. Ved nasal gastroskopi bruges et ultratyndt endoskop, der føres via et næsebor og dermed uden om tungeroden. Den præcise diameter afhænger af udstyret. Om det betyder noget for netop dig: Brækrefleks: randomiserede og prospektive studier tyder på, at usederet transnasal adgang kan mindske brækrefleks eller opleves bedre end oral adgang. Let næseblødning og halsirritation kan forekomme, og hos enkelte er der ikke plads nok i næsen, så undersøgelsen må gennemføres gennem munden. Luftvejen: skopet føres ikke gennem luftvejen og blokerer ikke luftpassagen. Oplevelse, kommunikation og mulighed for at synke eller tale varierer fra person til person, og du følger personalets instruktioner undervejs. Undersøgelsens rækkevidde: begge adgangsveje er beregnet til at undersøge spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Billedkvalitet, passage, biopsimuligheder og fuldførelse kan dog afhænge af udstyr og patientforhold. Er der ikke plads i næsen, kan undersøgelsen gennemføres gennem munden. Behovet for yderligere lokalbedøvelse eller sedation vurderes individuelt. Bedøvelse ved gastroskopi Ved nasal gastroskopi bedøves næsen med en klar gel med et lokalbedøvende middel. Vi vurderer, hvilken næsevej der egner sig bedst hos dig; pladsforholdene varierer, og valget træffes under selve undersøgelsen. For mange er lokalbedøvelse nok, fordi det tynde skop ikke berører tungeroden, men brækrefleks, ubehag og let næseblødning kan forekomme, og nogle må skifte til oral vej eller afbryde undersøgelsen. Beroligende medicin er sjældent nødvendigt og tilbydes kun til særligt ængstelige patienter. Får du beroligende medicin i en blodåre, gælder 24-timers reglen: ingen bilkørsel, cykling, maskiner, alkohol, juridisk bindende dokumenter eller vigtige beslutninger, og du skal have en voksen ledsager med hjem. Forberedelse ved nasal gastroskopi En fyldt mave kan ikke undersøges, så du skal være fastende. De præcise tidsrum for mad og væske står i den instruks, du får udleveret fra klinikken, og de tilpasses din situation og en eventuel sedation. Følg altid den aktuelle instruks frem for generelle tal. Medicin på undersøgelsesdagen aftales individuelt, og det gælder især blodfortyndende og trombocythæmmende behandling, diabetesmedicin og GLP-1-præparater. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Hvor lang tid tager en gastroskopi? Varigheden af selve undersøgelsen varierer og afhænger blandt andet af anatomi, tolerance og af, om der tages vævsprøver. Vi angiver derfor ikke et fast minuttal. Afsæt tid til hele besøget med samtale, undersøgelse og en kort observation efter. Speciallægen giver et foreløbigt endoskopisvar i forbindelse med undersøgelsen. Er der taget vævsprøver, kommer histologisvaret senere og er en selvstændig del af forløbet. Du får besked om den forventede svartid og om, hvordan du får svaret. Kikkertundersøgelsen trin for trin Ved en nasal gastroskopi ligger du på venstre side under selve undersøgelsen. Efter indføring gennem næsen bliver du bedt om at synke, så skopet kan passere ned i spiserøret. Hvor let det går, varierer fra person til person. Herefter synker du, hvis du selv har behov herfor. Under Nasal Gastroskopi er munden fri, fordi skopet ikke føres gennem luftvejen og ikke blokerer luftpassagen. Hvor godt du kan synke, tale og gøre dig forståelig undervejs, varierer fra person til person. Får du tegn på egentlig luftvejspåvirkning, hører det ikke til den forventede procedureoplevelse, og der skal handles akut, om nødvendigt via 112. Mavesækken er hos den fastende tom og sammenfalden. For at kunne se noget blæses lidt luft i mavesækken. Bøvsetrang kan forekomme; følg personalets instruktioner. Efter undersøgelsen På grund af lokalbedøvelsen i svælget er der risiko for at få mad og drikke i "den gale hals". Du må først spise og drikke igen, når du har fået konkret besked, og når synkefunktionen er tilstrækkelig. Start med lidt vand. Om du kan køre bil og gå på arbejde bagefter afhænger af, om du har fået sedation, af dine symptomer og af den besked, du får med. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, gælder 24-timers reglen ovenfor. Er Nasal Gastroskopi farligt? Næseblødning samt ubehag i næse eller hals kan forekomme og svinder oftest af sig selv. Alvorlige komplikationer er sjældne. Risikoen er ikke ens for alle, og du får individuel information om, hvad der gælder i din situation, og hvornår du skal kontakte klinikken eller akut hjælp. FAQ: Nasal Gastroskopi (Undersøgelse gennem næsen) Hvad ved man om forskellen på nasal og oral adgang? Randomiserede og prospektive studier tyder på, at usederet transnasal adgang hos nogle kan mindske brækrefleks eller opleves bedre end oral adgang. I den randomiserede undersøgelse nedenfor blev transnasal adgang ikke gennemført hos 8 procent, og let næseblødning sås hos knap 6 procent af de gennemførte. Tolerance, næseubehag, gennemførlighed og præference varierer fra person til person, og resultaterne kan ikke overføres som et løfte til den enkelte. Er der behov for bedøvelse ved nasal gastroskopi? Næsen bedøves med en gel med et lokalbedøvende middel. For mange er det tilstrækkeligt, fordi det tynde skop ikke berører tungeroden, men behovet for yderligere lokalbedøvelse eller beroligende medicin vurderes individuelt sammen med klinikeren. Referencer: Yagi J, Adachi K, Arima N, et al. A prospective randomized comparative study on the safety and tolerability of transnasal esophagogastroduodenoscopy. Endoscopy. 2005;37(12):1226-1231. PMID: 16329022. DOI: 10.1055/s-2005-921037. Gastroskopi FAQ: Q: Hvad er nasal gastroskopi? A: Nasal gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, hvor et ultratyndt endoskop føres ind gennem et næsebor i stedet for munden. Den præcise tykkelse afhænger af det udstyr, der bruges. Nogle tolererer nasal adgang bedre end den orale undersøgelse, men det gælder ikke alle. Q: Hvad er forskellen på gastroskopi gennem næsen og munden? A: Forskellen ligger i, hvor endoskopet føres ind. Gennem næsen undgås tungeroden, hvor brækrefleksen sidder, og det kan hos nogle mindske brækrefleks eller opleves bedre. Tolerabilitet, mulighed for at tale og teknisk gennemførlighed varierer, og skopet blokerer ikke luftvejen. Gennem munden bruges et lidt tykkere skop. Begge metoder er beregnet til at undersøge spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, men billedkvalitet, passage, biopsimuligheder og fuldførelse kan afhænge af udstyr og patientforhold. Q: Hvilken bedøvelse bruges ved gastroskopi? A: Ved nasal gastroskopi bedøves næsen med en klar gel med et lokalbedøvende middel. For mange er det nok, fordi det tynde skop ikke berører tungeroden. Ved oral gastroskopi lokalbedøves svælget. Behovet for beroligende medicin vurderes sammen med klinikeren ud fra dine forhold og selve indgrebet. Q: Hvor lang tid tager en gastroskopi? A: Varigheden varierer og afhænger blandt andet af anatomi, tolerance og af, om der tages vævsprøver. Vi angiver derfor ikke et fast minuttal. Afsæt tid til hele besøget med samtale, undersøgelse og en kort observation efter. Q: Hvordan forbereder jeg mig til gastroskopi? A: Du skal være fastende. De præcise tidsrum for mad og væske står i den instruks, du får fra klinikken, og de tilpasses din situation og en eventuel sedation. Medicin på dagen aftales individuelt, og det gælder især blodfortyndende behandling. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale. Q: Gør nasal gastroskopi ondt? A: Oplevelsen varierer. Mange mærker mest et kortvarigt tryk i næsen, mens andre får ubehag, brækrefleks eller let næseblødning. Nogle må skifte til oral vej eller afbryde undersøgelsen. Q: Må jeg spise og drikke efter gastroskopi? A: Du må spise og drikke igen, når du har fået konkret besked, og når synkefunktionen er tilstrækkelig. Start med en lille slurk vand før fast føde. Om du kan køre bil og arbejde bagefter afhænger af sedation, symptomer og den besked, du får med. Efter beroligende medicin i en blodåre gælder 24-timers reglen. Q: Hvornår er gastroskopi nødvendig? A: Gastroskopi bruges ved vedvarende halsbrand, synkebesvær, gentagne mavesmerter, opkast, blod i opkast eller afføring, jernmangel uden kendt årsag og mistanke om mavesår, cøliaki eller tidlig mavekræft. Speciallægen kan også tage vævsprøver under undersøgelsen. --- ## Gastroskopi URL: https://kirurgen.dk/kirurgi/gastroskopi Gastroskopi (også kaldet oral gastroskopi eller kikkertundersøgelse af mavesækken) er en undersøgelse, hvor speciallægen via munden inspicerer spiserøret, mavesækken og den øverste del af tolvfingertarmen. Vi tilbyder også den skånsomme nasale variant gennem næsen. Q: Hvordan foregår en gastroskopi? A: Ved en gastroskopi føres et tyndt kamera gennem munden ned i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Varigheden varierer, og valget mellem lokalbedøvende spray i svælget og beroligende medicin sker sammen med klinikeren ud fra dine forhold. Du skal være fastende, og tidsrummene står i den instruks, du får. Der tages ofte små vævsprøver; svartiden afhænger af analysen og oplyses konkret. Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Selvom vi hos Kirurgen.dk som standard benytter den skånsomme nasale metode, udfører vi også oral gastroskopi, hvor kikkerten indføres via munden. Hvorfor vælge oral gastroskopi? I de fleste tilfælde er den nasale metode (via næsen) at foretrække, da den giver patienten mulighed for at tale og trække vejret frit gennem munden. Der er dog specifikke situationer, hvor den orale metode er nødvendig eller ønskelig: - Behov for større biopsier: Hvis speciallægen vurderer, at der skal tages større vævsprøver, end det nasale skop tillader. - Anatomiske forhold: Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i næseborene til at føre skopet igennem. - Patientens ønske: Hvis du som patient selv foretrækker den traditionelle metode via munden. Hvordan forbereder du dig til en gastroskopi? For at sikre et præcist billede af mavesækken, skal den være helt tom under undersøgelsen. - Faste: Du må ikke spise 10 timer før din undersøgelse. - Væske: Du må ikke drikke 3 timer før undersøgelsen (undgå især mælkeprodukter). Nødvendig medicin må dog gerne tages med et lille glas vand. Hvordan foregår undersøgelsen? Vi tilbyder rutinemæssigt afslappende medicin ved oral gastroskopi for at optimere patientkomforten og mindske gener i forbindelse med indgrebet. Under undersøgelsen ligger du trygt på venstre side. For at gøre indføringen så behagelig som muligt, bliver du lokalbedøvet i svælget med en bedøvende spray (Xylocain). Dette fjerner følelsen i halsen og dæmper brækrefleksen. Du får en lille bidering mellem tænderne for at beskytte både dine tænder og selve kikkerten. Herefter føres det tynde, bøjelige gastroskop ned i spiserøret. Varigheden af selve undersøgelsen varierer og afhænger blandt andet af fund, og af om der tages vævsprøver. For at kunne se slimhinden tydeligt, blæses der en smule luft ned i mavesækken. Dette kan give en fornemmelse af oppustethed eller bøvsetrang, hvilket er helt normalt. Hos Kirurgen.dk foretages undersøgelsen med videoendoskop. Om du kan følge med på en skærm undervejs, afhænger af undersøgelsens forløb og aftales i situationen. Hvad sker der efter gastroskopien? Da svælget er lokalbedøvet, er der en lille risiko for at få mad eller drikke "i den gale hals". Du skal derfor vente ca. 20-30 minutter med at spise og drikke, indtil følelsen i halsen er vendt helt tilbage. Start altid med en lille tår vand. Er en gastroskopi sikker? Oral gastroskopi er en veletableret og hyppigt anvendt undersøgelse. Mulige komplikationer omfatter blødning og perforation; risikoen afhænger blandt andet af dine helbredsforhold og af, om der udføres et indgreb undervejs. Hvilke bivirkninger kan der være, og hvornår skal du søge læge? De fleste oplever ingen eller helt milde gener efter en gastroskopi. Det er normalt at have lidt ondt i halsen, mild oppustethed eller bøvsetrang resten af dagen på grund af den luft, der er pustet ind under undersøgelsen. Disse gener forsvinder af sig selv i løbet af 1–2 timer. Ring 112 med det samme ved opkast med blod, sort tjærefarvet afføring, vejrtrækningsbesvær eller smerter i brystet. Det kan være tegn på blødning eller perforation, som skal behandles akut på sygehus (forekommer ekstremt sjældent). Hvad koster en gastroskopi, og skal du have henvisning? Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Ved begrundet kræftmistanke følger forløbet Sundhedsstyrelsens standardforløbstider i kræftpakkeforløbet. Som selvbetaler er en henvisning ikke et krav. Kontakt klinikken for at aftale tid og få et tilbud. Prisen afhænger af, om du har behov for beroligende medicin, og om der skal tages biopsier. Hvor ligger klinikken? Klinikken ligger på Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal i 2920 Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen. Klinikken ligger på 1. sal med elevator. Tjek den aktuelle rejsetid på Rejseplanen, før du tager af sted. Kommer du i bil, varierer parkeringsforholdene på Hans Edvard Teglers Vej og de omkringliggende veje. Følg den lokale skiltning, og afsæt tid til at finde en plads. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger. Du skal have en voksen ledsager med hjem. Planlæg derfor med ledsager eller offentlig transport. FAQ: Oral Gastroskopi (Undersøgelse gennem munden) Hvorfor vælge oral gastroskopi? Den klassiske orale gastroskopi er en gennemtestet metode, der giver lægen mulighed for at anvende forskellige avancerede instrumenter. Dette er særligt vigtigt, hvis der er behov for at tage præcise vævsprøver eller fjerne polypper i spiserøret og mavesækken under samme procedure. Referencer: (Kilde: Hosokawa O, Shirasaki S, Kaneko C, et al. Standardized gastroscopy: a quality issue. Digestive Endoscopy. 2007;19:S102-S106. (Relateret til metodik og diagnostisk udbytte). PMID: Hvor længe varer en normal oral gastroskopi? Selve undersøgelsen varer typisk mellem 5 og 10 minutter. Det er en hurtig procedure, hvor en grundig inspektion af slimhinden er afgørende for at opdage tidlige tegn på sygdom eller forandringer i mavesækken. Referencer: (Kilde: Park JM, Huo SM, Lee HH, et al. Longer observation time during gastroscopy increases the detection rate of gastric neoplasms. Gastrointestinal Endoscopy. 2018;88(2):281-289. PMID: Læs videre om undersøgelsen Undersøgelsen kan udføres ad forskellige adgangsveje, og forberedelsen adskiller sig fra andre kikkertundersøgelser. Nasal gastroskopi · Forskel på gastroskopi og koloskopi · Syrepumpehæmmere (PPI) FAQ: Q: Hvad er oral gastroskopi? A: Oral gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, hvor en tynd, bøjelig kikkert føres ind gennem munden af en speciallæge. Q: Hvornår er gastroskopi nødvendig? A: Gastroskopi anvendes ved vedvarende halsbrand, synkebesvær, gentagne mavesmerter, opkast, blod i opkast eller afføring, jernmangel og mistanke om mavesår eller mavekræft. Q: Gør gastroskopi ondt? A: Oplevelsen varierer. Mange beskriver ubehag og kvælningsfornemmelse snarere end smerte, men det er individuelt. Halsen lokalbedøves, og behovet for beroligende medicin vurderes sammen med klinikeren. Q: Kan jeg arbejde efter en gastroskopi? A: Har du ikke fået beroligende medicin, afhænger arbejde og kørsel af dine symptomer og af den konkrete besked, du får med; der gives ikke et automatisk kørselsløfte. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger, og du skal have en voksen ledsager med hjem. Q: Hvad kan ses ved en gastroskopi? A: Speciallægen kan se mavesår, betændelse, polypper, brok ved mellemgulvet, helicobacter-infektion samt tidlige tegn på mavekræft. Der kan tages vævsprøver under undersøgelsen. --- ## Sigmoideoskopi – tarmundersøgelse af nederste tyktarm URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/sigmoideoskopi Ved sigmoideoskopi udføres en tarmundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen (sigmoideum) med et bøjeligt kikkertinstrument. Q: Hvad er en sigmoideoskopi? A: En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen. Varigheden varierer, og undersøgelsen kan ofte gennemføres uden sedation, men behovet vurderes individuelt. Forberedelsen er typisk mere begrænset end før en koloskopi, og præparat, doser og tidspunkter står i den vejledning, du får udleveret. Undersøgelsen bruges ved blandt andet blod i afføringen og ændret afføringsmønster. Kikkerundersøgelse af tyktarm (Sigmoideoskopi) Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse, hvor man fører en lillefingertyk bøjelig slange med TV-kamera op i endetarm og venstre side af tyktarmen. Sigmoideoskopi undersøgelsen kan påvise årsagen til f.eks. blod i afføring, smerter eller afføringsbesvær. Men formålet er lige så tit at udelukke sygdom – især cancer i tarmen. Sigmoideoskopi undersøgelsen giver et præcist billede af det indvendige af tarmen og afslører, hvorfor der f.eks. er blod i afføring. Det er tillige muligt at tage vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse. Selve vævsprøven mærkes ofte ikke, men den samlede undersøgelse kan give oppustethed, tryk eller kramper, og oplevelsen varierer fra person til person. Undersøgelsen varer typisk 5-10 minutter. Således også, når den udføres hos Kirurgen.dk i Charlottenlund. Brug af smertestillende eller beroligende medicin er derfor sjældent nødvendig, men kan aftales individuelt. Forberedelse til sigmoideoskopi For at få et godt resultat af sigmoideoskopi undersøgelsen er det vigtigt, at tarmen er renset grundigt ud. Kosten På dagen før sigmoideoskopi undersøgelsen må du spise normalt indtil kl. 14.00. Herefter kun tyndt flydende såsom saftevand, sodavand, æblejuice, Faxe Kondi, Cola, the, kaffe, danskvand, sorbet (vandis) uden bær, bouillon. Alkohol må ikke bruges som klar væske. Ingen mælkeprodukter. Ingen legerede eller "tykke" supper (som f.eks. tomatsuppe og aspargessuppe). Drik rigeligt. Gerne sukkerholdigt. På undersøgelsesdagen kun en kop the/kaffe til morgen og vand, indtil sigmoideoskopi undersøgelsen er overstået. Efter sigmoideoskopi undersøgelsen må du spise og drikke normalt. Udrensningen Følg den personlige udrensningsvejledning, du har fået fra klinikken. Den angiver præparat, antal doser og tidspunkter i forhold til din undersøgelse. Brug ikke en andens plan og ændr ikke selv dosis eller tidspunkt. Hvis din vejledning omfatter et rektalt klysma, bruges det sådan: Lig på venstre side. Fjern den røde hætte fra beholderen. Pres indholdet op i tarmen. Der er mere i beholderen end nødvendigt, så fortvivl ikke, hvis den ikke tømmes helt. Hold på det så længe som muligt. De fleste kan kun holde på det i nogle få minutter. Lad være med at tage andre afføringsmidler. Din vanlige medicin Der findes ingen generel regel om at pausere eller fortsætte fast medicin før en sigmoideoskopi. Blodfortyndende og trombocythæmmende medicin, diabetesmedicin og GLP-1-præparater vurderes individuelt, så kontakt klinikken i god tid. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Efter sigmoideoskopi undersøgelsen Efter din sigmoideoskopi undersøgelse byder hos Kirurgen.dk på en kop kaffe og et stykke brød. Er sigmoideoskopi undersøgelsen farlig? Sigmoideoskopi gennemføres oftest uden alvorlige komplikationer. Risikoen afhænger blandt andet af, om der tages biopsier eller udføres behandling under undersøgelsen, og af din øvrige sygdom og medicin. Kontakt akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) samme dag efter sigmoideoskopien ved: kraftig eller vedvarende blødning fra tarmen stærke eller tiltagende mavesmerter feber, kulderystelser eller påvirket almentilstand Ring 112 ved kollaps, bevidsthedspåvirkning, svær åndenød eller anden livstruende tilstand. En aftalt tid hos Kirurgen.dk kan ikke erstatte akut vurdering. --- ## Koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen) URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/koloskopi Koloskopi er en kikkertundersøgelse beregnet til at undersøge tyktarmen, og ved bestemte indikationer undersøges den nederste del af tyndtarmen (terminale ileum). Undersøgelsen giver direkte visualisering af slimhinden, mulighed for vævsprøver og ofte behandling i samme seance. Q: Hvad sker der ved en koloskopi? A: Ved en koloskopi føres et blødt kamera gennem endetarmen og op i tyktarmen, så slimhinden kan ses direkte. Varigheden varierer mellem 10 og 45 minutter. Behovet for beroligende og smertestillende medicin vurderes individuelt. Polypper kan fjernes undervejs. Tarmen skal tømmes efter den udrensningsvejledning, du får udleveret. Hvor længe du skal blive på klinikken bagefter, afhænger blandt andet af sedation og af forløbet, men de fleste går hjem efter 20 minutter. Koloskopi hos Kirurgen.dk: kort fortalt Ventetid: ca. 6-8 uger for ikke-akutte forløb; kan variere Kræftmistanke: begrundet mistanke håndteres i det nationale kræftpakkeforløb, og tidspunktet aftales konkret Sedation: beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med dig ud fra behov, helbred og indgrebets omfang Speciallæge: Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, ph.d. Pris: Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Sted: Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Et bøjeligt koloskop på tykkelse med en lillefinger føres ind gennem endetarmen og videre gennem hele tyktarmen. I langt de fleste undersøgelser kan skopet føres helt op til blindtarmen, og ved bestemte spørgsmål undersøges også den nederste del af tyndtarmen. Skopet har et kamera og kanaler til luft eller kuldioxid (CO2, en gas der optages hurtigere i kroppen end almindelig luft og derfor giver mindre oppustethed bagefter), vand, sug og instrumenter. Kan koloskopi ikke gennemføres, eller er den ufuldstændig, kan CT-kolografi være et alternativ. Et fund ved CT-kolografi kan efterfølgende kræve koloskopi. Hvornår bruges en koloskopi? Koloskopi er den undersøgelse, der giver direkte indblik i tyktarmens slimhinde, og som samtidig gør det muligt at tage vævsprøver og fjerne polypper. Valget mellem koloskopi og andre tarmundersøgelser afhænger af symptomer, alder, tidligere fund og din øvrige helbredstilstand. Koloskopi benyttes blandt andet ved: blødning fra tarmen, lav blodprocent eller jernmangel, uforklaret vægttab, mavesmerter og ændret afføringsmønster positiv afføringsprøve i det nationale screeningsprogram for tarmkræft kontrol af patienter, der tidligere har fået fjernet polypper kontrol efter operation for tarmkræft mistanke om eller kontrol af kronisk tarmbetændelse Nærmeste slægtninge til personer med kræft i tyktarm eller endetarm kan have behov for koloskopi med faste kontrolintervaller, men det gælder ikke alle. Om og hvor ofte afhænger af, hvor mange i familien der har haft kræft, hvor gamle de var, om der er påvist arvelig disposition, og af tidligere fund. Der findes ikke ét skema, der passer til alle familier. Hos en betydelig del af de undersøgte findes der polypper. Mange kan fjernes i samme seance, men ikke alle polypper kan eller bør fjernes samme dag. Nogle er så store, så bredbasede eller så vanskeligt placerede, at fjernelsen planlægges særskilt eller på en afdeling med særlig ekspertise. Læs mere om fjernelse af tarmpolypper. Hvor lang tid tager en koloskopi? Varigheden varierer fra person til person og afhænger blandt andet af tarmens anatomi, udrensningens kvalitet og af, om der skal tages vævsprøver eller fjernes polypper. Vi kan derfor ikke sætte et fast minuttal på forhånd. Undersøgelsen tager typisk længere tid, hvis tarmen er lang og bugtet, eller hvis der er sammenvoksninger efter tidligere operationer i maven. Se også hvor lang tid en koloskopi tager. Er en koloskopi ubehagelig? Tarmens slimhinde er ikke særlig følsom for berøring. Det er derfor som regel ikke smertefuldt, når der tages vævsprøver eller fjernes små polypper. Ubehag og smerte kommer først og fremmest, når tarmen udspiles af luft, og når skopet trækker i tarmens ophæng (krøset), mens tyktarmens bugtninger rettes ud. Ubehag opleves forskelligt. Nogle mærker næsten intet, andre har kortvarige kraftige kneb, og vi kan ikke love, at undersøgelsen kun giver let ubehag. Kan du ikke tåle undersøgelsen, kan den afbrydes og eventuelt gentages under andre forhold. Brug af beroligende og smertestillende medicin planlægges sammen med klinikeren ud fra dit behov, dine helbredsforhold, indgrebets omfang og sikkerhed. Det er hverken et rent patientvalg eller noget, der gives som standard til alle. Fuld narkose bruges normalt ikke ved koloskopi i klinikken. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger. Du skal have en voksen ledsager med hjem. Hvordan forbereder du dig til en koloskopi? En forudsætning for et godt resultat er, at tarmen er renset grundigt ud. Det kræver dels nogle kostændringer, dels et udrensningsmiddel. Du får en personlig vejledning med præparat og tidspunkter fra klinikken, og den gælder frem for de generelle råd her og frem for indlægssedlen i pakken. Hvad må du spise før koloskopien? Dagene før: Kerner og frø kan tilstoppe udstyret og skjule små polypper. Efter klinikkens vejledning begynder du kerne- og fiberfattig kost 3 dage før undersøgelsen: undgå kernerugbrød, fuldkornsbrød, müsli, havregryn, nødder, mandler, frø, popcorn, bælgfrugter samt frugt og grønt med skind eller kerner. Se den konkrete madplan i vejledningen om skånekost før koloskopi. Dagen før: Du spiser et lille, let måltid senest én time før udrensningen starter kl. 14. Herefter kun klare væsker: vand, danskvand, klar saftevand, klaret æblejuice, lys sodavand, te og kaffe uden mælk, klar bouillon samt vandis eller sorbet uden bær og frugtstykker. Undgå mælkeprodukter, juice med frugtkød, uklare eller tykke supper og røde, blå og lilla drikke, som kan ligne blod i tarmen. Alkohol må ikke bruges som klar væske. Undersøgelsesdagen: Ingen fast føde. Du må drikke klare væsker frem til det stoptidspunkt, der står i din indkaldelse eller personlige instruktion. Det afhænger af undersøgelsestidspunktet og af, om du skal have beroligende medicin. Derefter må du hverken spise eller drikke, før undersøgelsen er overstået. Diabetes: Har du diabetes, insulin eller anden blodsukkersænkende behandling, skal du ikke følge et generelt råd om sukkerholdige drikke. Kontakt klinikken i god tid, så mad, kulhydratholdig væske og medicin planlægges sammen med den læge, der behandler din diabetes. Medicin: Der findes ingen generel regel om at pausere eller fortsætte fast medicin før en koloskopi. Blodfortyndende og trombocythæmmende medicin, diabetesmedicin, GLP-1-baseret medicin (fx Ozempic, Wegovy, Rybelsus, Saxenda, Victoza eller Trulicity) samt Mounjaro, jerntilskud og syrehæmmende behandling vurderes individuelt ud fra indgrebets blødningsrisiko og din øvrige sygdom. Kontakt klinikken i god tid. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Hvordan foregår udrensningen? Klinikken udleverer en vejledning med Picoprep og Dulcolax, som du kan hente som PDF nederst på siden. Det er den, du skal følge. Planen er i korte træk: 4, 3 og 2 dage før: 2 Dulcolax-tabletter à 5 mg én gang dagligt i tre dage. Fra 3 dage før spiser du kerne- og fiberfattig kost og drikker rigeligt. Dagen før kl. 14: Første brev Picoprep røres ud i 150 ml koldt vand i 2-3 minutter, til det ikke bruser mere, og drikkes inden for 15 minutter. Drik derefter mindst 1,5 liter klar væske over de næste 4-6 timer. Dagen før kl. 20: Andet brev tages på samme måde, efterfulgt af mindst 1,5 liter klar væske over de næste 2-4 timer. Undersøgelsesdagen: Kun klare væsker indtil stoptidspunktet i din indkaldelse. Hvis din indkaldelse eller en konkret besked fra klinikken afviger fra dette, gælder den personlige besked. Brug ikke en andens plan, og ændr ikke selv dosis eller tidspunkt. Har du hjerte- eller nyresygdom, væskerestriktion eller diabetes, skal væskemængden aftales med klinikken. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på udrensningen, både hvor hurtigt den virker, og hvor længe den står på. Den giver en del vandige diarréer, så du bør være i nærheden af et toilet, så længe den virker. Det kan gå ud over nattesøvnen. Mange oplever lidt mavekneb eller kvalme. Drik langsomt, og hold en pause, hvis du får kvalme. Huden ved endetarmsåbningen kan blive irriteret. Smør den med en fed creme flere gange. Hvad sker der efter koloskopien? Sæt cirka en halv time af til observation. Vi byder på en kop kaffe og et stykke brød. Speciallægen gennemgår fundene med dig, inden du går hjem. Er der taget vævsprøver, får du at vide, hvornår svaret kan forventes. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, skal en voksen ledsager følge dig hjem, og reglerne for de første 24 timer ovenfor gælder. Hvor ofte skal man have foretaget en koloskopi? Intervallet afhænger af, hvad der findes ved undersøgelsen, og af din risiko for tarmkræft: Fuldstændig undersøgelse uden fund: de fleste har ikke behov for ny koloskopi før om mange år og kan følge det almindelige tarmkræftscreeningsprogram. Efter fjernelse af polypper: intervallet afhænger af antal, størrelse, mikroskopisvar og af, om polypperne blev fjernet komplet. Lavrisikofund fører ofte tilbage til almindelig screening, mens højrisikofund kontrolleres tidligere. Der findes ikke ét fast interval, der passer til alle (ESGE, post-polypectomy surveillance, 2020). Ufuldstændig undersøgelse eller dårlig udrensning: undersøgelsen gentages tidligere, ofte inden for et år. Familiær eller arvelig risiko: kontrolprogram efter familiens risikoprofil og eventuel genetisk udredning. Efter operation for tarmkræft: struktureret opfølgning efter den nationale plan for netop dit forløb. Du får altid det konkrete interval skriftligt sammen med svaret på vævsprøverne. Får du symptomer som blod i afføringen, ændret afføringsmønster, uforklaret vægttab eller lav blodprocent, bør du henvises til vurdering uanset, hvornår du sidst er blevet koloskoperet. Hvornår er afføringen normal igen efter koloskopi? De første 1–2 døgn efter en koloskopi oplever mange lette, forbigående gener: afføringen er løs eller udebliver, fordi tarmen er tømt under udrensningen. Hvornår den bliver normal igen, varierer fra person til person der kan ses lidt frisk blod i afføringen, hvis der er fjernet polypper eller taget vævsprøver der er luft i maven og hyppig luftafgang Du kan som regel spise og drikke normalt kort efter undersøgelsen, medmindre du har fået anden besked. Tager generne til i stedet for af, eller får du nogle af symptomerne under "Er en koloskopi farlig?", skal du søge vurdering. Læs mere om bivirkninger efter koloskopi. Er en koloskopi farlig? Koloskopi er en veletableret undersøgelse. Komplikationer som blødning eller hul gennem tarmvæggen er sjældne. Risikoen er ikke ens for alle: den er højere ved fjernelse af store polypper end ved fjernelse af små polypper eller ved en ren diagnostisk undersøgelse. Fordele og risici vejes derfor individuelt ud fra indikationen. Søg vurdering samme dag, hvis du inden for de nærmeste dage efter koloskopien får: tiltagende eller stærke mavesmerter større eller gentagne blødninger fra tarmen feber, kulderystelser eller påvirket almentilstand Ring til klinikken i åbningstiden. Uden for åbningstid skal du ikke vente på, at klinikken åbner: kontakt akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten i din region. Ring 112 ved kraftig blødning, der ikke stopper, svære mavesmerter, vejrtrækningsbesvær, brystsmerter, besvimelse eller påvirket bevidsthed. Let træthed eller lidt utilpashed alene er ikke grund til at ringe 112. En planlagt tid i klinikken erstatter ikke en akut vurdering. Hvad koster en koloskopi, og skal du have henvisning? Med en henvisning fra din egen læge er forløbet dækket af den offentlige sygesikring efter gældende regler. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Ved begrundet kræftmistanke håndteres forløbet efter det nationale kræftpakkeforløb. Hvis du ikke har en henvisning, kan du booke direkte som selvbetaler. Kontakt klinikken for tilbud, så vi kan tage stilling til, hvor omfattende et forløb du har brug for. Forundersøgelse, selve koloskopien og eventuel polypfjernelse hænger sammen, og prisen afhænger af, om du har behov for beroligende medicin. Hvor ligger klinikken? Klinikken ligger på Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal i 2920 Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen. Der er elevator. Tjek den aktuelle rejsetid på Rejseplanen, før du tager af sted. Kommer du i bil, varierer parkeringsforholdene på Hans Edvard Teglers Vej og de omkringliggende veje. Følg den lokale skiltning, og afsæt tid til at finde en plads. Husk, at du ikke selv må køre hjem, hvis du får beroligende medicin. Koloskopi i København, Charlottenlund og som selvbetaler København og Storkøbenhavn: klinikken ligger ved Kystbanen og tager imod patienter fra hele hovedstadsområdet. Charlottenlund og Nordsjælland: klinikken dækker Hellerup, Gentofte, Klampenborg, Lyngby, Holte og resten af Nordsjælland. Selvbetaler: hvis du ikke har henvisning, kan du booke direkte. Kontakt klinikken for et konkret tilbud. Prisen afhænger af, om der er behov for polypfjernelse og beroligende medicin. Bedøvelse: behovet for beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med klinikeren. Fuld narkose bruges normalt ikke ved koloskopi. Referencer European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE). Bowel preparation for colonoscopy: guideline update 2019. Endoscopy 2019;51:775-794. European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE). Post-polypectomy colonoscopy surveillance: guideline update 2020. Endoscopy 2020;52:687-700. Zauber AG et al. Colonoscopic polypectomy and long-term prevention of colorectal-cancer deaths. N Engl J Med 2012;366:687-696. Kohorteopfølgning af National Polyp Study, ikke et randomiseret forsøg. Læs videre om undersøgelsen Forberedelse og efterforløb er beskrevet i egne vejledninger. Skånekost før koloskopi · Bivirkninger efter koloskopi · Hvor lang tid tager en koloskopi · Sigmoideoskopi FAQ: Q: Hvad er en koloskopi? A: En koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Den udføres af en speciallæge med en tynd, bøjelig kikkert, der føres ind gennem endetarmen. Den nederste del af tyndtarmen (terminale ileum) kan nogle gange undersøges, men det er ikke en garanti. Q: Hvordan forbereder jeg mig til en koloskopi? A: Tarmen skal være så tom som muligt, for at slimhinden kan vurderes. Du får klinikkens skriftlige vejledning med Picoprep og Dulcolax: Dulcolax i tre dage, kerne- og fiberfattig kost fra 3 dage før, og Picoprep dagen før kl. 14 og kl. 20 efterfulgt af rigelig klar væske. Følg den udleverede vejledning og din indkaldelse frem for generelle råd. Medicin gennemgås individuelt. Q: Gør en koloskopi ondt? A: Ubehaget varierer. Nogle mærker kun et tryk i maven, andre kraftigere kneb. Behovet for beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med klinikeren, og varigheden varierer, så vi angiver ikke et fast minuttal. Q: Hvornår får jeg svar på koloskopien? A: Speciallægen taler med dig umiddelbart efter undersøgelsen. Mange polypper kan fjernes i samme seance, men ikke alle kan eller bør fjernes samme dag. Er der taget vævsprøver, oplyser klinikken, hvornår svaret forventes, og hvordan du får det. Q: Hvad koster en koloskopi? A: Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Som selvbetaler – kontakt klinikken for aktuel pris. Q: Hvor lang tid tager en koloskopi? A: Både undersøgelsen og det samlede besøg varierer. Tiden afhænger af anatomi, udrensningskvalitet, tolerance, eventuelle biopsier eller indgreb og behovet for observation bagefter. Du får besked om, hvor lang tid du skal afsætte, når du indkaldes. Q: Må man spise før en koloskopi? A: Kost før koloskopi og tidspunkterne for klare væsker følger den instruks, du får udleveret, og tilpasses din situation og udrensningsmidlet. Følg derfor klinikkens aktuelle vejledning frem for generelle tidsangivelser, og spørg hvis noget er uklart. Q: Hvor ofte skal man have foretaget en koloskopi? A: Det afhænger af fundet. Efter en fuldstændig undersøgelse uden fund har de fleste ikke behov for ny koloskopi i mange år og følger det almindelige screeningsprogram. Efter polypfjernelse afhænger intervallet af antal, størrelse, mikroskopisvar og komplet fjernelse, så der findes ikke ét fast interval (ESGE 2020). Nærmeste slægtninge til personer med tyk- eller endetarmskræft kontrolleres regelmæssigt efter Sundhedsstyrelsens anbefaling. Du får dit konkrete interval skriftligt. Q: Hvordan er afføringen efter en koloskopi? A: Efterforløbet varierer. Afføringen kan være løs eller udeblive en periode, fordi tarmen er tømt, og luftgener er almindelige. Om lidt blødning kan forventes afhænger af, hvad der blev udført. Søg akut eller straks-vurdering ved større eller vedvarende blødning, kraftige, tiltagende eller vedvarende mavesmerter, feber eller kulderystelser, svimmelhed eller besvimelse eller påvirket almentilstand. --- ## Udredning af blod i afføringen URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/blod-i-affoering Denne side handler om, hvordan vi undersøger blod i afføringen på klinikken, og hvad du kan forvente af forløbet. Vil du læse om årsagerne og hvornår du skal reagere, så start med vores guide om [blødning fra endetarmen](/blog/bloedning-fra-endetarmen). Q: Hvad betyder blod i afføringen? A: Blod i afføringen kan have flere årsager, blandt andet hæmorider, analfissur, betændelsestilstande, polypper og tarmkræft. Blodets udseende kan ikke alene afgøre, hvor det kommer fra. Blod i afføringen bør altid vurderes af en læge, som ud fra det samlede billede kan henvise videre efter gældende danske kriterier. Sort, tjæreagtig afføring, store mængder blod eller kredsløbspåvirkning som svimmelhed og bleghed skal følge akutvejledningen og udredes akut i sygehusregi. Blod i afføringen: Årsager, undersøgelse og behandling Ring 112 ved kraftig blødning, besvimelse eller tydelige tegn på kredsløbspåvirkning som udtalt svimmelhed, bleg og klam hud eller markant påvirket almentilstand. Søg læge eller lægevagt samme dag ved sort, tjærelignende afføring, større mængder frisk blod eller ved blødning sammen med feber og kraftige mavesmerter. Oplever du blod i afføringen, er det naturligt at blive bekymret. Det er et symptom, som altid bør tages alvorligt og undersøges af en speciallæge, uanset om det er en lille mængde frisk blod på papiret eller mørkere blod blandet i afføringen. Vurderingen tager udgangspunkt i blødningens udseende, ledsagesymptomer og øvrige risikofaktorer. Almindelige og andre mulige årsager I mange tilfælde skyldes blødningen ufarlige tilstande. De hyppigste årsager inkluderer: Hæmorider: Dette er en af de mest almindelige årsager til frisk, lyst rødt blod. Hæmorider er udvidede blodkar ved endetarmsåbningen, som kan give kløe, svie og blødning, ofte i forbindelse med toiletbesøg. Rifter (Analfissurer): Små rifter i slimhinden ved endetarmsåbningen kan opstå ved hård afføring. Dette medfører ofte skarpe smerter og små mængder frisk blod. IBD (Inflammatorisk tarmsygdom): Sygdomme som Colitis Ulcerosa eller Crohns sygdom (samlet betegnet som IBD) kan give betændelse i tarmen, hvilket ofte medfører blodig diarré og mavesmerter. Fokus på tidlig opsporing af tarmkræft Selvom årsagen ofte er godartet, er den vigtigste grund til at blive undersøgt at udelukke alvorlig sygdom som tarmkræft (tyktarmskræft) eller endetarmskræft. Stadiet ved diagnosen har betydning for prognose og behandlingsmuligheder ved kræft i tyktarmen eller endetarmen; forløbet afhænger også af tumorens forhold og af dit øvrige helbred. Symptomerne på kræft kan minde om symptomerne på hæmorider eller IBD, og derfor er en visuel undersøgelse af tarmens inderside nødvendig for at stille en præcis diagnose. Ved en kikkertundersøgelse kan speciallægen desuden fjerne polypper. Nogle polyptyper kan med tiden udvikle sig til kræft, og fjernelse indgår derfor i den samlede vurdering. Hvordan foregår undersøgelsen? Når du henvises til os pga. blod i afføringen, vil vi typisk foretage en grundig samtale efterfulgt af en klinisk undersøgelse. Afhængig af dine symptomer og din alder kan det være nødvendigt med en koloskopi eller en sigmoideoskopi. Dette giver os mulighed for at se direkte på slimhinden og tage vævsprøver, hvis der findes forandringer. Hvilke undersøgelser der er relevante, afhænger af symptomerne, alderen, risikoprofilen og den samlede lægelige vurdering. En gennemgang af, hvad blodets farve og de ledsagende symptomer kan pege på, findes i artiklen Blødning fra endetarmen: farver, årsager og alarmsymptomer. Ofte stillede spørgsmål om blod i afføring (FAQ) Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om blødning fra endetarmen. Husk, at blod i afføringen altid bør undersøges af en læge for at fastlægge den præcise årsag. Er det altid farligt at have blod i afføringen? Nej, i mange tilfælde skyldes blødningen godartede tilstande som hæmorider eller små rifter (analfissurer). Men da symptomerne kan overlappe med mere alvorlige sygdomme, er det afgørende at blive undersøgt af en speciallæge for at udelukke polypper eller tarmkræft. Referencer: Arnold M, Sierra MS, Laversanne M, Soerjomataram I, Jemal A, Bray F (2017). Global patterns and trends in colorectal cancer incidence and mortality. Gut 2017;66(4):683-691. – Studiet understreger vigtigheden af tidlig diagnostik ved symptomer som blødning for at forbedre prognosen markant. Peery, A. F., et al. (2015). Burden of Gastrointestinal, Liver, and Pancreatic Diseases in the United States. Gastroenterology. – Dokumenterer at hæmorider og fissurer er de hyppigste årsager til rektal blødning i den generelle befolkning. Hvad er forskellen på lyst og mørkt blod i afføringen? Lyst, rødt blod på papiret eller uden på afføringen stammer typisk fra den nederste del af tarmen eller endetarmsåbningen (f.eks. hæmorider). Mørkt eller sort blod, som er blandet ind i afføringen, kan tyde på en blødning højere oppe i tyktarmen eller mavesækken. Begge dele kræver lægelig vurdering. Referencer: Lane, S. K., et al. (2004). Evaluation of bloody stools. American Family Physician. – En gennemgang af de kliniske forskelle på øvre og nedre gastrointestinal blødning baseret på blodets farve og konsistens. Hvornår bør jeg søge læge med det samme? Du bør kontakte en læge hurtigst muligt specielt, hvis blødningen ledsages af ændrede afføringsvaner (f.eks. vedvarende diarré eller forstoppelse), uforklarligt vægttab, mavesmerter eller hvis du føler dig usædvanlig træt (tegn på blodmangel). Referencer: Hamilton, W., et al. (2005). Clinical features of colorectal cancer before diagnosis: a population-based case-control study. British Journal of Cancer. – Identificerer "red flag" symptomer, herunder blødning kombineret med ændrede afføringsvaner, som stærke indikatorer for tarmkræft. Kan stress give blod i afføringen? Stress kan påvirke mave og tarm og give mavesmerter, oppustethed og ændret afføring, men stress forklarer ikke i sig selv synligt blod. Ser du blod i afføringen, bør det derfor stadig vurderes af en læge. Kan man selv mærke, om blodet skyldes hæmorider eller kræft? Nej, det er umuligt at mærke forskel selv. Selv hvis man tidligere har haft hæmorider, kan nye blødninger skyldes noget andet. En kikkertundersøgelse (koloskopi eller sigmoideoskopi) er den undersøgelse, der kan inspicere slimhinden direkte og afklare, hvad blødningen skyldes. Referencer: Rinesmith, S. E., et al. (2005). Colorectal cancer screening and surveillance. Gastroenterology Nursing. – Forklarer hvorfor visuel inspektion via endoskopi er referencestandarden for at skelne mellem godartede og ondartede forandringer. Læs mere om tarmundersøgelse Videre udredning Hvilken undersøgelse der er relevant, afhænger af blodets udseende, ledsagesymptomer, alder, risikoprofil og den samlede lægelige vurdering. Ikke alle med blødning fra endetarmen har brug for koloskopi. Koloskopi · Sigmoideoskopi --- ## Fjernelse af tarmpolypper URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/tarmpolypper Polypper er udvækster på tarmslimhinden. De fleste er ufarlige, men nogle kan over år udvikle sig til kræft. Påviste polypper fjernes derfor som hovedregel, men ikke alle kan eller bør fjernes samme dag. Tarmpolypper: behandling og information Hvad er tarmpolypper Ved koloskopi finder man tarmpolypper hos en del af de undersøgte. Hvor ofte det sker, afhænger blandt andet af alder, årsagen til undersøgelsen og undersøgelsens kvalitet. Polypper er udvækster på tarmslimhinden. Nogle sidder på en stilk og ligner en lille champignon, andre er flade eller bredbasede. De kan variere i størrelse fra få millimeter til flere centimeter, men de fleste er små. Der findes flere typer polypper. De hyppigste er adenomer og savtakkede polypper. Adenomer og visse savtakkede polypper er forstadier, der over tid kan udvikle celleforandringer og i sidste ende blive til kræft. Udviklingen tager som regel mange år, og langt de fleste polypper når aldrig så langt. Andre polyptyper, for eksempel små hyperplastiske polypper i endetarmen, har meget lav risiko. Man bør ikke regne med, at en polyp forsvinder af sig selv, men små polypper kan ligge stabile i lang tid. Om og hvordan en polyp fjernes, afhænger af fundet. Da man ikke med sikkerhed kan se på en polyp, om den vil udvikle sig, fjernes påviste polypper som hovedregel, så de kan undersøges i mikroskop. Fjernelsen vurderes ud fra størrelse, form, placering, undersøgelsens kvalitet og muligheden for at fjerne polyppen helt. Ikke alle polypper kan eller bør fjernes samme dag: meget små polypper i endetarmen kan i nogle tilfælde vurderes uden fjernelse, og store, bredbasede eller vanskeligt placerede polypper planlægges ofte fjernet på en afdeling med særlig ekspertise. Findes der en polyp i endetarm eller tyktarm, vurderer lægen, om resten af tyktarmen bør undersøges. Det foregår hos Kirurgen.dk i Charlottenlund ved koloskopi. Kan en koloskopi ikke gennemføres, kan CT-kolografi i nogle tilfælde bruges i stedet. Ved CT-kolografi kan man ikke fjerne polypper. Findes der polypper, skal der derfor følges op med en koloskopi. Hvilken undersøgelse der vælges først, afhænger af symptomer, alder og øvrige helbredsforhold. Hvordan fjernes en polyp Koloskopet har en arbejdskanal, som instrumenterne føres igennem. Hvilken teknik der bruges, afhænger først og fremmest af polyppens størrelse og form (ESGE, colorectal polypectomy and EMR, 2024): Små polypper (under cirka 1 cm, også de allermindste på 5 mm eller derunder) fjernes som regel med en kold slynge, det vil sige en tynd metalløkke, der lægges om polyppen og skærer den af uden strøm. Kold slynge er typisk førstevalg til små polypper, fordi den fjerner polyppen mere komplet og giver færre komplikationer end en biopsitang eller en slynge med strøm. Rutinemæssig fjernelse af små polypper med kold biopsitang frarådes (ESGE 2024). Stilkede polypper og udvalgte større polypper fjernes med en slynge, hvor der bruges strøm (diatermi), så eventuelle blodkar i stilken lukkes samtidig. Varm slynge er fortsat den relevante teknik i disse situationer. Store eller flade polypper kan kræve, at der først sprøjtes væske ind under polyppen, så den løftes fra tarmvæggen, før den fjernes (endoskopisk mukosaresektion). Om polyppen fjernes samlet eller i flere stykker, afgøres ud fra størrelse, udseende og placering. Ved mistanke om begyndende kræft kan det være afgørende, at polyppen fjernes samlet, og det planlægges ofte på en specialiseret afdeling. Meget store eller komplekse polypper fjernes ligeledes på en specialiseret afdeling. Den fjernede polyp suges eller fanges op med et net eller en tang, så den kan sendes til mikroskopi. Mikroskopi Fjernede polypper undersøges i mikroskop, blandt andet for at se, hvilken type det er, og om der er celleforandringer eller kræft. Af og til kan en polyp ikke findes igen i tarmen, efter at den er skåret af, og så må man undvære mikroskopi. Er en større polyp fjernet i flere stykker, planlægges der ofte en kontrol af stedet efter nogle måneder for at sikre, at alt væv er væk. Komplikationer Komplikationer ved fjernelse af polypper er sjældne, men kan være alvorlige. Risikoen er lav ved små polypper og højere ved store eller bredbasede polypper (ESGE 2024). Blødning kan opstå under indgrebet eller op til en til to uger efter, hvis der løsner sig en sårskorpe. Mindre blødning stopper som regel af sig selv. Større blødning kan kræve en ny kikkertundersøgelse, hvor blødningen standses, og i sjældne tilfælde indlæggelse. Perforation (hul på tarmvæggen) er sjælden. Mindre huller kan ofte lukkes med clips under selve undersøgelsen og behandles med antibiotika og observation, mens større huller kræver operation. Efter fjernelse med strøm kan tarmvæggen være svækket i en periode, og hul kan i sjældne tilfælde opstå nogle dage efter. Post-polypektomi-syndrom er en varmeskade i tarmvæggen efter fjernelse med strøm, uden at der er gået hul. Det giver mavesmerter, ømhed og af og til feber inden for de første døgn. Tilstanden ses især efter fjernelse af større polypper og kan ligne en perforation, så du skal altid undersøges, hvis du får symptomerne. Behandlingen fastlægges af lægen efter undersøgelsen og kan omfatte observation, midlertidig pause fra mad og eventuelt antibiotika. Du skal ikke selv begynde at faste derhjemme. Søg vurdering samme dag, hvis du efter fjernelse af polypper får: større eller gentagne blødninger fra tarmen tiltagende eller stærke mavesmerter, især hvis maven bliver hård og spændt (se også bivirkninger efter koloskopi) feber, kulderystelser eller påvirket almentilstand Ring til Kirurgen.dk i Charlottenlund i åbningstiden. Uden for åbningstid skal du ikke vente på, at klinikken åbner: kontakt akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten i din region. Ring 112 ved kraftig blødning, der ikke stopper, svære mavesmerter, besvimelse eller påvirket bevidsthed. Kontrol Når polypperne er fjernet, bliver de mikroskoperet, og størrelsen fastslås. Kontrolintervallet afhænger af antal, størrelse og mikroskopisvar, af om polypperne blev fjernet komplet, og af undersøgelsens kvalitet. Lavrisikofund fører ofte tilbage til det almindelige screeningsprogram, mens højrisikofund kontrolleres tidligere, typisk efter tre år (ESGE, post-polypectomy surveillance, 2020). Der findes ikke ét fast interval, der passer til alle. Du får dit konkrete interval skriftligt sammen med svaret på vævsprøven. Særligt udsatte familier Nogle familier har en arveligt øget risiko for tarmpolypper og tarmkræft. Mistanken opstår blandt andet, hvis der findes usædvanligt mange polypper hos samme person, hvis tarmkræft er påvist i ung alder, eller hvis flere nære slægtninge har haft tarmkræft eller visse andre kræftformer, for eksempel i livmoderen. I de situationer tilbydes henvisning til genetisk rådgivning, hvor behovet for gentest og et særligt kontrolprogram vurderes. Har du tarmkræft i den nære familie uden mistanke om arvelig sygdom, aftales kontrol ud fra familiens samlede risikoprofil. --- ## Tarmkræft URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/tarmkraeft Tarmkræft (kolorektal kræft) kan udvikle sig fra forstadier i tyk- eller endetarmen over flere år, men ikke alle polypper bliver til kræft. Stadiet ved diagnosen har betydning for prognose og behandlingsmuligheder, og koloskopi er en central undersøgelse. Q: Hvad er de tidlige tegn på tarmkræft? A: Mulige tegn er blod i afføringen, nyt eller vedvarende ændret afføringsmønster, uforklaret vægttab, jernmangel og vedvarende mavesmerter. Symptomerne er uspecifikke og skyldes ofte godartede tilstande, men nye eller vedvarende alarmsymptomer bør vurderes af en læge. Vurderingen kan føre til henvisning til kræftpakkeforløb efter gældende danske kriterier. Kirurgens Guide til Tarmkræft: Udredning, Stadieinddeling og Avanceret Behandling Tarmkræft (også kendt som kolorektal cancer) er en samlet betegnelse for kræft i tyktarmen og endetarmen. Diagnosen er alvorlig. Udredning og behandling er i dag samlet i tværfaglige forløb, hvor kirurgi, onkologisk behandling og vurdering af tumorens biologi indgår. Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm (2022) angiver cirka 4.000 nye tilfælde om året i Danmark (Sundhedsstyrelsen). Det danske organiserede screeningsprogram begynder med en FIT-afføringsprøve hvert andet år til 50-74-årige. Ved positiv FIT tilbydes koloskopi, og koloskopi bruges desuden diagnostisk ved relevant mistanke eller symptomer. FIT er et prioriterings- og triageværktøj, ikke en diagnose og ikke en universel udelukkelsestest. Hos personer med symptomer bruges prøven til at prioritere udredning, og en lav eller negativ FIT kan ikke i sig selv afskære henvisning. Ved vedvarende eller uforklarede symptomer, fortsat klinisk bekymring, jernmangelanæmi, vedvarende eller tilbagevendende blødning fra endetarmen, en følelig udfyldning eller mistanke om tarmobstruktion skal der ske en klinisk vurdering med opfølgning og eventuel henvisning efter gældende dansk forløb. Den britiske fælles guideline fra ACPGBI og BSG bruger en tærskel på 10 µg Hb/g afføring i primærsektoren og understreger samtidig, at patienter ikke må udelukkes fra henvisning alene på baggrund af en FIT (Gut 2022;71:1939-1962). Den tærskel stammer fra britisk kontekst, og de danske lokale forløb kan være anderledes. Hvorfor opstår tarmkræft? Fra polyp til cancer En del tilfælde af tarmkræft udvikler sig fra forstadier i tarmens slimhinde, typisk polypper som adenomer eller savtakkede (serrated) læsioner. Ikke alle polypper bliver til kræft, og ikke alle kræfttilfælde følger den samme udvikling. Normalt deler kroppens celler sig kun efter behov, men hvis kontrolmekanismerne fejler, vokser slimhindecellerne ukontrolleret. Med tiden kan nogle af disse polypper (specifikt adenomer) få "selvstyre" og udvikle sig til kræft. Denne proces tager typisk flere år. Fjernelse af forstadier ved koloskopi er en veldokumenteret del af forebyggelsen. Hvornår og hvor ofte koloskopi er relevant, afhænger af den enkeltes fund, alder og risikoprofil. Symptomer: Hvornår skal du søge læge? Symptomerne på tyk- og endetarmskræft varierer, men du bør altid søge læge snarest muligt, hvis du oplever følgende: Blødning og anæmi Blod i afføringen eller på toiletpapiret: Blødning forveksles ofte med hæmorider, men kan være et tegn på kræft. Læs mere om blødning fra endetarmen. Uforklarlig blodmangel (anæmi): Langvarig, skjult blødning fra tarmen kan føre til blodmangel, hvilket viser sig som træthed og bleg hud. Mindre blødninger kan påvises ved en afføringsprøve for blod. Ændringer i tarmfunktionen Afføringsændringer: Ændret hyppighed, konsistens eller påfaldende tyndere kaliber af afføringen over uger. Følelse af ufuldstændig tømning efter afføring (typisk ved endetarmskræft). Tarmaflukning Hvis svulsten vokser sig stor nok, kan den helt eller delvist blokere tarmen (obstruktion), hvilket kan give: Stor udspilet mave og oppustethed. Uforklarligt vægttab, kvalme og opkastninger. Mavesmerter (sjældent ved tidlig tyktarmskræft). Endetarmssmerter (ses primært ved endetarmskræft, der vokser ind i det omgivende væv). Ved mistanke om tarmslyng (tarmobstruktion) skal du kontakte 1813 i Region Hovedstaden eller din lokale akuttelefon/lægevagt straks: kraftigt udspilet og smertefuld mave, total stop for luft- og afføringsafgang, vedvarende opkastning eller almenpåvirkning. Ring 112 ved livstruende tilstand, svært påvirket almentilstand, bevidsthedspåvirkning, kredsløbs- eller vejrtrækningsproblemer, eller hvis sikker transport ikke er mulig. En planlagt tid i en speciallægeklinik er ikke et alternativ. Diagnostik: Hvordan stilles diagnosen? For at stille diagnosen tarmkræft og planlægge den rette behandling skal du gennemgå en række specialiserede undersøgelser: Indledende undersøgelse: Lægen fører en finger op i endetarmen (rektaleksploration) for at føle efter knuder i den nederste del. Kikkertundersøgelse (koloskopi): Dette er referencestandarden for undersøgelse af tarmen. En fleksibel slange føres gennem endetarmsåbningen. Koloskopi gør det muligt at visualisere hele tyk- og endetarmen, tage vævsprøver (biopsi) og fjerne polypper. Se de øvrige kikkertundersøgelser klinikken tilbyder. Mikroskopi af vævsprøver: Ved mistanke om kræft ved koloskopi vil der blive foretaget vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse. Prøverne bliver undersøgt for celleændringer samt forskellige markører, blandt andet MMR-status (Mismatch Repair). MMR-status bruges blandt andet til vurdering af, om der kan være Lynch syndrom, til prognostisk information og som en del af grundlaget for valg af behandling i udvalgte sygdomsstadier. MMR-status afgør ikke alene den medicinske behandling. CT-kolografi ("virtuel koloskopi"): CT-kolografi er ifølge ESGE/ESGAR-guidelinen fra 2020 den radiologiske undersøgelse af valg ved mistanke om kolorektal neoplasi og anbefales ved inkomplet koloskopi, helst samme eller næste dag efter tværfaglig vurdering (ESGE/ESGAR 2020). CT-kolografi og koloskopi har forskellige muligheder: der kan hverken tages biopsi eller fjernes polypper ved CT-kolografi, og et relevant fund kan derfor kræve efterfølgende koloskopi. Stadieinddeling (scanninger): Hvis der påvises kræft, undersøges der for eventuel spredning ved hjælp af: CT-skanning af brystkasse og mave. MR-skanning og/eller ultralydsskanning gennem endetarmen (specifikt ved endetarmskræft for at vurdere den lokale udbredelse). Sygdomsstadier: TNM-klassifikation Til brug for behandlingsplanlægning og prognosevurdering inddeles tarmkræft i stadier ved hjælp af det internationale TNM-system, som beskriver udbredelsen af sygdommen. Stadieinddelingen er ét af flere forhold, der indgår, når behandlingen fastlægges i et multidisciplinært team: T (Tumor): Knudens lokale vækst (T1-T2 er begrænset til tarmvæggen; T3-T4 er vokset dybere ind eller gennem tarmvæggen). N (Node): Om kræften har spredt sig til de nærliggende lymfeknuder (N0 betyder ingen spredning; N1-N2 betyder spredning til lymfeknuder). M (Metastaser): Om der er spredning til andre organer, fx lever eller lunger (M0 betyder ingen fjernspredning; M1 betyder spredning). De fire kræftstadier | Stadium | TNM-kriterier | Beskrivelse og prognose | |---|---|---| | Stadium 1 | T1-2, N0, M0 | Lille knude, ingen spredning til lymfeknuder eller andre organer. Stadium er en gruppebeskrivelse og ikke en individuel prognose. | | Stadium 2 | T3-4, N0, M0 | Større knude, men stadig ingen spredning til lymfeknuder eller andre organer. | | Stadium 3 | T1-4, N1-2, M0 | Kræften har spredt sig til de lokale lymfeknuder, men der er ingen fjernspredning. | | Stadium 4 | Alle T, alle N, M1 | Spredning til andre organer i kroppen (metastaser). | Behandlingsmålet afhænger af stadiet. Ved sygdom, der ikke har spredt sig, er målet oftest helbredelse, mens behandlingen ved udbredt spredning kan sigte mod at bremse sygdommen og lindre symptomer. Målet fastlægges individuelt på en multidisciplinær konference. Behandling af tarmkræft: En skræddersyet og tværfaglig indsats Behandlingen af tarmkræft er højt specialiseret og tilpasses den enkelte patient i et tæt samarbejde mellem kirurger og onkologer (kræftlæger). Kirurgisk behandling (operation) Kirurgi er fortsat grundstenen i behandlingen. De fleste steder tilbydes i dag en kikkertoperation (laparoskopisk eller robotassisteret operation), hvor lægen opererer gennem små snit. Det giver mindre smerte og hurtigere restitution for patienten. Operation for tyktarmskræft: Kræftknuden, et stykke rask tarm på hver side samt det omkringliggende fedtvæv med lymfeknuder fjernes. Tarmen sys som regel sammen med det samme. Operation for endetarmskræft: Hele eller store dele af endetarmen fjernes sammen med det omkringliggende fedtvæv (mesorektum) for at nedsætte risikoen for lokalt tilbagefald. Midlertidig stomi: Oprettes ofte for at beskytte mave-tarmsammenføjningen og give tarmen ro til at hele. Permanent stomi: Er nødvendig, hvis knuden sidder så tæt på eller involverer lukkemusklen, at denne må fjernes. Medicinsk og onkologisk behandling (før og efter operation) Behandlingen gives enten for at understøtte kirurgien, skrumpe knuden på forhånd eller som lindrende behandling. Behandling FØR operation (neoadjuverende behandling): Ved endetarmskræft anvendes strålebehandling, ofte i kombination med kemoterapi, for at mindske svulsten inden operationen. Efter de nyeste retningslinjer tilbydes medicinsk behandling (kemoterapi eller målrettet immunterapi) nu også i stigende grad inden en operation for tyktarmskræft, hvis knuden er lokalt avanceret eller har specifikke genetiske egenskaber (fx dMMR/MSI-high). Behandling EFTER operation (adjuverende behandling): Kemoterapi kan tilbydes efter operationen (typisk ved stadium 3 og ved udvalgte tilfælde af stadium 2 efter individuel vurdering på multidisciplinær konference) for at fjerne eventuelle mikroskopiske kræftceller og mindske risikoen for tilbagefald. En moderne mulighed: "Watch and Wait" (organbevarende strategi) For en udvalgt gruppe patienter med endetarmskræft, som modtager intensiv stråle- og kemoterapi før den planlagte operation, kan man opleve, at knuden svinder fuldstændig ind (komplet klinisk respons). Efter de nyeste retningslinjer kan man i disse særlige tilfælde, og under meget tæt kontrol og scanning, tilbyde at afvente operationen for at bevare den naturlige tarmfunktion og undgå stomi. Forebyggelse: Kan jeg nedsætte min risiko? JA, du kan selv gøre en aktiv indsats! Deltagelse i det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft (fra 50-74 år) reducerer risiko og dødelighed på befolkningsniveau. Udredning af symptomer er et separat forløb, hvor koloskopi kan være relevant, ligesom ved tegn på usynligt blod i afføringen. Derudover viser forskning, at livsstilen spiller en væsentlig rolle: | Faktorer, der ØGER risikoen | Faktorer, der NEDSÆTTER risikoen | |---|---| | Overvægt og højt kalorieindtag | Regelmæssig fysisk aktivitet (motion) | | Stort indtag af rødt kød og forarbejdet kød | Rigeligt med frugt, grøntsager og bær | | Højt alkoholforbrug | Fiberrig kost (fuldkorn) | | Rygning | Indtag af fisk og magre mejeriprodukter | Prognosen Overlevelsen for patienter med tarmkræft afhænger blandt andet af sygdomsstadiet ved diagnosen og af tumorens biologi. Behandlingen planlægges individuelt i et tværfagligt samarbejde. FAQ: Q: Hvad er tarmkræft? A: Tarmkræft (kolorektal cancer) er en fællesbetegnelse for kræft i tyktarmen og endetarmen. En del tilfælde udvikler sig over flere år fra forstadier som adenomer eller savtakkede læsioner, men ikke alle polypper bliver til kræft. Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm (2022) angiver cirka 4.000 nye tilfælde om året i Danmark. Stadiet ved diagnosen har betydning for prognose og behandlingsmuligheder. Q: Hvad er de tidlige symptomer på tarmkræft? A: De typiske symptomer er blod i afføringen, ændret afføringsmønster (hyppighed, konsistens eller tyndere kaliber) over uger, fornemmelse af ufuldstændig tømning, uforklarligt vægttab, træthed eller jernmangel. Endetarmsblødning forveksles ofte med hæmorider, men bør altid undersøges hos en speciallæge. Q: Hvordan stilles diagnosen tarmkræft? A: Ved koloskopi føres en fleksibel kikkert gennem endetarmen, så slimhinden i tyk- og endetarmen kan inspiceres, og der kan tages vævsprøver. Selve kræftdiagnosen bekræftes ved den mikroskopiske undersøgelse af vævsprøven. Udvalgte polypper kan fjernes ved undersøgelsen, men ikke alle polypper eller forandringer fjernes nødvendigvis samme dag. Koloskopien tilstræber at nå hele tyktarmen, men kan blive inkomplet afhængigt af udrensning, anatomi, tolerabilitet og tekniske forhold. Er koloskopien inkomplet eller ikke mulig, kan CT-kolografi i relevante tilfælde supplere den strukturelle vurdering af tyktarmen; der kan dog hverken tages vævsprøve eller fjernes polypper ved CT-kolografi, så et suspekt fund kræver en plan for vævsdiagnose, koloskopi eller anden relevant håndtering. Er der påvist kræft, afhænger den videre udredning af tumorens placering og fundene: CT bruges almindeligt, og MR af bækkenet er især relevant ved endetarmskræft. Øvrige undersøgelser vælges individuelt. Q: Hvad er MMR-status, og hvorfor er det vigtigt? A: MMR (Mismatch Repair) er et test af tumorens evne til at reparere DNA-fejl. Hvis MMR er defekt (dMMR/MSI-high), responderer kræften ofte særligt godt på immunterapi. Testen foretages rutinemæssigt på vævsprøven og er afgørende for valget af medicinsk behandling og for, om man kan tilbyde behandling før operationen. Q: Kan tarmkræft helbredes? A: Mange kan. Muligheden for helbredelse afhænger især af, hvor udbredt kræften er ved diagnosen, og chancen er størst, når den findes tidligt. Ved lokaliseret sygdom er udsigterne gode, mens behandlingen ved fjernspredt sygdom hos nogle sigter mod helbredelse og hos andre mod at kontrollere sygdommen og lindre symptomer. Registertal beskriver grupper efter diagnose og kan ikke bruges som et løfte om det enkelte forløb. Behandlingen tilrettelægges individuelt af kirurger og onkologer i fællesskab. Q: Hvad er "Watch and Wait" ved endetarmskræft? A: Hos udvalgte patienter med endetarmskræft kan intensiv stråle- og kemoterapi før operationen få knuden til at forsvinde helt (komplet klinisk respons). Efter de nyeste retningslinjer kan operationen i disse tilfælde udskydes under tæt kontrol med scanninger og koloskopi, så den naturlige tarmfunktion bevares og stomi undgås. Q: Hvad kan jeg selv gøre i forhold til tarmkræft? A: Det nationale screeningsprogram tilbyder en afføringsprøve hvert andet år til 50-74-årige, og ved positiv prøve indkaldes du til koloskopi. Nye eller vedvarende symptomer skal vurderes uanset screeningssvar. Vægt, fysisk aktivitet, kost, rødt og forarbejdet kød, alkohol og rygning indgår i den samlede risikovurdering, men ingen enkelt vane afgør risikoen for den enkelte. --- ## Barretts øsofagus – patientvejledning URL: https://kirurgen.dk/patientvejledning/barretts-oesophagus Praktisk vejledning til patienter med mistanke om eller kendt Barretts øsofagus: hvad gastroskopien indebærer, hvordan du forbereder dig, og hvordan kontrolforløbet er tilrettelagt efter den danske kliniske retningslinje for Barretts øsofagus fra 2025. Patientvejledning: Barretts øsofagus Denne vejledning er skrevet til patienter med kendt eller mistænkt Barretts øsofagus. Den bygger på den danske kliniske retningslinje for Barretts øsofagus fra 2025, som er udarbejdet af de danske kræftlægers faglige gruppe for kræft i spiserør og mavesæk. Retningslinjens fulde titel og link står under referencer nederst på siden. For en uddybende gennemgang af tilstanden henvises til vores blogartikel om Barretts øsofagus. Hvad er Barretts øsofagus? Barretts øsofagus er en tilstand, hvor den normale, lyserøde slimhinde i den nederste del af spiserøret er erstattet af en laksefarvet slimhinde, der ligner slimhinden i mavesæk eller tarm. Forandringen skyldes som regel langvarig påvirkning af mavesyre (kronisk refluks). Tilstanden giver ikke i sig selv symptomer, og mange har kun de halsbrandsymptomer, som refluksen giver. Barretts øsofagus er et forstadie, der hos et lille mindretal kan udvikle sig til kræft i den nederste del af spiserøret. Den årlige risiko for den enkelte er lav, men fordi forandringen kan opdages og behandles i tide, tilbydes mange patienter kontrol med kikkertundersøgelse. Sådan stilles diagnosen: Efter den danske retningslinje kræves det, at det forandrede område i spiserøret er synligt ved gastroskopi og strækker sig mindst 1 cm op over overgangen mellem spiserør og mavesæk, og at vævsprøver herfra bekræfter forandringen. Slimhindeforandringer under 1 cm regnes ikke som Barretts øsofagus, fordi risikoen for kræftudvikling her er meget lav. Hvornår bør du henvises? Der er ikke i Danmark et screeningsprogram for Barretts øsofagus, men den danske retningslinje åbner for gastroskopi hos personer med flere risikofaktorer. Din egen læge kan henvise dig til gastroskopi ved: Langvarige refluks-symptomer kombineret med flere risikofaktorer, for eksempel alder over 50 år, mandligt køn, overvægt omkring maven, rygning eller Barretts øsofagus eller spiserørskræft i den nære familie. Alarmsymptomer: synkebesvær, smerter ved synkning eller uforklarligt vægttab. Disse symptomer skal altid undersøges hurtigt via egen læge. Akutte symptomer: Blodig opkastning eller sort, tjærelignende afføring er tegn på blødning fra spiserør eller mavesæk og skal vurderes akut samme dag. Vent ikke på en planlagt gastroskopi. Kontakt egen læge eller akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden (lægevagten i andre regioner) med det samme. Ring 112 ved kraftig blødning, besvimelse, svimmelhed ved at rejse sig, hurtig puls eller anden påvirkning af kredsløbet. Undersøgelsen (gastroskopi og vævsprøver) Diagnosen bekræftes ved en kikkertundersøgelse af spiserøret (gastroskopi) med vævsprøver: Lægen bruger god tid på en grundig gennemgang af hele det forandrede område. Udstyr, der fremhæver slimhindens mønster, kan indgå, når det er relevant. Udbredelsen beskrives efter Prag-klassifikationen, der angiver, hvor langt forandringen når hele vejen rundt (C) og som længste tunge (M). Der tages systematiske vævsprøver efter Seattle-protokollen, det vil sige fire prøver hele vejen rundt for hver 2 cm af det forandrede område, samt målrettede prøver fra alle synlige uregelmæssigheder. Gastroskopi kan foregå gennem munden eller gennem næsen. Læs mere i vores patientvejledning om gastroskopi og artiklen om nasal og oral gastroskopi. Hvilken metode der bruges, aftales ud fra undersøgelsens behov: Ved Barretts øsofagus med behov for mange og tilstrækkeligt store vævsprøver er undersøgelse gennem munden med et almindeligt skop ofte det rigtige valg. Vi drøfter det med dig inden undersøgelsen. Forberedelse til undersøgelsen Faste: Du får en konkret faste-instruks fra klinikken før undersøgelsen. Følg den, og spørg klinikken, hvis noget er uklart. Syrehæmmende medicin: Ved svær betændelse i spiserøret kan forandringerne være svære at bedømme. Retningslinjen anbefaler i så fald ny gastroskopi efter en periode med syrehæmmende behandling. Om din syrehæmmende behandling skal fortsætte uændret før undersøgelsen, afgøres af den henvisende eller undersøgende læge. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Blodfortyndende medicin: Kontakt klinikken i god tid, hvis du får blodfortyndende eller trombocythæmmende medicin. Planen lægges individuelt ud fra blødningsrisikoen ved vævsprøverne og din risiko for blodpropper. Behandling Alle med Barretts øsofagus uden celleforandringer anbefales effektiv syrehæmmende behandling, som regel med en syrepumpehæmmer. Læs mere i vores vejledning om syrepumpehæmmere. Behandlingen dæmper refluksen og betændelsen i slimhinden. Er der behov for en højere dosis, for eksempel i perioden op til den første kontrol, ordineres den af lægen; du skal ikke selv øge dosis. Acetylsalicylsyre (aspirin) anbefales ikke som selvstændig kræftforebyggelse ved Barretts øsofagus. Tager du det af andre grunde, for eksempel for hjertet, fortsætter du efter aftale med din læge. Findes der celleforandringer (dysplasi), foregår behandlingen på en højtspecialiseret afdeling. Synlige forandringer fjernes med kikkert (endoskopisk resektion), og det resterende Barrett-væv kan behandles med varme (radiofrekvensablation), så det erstattes af normal slimhinde. Operation, hvor en del af spiserøret fjernes, er i dag kun aktuel i særlige tilfælde. Kontrol og kontrolintervaller Kontrolforløbet bestemmes af, hvilken slimhindetype vævsprøverne viser, hvor langt segmentet er, og om der er celleforandringer. Oversigten er en forenklet gengivelse af den danske retningslinje fra 2025 (se referencer). Den syrehæmmende behandling før den første kontrol fastlægges af den læge, der har undersøgt dig; du skal ikke selv ændre dosis. | Fund ved vævsprøver | Kontrol | | --- | --- | | Barrett-slimhinde af tarmtype (med bægerceller), ingen celleforandringer | Ny gastroskopi efter 6 måneder på syrehæmmende behandling. Er fundet uændret: kontrol hvert 3. år ved langt segment (3 cm eller mere) og hvert 5. år ved kort segment (under 3 cm) | | Barrett-slimhinde uden bægerceller, ingen celleforandringer | Ny gastroskopi efter 6 måneder for at sikre, at bægerceller ikke er overset. Er der fortsat ingen bægerceller, kan kontrollen afsluttes | | Usikkert, om der er celleforandringer | Ny gastroskopi efter 6 måneder på syrehæmmende behandling. Vævsprøverne vurderes af mindst to erfarne patologer | | Lavgradige celleforandringer (lavgradig dysplasi) | Bekræftes af mindst to erfarne patologer og ny gastroskopi efter 6 måneder. Bekræftede forandringer behandles endoskopisk på højtspecialiseret afdeling. Efter behandlingen kontrolleres der efter 6 måneder; kun hvis der ved den kontrol ikke er celleforandringer, fortsættes med de længere intervaller efter 1, 3 og 5 år. Findes der fortsat celleforandringer, lægger afdelingen en ny plan | | Højgradige celleforandringer | Hurtig henvisning til højtspecialiseret afdeling. Efter endoskopisk behandling kontrolleres der efter 3 og 6 måneder; kun hvis der ved 6-månederskontrollen ikke er celleforandringer, fortsættes efter 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 10 år. Ved tidlig kræft fastlægger afdelingen kontrolforløbet individuelt ud fra fundet og behandlingen | Om kontrol fortsat er relevant hos personer over 75 år, vurderes individuelt ud fra helbred og forventet gavn. Intervallerne forudsætter en teknisk fyldestgørende gastroskopi med tilstrækkelig inspektionstid og systematiske vævsprøver. Er undersøgelsen ufuldstændig, eller er vævsprøverne ikke repræsentative, gentages den tidligere. Referencer Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og DEGC. Klinisk retningslinje: Barrett's esophagus: diagnostik, behandling og efterforløb, version 3.0. Fagligt godkendt 28. januar 2025, administrativt godkendt 12. marts 2025. Retningslinjens side hos DMCG og fuld tekst som PDF Sharma P, Dent J, Armstrong D, et al. The development and validation of an endoscopic grading system for Barrett's esophagus: the Prague C&M criteria. Gastroenterology 2006;131(5):1392-1399. Levine DS, Haggitt RC, Blount PL, Rabinovitch PS, Rusch VW, Reid BJ. An endoscopic biopsy protocol can differentiate high-grade dysplasia from early adenocarcinoma in Barrett's esophagus. Gastroenterology 1993;105(1):40-50 (Seattle-protokollen). Book tid Du er velkommen til at kontakte klinikken for tidsbestilling eller spørgsmål. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. --- ## Kontakt os URL: https://kirurgen.dk/kontakt Du er velkommen til at kontakte klinikken på telefon eller mail. Vi besvarer alle henvendelser inden for normal arbejdstid. Q: Hvordan bestiller man tid hos Kirurgen.dk? A: Ring til klinikken på 39 64 01 25 mandag til torsdag mellem 9 og 12. Vi kan ikke booke tid via mail eller formular, fordi vi skal bruge dit cpr-nummer. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Klinikken ligger på Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal, 2920 Charlottenlund. Kontakt klinikken Ring til klinikken i telefontiden, hvis du har en henvisning, ønsker information om selvbetalt behandling eller har spørgsmål til dit forløb. Telefon: +45 39 64 01 25 Mail: mail@kirurgen.dk Adresse: Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal, 2920 Charlottenlund Telefontid: mandag til torsdag kl. 09-12 Vi tilbyder ikke online booking. Ring til klinikken, så vi kan gennemgå dine oplysninger og finde den rigtige tid. FAQ: Q: Skal jeg have en henvisning for at blive set i klinikken? A: Nej, ikke nødvendigvis. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Du er også velkommen som selvbetaler uden henvisning – så skal du kontakte klinikken for at høre prisen på den konkrete udredning eller behandling, du har brug for. Q: Hvordan får jeg en henvisning? A: Du bestiller en tid hos din egen læge og fortæller om dine symptomer. Hvis lægen vurderer, at du skal ses af en kirurg eller have en kikkertundersøgelse, sender lægen en elektronisk henvisning direkte til klinikken. Du skal ikke selv medbringe henvisningen. Q: Hvad skal jeg bruge for at blive vurderet i klinikken? A: Du skal bruge dit sundhedskort (gule kort) og en opdateret liste over din faste medicin. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Hvis du tidligere er undersøgt for samme problem (fx scanninger, blodprøver eller operationsbeskrivelser), er det en hjælp, at du har journalkopier eller svar med. Q: Hvordan bestiller jeg tid? A: Du ringer til klinikken og aftaler en tid – uanset om du kommer med henvisning eller som selvbetaler. Vi kan ikke booke online, da vi har brug for dit CPR-nummer og at gennemgå dine oplysninger, før vi finder den rigtige tid. Telefonnummer og åbningstider står på kontaktsiden. Q: Hvor længe er en henvisning gyldig? A: En henvisning er som udgangspunkt gyldig i op til et halvt år fra udstedelsesdatoen. Du behøver kun én henvisning pr. forløb – også selvom der går flere besøg eller en kontrol forud for og efter behandlingen. Q: Kan jeg blive udredt og behandlet uden henvisning? A: Ja. Vi tager imod selvbetalere til udredning og behandling af alle vores ydelser. Da prisen afhænger af, hvilken undersøgelse eller behandling du har brug for (fx forundersøgelse, ultralyd, koloskopi eller selve indgrebet), beder vi dig ringe til klinikken for et konkret pristilbud, før du booker tid. --- ## Artikler ### Analfissur URL: https://kirurgen.dk/blog/analfissur Content from /blog/analfissur/ Analfissur: symptomer, årsager og behandling Har du nogensinde oplevet en skarp smerte ved toiletbesøg, eller opdaget lidt blod på papiret, som fik dig til at undre dig? En analfissur, eller en rift i endetarmsåbningen, er en hyppig tilstand, der kan gøre hverdagen ubehagelig. Denne side beskriver, hvad en analfissur er, hvilke symptomer den giver, og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Hvad er en Analfissur? Definition på Riften i Endetarmen Forestil dig et lille, men dybt sår i den sarte hud lige ved din endetarmsåbning. Det er præcis, hvad en analfissur er. Det er en rift, som typisk opstår i den bagerste del af åbningen. Hvorfor gør det så ondt? Det skyldes, at området er tæt pakket med nerveender. Når du har afføring, strækkes riften, og smerten kan være intens og vare ved længe efter toiletbesøget. Årsager til Analfissur: Hvorfor opstår den smertefulde rift? En hyppigt beskrevet medvirkende faktor er kombinationen af hård afføring, forstoppelse og anstrengelse under toiletbesøg. Men også diarré eller gentagne løse afføringer kan irritere området og bidrage til en rift. Her er de typiske syndere: Forstoppelse: Hård og knoldet afføring, der skal presses ud. Diarré: Hyppige, tynde afføringer, der irriterer slimhinden. Overdreven pres: At presse for hårdt under toiletbesøg. Andre faktorer: I sjældnere tilfælde kan det skyldes inflammation eller underliggende sygdomme, men oftest er det et mekanisk problem. Analfissur Symptomer: Hvordan ved jeg, om jeg har en rift? Dette er de primære analfissur symptomer: Intense smerter under og efter afføring: Smerten kan vare fra få minutter til flere timer. Frisk, lyserødt blod på toiletpapiret eller i toiletkummen: Vær opmærksom på farven; mørkere blod kan indikere andre problemer. Kløe og ubehag: Især hvis riften er kronisk. En synlig hudflig eller lille knude: I nogle tilfælde kan en kronisk analfissur udvikle en lille udvendig hudflig ( sentinel pile) eller en indvendig polyplignende dannelse. Hvordan behandles en Analfissur? - Behandlingsmuligheder En analfissur kan være akut eller kronisk, og det har betydning for både forløb og behandling. Målet i begge tilfælde er at lindre smerte og muskelspasmer og at understøtte, at riften kan hele. Hvad der er relevant for den enkelte, afgøres af lægen sammen med patienten. Ved akut analfissur ASCRS' retningslinje fra 2023 beskriver ikke-operativ behandling som den typiske initiale håndtering ved akut fissur. Retningslinjen gælder akut fissur og beskriver ikke det samme for kronisk fissur. Blandt de tiltag, retningslinjen omtaler, er blød og regelmæssig afføring med fiberrig kost og tilstrækkelig væske, fibertilskud eller milde afføringsmidler, og sædebade. Det er mulige, individuelt relevante tiltag, ikke en fast plan; behov, form og varighed vurderes lægeligt. Et varmt siddebad kan af nogle opleves som lindrende, men det er ikke dokumenteret, at det afslapper lukkemusklen. Ved kronisk analfissur Ved kronisk fissur findes der flere mulige behandlinger. De står ikke i en fast rækkefølge, og valget er en lægelig vurdering ud fra symptomer, undersøgelsesfund, sfinkterfunktion, tidligere behandling og den individuelle risiko for afføringsinkontinens. Lokalbedøvende salve (fx lidocain) kan indgå som symptomlindring. Nitroglycerin-salve er i Danmark godkendt til lindring af smerter ved kronisk analfissur. ASCRS angiver, at midlet ofte giver hovedpine, hvilket kan begrænse brugen. Diltiazem-creme findes ikke som færdigproduceret lægemiddel med dansk markedsføringstilladelse til analfissur. Cremen er magistrelt fremstillet, altså fremstillet på apotek til den enkelte patient efter recept. Det er noget andet end at bruge et markedsført lægemiddel uden for dets godkendte indikation. ASCRS angiver sammenlignelig effekt med nitroglycerin, men færre tilfælde af hovedpine; lokal hudirritation kan forekomme ved begge midler. Botulinumtoksin (Botox) i den indre lukkemuskel afslapper midlertidigt musklen. Virkningen er midlertidig og varierer i varighed, og tilbagefald forekommer. I en samlet ASCRS-refereret analyse af omkring 1.500 patienter varierede helingsraterne mellem 33 og 96 % på tværs af indbyrdes forskellige studier, og forbigående afføringsinkontinens blev rapporteret hos omkring 5 %. Lateral intern sphincterotomi (LIS) er en operation, hvor kirurgen deler en del af den indre lukkemuskel, så muskelspændingen nedsættes. ASCRS angiver helingsrater på 88-100 % og afføringsinkontinens hos 8-30 % som guideline-rapporterede intervaller på tværs af studier med forskellig opfølgningstid og opgørelsesmetode. Procenttallene ovenfor gælder de undersøgte studiepopulationer og er ikke en prognose for den enkelte patient. Valg af præparat, styrke, varighed og eventuelt indgreb sker efter en samtale om kontraindikationer, bivirkninger og alternativer. Hvorfor er det vigtigt at søge hjælp? Selvom en analfissur sjældent er farlig, kan den forringe din livskvalitet markant. Den konstante smerte og frygt for toiletbesøg kan føre til stress og isolation. En analfissur, der ikke undersøges eller behandles, kan i nogle tilfælde blive kronisk, hvilket typisk kræver mere behandling end en akut fissur. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer på en analfissur, så I sammen kan vurdere, hvad der er relevant i din situation. Kilder Davids JS, Hawkins AT, Bhama AR, Feinberg AE, Grieco MJ, Lightner AL, Feingold DL, Paquette IM. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Management of Anal Fissures. Dis Colon Rectum. 2023;66(2):190-199. Klinisk retningslinje baseret på systematisk litteraturgennemgang og ekspertkonsensus fra ASCRS; dækker konservativ behandling, farmakologisk behandling og kirurgisk behandling af akut og kronisk analfissur hos voksne. Angivne procenttal og anbefalingsgrader stammer fra guidelinens egne kildestudier og bør ikke læses som en prognose for den enkelte patient. ### Analfistel og analabsces URL: https://kirurgen.dk/blog/analfistel-og-bylder Content from /blog/analfistel-og-bylder/ Analfistel og analabsces: Når en byld bliver kronisk En perianal absces (byld ved endetarmen) er en af de mest smertefulde akutte tilstande i analområdet – og hos en del af patienterne udvikler den sig efterfølgende til en analfistel, en lille kronisk kanal mellem endetarmen og huden [1,2]. Andelen svinger mellem opgørelser, fordi opfølgningstid, drænageteknik og patientgrundlag er forskelligt. Tidlig korrekt behandling er afgørende for at undgå komplikationer og bevare lukkemusklens funktion. Hvad er en analabsces? En analabsces opstår, når en af de små kirtler i endetarmen (Hermann og Desfosses-kirtlerne) bliver tilstoppet og inficeret. Pus samles og presser sig ud gennem det omkringliggende væv [3]. Resultatet er en pludselig, bankende smerte ved endetarmen, ofte med: Synlig rød og øm hævelse ved analåbningen Feber og almen utilpashed Smerter der forværres ved at sidde, hoste eller have afføring Perianale abscesser kræver som hovedregel kirurgisk vurdering og drænage [1,11]. Antibiotika alene anbefales ikke som eneste behandling; ASCRS angiver, at supplerende antibiotika kan overvejes hos udvalgte patienter, fx ved udbredt cellulitis, immunsuppression eller relevant hjertesygdom [11]. Indgrebet foregår i lokal- eller kort universel bedøvelse og giver næsten øjeblikkelig smertelindring. Hvornår bliver det til en fistel? Selv efter velgennemført drænage heler kanalen ikke altid. Hvis forbindelsen mellem analkirtlen og huden vedbliver, dannes en analfistel. Typiske tegn: Vedvarende eller tilbagevendende udflåd af pus/blod ved endetarmen En lille åbning i huden (fistelmunding) der "væsker" Gentagne bylder samme sted Fistler klassificeres efter forløb i forhold til lukkemusklen (Parks-klassifikationen: intersfinkterisk, transsfinkterisk, suprasfinkterisk og ekstrasfinkterisk) [5]. Klassifikationen er afgørende for valg af behandling. Udredning Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, ofte suppleret med: Endoanal ultralyd – hurtig og præcis i hænderne på en erfaren undersøger MR af bækkenet – den vigtigste billeddiagnostiske undersøgelse ved komplekse, recidiverende eller Crohn-relaterede fistler [6] Eksamination under anæstesi (EUA) med metylenblåt eller brintoverilte Det er vigtigt at udelukke underliggende sygdom som Morbus Crohn, da behandlingsstrategien er anderledes [7]. Kirurgisk behandling Behandlingen vælges ud fra fistlens forløb og mængden af lukkemuskel der krydses: Fistulotomi (oplægning): En af metoderne med den højeste helingsrate blandt kirurgiske teknikker, men anvendes kun ved lave fistler, hvor minimal lukkemuskel berøres, jf. langtidsopfølgning af patienter opereret for lave perianale fistler med fistulotomi [8]. Seton (silikonebånd): En drænende seton holder fistlen åben, så pus kan løbe ud. Den bruges ved aktiv infektion eller komplekse fistler, ofte som første trin før en endelig operation, og skader ikke lukkemusklen. En skærende seton strammes gradvist og deler lukkemusklen langsomt; den bruges i dag mere tilbageholdende, fordi den kan påvirke kontinensen. LIFT-procedure (Ligation of Intersphincteric Fistula Tract): Et lukkemuskelbevarende valg ved transsfinkteriske fistler. Helingsraterne varierer betydeligt mellem studier, og metoden er én af flere lukkemuskelbevarende muligheder i de amerikanske ASCRS-retningslinjer [11]. Advancement flap: Lukker den indre åbning med en slimhindelap; bruges ved høje fistler. Fibrinlim og fistelplug: Helingsraterne svinger meget mellem små studier og er samlet set lavere end ved kirurgi [10]. Til gengæld skæres lukkemusklen ikke over, så risikoen for inkontinens er begrænset. Valg af metode er en balance mellem helingschance og risiko for inkontinens – og bør altid foretages af en kolorektal kirurg med erfaring i analfistler. Hvad kan du selv gøre? Søg læge ved enhver vedvarende smerte, hævelse eller pusudflåd ved endetarmen Undgå hjemmebehandling med varme kompresser ved mistanke om absces – det forsinker drænage Følg op efter en absces er drænet, så en eventuel fistel opdages tidligt På klinikken tilbyder vi undersøgelse, ultralyd og kirurgisk behandling af analfistler efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Referencer Sahnan K, et al. Perianal abscess. BMJ 2017;356:j475 (klinisk oversigtsartikel, ikke guideline). doi:10.1136/bmj.j475 Vasilevsky CA, Gordon PH. The incidence of recurrent abscesses or fistula-in-ano following anorectal suppuration. Dis Colon Rectum 1984;27(2):126–30. Parks AG. Pathogenesis and treatment of fistula-in-ano. BMJ 1961;1(5224):463–9. Sözener U, et al. Does adjuvant antibiotic treatment after drainage of anorectal abscess prevent development of anal fistulas? Dis Colon Rectum 2011;54(8):923–9. Parks AG, Gordon PH, Hardcastle JD. A classification of fistula-in-ano. Br J Surg 1976;63(1):1–12. Halligan S, Stoker J. Imaging of fistula in ano. Radiology 2006;239(1):18–33. PubMed Schwartz DA, Lightner AL, Aswani-Omprakash T, Kotze PG, McCurdy JD. Better Together: Implementing a Multidisciplinary Approach to Optimizing Diagnosis and Management of Crohn's Perianal Fistulas. Gastroenterology 2025;168(4):640–644. PubMed Göttgens KW, et al. Long-term outcome of low perianal fistulas treated by fistulotomy. Int J Colorectal Dis 2015;30(2):213–9. Emile SH, et al. A systematic review and meta-analysis of the LIFT procedure. Int J Surg 2018;52:191–202. Cirocchi R, et al. Fibrin glue in the treatment of anal fistula: a systematic review. Ann Surg Innov Res 2009;3:12. Gaertner WB, et al. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Management of Anorectal Abscess, Fistula-in-Ano, and Rectovaginal Fistula. Dis Colon Rectum 2022;65(8):964-985. doi:10.1097/DCR.0000000000002473 ### Barretts øsofagus URL: https://kirurgen.dk/blog/barretts-oesophagus Barretts øsofagus er en tilstand, hvor den normale flerlagede pladeepitel-slimhinde i den nederste del af spiserøret er erstattet af en kirtelepitel-slimhinde (tarmtype, intestinal metaplasi). Forandringen er en konsekvens af kronisk syrepåvirkning – typisk efter mange års gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) – og er den vigtigste kendte risikofaktor for udvikling af adenokarcinom i spiserøret. Selve risikoen for kræftudvikling er lav. I en landsdækkende dansk kohorte med 11.028 patienter med nyopdaget Barretts øsofagus fulgt i perioden 1992-2009 var den årlige risiko for adenokarcinom i spiserøret 0,12 % (95 % CI 0,09-0,15) [6]. Tallet er estimatet fra netop den kohorte og med det patientgrundlag, ikke en universel risiko for alle med Barretts øsofagus, men risikoen er reel, og derfor er der i Danmark veldefinerede anbefalinger for udredning, opfølgning og behandling. Denne artikel beskriver, hvordan vi på Kirurgen.dk arbejder med Barretts øsofagus. De enkelte anbefalinger er knyttet til deres egen kilde undervejs: den danske behandlingsvejledning fra DSGH, senest revideret i 2016 [1], og den europæiske ESGE-guideline fra 2023 [2]. Hvor vi nævner britisk praksis, henviser vi til NICE NG231 [7], som sammen med ESGE 2023 har afløst den ældre BSG-guideline [3]. Hvad er Barretts øsofagus? Spiserørets slimhinde er normalt lyserød og dækket af pladeepitel. Ved Barretts øsofagus ses i stedet en laksefarvet, fløjlsagtig slimhinde, der vokser opad fra overgangen mellem spiserør og mavesæk (Z-linjen). Den definitive diagnose stilles ved endoskopi + biopsi: Endoskopisk: synlig kolumnær slimhinde, der strækker sig ≥ 1 cm proksimalt for den gastroøsofageale overgang. Histologisk: påvisning af specialiseret intestinal metaplasi med bægerceller. Begge kriterier skal være opfyldt, før diagnosen "Barretts øsofagus" stilles [1,3]. Prague C&M-klassifikation Udbredelsen beskrives ved Prague C&M-klassifikationen, hvor: C = den cirkumferentielle (rundtgående) længde af det metaplastiske segment i cm. M = den maksimale længde målt fra Z-linjen til den øverste tunge af metaplasi i cm. Eksempelvis betyder C2M5, at de nederste 2 cm er rundtgående dækket af Barrett-slimhinde, og at den længste tunge går op til 5 cm. Klassifikationen er afgørende for, hvor ofte patienten skal følges. Hvem er i risiko? Barretts øsofagus ses hyppigst hos voksne med flere af følgende risikofaktorer [1,3]: Kronisk refluks-symptomer i ≥ 5 år (halsbrand, sure opstød) Alder ≥ 50 år Mandligt køn Hvid (europid) etnicitet Central overvægt (æbleform) Aktuel eller tidligere tobaksrygning Førstegradsslægtning med Barretts øsofagus eller adenokarcinom i spiserøret Den danske retningslinje angiver, at man kan gastroskopere patienter med flere af ovenstående risikofaktorer, men understreger, at screening ikke har vist sikker effekt på kræftoverlevelsen og derfor ikke anbefales direkte i internationale vejledninger [1]. Generel populations-screening anbefales ikke. Symptomer – og hvorfor diagnosen ofte er tilfældig Barretts øsofagus giver i sig selv ingen specifikke symptomer. De fleste patienter henvises til gastroskopi pga. typiske refluks-symptomer: Halsbrand bag brystbenet Sure opstød (regurgitation) Synkebesvær (dysfagi) Kronisk hoste, hæshed eller astmalignende gener Alarm-symptomer, der skal udløse hurtig gastroskopi, omfatter [1,3]: Synkebesvær eller smerter ved synkning Uforklarligt vægttab Blodopkast eller sort afføring (se også vores artikel om sort afføring (melæna)) Kronisk anæmi uden anden forklaring Vedvarende opkastning Udredning – Seattle-protokollen Når Barrett-slimhinden er erkendt ved endoskopi, er biopsi-strategien afgørende for at undgå at overse dysplasi eller tidlig kræft. Den danske retningslinje og ESGE anbefaler Seattle-biopsiprotokollen [1,2]: Målrettede biopsier fra alle synlige uregelmæssigheder (knuder, sår, farveændringer). Brug Paris-klassifikationen til at beskrive form og højde. 4-kvadrant-biopsier hver 2 cm gennem hele Barrett-segmentet (hver 1 cm hvis kendt dysplasi). Biopsier sendes i separate, mærkede beholdere efter niveau. Anvendelse af højopløselig endoskopi (HD-WLE) og virtuel kromoendoskopi (NBI eller tilsvarende) øger detektionen af dysplasi og bør være standard [1,2]. Histologien vurderes af patolog med gastroenterologisk subspeciale, og fund af dysplasi skal altid bekræftes af en anden patolog før behandling iværksættes [1,3]. Opfølgning – afhænger af segmentlængde og dysplasi Opfølgningen herunder følger den danske kliniske retningslinje fra DMCG/DECG, version 3.0, fagligt godkendt januar 2025 [1]. Det danske forløb starter med en ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI, som skal tage højde for, at de første biopsier kan have ramt forkert; først derefter fastlægges det videre interval. ESGE-guidelinen fra 2023 [2] bruger samme princip om segmentlængde og dysplasi, men opererer med lidt andre grænser: ingen kontrol ved segment under 1 cm, hvert 5. år ved 1 til under 3 cm, hvert 3. år ved 3 til under 10 cm og henvisning til ekspertcenter ved 10 cm eller mere. Den konkrete plan lægges altid af den behandlende afdeling. Hovedlinjerne i det danske program er: | Fund | Anbefalet opfølgning | | --- | --- | | Cylinderepitel uden bægerceller, uden dysplasi | Ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI; er der fortsat ingen bægerceller, kan forløbet afsluttes | | Intestinal metaplasi med bægerceller, uden dysplasi | Ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI; herefter kontrol hvert 3. år ved langt segment (≥ 3 cm) og hvert 5. år ved kort segment ( 50, mandligt køn, overvægt, rygning, familiehistorie med Barretts eller spiserørskræft), eller hvis du har alarm-symptomer. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også Mavesyre-reflux (GERD) Eosinofil øsofagitis (EoE) Helicobacter pylori og mavesår Synkebesvær (dysfagi) Sort afføring (melæna) Nasal vs. oral gastroskopi Kilder Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) / Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECG). Klinisk retningslinje: Behandling af Barretts øsofagus, version 3.0. Fagligt godkendt 28. januar 2025, administrativt godkendt 12. marts 2025. Retningslinjen er den, DSGH aktuelt henviser til. dmcg.dk (PDF) Weusten BLAM, Bisschops R, Dinis-Ribeiro M, et al. Diagnosis and management of Barrett esophagus: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Guideline. Endoscopy 2023;55(12):1124–1146. DOI: 10.1055/a-2176-2440. PubMed Aktuel europæisk guideline for diagnostik, overvågning og endoskopisk behandling af Barretts øsofagus. Fitzgerald RC, di Pietro M, Ragunath K, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the diagnosis and management of Barrett's oesophagus. Gut 2014;63(1):7–42. DOI: 10.1136/gutjnl-2013-305372. PubMed Historisk britisk retningslinje. BSG opdaterer den ikke længere og henviser i dag til ESGE 2023 [2] og NICE NG231 [7], som tilsammen udgør den britiske referenceramme. Shaheen NJ, Falk GW, Iyer PG, et al. Diagnosis and Management of Barrett's Esophagus: An Updated ACG Guideline. Am J Gastroenterol 2022;117(4):559–587. DOI: 10.14309/ajg.0000000000001680. PubMed Amerikansk retningslinje med den anførte årlige progressionsrisiko ved Barrett uden dysplasi. Sharma P, Dent J, Armstrong D, et al. The development and validation of an endoscopic grading system for Barrett's esophagus: the Prague C&M criteria. Gastroenterology 2006;131(5):1392–1399. Hvid-Jensen F, Pedersen L, Drewes AM, Sørensen HT, Funch-Jensen P. Incidence of adenocarcinoma among patients with Barrett's esophagus. N Engl J Med 2011;365(15):1375-1383. DOI: 10.1056/NEJMoa1103042. PubMed Landsdækkende dansk kohorte; årlig risiko for adenokarcinom 0,12 % (95 % CI 0,09-0,15). National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Barrett's oesophagus and stage 1 oesophageal adenocarcinoma: monitoring and management. NICE guideline NG231, 2023. nice.org.uk/guidance/ng231 Britisk retningslinje for overvågning og behandling; anvendt her som britisk kontekst, ikke som dansk anbefaling. Artiklen er fagligt gennemgået af speciallæge i kirurgi Dr. Bahir Hadi, Kirurgen.dk, Charlottenlund. ### Blindtarmsbetændelse (appendicitis) URL: https://kirurgen.dk/blog/blindtarmsbetaendelse Content from /blog/blindtarmsbetaendelse/ Blindtarmsbetændelse (appendicitis): Symptomer, diagnose og moderne behandling Blindtarmsbetændelse er en af de hyppigste akutte mavekirurgiske tilstande i Danmark. En systematisk oversigt over befolkningsbaserede opgørelser fandt i det 21. århundrede en samlet incidens af appendicitis eller appendektomi på 100 pr. 100.000 personår (95 % CI 91-110) i Nordamerika og 151 pr. 100.000 personår i Vesteuropa [1]. Det er tal på befolkningsniveau, ikke en individuel risiko. Sygdommen kan opstå i alle aldre, men ses oftest mellem 10 og 30 år. Hvad er appendicitis? Appendix (blindtarmsvedhænget) er et lille pølseformet rør på 5–10 cm, der udgår fra den første del af tyktarmen. Når åbningen blokeres – typisk af en lille afføringsklump (fækalit), lymfeknudehævelse eller sjældent en tumor – stiger trykket inde i appendix, blodforsyningen forringes og bakterier vokser frem. Resultatet er inflammation og risiko for perforation [3]. Klassiske symptomer Mavesmerter der starter omkring navlen og inden for 6–24 timer vandrer ned i højre nedre del af maven Kvalme, opkastninger og nedsat appetit Let feber (37,5–38,5 °C) Smerter ved tryk og slip over McBurneys punkt Forværring ved hop, hoste eller bilkørsel Hos børn, gravide og ældre kan billedet være atypisk, og diagnosen er ofte sværere at stille [4]. Diagnose Diagnosen stilles på en kombination af klinisk undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostik: Blodprøver: Forhøjet leukocyttal og CRP understøtter diagnosen, men kan være normale tidligt i forløbet Ultralyd: Anbefales som første billeddiagnostiske undersøgelse hos børn og gravide for at undgå stråling; sensitiviteten afhænger stærkt af undersøger og patientens bygning og er lavere end ved CT [5,12] CT-scanning: Den mest følsomme undersøgelse hos voksne med usikker diagnose og anbefales af WSES (international kirurgisk retningslinje), når klinik og score ikke er afklarende [6,12] MR: Anvendes typisk hos gravide hvis ultralyd ikke er konklusiv Scoringssystemer som Alvarado- og AIR-score er redskaber for sundhedspersonale, ikke selvtest. WSES anbefaler stærkt (høj evidenskvalitet), at scorer bruges til at udelukke appendicitis og til at finde de patienter i mellemrisiko, der har brug for billeddiagnostik. WSES fraråder derimod (svag anbefaling, moderat evidens) at bruge Alvarado-score til positivt at bekræfte appendicitis hos voksne, og AIR- og AAS-score anbefales stærkt som de bedst præsterende. Hos børn fraråder WSES (svag anbefaling) at stille diagnosen på score alene [7,12]. En score kan ikke stå i stedet for akut lægevurdering ved kraftige eller tiltagende mavesmerter. Behandling: operation eller antibiotika? Operation (appendektomi) er fortsat den mest anvendte behandling i Danmark og udføres oftest laparoskopisk. Indgrebet tager 30–60 minutter, og de fleste kan udskrives 1–2 dage efter [8]. Antibiotikabehandling alene er i nyere studier undersøgt som et alternativ ved ukompliceret appendicitis hos udvalgte voksne. I CODA-studiet (2020, n=1552) var antibiotika non-inferiøre til operation på et samlet helbredsmål 30 dage efter randomisering, og 29 % af de antibiotikabehandlede var opereret inden for 90 dage [9]. Studiet er amerikansk, og resultatet gælder voksne med ukompliceret appendicitis. Tilstedeværelse af fækalit øger risikoen for behandlingssvigt. Appendiks-absces eller flegmone behandles ofte initialt med antibiotika og eventuel perkutan drænage. En planlagt appendektomi bagefter ("interval-appendektomi") er ikke en rutinebeslutning efter 6-8 uger. WSES lægger op til en selektiv tilgang, hvor interval-appendektomi kan overvejes ved recidiverende episoder, vedvarende eller tilbagevendende symptomer eller konkret mistanke om tumor [10,12]. Alder i sig selv er ikke en indikation for interval-appendektomi. Hos patienter på 40 år eller derover, der er behandlet uden operation for kompliceret appendicitis eller appendikulært infiltrat, anbefales i stedet en individuel vurdering for underliggende neoplasi, typisk med kontrastforstærket CT og koloskopi. Den anbefaling bygger på begrænset evidens og er betinget [12]. Den konkrete plan lægges af det behandlende kirurgiske afsnit. Hvornår skal du søge læge akut? Mistænkt blindtarmsbetændelse skal vurderes akut på hospital. Det er ikke en tilstand, der kan afvente en planlagt tid i en speciallægeklinik. Ring 112 ved kraftige, hurtigt tiltagende mavesmerter, brætspændt mave, høj feber med påvirket almentilstand, kollaps eller bleg og klamtsvedende hud. Ring 1813 (Region Hovedstaden) eller den lokale lægevagt/akuttelefon samme dag ved: Vedvarende mavesmerter i højre side i mere end 4–6 timer Mavesmerter ledsaget af feber, kvalme og opkastning Smerter, der forværres ved bevægelse, hop eller hoste Forsinket behandling er forbundet med højere risiko for perforation og bughindebetændelse. Derfor kræver mistanke om akut blindtarmsbetændelse akut eller samme-dags lægelig vurdering. Du kan ikke selv vurdere, om det er forsvarligt at vente hjemme. WSES anbefaler operation inden for 24 timer, når operation er indiceret, og den korte forsinkelse, der er undersøgt i studier, er en overvåget forsinkelse på hospitalet efter lægelig vurdering, ikke ventetid derhjemme [11,12]. Efter operationen De fleste er tilbage på arbejde efter 1–2 uger ved laparoskopisk operation. Du kan spise normalt så snart maven tillader det, og fysisk aktivitet kan genoptages gradvist. Kontakt læge ved feber, tiltagende smerter eller rødme omkring sårene. Referencer Ferris M, et al. The global incidence of appendicitis: a systematic review. Ann Surg 2017;266(2):237–41. Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregisteret – appendektomier i Danmark. 2023. Bhangu A, et al. Acute appendicitis: modern understanding of pathogenesis, diagnosis, and management. Lancet 2015;386(10000):1278–87. Snyder MJ, et al. Acute appendicitis: efficient diagnosis and management. Am Fam Physician 2018;98(1):25–33. Doria AS, et al. US or CT for diagnosis of appendicitis in children and adults? A meta-analysis. Radiology 2006;241(1):83–94. Pickhardt PJ, et al. Diagnostic performance of multidetector CT for acute appendicitis. Ann Intern Med 2011;154(12):789–96. Andersson M, Andersson RE. The appendicitis inflammatory response score. World J Surg 2008;32(8):1843–9. Sauerland S, et al. Laparoscopic versus open surgery for suspected appendicitis. Cochrane Database Syst Rev 2010;(10):CD001546. CODA Collaborative. A randomized trial comparing antibiotics with appendectomy for appendicitis. N Engl J Med 2020;383(20):1907–19. Andersson RE, Petzold MG. Nonsurgical treatment of appendiceal abscess or phlegmon: a systematic review and meta-analysis. Ann Surg 2007;246(5):741–8. van Dijk ST, et al. Meta-analysis of in-hospital delay before surgery as a risk factor for complications in patients with acute appendicitis. Br J Surg 2018;105(8):933–45. Di Saverio S, Podda M, De Simone B, et al. Diagnosis and treatment of acute appendicitis: 2020 update of the WSES Jerusalem guidelines. World J Emerg Surg 2020;15:27. doi:10.1186/s13017-020-00306-3 ### Blod i afføring: årsager, farve og hvornår du skal søge læge URL: https://kirurgen.dk/blog/bloedning-fra-endetarmen Content from /blog/bloedning-fra-endetarmen/ Blod i afføring er et af de hyppigste symptomer, danskere går til lægen med – og samtidig et af dem, folk venter længst med. De fleste opdager det som friskt rødt blod på toiletpapiret eller som striber uden på afføringen. I langt de fleste tilfælde er årsagen ufarlig, men blod i afføringen skal altid undersøges første gang, så man udelukker tarmkræft og andre alvorlige tilstande. Denne artikel gennemgår farver, årsager og alarmsymptomer. En beskrivelse af selve udredningsforløbet findes på siden om blod i afføringen. Hvad betyder farven på blodet? Farve og fordeling kan give et fingerpeg om, hvor i tarmen blodet kommer fra. Det er kun et fingerpeg: lyst blod kan også komme fra en polyp eller en tumor i endetarmen, og farven kan hverken fastslå kilden sikkert eller udelukke kræft. Det kræver en undersøgelse. | Hvad du ser | Hvor stammer blødningen fra | Typisk årsag | |---|---|---| | Friskt, lyst rødt blod på papiret | Endetarm/analkanal | Hæmorider, analfissur | | Friskt blod blandet med afføringen | Nedre tyktarm/endetarm | Polypper, tarmkræft, divertikler | | Mørkerødt eller bordeauxfarvet blod | Højere oppe i tyktarmen | Divertikulose, inflammation, tumor | | Sort, tjæreagtig afføring (melæna) | Spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm | Mavesår eller anden blødning fra spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm | | Blod blandet med slim | Endetarm/tyktarm | IBD (colitis ulcerosa, Crohn), tumor | Et enkelt visit med få dråber lyst blod efter hård afføring skyldes oftest en fissur eller hæmorider, men første gang skal det alligevel vurderes af en læge. Tilbagevendende blødning, mørkt blod, slim eller ændret afføringsmønster skal altid undersøges. De hyppigste årsager til blod i afføring Hæmorider – den klart hyppigste årsag Hæmorider er hævede blodkar i analkanalen. De bløder typisk med friskt, lyst rødt blod, der drypper ned i toilettet eller ses på papiret, ofte uden smerter. Kløe, svie og en fornemmelse af noget der "buler ud" er klassisk. Analfissur (rift i endetarmen) En lille revne i slimhinden, ofte fra hård afføring eller kronisk forstoppelse. Giver stikkende, brændende smerter under og efter toiletbesøg samt små mængder friskt blod. Læs mere om udredning og behandling på analfissur-siden. Tarmpolypper Tarmpolypper er godartede udvækster i tarmslimhinden, der kan bløde – ofte usynligt. En del polypper er forstadier til tarmkræft og fjernes ved koloskopi. Tarmkræft (kolorektal cancer) Den alvorligste årsag. Blødningen er ofte mørkere og blandet i afføringen, og ledsages typisk af ændret afføringsmønster i over 4 uger, uforklarligt vægttab, træthed eller blodmangel. Stadiet ved diagnosen har betydning for prognose og behandlingsmuligheder – se symptomer på tarmkræft. Divertikler og divertikulitis Små udposninger på tyktarmen, der kan bløde pludseligt og rigeligt. Blødningen stopper oftest af sig selv, men bør udredes. Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) Colitis ulcerosa og morbus Crohn giver typisk blod blandet med slim, diaré og mavesmerter over uger til måneder. Hvornår skal du søge læge? Ring 112 ved kraftig, vedvarende blødning fra endetarmen kombineret med svimmelhed, besvimelse, hjertebanken, bleg og klam hud eller sort, tjæreagtig afføring. Det kan være en akut blødning med kredsløbspåvirkning, og den skal vurderes akut på sygehus, ikke i en planlagt ambulant tid. Kontakt egen læge eller akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) samme dag ved sort tjæreagtig afføring uden kredsløbspåvirkning, ved store mængder friskt blod eller ved blødning med feber og kraftige mavesmerter. Søg læge ved første episode af synligt blod i afføringen – uanset alder. Henvendelse er særligt vigtig, hvis du har et eller flere af nedenstående: Blødning der varer mere end et par dage eller kommer igen Mørkt blod eller blod blandet i afføringen Ændret afføringsmønster (diaré, forstoppelse, tyndere afføring) i mere end 4 uger Slim sammen med blodet Utilsigtet vægttab, træthed eller bleghed (blodmangel) Familiehistorie med tarmkræft eller tarmpolypper Alder over 50 år Selv hvis du har kendte hæmorider, kan en ny blødning skyldes noget andet – så få den vurderet. Sådan foregår udredningen Moderne udredning er hurtig og forbundet med minimalt ubehag: Klinisk undersøgelse: Lægen mærker omkring endetarmsåbningen og foretager en rektaleksploration for at finde hæmorider, fissur eller knuder tæt på åbningen. Anoskopi: Et kort kig ind i analkanalen og nederste del af endetarmen – ofte tilstrækkeligt ved klassiske hæmoride-symptomer. Sigmoideoskopi eller koloskopi: Kikkertundersøgelse, hvor hele eller dele af tyktarmen vurderes. Polypper kan fjernes i samme seance. FIT-test (afføringsprøve): Påviser usynligt blod i afføringen og bruges i den nationale tarmkræftscreening af personer uden symptomer. En negativ FIT udelukker ikke kræft hos en person med synligt blod i afføringen, og den erstatter derfor ikke kikkertundersøgelse ved symptomer. På Kirurgen.dk udfører vi både klinisk undersøgelse, anoskopi, sigmoideoskopi og fuld koloskopi efter henvisning fra egen læge. Sådan reducerer du risikoen Fiberholdig kost – fuldkorn, grøntsager, frugt, bælgfrugter 1,5–2 liter vand dagligt – holder afføringen blød Daglig motion – stimulerer tarmens peristaltik Gå når du skal – lad være med at holde dig Undgå at presse længe på toilettet – det øger trykket på hæmoriderne Tilbyder Sundhedsstyrelsen dig tarmkræftscreening (50–74 år) – tag imod den Ofte stillede spørgsmål om blod i afføring Er blod i afføringen altid alvorligt? Nej. Hos personer under 50 år er årsagen oftest hæmorider eller analfissur. Men første episode skal altid undersøges, fordi farve og mængde alene ikke kan udelukke alvorlig sygdom. Hvad er forskellen på blod på papiret og blod i selve afføringen? Blod kun på papiret eller dryppende i toilettet er typisk fra analkanalen (hæmorider, fissur). Blod blandet i afføringen tyder på blødning højere oppe i tarmen og skal altid udredes. Hvor meget blod skal der til, før jeg skal henvende mig? Selv små mængder bør vurderes første gang. Større mængder, gentagne episoder, mørkt blod, slim eller almensymptomer (træthed, vægttab) gør henvendelsen akut. Kan jern eller rødbeder ligne blod i afføringen? Ja. Jerntilskud giver mørk/sort afføring, og rødbeder, blåbær eller rødvin kan farve den rødlig. Sort, tjæreagtig og ildelugtende afføring (melæna) er derimod altid et alarmsymptom. Hvor hurtigt kan jeg komme til undersøgelse? Ved henvisning fra egen læge tilbydes tid til ambulant udredning; ventetiden oplyses af klinikken. Ved alarmsymptomer går forløbet via det danske kræftpakkeforløb med de frister, der gælder der. Kan stress give blod i afføringen? Stress kan påvirke mave og tarm og give både mavesmerter, oppustethed og ændret afføring, men stress forklarer ikke i sig selv synligt blod. Ser du blod i afføringen, skal det stadig vurderes af en læge, uanset hvor presset du er. Skal jeg have koloskopi hver gang jeg bløder? Ikke nødvendigvis. Hos yngre patienter med klassiske hæmoride-symptomer kan en klinisk undersøgelse og anoskopi være nok. Ved højere alder, ændret afføringsmønster, jernmangel, mørkt blod eller blødning, der ikke forklares af fundet ved anoskopi, er koloskopi den relevante undersøgelse. Lægen vurderer det konkret. Differentialdiagnoser og videre læsning Blødning fra endetarmen har mange mulige årsager, fra godartede tilstande i analkanalen til betændelse eller forandringer højere oppe i tarmen. Hæmorider · Analfissur · Kronisk tarmbetændelse (IBD) Kilder Lohsiriwat V. Hemorrhoids: from basic pathophysiology to clinical management. World J Gastroenterol 2012;18(17):2009–17. Baggrund om hæmoriders patofysiologi, epidemiologi og behandling. PubMed Kuipers EJ, Grady WM, Lieberman D, et al. Colorectal cancer. Nat Rev Dis Primers 2015;1:15065. Oversigt over epidemiologi, mekanismer, diagnostik og behandling, herunder baggrunden for screeningsprogrammer, da tarmkræft går forud af et polypstadie. PubMed Brenner H, Kloor M, Pox CP. Colorectal cancer. Lancet 2014;383(9927):1490–502. Seminar om tarmkræft, herunder koloskopi som screeningsmetode. PubMed Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm. 2022. ### Blodsprængninger og karsprængninger på benene URL: https://kirurgen.dk/blog/blodspraengninger-paa-ben Content from /blog/blodspraengninger-paa-ben/ Blodsprængninger på benene: Karsprængninger, teleangiektasier og venøs sygdom Fine, røde eller blålige årenet i huden kaldes karsprængninger eller teleangiektasier (vener <1 mm) og retikulære vener (1–3 mm). De er meget hyppige. I den tyske Bonn Vein Study (3.072 voksne i alderen 18-79 år) havde omkring 6 ud af 10 voksne teleangiektasier eller retikulære vener, omtrent lige hyppigt hos kvinder og mænd, og de er ofte det første kliniske tegn på kronisk venøs sygdom [1]. Tallet er tysk og fra begyndelsen af 2000-tallet. Hvad er karsprængninger? Karsprængninger er udvidede små vener tæt på hudoverfladen. Trods navnet er der ikke tale om brist eller blødning – venerne er blot udvidede og synlige gennem huden. På læggen og lårene optræder de typisk i klynger eller netværk og kan have form som "edderkoppevener" (spider veins). I CEAP-klassifikationen er karsprængninger klasse C1 – det tidligste kliniske stadium af venøs sygdom [2]. Hvorfor opstår de? De udvikles ved en kombination af: Arvelig disposition. Familieanamnese er hyppig, og andelen svinger mellem opgørelserne [3] Hormonelle faktorer – et højt østrogenniveau er forbundet med mere eftergivelige vener og synlige åreknuder, påvist hos kvinder efter overgangsalderen [4]. I klinikken ser vi det oftere hos kvinder, og en del oplever flere karsprængninger i graviditeten. Forhøjet venøst tryk ved klapdysfunktion i de større, dybere vener Stillesiddende eller stående arbejde Overvægt UV-eksponering (på lår og ansigt) Alder – forekomsten af mere fremskreden venesygdom stiger med alderen I en brasiliansk tværsnitsundersøgelse af 269 ben hos kvinder med udelukkende karsprængninger (telangiektasier, CEAP C1) fandtes bagvedliggende refluks i den store eller lille vene hos 46 %, hyppigst i den store vene [5]. Hvornår er det "bare kosmetik" – og hvornår mere? Karsprængninger alene er som regel kosmetisk generende, men ufarlige. De kan dog være et vindue til underliggende venøs sygdom. Vær opmærksom på: Synlige slyngede vener på lår eller læg (åreknuder, C2) Hævelse omkring anklerne sidst på dagen (C3) – se hævede ben og ankler Tunge, trætte ben Kramper i læggen om natten Kløe eller brændende fornemmelse omkring de udvidede vener Brunlig misfarvning eller eksem (C4) – tegn på fremskreden venøs hypertension Ved disse symptomer bør der laves doppler-ultralyd før kosmetisk behandling – ellers risikerer man hurtigt recidiv [6]. Udredning Klinisk inspektion i stående stilling (det giver det fulde billede – ikke liggende) Doppler-ultralyd ved samtidige symptomer eller synlige åreknuder Vurdering af refluks i v. saphena magna, v. saphena parva og perforantvener [6] Behandling 1. Bagvedliggende refluks vurderes først De fleste karsprængninger (C1) har ingen behandlingskrævende refluks, og så behandles de direkte. Viser doppler-ultralyd refluks i en stamvene, indgår behandling af refluksen i den samlede vurdering, fordi karsprængninger ellers oftere kommer igen; det er ikke rutine ved alle karsprængninger. Endovenøs laserbehandling (EVLT) er en af mulighederne: i et dansk randomiseret studie var ca. 7 % af de laserbehandlede stammevener rekanaliseret efter 5 år, mens nye synlige åreknuder sås hos en del i samme periode [7]. 2. Skleroterapi (sprøjtebehandling) Sprøjteindgift af et væske- eller skumagent (polidocanol, natriumtetradecylsulfat) i de små vener. Førstevalg ved teleangiektasier og retikulære vener: Skleroterapi giver bedre resultat end ingen behandling, men evidensen er af begrænset sikkerhed, og de fleste har brug for mere end én behandling Bedst evidens for væske-skleroterapi ved vener <1 mm [8] 3. Laser på huden (transkutan laser) Bruges typisk ved meget fine vener (<0,5 mm) eller hvor sprøjte er svær – fx ankler, ansigt. Ofte i kombination med skleroterapi. 4. Konservativt Graduerede kompressionsstrømper ved venøse symptomer [9] Solbeskyttelse, vægtkontrol, motion Undgå langvarig statisk stilling Hvad er der ikke evidens for? Cremer med hestekastanje, vitamin K eller troxerutin har ingen dokumenteret effekt på karsprængninger [10] "Naturlige" kosttilskud forhindrer ikke recidiv hvis bagvedliggende refluks ikke behandles Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder med doppler-ultralyd og behandler bagvedliggende åreknuder med endovenøs laser (EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også varicer (åreknuder) og tunge trætte ben. Referencer Rabe E, et al. Bonn Vein Study by the German Society of Phlebology: prevalence and risk factors of chronic venous disorders. Phlebologie 2003;32:1–14. Eklöf B, et al. Revision of the CEAP classification for chronic venous disorders: consensus statement. J Vasc Surg 2004;40(6):1248–52. Cornu-Thénard A, et al. Importance of the familial factor in varicose disease. J Dermatol Surg Oncol 1994;20(5):318–26. Ciardullo AV, et al. High endogenous estradiol is associated with increased venous distensibility and clinical evidence of varicose veins in menopausal women. J Vasc Surg 2000;32(3):544–9. Engelhorn CA, et al. Patterns of saphenous reflux in women with telangiectasias and reticular veins. J Vasc Surg 2007;46(5):964–70. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed Rabe E, et al. European guidelines for sclerotherapy in chronic venous disorders. Phlebology 2014;29(6):338–54. Lim CS, Davies AH. Graduated compression stockings. CMAJ 2014;186(10):E391–8. Martinez-Zapata MJ, et al. Phlebotonics for venous insufficiency. Cochrane Database Syst Rev 2020;11:CD003229. ### Bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) URL: https://kirurgen.dk/blog/bugspytkirtelbetaendelse Content from /blog/bugspytkirtelbetaendelse/ Bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis): Akut og kronisk - symptomer, årsager og behandling Bugspytkirtelbetændelse (medicinsk: pankreatitis) er en betændelsestilstand i bugspytkirtlen, hvor kirtlens egne fordøjelsesenzymer aktiveres for tidligt og begynder at fordøje selve kirtelvævet. Tilstanden findes i to former med meget forskellig forløb og prognose, og de behandles forskelligt. Denne artikel gennemgår dem hver for sig. Akut pankreatitis - opstår typisk pludseligt og kan i de sværeste tilfælde være livstruende, men de fleste tilfælde er milde og går over uden komplikationer. I en walisisk (UK) opgørelse over 10.589 hospitalsindlagte tilfælde 1999-2010 var incidensen 30,0 per 100.000 om året samlet, stigende fra 27,6 til 36,4 per 100.000 i løbet af perioden [1] Kronisk pankreatitis - vedvarende skade med gradvist funktionstab over tid De to hovedårsager - "I GET SMASHED" | Årsag | Andel | Bemærk | |---|---|---| | Galdesten | den hyppigste årsag [4] | Ses oftere hos kvinder | | Alkohol | næsthyppigste årsag [4] | Hyppigste årsag til kronisk pankreatitis | | Hypertriglyceridæmi | sjældnere årsag [4] | Kraftigt forhøjede triglycerider; grænsen vurderes af den behandlende læge | | ERCP-relateret | ualmindelig, hyppigere ved kendte risikofaktorer [4] | Procedurekomplikation | | Medicin | sjælden årsag | I sjældne tilfælde kan medicin indgå som en mulig forklaring. Lægen vurderer det konkrete præparat og den tidsmæssige sammenhæng. Stop aldrig selv din medicin uden at tale med lægen først | | Autoimmun | sjælden årsag | IgG4-relateret sygdom | | Genetisk | sjælden årsag | PRSS1, SPINK1, CFTR-mutationer. Overvejes især ved gentagne tilfælde eller debut i ung alder | | Idiopatisk | en mindre, men ikke ubetydelig andel [4] | Ingen påvist årsag trods udredning | | Cancer | ualmindelig, men vigtig årsag | Pankreascancer kan debutere som pankreatitis, særligt hos voksne over 40 uden anden forklaring | Akut pankreatitis Symptomer Pludselige, kraftige smerter i øverste mavedel (epigastriet), ofte med udstråling til ryggen Smerten forværres ofte ved måltid. Nogle patienter oplever, at det lindrer lidt at sidde foroverbøjet, men det gælder langt fra alle, og det er ikke et pålideligt tegn til at afgøre, om man har pankreatitis Kvalme og opkastning Feber, hjertebanken, hurtig vejrtrækning Forløbet varierer. Nogle får et ukompliceret forløb, mens andre udvikler et svært forløb med kredsløbspåvirkning eller organsvigt, og det kræver akut hospitalsbehandling Diagnose Diagnosen stilles af en læge og kræver mindst 2 ud af 3 kriterier i den internationale Atlanta-klassifikation [2]: Karakteristiske mavesmerter i øverste del af maven, ofte med udstråling til ryggen Lipase eller amylase i blodet mindst 3 gange over øvre normalgrænse Karakteristiske fund ved billeddiagnostik (CT, MR eller ultralyd) Kriterierne er et redskab for sundhedspersonale i den akutte vurdering, ikke en selvtest. Ved pludselige, kraftige mavesmerter skal du ringe 112, hvis der er tegn på en livstruende tilstand (for eksempel besvimelse, vedvarende opkastning, meget hurtig puls eller vejrtrækning, eller udtalt bleghed og koldsved). I øvrige tilfælde skal du kontakte akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) og ikke vente på prøvesvar eller forsøge at klassificere dig selv. CT eller MR bruges ikke rutinemæssigt ved den første vurdering, hvis diagnosen allerede er klar klinisk og biokemisk. Billeddiagnostik reserveres blandt andet til diagnostisk usikkerhed, mistanke om komplikationer eller manglende klinisk bedring efter cirka 48-72 timer [4]. Sværhedsgrad efter Atlanta [2]: Mild: intet organsvigt og ingen lokale eller systemiske komplikationer Moderat svær: forbigående organsvigt under 48 timer og/eller lokale eller systemiske komplikationer Svær: vedvarende organsvigt over 48 timer Sværhedsgraden kan først gøres endeligt op, når forløbet er kendt, fordi den afhænger af, hvor længe et organsvigt varer. Organsvigt defineres i Atlanta ud fra modified Marshall score for luftveje, kredsløb og nyrer. Den score hører til selve klassifikationen og må ikke forveksles med BISAP eller APACHE-II. Atlanta skelner desuden mellem to former: interstitiel ødematøs pankreatitis, hvor kirtlen er hævet og betændt uden vævshenfald, og nekrotiserende pankreatitis, hvor der er nekrose i kirtelvæv og/eller det omgivende fedtvæv. De to former holdes adskilt, fordi forløb og komplikationer er forskellige. Atlanta er en international konsensusklassifikation af diagnose, sværhedsgrad og komplikationer. Den er ikke i sig selv en behandlingsvejledning, og behandlingsvalg bygger på separate retningslinjer [3,4,5]. BISAP og APACHE-II er selvstændige risikoscorer, som bruges i hospitalsregi til tidlig risikovurdering; de indgår ikke i Atlanta-klassifikationen. Behandling Behandlingen af akut pankreatitis foregår på hospital, og de konkrete valg (væske, smertelindring, ernæring, eventuel antibiotika og timing af indgreb) besluttes individuelt af det behandlende team ud fra sværhedsgrad og forløb. Nedenfor beskrives de overordnede principper, ikke en fast opskrift. Ved mild akut pankreatitis er indlæggelse på hospital normalt nødvendig, om end kortvarig. Ambulant forløb forekommer sjældent og kun ved klart mild sygdom. Væskebehandling. Patienten får væske i blodet gennem et drop, og mængden justeres løbende ud fra puls, blodtryk, urinproduktion og iltbehov. WATERFALL-studiet (NEJM 2022) sammenlignede en mere aggressiv og en mere afmålt væskestrategi ved akut pankreatitis og fandt flere tilfælde af væskeoverbelastning ved den aggressive tilgang uden at forløbet blev bedre. Det har bidraget til, at mange afdelinger i dag lægger vægt på løbende, individuel tilpasning frem for en fast, stor væskemængde, men den konkrete strategi vurderes af den behandlende læge fra time til time [3,4,5] Smertebehandling gives efter behov og tilpasses undervejs. Smertelindring under indlæggelsen gives individuelt og justeres løbende af det behandlende team ud fra smertens styrke og patientens respons Ernæring genoptages typisk tidligt, så snart patienten kan tolerere det. Fast faste "for kirtlens skyld" er ikke længere rutine, men tempoet aftales individuelt [3,4] Antibiotika gives ikke rutinemæssigt for at forebygge infektion i vævsdød (nekrose) uden tegn på infektion. Antibiotika bruges, når der er påvist eller stærk mistanke om infektion [4,5] Når årsagen er kendt, indgår det i den samlede plan, men også dette besluttes individuelt: Galdesten: ved mild galdestensudløst pankreatitis anbefaler retningslinjerne generelt, at fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) foretages under samme indlæggelse, når tilstanden tillader det, for at nedsætte risikoen for nye anfald. Akut ERCP (kikkertundersøgelse af galdevejene) bruges ikke rutinemæssigt uden tegn på infektion i galdevejene eller vedvarende blokering, men er relevant i de tilfælde [4] Alkohol: hvis alkohol vurderes at være årsagen, anbefaler retningslinjerne fuldstændig ophør med alkohol for at nedsætte risikoen for nye anfald. Det behandlende team vil typisk tale med patienten om dette og tilbyde henvisning til afvænning eller anden relevant støtte Hypertriglyceridæmi: ved svært forhøjede triglycerider vurderes behandlingen individuelt af specialister på hospitalet ud fra sværhedsgraden. Det er ikke standardbehandling ved lettere forhøjelser [4] Ved svær pankreatitis følges patienten tæt, ofte på en intensivafdeling. Hvis der opstår en større samling af vævsdød (nekrose), som skal dræneres, sker det på et tidspunkt, som det behandlende team vurderer individuelt. Som hovedregel afventer man, at ansamlingen er modnet og afgrænset, hvilket typisk tager nogle uger, men det er en klinisk vurdering og ikke en fast kalenderdato. Komplikationer Atlanta definerer fire adskilte ansamlingstyper, som ikke må blandes sammen [2]: Akut peripankreatisk væskeansamling (APFC) - væske omkring kirtlen inden for de første 4 uger ved interstitiel ødematøs pankreatitis, uden nekrose og uden egen væg Pseudocyste - en moden, indkapslet ansamling med veldefineret væg, som indeholder væske uden fast nekrotisk materiale. Den udvikles sædvanligvis efter cirka fire uger; det er en beskrivelse af modning, ikke en fast kalendergrænse Akut nekrotisk ansamling (ANC) - inden for de første 4 uger ved nekrotiserende pankreatitis; indeholder både væske og nekrotisk væv Walled-off necrosis (WON) - en moden, indkapslet ansamling med defineret væg, som indeholder nekrotisk materiale og knytter sig til nekrotiserende pankreatitis. Den udvikles sædvanligvis efter cirka fire uger, uden at det er en fast kalendergrænse Andre komplikationer: Infektion i nekrosen - kan give sepsis og kræver akut hospitalsbehandling Splanknisk venetrombose Organsvigt i kredsløb, lunger eller nyrer Kronisk pankreatitis Kronisk pankreatitis er en anden sygdom end akut pankreatitis, selv om navnet ligner. Det er en langvarig, gradvis skade på kirtlen, og den behandles ikke efter samme plan som et akut anfald. De to tilstande gennemgås derfor helt adskilt her. Symptomer Tilbagevendende eller vedvarende mavesmerter. Hos nogle patienter aftager smerterne over mange år, mens sygdommen og funktionstabet i kirtlen fortsætter; det gælder ikke alle, og smertemønstret varierer meget fra person til person Vægttab Steatoré (fede, ildelugtende afføringer) - kan være tegn på eksokrin insufficiens (nedsat produktion af fordøjelsesenzymer) Diabetes mellitus type 3c - kan opstå, når kirtlens insulinproducerende celler også påvirkes Tegn på mangel på fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) kan forekomme ved udtalt eksokrin insufficiens Diagnose Udredningen tilrettelægges individuelt af den behandlende afdeling og kan omfatte: Billeddiagnostik: CT, MRCP eller endoskopisk ultralyd (EUS). De tre metoder har hver deres styrker, og valget afhænger af spørgsmålet, der skal besvares; EUS kan i nogle sammenhænge påvise tidlige forandringer, som CT og MR overser, men er ikke entydigt "mest følsom" i alle henseender og bruges ikke i stedet for de øvrige metoder Undersøgelse af den eksokrine funktion, for eksempel fæces-elastase-1. Et lavt tal understøtter mistanken om eksokrin insufficiens, men resultatet skal altid fortolkes sammen med symptomer og øvrige fund, og en enkelt grænseværdi afgør ikke diagnosen alene Blodprøver, som kan omfatte HbA1c (diabetesscreening) samt vurdering af ernæringsstatus, når det er klinisk relevant Behandling Behandlingen af kronisk pankreatitis tilrettelægges individuelt og løbende af den behandlende afdeling, ofte i et samarbejde mellem flere specialer. Der findes ikke én fast algoritme, der passer til alle, og nedenstående er derfor en beskrivelse af hvilke typer tiltag der kan komme i spil, ikke en instruktion [6]. Smertebehandling tilpasses den enkelte patient og kan omfatte flere forskellige typer smertestillende medicin, som lægen vælger og justerer over tid. Hos nogle patienter, hvor smerten har en nerverelateret komponent, kan bestemte typer medicin mod nervesmerter komme på tale; det er en individuel lægelig vurdering Endoskopi eller kirurgi kan være relevant, hvis der er forsnævring af bugspytkirtelgangen eller sten i gangen, som bidrager til smerterne. Om og hvornår det tilbydes, afgøres af specialister ud fra billeddiagnostik og symptombillede Behandling af eksokrin insufficiens: hvis der er påvist eller klinisk sandsynlig mangel på fordøjelsesenzymer, kan enzymtilskud komme på tale. Dosering fastsættes individuelt af den behandlende læge. Det er ikke en rutinebehandling, som gives til alle efter en akut pankreatitis eller uden holdepunkt for insufficiens Vitaminstatus følges hos patienter med tegn på eksokrin insufficiens, og eventuelt tilskud af fedtopløselige vitaminer vurderes individuelt Diabetes, hvis den opstår, behandles efter samme principper som anden diabetes, og valg af behandling, herunder eventuel insulin, besluttes af den behandlende læge ud fra blodsukkerniveau og øvrig sygdom Om livsstil: Alkohol og rygning er begge forbundet med udvikling og forværring af kronisk pankreatitis, og rådgivning om ophør er en fast del af behandlingen. Er alkohol årsagen, anbefaler retningslinjerne fuldstændig afholdenhed, ligesom ved alkoholudløst akut pankreatitis. Hvor stor betydning det har for den enkeltes forløb, og hvad der er realistisk at opnå, varierer fra patient til patient, og det er noget man taler med sin læge om frem for en fast regel. Observationsstudier peger på, at fortsat rygning er forbundet med hurtigere sygdomsudvikling hos nogle patienter, men sammenhængen er ikke ens for alle [6]. Kost tilpasses individuelt, ofte i samråd med en diætist, frem for en fast kostplan der gælder alle. Hvornår skal du straks søge læge? Akut pankreatitis kan udvikle sig alvorligt. Ring 112, hvis der er tegn på svær sygdom eller påvirket bevidsthed. I øvrige tilfælde skal du kontakte akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) ved: Pludselige, kraftige mavesmerter med udstråling til ryggen Vedvarende opkastning + mavesmerter Bleg, klamtsvedende patient (shock) Gulsot (icterus) + mavesmerter (mistanke om kolangitis) Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder uafklarede kroniske øvre mavesmerter med oral eller nasal gastroskopi og henviser ved klinisk eller biokemisk mistanke om pankreatitis til billeddiagnostik (CT/MRCP/EUS). Akut pankreatitis behandles i hospitalsregi, og en tid hos os er ikke et alternativ: ved pludselige, kraftige mavesmerter skal du kontakte 112 ved livstruende symptomer, ellers akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden eller den lokale lægevagt). Læs også: Mavesår, GERD-reflux, Galdesyremalabsorption, Kroniske mavesmerter. Referencer Roberts SE, Akbari A, Thorne K, Atkinson M, Evans PA. The incidence of acute pancreatitis: impact of social deprivation, alcohol consumption, seasonal and demographic factors. Aliment Pharmacol Ther 2013;38(5):539-48. DOI: 10.1111/apt.12408. PubMed Banks PA, Bollen TL, Dervenis C, et al. Classification of acute pancreatitis - 2012: revision of the Atlanta classification and definitions by international consensus. Gut 2013;62(1):102-111. DOI: 10.1136/gutjnl-2012-302779. PubMed International konsensusklassifikation af diagnose, sværhedsgrad, forløbsformer og ansamlingstyper. Ikke en behandlingsvejledning. Crockett SD, Wani S, Gardner TB, Falck-Ytter Y, Barkun AN. American Gastroenterological Association Institute guideline on initial management of acute pancreatitis. Gastroenterology 2018;154(4):1096-101. DOI: 10.1053/j.gastro.2018.01.032. PubMed Tenner S, Vege SS, Sheth SG, et al. ACG clinical guideline: management of acute pancreatitis. Am J Gastroenterol 2024;119(3):419-437. doi:10.14309/ajg.0000000000002645 de-Madaria E, Buxbaum JL, Maisonneuve P, et al. Aggressive or moderate fluid resuscitation in acute pancreatitis (WATERFALL). N Engl J Med 2022;387(11):989-1000. doi:10.1056/NEJMoa2202884 Löhr JM, Dominguez-Munoz E, Rosendahl J, et al. United European Gastroenterology evidence-based guidelines for the diagnosis and therapy of chronic pancreatitis (HaPanEU). United European Gastroenterol J 2017;5(2):153-199. DOI: 10.1177/2050640616684695. PubMed ### Clostridium difficile (C. diff): Når antibiotika får tarmen til at koge over URL: https://kirurgen.dk/blog/clostridium-difficile Clostridium difficile: Når antibiotika får tarmen til at koge over Clostridium difficile, ofte forkortet C. difficile eller bare C. diff, er en bakterie der lever i mange menneskers tarm uden at give problemer. Men hvis balancen i tarmen forskydes, oftest efter en kur antibiotika, kan bakterien få overtaget og udløse en kraftig betændelse i tyktarmen kaldet pseudomembranøs colitis. I Danmark er det den hyppigste hospitalsrelaterede tarminfektion, og antallet af tilfælde er steget jævnt over de seneste tyve år. Sygdommen rammer ikke kun gamle på hospital. Yngre, ellers raske patienter kan også få den, og man kan smittes uden for hospital. Hvad mærker du? Symptomerne starter typisk dage til uger efter en antibiotikakur. Det klassiske billede er: Vandig, ofte ildelugtende diarré, ofte mange gange i døgnet Mavesmerter eller mavekramper Lavgradig feber Kvalme og nedsat appetit Træthed og dehydrering Ved alvorlige forløb ses høj feber, blod i afføringen, stigende mavesmerter, oppustethed, og i de værste tilfælde toksisk megacolon, hvor tyktarmen udvider sig dramatisk og kan briste. Toksisk megacolon kræver akut indlæggelse og kan kræve fjernelse af tyktarmen. Hvorfor sker det? C. difficile producerer to giftstoffer (toksin A og toksin B), der angriber tarmslimhinden. Bakterien får først lov at vokse, når den normale tarmflora er svækket. Det sker oftest efter: Antibiotikabehandling, særligt cefalosporiner, clindamycin, ciprofloxacin og bredspektrede penicilliner Indlæggelse, hvor man eksponeres for sporer fra omgivelserne Højere alder Brug af syrehæmmende medicin (PPI som omeprazol, pantoprazol) Nedsat immunforsvar Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Bakterien danner sporer, der er ekstremt modstandsdygtige. De overlever rengøring med almindelige midler og kan ligge i ugevis på sengeheste, dørhåndtag eller toiletter. Det er årsagen til, at hånddesinfektion med sprit ikke virker mod C. difficile. Kun grundig sæbevask af hænderne fjerner sporerne. Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen bygger på passende kliniske symptomer, især ny vandig diarré, sammenholdt med mikrobiologisk undersøgelse af en afføringsprøve. Som hovedregel undersøges kun løs afføring, fordi mange raske bærer bakterien uden at være syge. Undtagelsen er mistanke om ileus eller toksisk megakolon, hvor patienten kan være svært syg uden diarré, og hvor lægen kan vælge at undersøge alligevel. Prøverne måler tre forskellige ting, og de betyder ikke det samme: GDH-antigen (glutamatdehydrogenase) viser, at der er C. difficile til stede, men ikke om bakterien danner toksin. Toksintest (enzymimmunoassay) påviser frit toksin A/B i afføringen, altså det stof, der gør tarmen syg. Nukleinsyretest (PCR) påviser toksingenet, altså at bakterien kan danne toksin. En positiv PCR alene er ikke bevis for sygdom og skal altid fortolkes sammen med symptomerne, da rask bærertilstand er almindelig. Mange laboratorier bruger derfor en trinvis tilgang, hvor GDH og toksintest kombineres, og hvor PCR indgår ved uoverensstemmelse. Den præcise rækkefølge varierer mellem laboratorier, og det er det lokale laboratorium, der fastlægger sin metode. Den amerikanske IDSA/SHEA-retningslinje beskriver princippet (IDSA/SHEA, retningslinje for C. difficile). Sigmoideoskopi eller koloskopi er ikke et almindeligt krav for at stille diagnosen. Endoskopi bruges kun i udvalgte tilfælde, for eksempel ved diagnostisk tvivl eller mistanke om anden sygdom, og kan da vise de hvide pseudomembraner, der gav sygdommen sit navn. CT-scanning bruges ved alvorlige tilfælde for at vurdere tarmens udseende og udelukke megacolon. Behandling Førstevalg har ændret sig over de seneste år. I dag er anbefalingen: Først: stop hvis muligt den udløsende antibiotika Førstegangsepisode: antibiotika rettet mod bakterien, typisk vancomycin tabletter eller fidaxomicin. Metronidazol bruges sjældnere som førstevalg end tidligere. Præparatvalg og behandlingslængde fastsættes af den behandlende læge, og vi angiver ikke doser eller varighed her. Første tilbagefald: fidaxomicin eller vancomycin i en pulset/aftrappende regime Gentagne tilbagefald: mikrobiota-baseret behandling, herunder fækal mikrobiota-transplantation (FMT), anbefales til udvalgte voksne med recidiverende C. difficile-infektion efter standardbehandling. Behandlingen foregår i specialiseret regi med screenet donormateriale eller godkendte produkter (AGA 2024). Effekten afhænger af patientgruppe, antal recidiver, administrationsmåde og hvilket endepunkt der måles, så et enkelt succestal dækker ikke alle situationer. Der er en risiko for overførsel af infektiøse organismer, og derfor kræves valideret donor- og produktkontrol. FMT bør ikke anvendes uden for godkendte indikationer eller kliniske forsøg, og der findes ingen forsvarlig hjemmebehandling. Probiotika er ikke en behandling af C. difficile-infektion. Evidensen for probiotika til forebyggelse af antibiotika-associeret diarré er stamme- og situationsafhængig, og faglige selskaber vurderer den forskelligt. Ved svær colitis, septisk shock eller toksisk megacolon kan akut kirurgi være nødvendig. Hvornår skal du søge læge? Kontakt egen læge eller akutmodtagelse hvis: Du har vandig diarré efter en antibiotikakur. Ved betydelige symptomer, mange daglige afføringer eller påvirket almentilstand skal du kontakte lægen med det samme og ikke vente en uge Du har blod i afføringen Du har høj feber sammen med mavesmerter Du er meget træt, har svært ved at drikke nok eller mister vægt hurtigt Hos ældre eller svækkede skal du ikke vente. Søg vurdering tidligt. Ofte stillede spørgsmål Kan jeg få C. diff uden at have taget antibiotika? Ja, men det er sjældent. Antibiotika er den klart hyppigste udløser, men ældre, immunsvækkede og folk på syrepumpehæmmere kan også få det uden. Smitter det mine pårørende? Bakteriens sporer kan smitte. Vask hænder med sæbe og vand (ikke sprit), tør badeværelse og toilet grundigt, og brug separate håndklæder så længe du har diarré. Hvor lang tid varer behandlingen? Behandlingslængden fastsættes af den behandlende læge og afhænger af præparat, sygdommens sværhedsgrad og om der er tale om første episode eller tilbagefald. Mange får det bedre i løbet af de første dage, men diarréen kan trække ud. Tilbagefald er en kendt problemstilling, og hyppigheden varierer mellem opgørelser og patientgrupper, så vi angiver ikke et enkelt tal her. Hvad er fækal transplantation, og er det ulækkert? Det er overførsel af nøje screenet afføring fra en rask donor til din tarm, oftest under en koloskopi. Det lyder skævt, men bruges netop ved gentagne tilbagefald, hvor standardbehandling ikke har holdt. Donorerne er rigoröst screenet for infektioner og sygdomme. Kilder Johnson S, Lavergne V, Skinner AM, et al. Clinical Practice Guideline by the Infectious Diseases Society of America (IDSA) and Society for Healthcare Epidemiology of America (SHEA): 2021 Focused Update Guidelines on Management of Clostridioides difficile Infection in Adults. Clin Infect Dis. 2021;73(5):e1029-e1044. PubMed van Prehn J, Reigadas E, Vogelzang EH, et al. European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases: 2021 update on the treatment guidance document for Clostridioides difficile infection in adults. Clin Microbiol Infect. 2021;27 Suppl 2:S1-S21. PubMed Sundhed.dk. Clostridium difficile tarminfektion (lægehåndbogen). Kelly CR, Fischer M, Allegretti JR, et al. ACG clinical guidelines: prevention, diagnosis, and treatment of Clostridioides difficile infections. Am J Gastroenterol. 2021;116(6):1124-1147. PubMed Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer. ### Colitis Ulcerosa URL: https://kirurgen.dk/blog/colitis-ulcerosa Content from /blog/ulceroes-colitis-colitis-ulceroesa/ Colitis ulcerøsa: Alt du skal vide om symptomer, tarmundersøgelse og vejen til diagnose Lever du med mavesmerter, eller har du oplevet blødning fra endetarmen? Det kan være tegn på den kroniske inflammatoriske tarmsygdom, colitis ulcerøsa. For mange er det grænseoverskridende at tale om afføringsvaner, men en tidlig tarmundersøgelse er afgørende for at få kontrollen over sit liv tilbage. I dette indlæg gennemgår vi de vigtigste tegn på sygdommen, og hvorfor en koloskopi som regel er den undersøgelse, der bekræfter diagnosen. Hvad er colitis ulcerøsa? Colitis ulcerøsa er en autoimmun tilstand, der forårsager betændelse og sår i tyktarmens slimhinde. Syndromet starter typisk i endetarmen og kan sprede sig op gennem hele tyktarmen. De mest almindelige symptomer inkluderer: Hyppig og akut afføringstrang. Smertefulde mavekramper. Blødning fra endetarmen (ofte blandet med slim). Videnskabeligt fokus: Forskning viser, at tidlig diagnosticering og behandling ("treat-to-target") er afgørende for at undgå langsigtede skader på tarmen og mindske risikoen for kolektomi (fjernelse af tyktarmen). Kilde: Ungaro et al., Lancet, 2017 Hvorfor er blødning fra endetarmen et advarselstegn? Selvom blødning kan skyldes ufarlige tilstande som hæmorider, er det ved colitis ulcerøsa et udtryk for, at tarmens slimhinde er så betændt, at der opstår sår. Blod i afføringen skal vurderes af en læge, uanset hvor længe det har stået på, og du skal ikke vente fire uger. Fire uger er en grænse for, hvornår et ændret afføringsmønster uden blod bør udredes nærmere med en tarmundersøgelse. Akut svær colitis: når det haster En opblussen kan i sjældnere tilfælde blive så voldsom, at den kræver indlæggelse. Mange blodige afføringer i døgnet sammen med feber, hjertebanken, udtalt træthed eller almen sygdomsfølelse er tegn på akut svær colitis, og her skal du vurderes akut på hospitalet samme dag. Den danske selskabsvejledning fra DSGH bruger de såkaldte Truelove og Witts-kriterier til at afgrænse tilstanden og anbefaler indlæggelse [DSGH 2023]. I den situation er en fuld koloskopi ikke den undersøgelse, man starter med. Hospitalsteamet foretager i stedet en kortere kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) med vævsprøver, som kan bekræfte diagnosen, vurdere sværhedsgraden og udelukke infektion med blandt andet cytomegalovirus. En fuld kikkertundersøgelse frarådes ved akut svær colitis på grund af risikoen for perforation, og behandlingen med binyrebarkhormon må ikke vente på undersøgelsen [DSGH 2023]. Kilde: DSGH. Akut svær colitis ulcerosa. Revideret 30.01.2023. PDF Diagnosen: Hvordan foregår en koloskopi? Når lægen har mistanke om tarmsygdom, og du ikke er akut syg, giver en koloskopi mulighed for at se slimhinden direkte og tage vævsprøver. Mange frygter undersøgelsen, men den foregår under trygge forhold, ofte med smertestillende eller beroligende medicin. Hvad sker der under undersøgelsen? Forberedelse: Tarmen tømmes ved hjælp af et afføringsmiddel dagen før. Kikkertundersøgelse: En tynd, bøjelig slange med et kamera føres ind via endetarmen. Biopsier: Lægen tager små vævsprøver af slimhinden. Dette er smertefrit, men essentielt for at skelne colitis ulcerøsa fra f.eks. Crohns sygdom eller infektioner. Hvorfor vælge koloskopi? Det er den undersøgelse, der lader lægen se inflammationen direkte og beskrive sværhedsgraden med et endoskopisk mål som Mayo-score eller UCEIS. Scoren beskriver slimhinden på undersøgelsestidspunktet og afgør ikke behandlingen alene; den indgår sammen med symptomer, blodprøver, afføringsprøver og vævsprøver. Slimhindeheling er et centralt behandlingsmål ved colitis ulcerosa, og den vurderes ved endoskopi med vævsprøver. Blodprøver og afføringscalprotectin bruges som supplement mellem kontrollerne. Kilde: Boal Carvalho et al., J Crohns Colitis, 2016 Vejen videre efter din tarmundersøgelse Hvis din koloskopi viser tegn på colitis ulcerøsa, vil næste skridt være en individuel behandlingsplan. I dag findes der mange effektive behandlinger – fra medicinske stikpiller og skum til biologiske lægemidler, der dæmper immunforsvaret. Husk: Du er ikke alene. Ved at reagere tidligt på symptomer som blødning fra endetarmen kan udredning og behandling komme hurtigere i gang. Behandlingsstrategi: Fra lokal behandling til avanceret medicin I Danmark arbejder lægerne ud fra sygdommens sværhedsgrad og udbredelse, og målet er altid "steroidfri remission" – det vil sige en tilstand, hvor tarmen er helet, uden at man er afhængig af binyrebarkhormon. Behandlingsgrupperne nedenfor er ikke en fast trappe, der skal gennemgås i rækkefølge; speciallægen vælger ud fra sygdomsgrad, udbredelse og risiko for et alvorligt forløb. Grundbehandlingen (5-ASA) For de fleste med let til moderat colitis ulcerøsa er første skridt mesalazin (5-aminosalicylsyre, 5-ASA). I Danmark findes flere markedsførte mesalazinprodukter, fx Pentasa, Asacol og Mezavant, som adskiller sig i styrke, lægemiddelform og frigivelsesprofil. Rektal behandling: Ved proktit og venstresidig sygdom bruges suppositorier, rektalvæske eller skum, så virkningen sker der, hvor betændelsen sidder. Oral behandling: Tabletter eller granulat bruges ved mere udbredt sygdom, og de to former kombineres ofte. Dosis, administrationshyppighed og godkendt indikation følger det enkelte produkts produktresumé og kan ikke overføres mellem produkter. Præparatvalget træffes af den behandlende læge. Akut opblussen (binyrebarkhormon) Ved moderate til svære symptomer eller manglende effekt af 5-ASA, bruger man kortikosteroider (f.eks. Prednisolon). Det virker hurtigt og effektivt på betændelsen, men pga. bivirkninger bruges det kun i korte perioder til at "slukke branden". Forebyggende immunmodulerende midler Hvis sygdommen blusser op, hver gang man trapper ud af steroid, introduceres ofte Thiopuriner (f.eks. Imurel/ Azathioprin). Disse midler er med til at holde immunforsvaret i skak på den lange bane. Videnskabeligt fokus: Thiopuriner bruges kun til at holde sygdommen i ro, ikke til at slå en aktiv opblussen ned. ECCO fraråder i sin retningslinje fra juli 2026 thiopurin alene til induktion af remission, men accepterer thiopurin alene som vedligeholdelse hos udvalgte patienter. Behandlingen kræver regelmæssige blodprøvekontroller af lever og hvide blodlegemer [ECCO 2026; Timmer et al., Cochrane Database Syst Rev, 2016]. Biologisk medicin og "små molekyler" Hvis ovenstående ikke er nok, tilbyder det danske sundhedsvæsen i dag avanceret behandling. De biologiske lægemidler gives som infusion (drop) på hospitalet eller som indsprøjtning under huden hjemme, mens de såkaldte små molekyler tages som tabletter. Grupperne er ikke en fast trappe, der skal gennemgås i rækkefølge. Ved svær sygdom eller høj risiko for et alvorligt forløb kan speciallægen vælge avanceret behandling tidligere. | Type | Eksempler på præparater (Danmark) | Hvordan virker det? | | --- | --- | --- | | TNF-hæmmere | Infliximab (Remsima), Adalimumab (Humira), Golimumab | Blokerer signalstoffet tumornekrosefaktor (TNF), som driver betændelsen. | | Integrinhæmmere | Vedolizumab (Entyvio) | Virker specifikt i tarmen ved at "låse døren" for de hvide blodlegemer. | | Interleukin-hæmmere (IL-hæmmere) | Ustekinumab (Stelara) (IL-12/23), Guselkumab (Tremfya) og Mirikizumab (Omvoh) (IL-23) | Blokerer interleukiner, som er signalstoffer mellem immunceller. Ustekinumab rammer både IL-12 og IL-23, mens guselkumab og mirikizumab rammer IL-23 alene. | | JAK-hæmmere og S1P-modulatorer (små molekyler) | Tofacitinib (Xeljanz), Upadacitinib (Rinvoq), Filgotinib (Jyseleca); Ozanimod (Zeposia), Etrasimod (Velsipity) | Tabletbehandling. JAK står for Janus-kinase, et enzym inde i immuncellerne, som JAK-hæmmerne blokerer. S1P står for sphingosin-1-fosfat, et signalstof, som styrer lymfocytters vandring; S1P-modulatorer holder lymfocytterne tilbage i lymfeknuderne. | Videnskabeligt fokus: ECCO udgav i juli 2026 en ny retningslinje for medicinsk behandling af colitis ulcerosa. Den anbefaler hvert af de nævnte præparater, TNF-hæmmere, vedolizumab, ustekinumab, mirikizumab, guselkumab, JAK-hæmmere og S1P-modulatorer, til både induktion og vedligeholdelse ved moderat til svær sygdom, men opstiller ingen fast rækkefølge. Valget bygger på sygdomsgrad, tidligere behandling, alder, bivirkningsprofil, andre sygdomme, graviditetsønske og lokal tilgængelighed, og ECCO fraråder at rangordne præparaterne ud fra indirekte sammenligninger. Efter intravenøs steroid ved svær opblussen frarådes vedligeholdelse med thiopurin eller 5-ASA alene. Kilde: Gisbert JP, Chaparro M, Verstockt B, et al. ECCO Guidelines on Therapeutics in Ulcerative Colitis: Medical Treatment. J Crohns Colitis 2026;20(7):jjag066. PubMed. Kirurgisk del: Adamina M, Kienle P, Chaparro M, et al. ECCO Guidelines on Therapeutics in Ulcerative Colitis: Surgical Treatment. J Crohns Colitis 2026;20(6):jjag072. PubMed Hvorfor er opfølgning vigtig? Behandlingen i Danmark er i dag meget personlig. Ved hjælp af afføringsprøver ( Calprotectin) og tarmundersøgelser, kan lægen justere din medicin præcis efter, hvordan din tarm har det – også selvom du føler dig rask. Læs også Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt · Crohn vs. colitis ulcerosa ### Cøliaki URL: https://kirurgen.dk/blog/coeliaki Content from /blog/coeliaki/ Cøliaki: symptomer, maveundersøgelse og livet uden gluten Går du rundt med konstant oppustethed, mavesmerter eller træthed? Mange danskere lever med cøliaki uden at vide det. Her gennemgår vi, hvad en maveundersøgelse og gastroskopi går ud på, og hvordan gluten påvirker kroppen ved cøliaki. I dette blogindlæg gennemgår vi de gældende retningslinjer for udredning og behandling, så du har et overblik, inden du taler med lægen. Det konkrete forløb tilrettelægges individuelt. Hvad er cøliaki? Cøliaki er ikke en allergi, men en kronisk autoimmun tarmsygdom. Når en person med cøliaki spiser gluten (et protein, der findes i hvede, rug og byg), reagerer immunforsvaret ved at angribe tyndtarmens slimhinde. Dette fører til, at de små tarmvilli (tarmtotter) bliver beskadiget, hvilket gør det svært for kroppen at optage vigtige næringsstoffer som jern og vitaminer. Typiske symptomer: Kronisk diarré eller løs afføring. Oppustethed og luft i maven. Utilsigtet vægttab og manglende appetit. Træthed og blodmangel (jernmangel). Vejen til diagnosen: Vigtigheden af en maveundersøgelse Hvis du har mistanke om glutenintolerance, er det afgørende, at du ikke stopper med at spise gluten, før undersøgelserne er færdige. Hvis du fjerner gluten for tidligt, kan din tarm nå at hele, og så vil dine tests vise et falsk negativt resultat. Trin 1: Blodprøver Det første skridt er en blodprøve hos din egen læge, hvor man måler et specifikt antistof, IgA anti-TG2, sammen med total IgA. Total IgA måles med, fordi selektiv IgA-mangel gør IgA-baserede prøver falsk negative; ved IgA-mangel bruges i stedet IgG-baserede prøver. Prøverne skal tages, mens du spiser gluten som normalt gennem hele udredningen. Et antistofsvar er ikke i sig selv en diagnose: svaret tolkes af lægen sammen med symptomer og vævsprøver. En negativ serologi udelukker ikke cøliaki, hvis den kliniske mistanke fortsat er høj; her kan gastroskopi med duodenalbiopsier stadig være relevant (Rubio-Tapia et al., ACG Guideline Update 2023). Start ikke glutenfri kost på egen hånd, og lav heller ikke din egen glutenprovokation. Planen lægges sammen med den læge, der udreder dig. Trin 2: Gastroskopi (Kikkertundersøgelse) For at bekræfte diagnosen hos voksne er standarden fortsat en gastroskopi med vævsprøver. De europæiske ESsCD-retningslinjer fra 2025 åbner dog for en betinget biopsifri diagnose hos udvalgte voksne med meget høje antistoffer (IgA anti-TG2 mindst 10 gange øvre normalgrænse). Om den vej kan bruges, afgøres af speciallægen, og i Danmark er gastroskopi med biopsier stadig det almindelige forløb. Dette er en specialiseret maveundersøgelse, hvor en læge fører en tynd, bøjelig kikkert ned gennem spiserøret til tolvfingertarmen. Hvad sker der? Lægen tager små vævsprøver (biopsier) fra tyndtarmen (mindst 4 fra duodenum og 1 fra bulbus). Gør det ondt? Undersøgelsen varer typisk 10-20 minutter. Du kan få lokalbedøvende spray i halsen eller beroligende medicin (sedation) for at mindske ubehaget. Særligt for børn: ESPGHAN har en biopsifri vej, som udelukkende gælder børn og unge. Den forudsætter alle følgende: TGA-IgA mindst 10 gange assayets øvre normalgrænse, positiv EMA-IgA målt i en ny, selvstændig blodprøve, og at total IgA er vurderet. Beslutningen træffes af en børnegastroenterolog eller anden relevant specialist, og familien informeres om fordele og ulemper ved at undlade biopsi. Ved IgA-mangel kan den samme biopsifri algoritme ikke bruges. Hos voksne er biopsifri diagnose ikke den almindelige vej. Barnet skal fortsat spise gluten under udredningen, medmindre den behandlende specialist har lagt en anden plan. Oversigt over diagnostisk proces | Undersøgelse | Formål | Reference | | --- | --- | --- | | Blodprøve | Måling af vævstransglutaminase-antistof (IgA anti-TG2) sammen med total IgA, taget mens du spiser gluten | | | Gastroskopi | Visuel inspektion af slimhinden og udtagning af biopsier | | | Vævsprøver (Biopsi) | Påvisning af flade tarmtotter (totatrofi) og inflammation | | | DXA-scanning | Screening for osteoporose (knogleskørhed) | | Behandlingsplan: Livet på glutenfri diæt Når diagnosen er stillet, er den dokumenterede standardbehandling en livslang, striks glutenfri kost. Kosten er grundbehandlingen og kan ikke erstattes af almindelig medicinsk behandling. Sjældne komplicerede eller behandlingsrefraktære forløb håndteres på en specialafdeling. Når gluten fjernes helt, bedres slimhinden hos mange, men graden af heling og symptomrespons varierer, og hos voksne kan slimhinden være længere om at hele eller ikke hele helt (Rubio-Tapia et al., ACG 2023). Behandlingsplanen inkluderer: Henvisning til diætist: Alle nydiagnosticerede bør tilbydes vejledning hos en klinisk diætist for at lære at sammensætte en sund, fiber- og næringsrig kost uden gluten. Tjek for mangeltilstande: Du skal have målt dine niveauer af jern, D-vitamin, B12 og folinsyre via blodprøver. Mange har brug for tilskud i starten. Ved jernmangel afhænger valget mellem jerntabletter og intravenøst jern af årsagen, hvor udtalt manglen er, tolerancen og responset, og det besluttes af lægen. Jerntilskud står aldrig alene: årsagen til jernmangel skal altid udredes. Opfølgning: De fleste følges med kontrol efter 3-6 måneder og derefter én gang om året for at sikre, at tarmen heler, og at antistofniveauerne falder. Scanning af knogler: For voksne anbefales ofte en DXA-scanning på diagnosetidspunktet for at tjekke for knogleskørhed, som er en kendt følgesygdom til ubehandlet cøliaki. Hvad må man spise? Naturligt glutenfri: Kartofler, ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, kød, fisk, æg, frugt og grøntsager. Pas på: Hvede, rug og byg skal undgås helt. Vær opmærksom på skjult gluten i sovsejævning, panering, øl og visse sliktyper. Havre: De fleste med cøliaki kan tåle havre, så længe den er certificeret "glutenfri" (for at undgå forurening fra andre kornsorter). Opsamling: Tag dine symptomer alvorligt Ubehandlet cøliaki er forbundet med knogleskørhed og øget frakturrisiko samt med øget risiko for visse sjældne lymfoproliferative sygdomme og for tyndtarmskræft. Der er ikke tale om en generelt øget risiko for tyktarms- og endetarmskræft. Hvis du har mistanke om sygdommen, så kontakt din læge og få lagt en plan for din maveundersøgelse. Mange oplever bedring i energi og livskvalitet på en striks glutenfri kost, men respons og heling varierer fra person til person. Vil du vide mere? Du kan altid finde opdaterede guides hos Dansk Cøliaki Forening eller på Sundhed.dk. Dette indlæg er tænkt som information og erstatter ikke lægelig rådgivning. Kontakt altid din læge ved vedvarende symptomer. Kildeliste (Referencer) 1\. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH) Titel: National behandlingsvejledning: Cøliaki. Fokus: Diagnostiske kriterier for voksne, herunder krav om gastroskopi og biopsitagning (4+1 protokollen). Status: Officiel klinisk retningslinje for danske hospitaler. 2\. Sundhedsstyrelsen (SST) Titel: Cøliaki og mad uden gluten – En vejledning til patienter og pårørende. Fokus: Ernæringsmæssige anbefalinger, vigtigheden af klinisk diætistvejledning og overblik over naturligt glutenfrie fødevarer. 3\. Lægehåndbogen / Sundhed.dk ID: \[Cøliaki – Oversigt for sundhedsfaglige\]. Fokus: Patofysiologi (autoimmun reaktion), epidemiologi i Danmark og de typiske kliniske præsentationer som malabsorption og jernmangel. Diagnostik: Beskrivelse af gastroskopi-proceduren og serologiske tests (IgA anti-TG2). 4\. European Society for Paediatric Gastroenterology Hepatology and Nutrition (ESPGHAN) Titel: New Guidelines for the Diagnosis of Coeliac Disease. Fokus: Retningslinjer specifikt for børn, hvor diagnosen i visse tilfælde kan stilles uden biopsi ved meget høje antistof-titre. 6\. European Society for the Study of Coeliac Disease (ESsCD), 2025 Titel: 2025 updated guidelines on the diagnosis and management of coeliac disease in adults. Part 1: diagnostic approach. United European Gastroenterol J. 2025. PubMed Fokus: Voksendiagnostik, herunder en betinget biopsifri vej for udvalgte voksne med IgA anti-TG2 mindst 10 gange øvre normalgrænse og krav om mindst fire biopsier fra duodenum. 5\. Dansk Cøliaki Forening Titel: Livet med cøliaki i Danmark. Fokus: Praktisk implementering af glutenfri diæt, herunder håndtering af havre og risiko for krydskontaminering. ### Den fejltunede motor: Gastroduodenale DGBI'er URL: https://kirurgen.dk/blog/dgbi-gastroduodenal Content from /blog/dgbi-gastroduodenal/ Den fejltunede motor: Gastroduodenale DGBI'er Resumé (Abstract) Hvis du føler dig ubehageligt mæt efter blot få mundfulde mad eller kæmper med uforklarlig kvalme, kan mavesækkens nervesystem være "ude af synk". Disse problemer hører under Rom V-kategorien Gastroduodenale Disorders of Gut-Brain Interaction (DGBI) – tilstande, der rammer mavesæk og tolvfingertarm uden påviselig strukturel sygdom [1, 2]. Mavesækkens to job Din mavesæk skal kunne udvide sig for at rumme maden (accommodation) og dernæst male føden ned og pumpe den videre til tarmene (emptying / tømning) [2]. Ved gastroduodenale DGBI'er fejler den fine koordination mellem nerver, muskler og hjerne [1]. De vigtigste tilstande Funktionel dyspepsi (FD) – kategoriens kæmpe. Inddeles i to subtyper [2]: Postprandialt distress-syndrom (PDS): Generende, hurtigt indsættende mæthed eller fylde efter normale måltider. Epigastrisk smertesyndrom (EPS): Brændende eller værkende smerter højt i maven, som ikke nødvendigvis er knyttet til måltider. Kronisk kvalme og opkastningssyndrom: Vedvarende kvalme eller opkastninger uden infektion, mavesår eller mekanisk blokering [2]. Cyklisk opkastningssyndrom (CVS): Pludselige, uforudsigelige og intense "anfald" af opkastninger med fuldstændig symptomfri perioder imellem [2]. Udredning Den moderne tilgang er en positiv diagnose efter Rom V-kriterierne, ikke endeløs udelukkelse [1]. Oral gastroskopi kan påvise mavesår og synlige refluks-skader og giver mulighed for biopsi. En normal gastroskopi udelukker ikke reflukssygdom, og Helicobacter pylori kræver en egentlig test, for eksempel pusteprøve, fæcesantigen eller biopsibaseret test. Ved alarmsymptomer (vægttab, blødning, debut > 55 år) suppleres altid [1]. Behandling Da årsagen ligger i krydsfeltet mellem motilitet og hjernesignaler, kombineres ofte [2]: Kostjusteringer (mindre, hyppigere måltider, lavt fedtindhold). Prokinetika der hjælper mavesækken med at tømmes. Syrehæmmere (PPI) ved EPS-subtypen. Neuromodulatorer (fx mirtazapin, lavdosis-TCA) der dæmper visceral sensitivitet. Udredning på Kirurgen.dk Vi udreder mave-symptomer med oral eller nasal gastroskopi, Helicobacter pylori-pusteprøve og funktionel udredning. Læs videre i DGBI-serien: Esofageale DGBI'er, Tarm-DGBI'er, Centralt medieret mavesmerte. Referenceliste Corsetti M, Shin A, Lacy BE, Cash BD, Simrén M, et al. Bowel Disorders. Gastroenterology 2026;170(6):1261-1282. DOI: 10.1053/j.gastro.2026.02.003. PubMed - verificeret Rom V-kildedokument. Kapitlet er Rom V-teksten om tarmlidelser og bruges her som dokumentation for selve Rom V-rammen. De domænespecifikke kriterier står i reference 2. Stanghellini V, Chan FK, Hasler WL et al. Gastroduodenal Disorders. Rom IV/V-kapitel om funktionel dyspepsi (PDS/EPS), kronisk kvalme og cyklisk opkastningssyndrom. Gastroenterology – konsensusartikel. ### Divertikler i tarmen URL: https://kirurgen.dk/blog/divertikler Content from /blog/divertikler/ Divertikler i tarmen: Hvad er det, hvornår er det farligt, og hvordan udredes det? Divertikler (eller "udposninger på tarmen") er små lommer i tarmvæggen, der bulger udad gennem svage punkter - typisk i venstre side af tyktarmen (kolon sigmoideum). Forekomsten stiger markant med alderen: divertikler er ualmindelige før 40-årsalderen og meget almindelige hos ældre i vestlige lande. De rapporterede andele varierer betydeligt mellem opgørelser og undersøgelsesmetoder [1]. Langt de fleste mennesker med divertikler ved det ikke - tilstanden er asymptomatisk og kaldes divertikulose. Først når et divertikel bliver betændt, taler vi om divertikulitis. Tre stadier - vigtigt at skelne | Stadium | Beskrivelse | Symptomer | Behandling | |---|---|---|---| | Divertikulose | Tilstedeværelse af divertikler uden betændelse | Ingen, eller mild oppustethed | Fiberrig kost | | Symptomatisk ukompliceret divertikelsygdom (SUDD) | Vedvarende mavesymptomer hos en person med divertikler, uden objektive tegn på betændelse. Begrebet er fagligt omdiskuteret, fordi afgrænsningen mod irritabel tyktarm er uskarp | Smerter i venstre nedre kvadrant, ændret afføringsmønster | Kost; medicinsk behandling er ikke standard | | Divertikulitis | Akut betændelse i et eller flere divertikler | Smerte, feber, ømhed, forhøjet CRP | Antibiotika, evt. kirurgi | Hvorfor opstår divertikler? Klassisk teori: lavt fiberindtag → hård afføring → øget intraluminalt tryk → udposning gennem svage punkter, hvor blodkar perforerer muskellaget. Nyere forskning peger desuden på: Genetik: I et svensk tvillingestudie af patienter indlagt med divertikelsygdom blev arveligheden estimeret til 40 % [2]. Ændret tarmflora: der er beskrevet forskelle i bakteriesammensætningen omkring divertikler, men det er en association fra forskning og ikke en påvist årsag hos den enkelte. Bindevævssvækkelse: hyppigere ved Ehlers-Danlos, Marfan. Medicin: NSAID og opioider øger risiko for komplikationer. Symptomer ved divertikelsygdom Ukompliceret divertikulose giver ofte ingen symptomer. Når symptomer optræder: Mavesmerter - typisk i venstre nedre kvadrant, intermitterende, ofte forværret efter måltid og lettet ved afføring. Ændret afføringsmønster - vekslende forstoppelse og diarré. Oppustethed og luftafgang. Blod i afføringen - pludselig, smertefri, rødt blod (divertikelblødning). Alarmsymptomer der kræver akut vurdering: Vedvarende feber over 38,5 °C Kraftige, tiltagende mavesmerter Brædhård bug (peritonitis ved perforation) Stort blodtab fra endetarmen Pludselig stop for luft- og afføringsafgang (mistanke om obstruktion) Udredning Anamnese og klinisk undersøgelse - palpation, rektaleksploration, temperatur. Blodprøver - leukocytter, CRP, hæmoglobin. Koloskopi - udføres ikke i den akutte fase. Efter CT-verificeret ukompliceret divertikulitis behandlet uden operation anbefaler WSES 2020 ikke rutinemæssig tidlig kolonevaluering (svag anbefaling, 2B). Det gælder netop denne afgrænsede gruppe. Efter divertikelabsces behandlet uden operation foreslås tidlig koloskopi 4-6 uger efter episoden (2C), og koloskopi udføres desuden ved diagnostisk usikkerhed eller ved andre kliniske tegn på tarmkræft [7]. CT-abdomen med kontrast - primær billeddannelse ved mistanke om akut divertikulitis. Vurderer komplikationer (abscess, fistel, perforation). Sigmoideoskopi - alternativ ved fokuserede sigmoideale symptomer. Behandling Asymptomatisk divertikulose: Ingen aktiv behandling. En kost med fuldkorn, grøntsager og bælgfrugter kan indgå i generelle kostråd. Det er ikke dokumenteret, at et bestemt dagligt fibermål forebygger komplikationer hos alle med asymptomatisk divertikulose. Tilstrækkelig væske og regelmæssig motion. Symptomatisk uden betændelse (SUDD): SUDD betegner vedvarende mavesymptomer hos en person med kendte divertikler, uden objektive tegn på betændelse. Det er et omdiskuteret begreb: kriterierne er ikke ensartede, og symptombilledet overlapper med irritabel tyktarm. Der findes ikke en fast standardbehandling. Kostomlægning - fibre, reduktion af røde kødprodukter. Mesalazin (orale 5-ASA-depotpræparater) er undersøgt ved vedvarende symptomer. Evidens: studierne er små og modstridende, og en sikker effekt er ikke vist, så mesalazin er ikke standardbehandling ved SUDD. Dansk godkendelsesstatus (uafhængigt af evidensen): mesalazin er godkendt til colitis ulcerosa, og for enkelte præparater Crohns sygdom, men ikke til divertikelsygdom, så brug her ligger uden for den godkendte indikation og besluttes af den behandlende læge. Rifaximin i cykliske kure er undersøgt ved symptomatisk ukompliceret divertikelsygdom med moderat effekt på symptomer. Rifaximin findes i Danmark som Xifaxan filmovertrukne tabletter i to styrker med hver sin godkendte indikation: 550 mg er godkendt til at nedsætte tilbagefald af manifest hepatisk encefalopati hos patienter på 18 år og derover, mens 200 mg er godkendt til behandling af voksne med rejsediarré forårsaget af ikke-invasive tarmpatogener. Produktresuméet for 200 mg angiver desuden, at midlet ikke må bruges ved rejsediarré med feber eller blodig afføring. Indikationerne kan ikke overføres mellem de to styrker. Brug ved symptomatisk divertikelsygdom er derfor off-label, og dosering og varighed fastlægges af den behandlende læge. Effekten på symptomer bygger på en metaanalyse af 4 randomiserede studier (n=1660) af rifaximin kombineret med kostfibre vs. kostfibre alene, med komplet symptomlindring efter 1 år som mål (Bianchi et al.) [4]. Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge. Akut divertikulitis: Ukompliceret (Hinchey 0–Ia): antibiotika er ikke længere standardanbefaling ved milde tilfælde hos immunkompetente patienter - symptomatisk behandling, klar væske, tæt observation [5]. Kompliceret (abscess >4 cm, perforation, peritonitis): IV-antibiotika, drænage eller akut kirurgi. Kirurgi overvejes ved: Recidiverende episoder med betydelig påvirkning af livskvalitet Komplikationer (fistel, striktur, kronisk abscess) Mistanke om malignitet Forebyggelse af recidiv Fiberholdige fødevarer - fuldkorn, grøntsager og bælgfrugter kan indgå som del af en varieret kost; rådet tilpasses symptomer og tolerans. Rygestop - rygning fordobler risikoen for komplikationer. Vægttab ved BMI >30. Rødt kød - et højt indtag er i observationsstudier forbundet med større risiko for divertikulitis, men studierne fastlægger ikke en universel tærskel for den enkelte patient. Undgå NSAID ved tidligere komplikationer. Nødder og kerner er IKKE forbudt - tidligere kostforbud er videnskabeligt forladt [6]. Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder koloskopi og sigmoideoskopi til udredning af divertikelsygdom, opfølgning efter overstået divertikulitis og kræftudelukkelse. Læs også: Divertikulose, Divertikulitis vs. divertikulose, Blod i afføringen, Tarmkræft. Referencer Strate LL, Morris AM. Epidemiology, pathophysiology, and treatment of diverticulitis. Gastroenterology 2019;156(5):1282–98. Granlund J, Svensson T, Olén O, et al. The genetic influence on diverticular disease - a twin study. Aliment Pharmacol Ther 2012;35(9):1103–7. Stollman N, Smalley W, Hirano I. AGA institute guideline on the management of acute diverticulitis. Gastroenterology 2015;149(7):1944–9. Bianchi M, Festa V, Moretti A, et al. Meta-analysis: long-term therapy with rifaximin in the management of uncomplicated diverticular disease. Aliment Pharmacol Ther 2011;33(8):902–10. Daniels L, Ünlü Ç, de Korte N, et al. Randomized clinical trial of observational versus antibiotic treatment for a first episode of CT-proven uncomplicated acute diverticulitis. Br J Surg 2017;104(1):52–61. Strate LL, Liu YL, Syngal S, Aldoori WH, Giovannucci EL. Nut, corn, and popcorn consumption and the incidence of diverticular disease. JAMA 2008;300(8):907–14. Sartelli M, Weber DG, Kluger Y, et al. 2020 update of the WSES guidelines for the management of acute colonic diverticulitis in the emergency setting. World J Emerg Surg 2020;15:32. DOI: 10.1186/s13017-020-00313-4. PubMed ### Divertikulitis vs. divertikulose URL: https://kirurgen.dk/blog/divertikulitis Content from /blog/divertikulitis/ Divertikulitis vs. divertikulose: Hvad er forskellen, og hvornår er det farligt? Mange forveksler divertikulose og divertikulitis – men forskellen er afgørende. Det første er en hyppig, oftest harmløs tilstand. Det andet er en akut betændelse, der kan kræve hospitalsindlæggelse eller operation. Divertikulose: Små udposninger i tyktarmen Divertikler er små udposninger (typisk 5–10 mm) i tarmvæggen, som dannes på svage punkter hvor blodkar trænger igennem muskellaget. De ses fortrinsvis i sigmoideum (S-formet del af tyktarmen). Forekomsten stiger tydeligt med alderen. Divertikler er usædvanlige før 40-årsalderen og bliver almindelige hos ældre; amerikanske opgørelser beskriver, at over halvdelen af personer over 60 år har divertikler [1]. Tallene stammer fra amerikanske undersøgelser og er ikke danske tal. De fleste opdages tilfældigt ved koloskopi eller CT. Risikofaktorer omfatter: Lavt fiberindtag og vestlig kost [2] Overvægt og fysisk inaktivitet [3] Rygning og NSAID-brug [4] Genetisk disposition. I et svensk tvillingestudie forklarede arvelige faktorer omkring 40 % af variationen i risiko på befolkningsniveau, ikke hos den enkelte [5] Læs også vores artikel om divertikulose. Divertikulitis: Når en udposning bliver betændt Ældre angivelser af en livstidsrisiko på 10–25 % efter påvist divertikulose vurderes i dag som for høje. I et retrospektivt amerikansk VA-studie af patienter med tilfældigt påvist divertikulose udviklede 4,3 % divertikulitis over gennemsnitligt 11 års opfølgning efter en bred definition, mens 1 % opfyldte en streng definition med billeddiagnostisk eller operativ bekræftelse [6]. Resultaterne kan ikke uden videre overføres til alle patientgrupper. Divertikulitis er akut inflammation eller mikroperforation af en divertikel og inddeles i: Ukompliceret divertikulitis (langt de fleste tilfælde): Lokal betændelse uden absces, perforation eller fistel Kompliceret divertikulitis (i opgørelser omkring 20 % af tilfældene): Absces, fri perforation, obstruktion eller fistel Symptomer Vedvarende smerter i venstre nedre del af maven ("venstresidig appendicitis") Feber og forhøjet CRP Ændret afføringsmønster (forstoppelse eller diarré) Kvalme, oppustethed Ved komplikationer: kraftig smerte, peritonitis-tegn, urinvejssymptomer (fistel til blæren) Diagnosen bekræftes med CT-scanning af abdomen, som også klassificerer sværhedsgraden efter Hinchey-klassifikationen (oprindeligt beskrevet af Hinchey et al. [7], nu anvendt i CT-baseret form ifølge internationale kirurgiske retningslinjer [11]). Behandling af ukompliceret divertikulitis Tidligere blev næsten alle behandlet med antibiotika og indlæggelse. Moderne danske og europæiske retningslinjer anbefaler nu: Ambulant behandling uden antibiotika hos udvalgte patienter (immunkompetente, uden komplikationer, CRP <140, ingen feber) [8] Hvile, klar væske gradvist op til normal kost Smertestillende (paracetamol; undgå NSAID) Det skelsættende AVOD-studie (Sverige) og det hollandske DIABOLO-studie har dokumenteret at antibiotika ikke fremskynder heling eller reducerer komplikationer ved ukompliceret divertikulitis [9,10]. Behandling af kompliceret divertikulitis Mindre absces: Antibiotika alene er ofte tilstrækkeligt Større absces: Perkutan drænage kombineret med antibiotika, hvis drænage er teknisk muligt; ellers antibiotika alene i første omgang, hvis tilstanden tillader det WSES bruger 4 cm som grænse i sin CT-klassifikation, men størrelsen er ikke en isoleret behandlingsregel. Valget afhænger også af, hvor abscessen sidder, om den kan nås med drænage, og hvor påvirket patienten er. Beslutningen træffes af den behandlende kirurgiske afdeling [11] Perforeret divertikulitis med diffus bughindebetændelse: Ved perforeret divertikulitis med diffus bughindebetændelse afhænger operationsmetoden af kredsløbsstabilitet, komorbiditet og de operative fund. WSES anbefaler Hartmanns operation til kritisk syge og udvalgte patienter med betydelig komorbiditet. Hos klinisk stabile patienter uden væsentlig komorbiditet kan primær resektion med anastomose, med eller uden aflastende stomi, overvejes. Den konkrete metode besluttes i det akutte kirurgiske forløb [11] Fri luft uden diffus peritonitis: Fri luft på CT uden diffus intraabdominal væske eller bughindebetændelse betyder ikke automatisk samme behandling. Hos nøje udvalgte, klinisk stabile patienter kan non-operativ behandling med tæt monitorering være mulig [11] Recidiverende eller komplicerede tilfælde: Planlagt elektiv sigmoideumresektion overvejes – men IKKE rutinemæssigt efter 2 attakker som tidligere; beslutningen er individuel [11, 12] Forebyggelse Fibre i kosten: I EPIC-Oxford-kohorten med 47.033 britiske voksne og gennemsnitligt 11,6 års opfølgning havde deltagerne i den højeste femtedel af fiberindtag færre indlæggelser eller dødsfald af divertikelsygdom end dem i den laveste femtedel [13]. Det er en observeret sammenhæng i en kohorte af sundhedsbevidste deltagere, ikke et bevis for at fibre forebygger sygdommen, og der angives ikke en gramgrænse her. Hvor meget fiber der passer til dig, afhænger af dine symptomer og din øvrige behandling Fysisk aktivitet og normal vægt Undgå rygning og hyppig NSAID-brug Tidligere anbefalede man at undgå nødder, kerner og popcorn – dette er nu modbevist og frarådes ikke længere [14] Hvornår skal du kontakte læge? Søg læge ved: Vedvarende smerter i venstre nedre mave i mere end 24 timer Feber sammen med mavesmerter Kraftig blødning fra endetarmen Tegn på peritonitis (hård mave, kraftig smerte, almenpåvirkning) → ring 112 Referencer Peery AF, et al. Burden and cost of gastrointestinal, liver, and pancreatic diseases in the United States. Gastroenterology 2019;156(1):254–72. Aune D, et al. Dietary fibre intake and the risk of diverticular disease: a systematic review and meta-analysis. Eur J Nutr 2020;59(2):421–32. Strate LL, et al. Obesity increases the risks of diverticulitis and diverticular bleeding. Gastroenterology 2009;136(1):115–22. Humes DJ, et al. Smoking and the risk of diverticular disease. Aliment Pharmacol Ther 2011;34(8):988–94. Granlund J, et al. The genetic influence on diverticular disease – a twin study. Aliment Pharmacol Ther 2012;35(9):1103–7. Shahedi K, et al. Long-term risk of acute diverticulitis among patients with incidental diverticulosis. Clin Gastroenterol Hepatol 2013;11(12):1609–13. Hinchey EJ, et al. Treatment of perforated diverticular disease of the colon. Adv Surg 1978;12:85–109. Schultz JK, et al. European Society of Coloproctology: guidelines for the management of diverticular disease of the colon. Colorectal Dis 2020;22(Suppl 2):5–28. Chabok A, et al. Randomized clinical trial of antibiotics in acute uncomplicated diverticulitis (AVOD). Br J Surg 2012;99(4):532–9. Daniels L, et al. Randomized clinical trial of observational versus antibiotic treatment for a first episode of CT-proven uncomplicated acute diverticulitis (DIABOLO). Br J Surg 2017;104(1):52–61. Sartelli M, et al. 2020 update of the WSES guidelines for the management of acute colonic diverticulitis in the emergency setting. World J Emerg Surg 2020;15:32. Hall J, et al. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Treatment of Left-Sided Colonic Diverticulitis. Dis Colon Rectum 2020;63(6):728–47. Crowe FL, et al. Diet and risk of diverticular disease in Oxford cohort of EPIC. BMJ 2011;343:d4131. Strate LL, et al. Nut, corn, and popcorn consumption and the incidence of diverticular disease. JAMA 2008;300(8):907–14. Læs også Divertikler i tarmen – samlet oversigt ### Divertikulose URL: https://kirurgen.dk/blog/divertikulose Content from /blog/divertikulosis-colon-divertikler/ Divertikler i tarmen: Fra harmløse udposninger til smertefuld betændelse Oplever du tilbagevendende mavesmerter, eller er du bekymret for dine tarme? Divertikler (udposninger på tyktarmen) er en meget almindelig tilstand, især med alderen. Selvom mange lever med dem uden problemer, kan de udvikle sig til en smertefuld og potentielt alvorlig betændelsestilstand. I dette indlæg ser vi nærmere på forskellen mellem divertikulose og divertikulit, og hvorfor en grundig tarmundersøgelse er afgørende for den rette diagnose. Hvad er divertikulose og divertikulit? Det er vigtigt at kende forskel på de to begreber, da de kræver forskellig håndtering: Divertikulose: Tilstedeværelsen af små udposninger (divertikler) på tyktarmens væg. Det er i sig selv ikke en sygdom og giver ofte ingen symptomer. Divertikulit: En tilstand, hvor der opstår betændelse eller infektion i en eller flere af disse udposninger. Dette kræver ofte medicinsk behandling. Symptomer du ikke bør ignorere Mange opdager først deres divertikler, når de bliver betændte. Typiske tegn på divertikulit inkluderer: Kraftige mavesmerter (oftest i nederste venstre side). Ændret afføringsmønster ( forstoppelse eller diarré). Feber og kulderystelser. Kvalme og opkastning. Hvorfor er en tarmundersøgelse nødvendig? Når man oplever vedvarende mavesmerter eller ændrede afføringsvaner, er det afgørende at få foretaget en professionel vurdering. Symptomerne på divertikulit kan nemlig minde om andre tilstande, herunder irritabel tyktarm eller i værre fald tarmkræft. Koloskopi: undersøgelse af tyktarmens slimhinde En koloskopi er den mest anvendte undersøgelse af tyktarmen. Her føres en tynd, bøjelig slange med et kamera ind i tyktarmen. Diagnose: Lægen kan visuelt bekræfte tilstedeværelsen af divertikler. Afklaring: Undersøgelsen bruges til at se efter polypper eller kræft som forklaring på symptomerne. Præcision: Hvis der er tegn på kronisk irritation, kan lægen tage vævsprøver (biopsier). Bemærk: Under et akut anfald af divertikulitis laver man ikke koloskopi, fordi risikoen for komplikationer er øget. Kendte divertikler uden symptomer er i sig selv ikke grund til koloskopi. Om der er behov for en kikkertundersøgelse efter et overstået anfald, afhænger af forløbet, se artiklen om divertikler. Hvordan behandles det? Behandlingen afhænger af sværhedsgraden: Mild divertikulit: Kan ofte klares med let kost og hvile. Moderat til svær divertikulit: Kan kræve antibiotika eller indlæggelse. Forebyggelse: Fiberrig kost, tilstrækkeligt væskeindtag og motion er generelle råd om tarmsundhed. AGA anbefaler fiberrig kost til patienter med tidligere divertikulitis, men som en betinget anbefaling baseret på meget lav evidenskvalitet, og retningslinjen anfører selv, at ingen studier har undersøgt, om fiber nedsætter risikoen for nye anfald. Det er derfor ikke dokumenteret, at kost, væske eller motion forebygger nye udbrud. Opsamling Divertikler er almindelige, og de fleste giver aldrig symptomer. Har du vedvarende mavesmerter, ændret afføringsmønster eller blod i afføringen, bør du kontakte din læge. Om der er brug for en koloskopi, afgøres ud fra dine symptomer og din alder, ikke af divertiklerne i sig selv. Referencer (PubMed-baseret format) Phan HS, Strate LL. Management of Colonic Diverticular Disease in the Older Adult. Curr Gastroenterol Rep. 2025;27(1):42. PMID: 40542969 Peery AF, Shaukat A, Strate LL. AGA Clinical Practice Update on Medical Management of Colonic Diverticulitis: Expert Review. Gastroenterology. 2021;160(3):906-911.e1. doi:10.1053/j.gastro.2020.09.059. \[PMID: 33279517\] Ritieni C, Sbarigia C, Scalamonti S, Annibale B. Symptomatic uncomplicated diverticular disease: a critical appraisal. Expert Rev Gastroenterol Hepatol. 2024;18(7):315-323. PMID: 39093005 Tursi A, Scarpignato C, Strate LL, et al. Colonic diverticular disease. Nature Reviews Disease Primers. 2020;6(1):20. doi:10.1038/s41572-020-0153-5. \[PMID: 32218442\] Læs også Divertikler i tarmen – samlet oversigt ### Eosinofil øsofagitis (EoE) URL: https://kirurgen.dk/blog/eosinofil-oesofagitis Content from /blog/eosinofil-oesofagitis/ Eosinofil øsofagitis (EoE): Den allergiske spiserørsbetændelse Eosinofil øsofagitis (EoE) er en kronisk, immunmedieret betændelsessygdom i spiserøret, hvor allergi-inflammationsceller (eosinofile granulocytter) ophobes i slimhinden. EoE er en vigtig årsag til kronisk synkebesvær og skal skelnes fra GERD-reflux. Forekomsten er steget markant de seneste 20 år og estimeres i dag til cirka 0,5-1 tilfælde pr. 1.000 personer i Vesten [1]. Tilstanden rammer hyppigst mænd i 20'erne-40'erne med samtidig astma, eksem eller pollenallergi. Symptomer EoE er en kronisk tilstand, og symptomerne udvikler sig ofte over år. Forløbet varierer fra person til person. I et retrospektivt kohortestudie steg forekomsten af forsnævring med længden af den diagnostiske forsinkelse (Schoepfer AM et al., Gastroenterology 2013;145(6):1230-6): Synkebesvær (dysfagi) - særligt for fast føde Madbolusobstruktion - mad sætter sig fast i spiserøret (klassisk akut præsentation hos unge mænd) Brystsmerter - kan minde om hjertesmerter Halsbrand - ofte PPI-refraktær Opkastning, regurgitation Madanervelse - patienter tilpasser sig: spiser langsomt, tygger meget, drikker meget vand til måltider Hos børn: trivselsproblemer, opkastning, fødeaversion. Hvorfor opstår EoE? EoE er en type 2-immunreaktion mod fødeantigener (mælk, hvede, æg, soja, nødder, fisk) eller aeroallergener. Genetiske faktorer (TSLP, CAPN14, CCL26) disponerer. Den eosinofile inflammation fører til: Akut fase: ødem, slimhindefurer (longitudinale linjer), hvide eksudater Kronisk fase: trakeal-ringe ("feline esophagus"), strikturer, fibrose Diagnose EoE diagnosticeres ud fra tre samtidige kriterier [2]: Symptomer på øsofageal dysfunktion Mindst 15 eosinofile granulocytter per high-power field i biopsi fra spiserøret (svarer omtrent til 60 eosinofile per mm², afhængigt af mikroskopets synsfelt) Vurdering og udelukkelse af andre årsager til eosinofili i spiserøret Alle tre kriterier skal være opfyldt. Celletallet alene er ikke en diagnose, og biopsisvaret tolkes af lægen sammen med symptomer og de øvrige fund. Det tidligere krav om manglende PPI-respons indgår ikke længere som diagnosekriterium. PPI-responsiv eosinofili betragtes i dag som EoE, og PPI er en behandlingsmulighed, ikke en test [4]. Gastroskopi med målrettede biopsier er obligatorisk. Den anbefalede protokol er seks biopsier fordelt på mindst to niveauer i øsofagus, typisk proximalt og distalt, fordi inflammationen er pletvis [4]. En relativt normal endoskopisk slimhinde udelukker ikke EoE. En del patienter har et næsten normalt endoskopisk billede, og diagnosen stilles på biopsierne - ikke på, hvordan slimhinden ser ud. Pause med PPI, eliminationsdiæt eller ordineret nasal eller inhaleret steroid før den diagnostiske gastroskopi kan påvirke biopsisvaret. Det må kun ske efter aftale med den behandlende læge - stop aldrig ordineret medicin på egen hånd. Typiske endoskopiske fund: Trakeal-ringede ridges Longitudinale furer Hvide eksudater (eosinofile mikroabscesser) Strikturer "Krepepapir"-slimhinde Differentialdiagnoser | Tilstand | Skelnen | |---|---| | GERD-reflux | Reagerer på PPI; eosinofili oftest distalt | | PPI-responsiv øsofageal eosinofili | EoE der responderer på PPI (i dag betragtet som undergruppe af EoE) | | Akalasi | Manometri abnorm; dysfagi for både væske og fast | | Kandidaøsofagitis | Hvide plaques, oftest immunsupprimerede | | Crohn med øsofageal involvering | Sjælden; biopsi viser granulomer | Behandling - 3 D'er 1. Drugs (medicin): Der er ikke ét fast førstevalg. PPI, synkesteroid (fluticason fra inhalator eller budesonid smeltetablet) og struktureret eliminationsdiæt er alle mulige førstelinjebehandlinger, og valget træffes sammen med patienten ud fra sværhedsgrad, alder, komorbiditet og hvad der er praktisk muligt at gennemføre [4]. Dupilumab (IL-4/IL-13-blokker) er en mulighed ved utilstrækkelig effekt af de øvrige. 2. Diet (kost): Empirisk eliminationsdiæt i forskellige varianter, fra mælkefri diæt til bredere 4- eller 6-fødevareeliminering. Jo bredere diæt, desto større chance for remission, men desto sværere at leve med. Genintroduktion af én fødevare ad gangen med kontrol-gastroskopi og biopsi undervejs. Diæt bør planlægges sammen med en klinisk diætist. 3. Dilation: Endoskopisk dilatation ved symptomatiske strikturer lindrer synkebesværet. Dilatation behandler forsnævringen, ikke den underliggende inflammation, og skal derfor altid kombineres med medicinsk eller diætetisk behandling. Opfølgning Kontrol-gastroskopi med biopsi 8-12 uger efter behandlingsstart. Respons kan ikke vurderes sikkert ud fra symptomerne alene - inflammationen kan fortsætte, selv om synkningen føles bedre, og derfor indgår endoskopi og biopsi i vurderingen [4]. EoE er en kronisk sygdom. Når remission er opnået, er vedligeholdelsesbehandling og planlagt opfølgning oftest relevant, fordi symptomer og inflammation vender tilbage, når behandlingen stoppes [4]. Hvad der vedligeholdes med, og hvor længe, aftales individuelt. Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder kronisk synkebesvær, halsbrand og madbolusobstruktion med oral eller nasal gastroskopi og rutinemæssige biopsier fra proximal og distal øsofagus ved klinisk mistanke om EoE. Læs også: Synkebesvær, GERD-reflux, Mavesår, Nasal vs. oral gastroskopi. Referencer Dellon ES, Hirano I. Epidemiology and natural history of eosinophilic esophagitis. Gastroenterology 2018;154(2):319–32. Lucendo AJ, Molina-Infante J, Arias Á, et al. Guidelines on eosinophilic esophagitis: evidence-based statements and recommendations for diagnosis and management. United European Gastroenterol J 2017;5(3):335–58. Laserna-Mendieta EJ, Casabona S, Savarino E, et al. Efficacy of therapy for eosinophilic esophagitis in real-world practice. Clin Gastroenterol Hepatol 2020;18(13):2903–11. Dellon ES, et al. ACG Clinical Guideline: Diagnosis and Management of Eosinophilic Esophagitis. Am J Gastroenterol 2025. ### Er åreknuder farlige? Det korte svar URL: https://kirurgen.dk/blog/er-aareknuder-farlige Content from /blog/er-aareknuder-farlige/ Er åreknuder farlige? Det korte svar – og hvornår du skal være opmærksom "Er åreknuder farlige?" er et af de hyppigste spørgsmål, vi møder i klinikken. Det korte svar: åreknuder er normalt ikke livstruende, men de er udtryk for en kronisk venesygdom, hvor tilstanden hos nogle forværres over tid. Ubehandlet kan den give hudforandringer, sår og i nogle tilfælde blødning eller blodpropper, men forløbet varierer fra person til person. Her er hvad du bør vide – og hvornår du skal reagere. Det korte svar Åreknuder (varicer) er udtryk for kronisk venøs insufficiens – veneklapperne lukker dårligt, blodet løber baglæns og presser venen ud af form. I sig selv er det ikke en akut tilstand, og de fleste lever med åreknuder uden alvorlige konsekvenser. Men ubehandlet udvikler tilstanden sig hos en stor del af patienterne, og den kan over år give: Kroniske hudforandringer (pigmentering, venøst eksem) Venøse bensår (ulcus cruris venosum) Overfladiske blodpropper (tromboflebit) Blødning fra en sprængt åreknude Når åreknuder bliver behandlingskrævende Internationale retningslinjer (SVS/AVF/AVLS 2022) anbefaler behandling ved [1]: C2 med symptomer: synlige åreknuder + tunge ben, hævelse, kramper eller kløe C3: hævelse omkring anklen C4: hudforandringer (pigmentering, eksem, lipodermatosklerose) C5–C6: helede eller aktive venøse bensår Med andre ord: så snart der er symptomer eller hudforandringer, bør du vurderes med duplex-ultralyd. Om der skal behandles, afhænger af fundene og dine gener. Behandling lindrer symptomer og kan hele sår hurtigere, men det er ikke dokumenteret, at den forebygger forværring hos alle. De reelle risici ved ubehandlede åreknuder 1. Venøse bensår I britiske befolkningsopgørelser ses aktive (åbne) bensår uanset årsag hos omkring 1,5-3 ud af 1.000 personer, stigende til cirka 20 ud af 1.000 blandt personer over 80 år [2]. Tallene dækker alle aktive bensår, ikke kun sår med venøs årsag. Sårene heler langsomt, recidiverer hyppigt og koster i Danmark hundreder af millioner i sundhedsudgifter. Behandling af dokumenteret refluks, for eksempel med endovenøs laser (EVLT), indgår i forebyggelsen hos relevante patienter, men det er ikke en garanti mod sår [3]. 2. Overfladisk tromboflebit En øm, rød, hård vene kan være en årebetændelse (tromboflebit), altså en blodprop i en overfladisk vene. Den er ofte godartet, men i opgørelser af patienter, der blev udredt for årebetændelse, havde en del samtidig en dyb venetrombose ved diagnosen [4]. Derfor bliver benet ofte skannet. 3. Blødning Sprængte åreknuder kan bløde kraftigt, fordi venetrykket er højt. Det stopper med kompression og elevation, men er en akut situation, der kræver lægekontakt. 4. Forværring over tid I Edinburgh Vein Study viste 57,8 % af 334 deltagere med truncale åreknuder eller allerede eksisterende kronisk venøs insufficiens progression over gennemsnitligt 13,4 år. Det blev i studiet udtrykt som 4,3 % årligt. Blandt 270 deltagere, der havde åreknuder uden kronisk venøs insufficiens ved begyndelsen, udviklede 31,9 % kronisk venøs insufficiens under opfølgningen. Tallene kan ikke anvendes som en fast årlig individuel risiko for alle med CEAP C2 [5]. Tallene beskriver en gruppe over tid og kan ikke forudsige forløbet hos den enkelte. Behandling kan lindre gener, men observationsdata som disse viser ikke, at behandling stopper progression. Hvornår er det IKKE farligt? Karsprængninger (teleangiektasier) uden andre symptomer Små åreknuder uden gener eller hudforandringer Graviditetsåreknuder, der svinder efter fødslen (læs åreknuder under graviditet) Disse tilfælde kan observeres og evt. behandles kosmetisk med skleroterapi. Røde flag – søg læge straks Ring til akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller mød op i akutmodtagelsen ved: Pludselig, kraftig hævelse i ét ben med smerter (mistanke om DVT) Akut åndenød eller brystsmerter (mulig lungeemboli – ring 112) Kraftig blødning fra en åreknude, der ikke stopper med kompression Et åbent sår på benet, der ikke vil hele Rød, varm, øm og hård vene med almen sygdomsfølelse Hvad skal du gøre nu? Hvis du har synlige åreknuder med symptomer, hudforandringer eller hævelse, bør du udredes med duplex-ultralyd. Undersøgelsen er ikke-invasiv, tager kort tid og viser, om der er bagvedliggende refluks, der bør vurderes med henblik på behandling. På Kirurgen.dk udreder vi og behandler efter lægehenvisning med endovenøs laser (EVLT). Læs også behandling af åreknuder og pris. Referencer Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Nelson EA, Adderley U. Venous leg ulcers. BMJ Clin Evid 2016;2016:1902. Gohel MS, et al. A randomized trial of early endovenous ablation in venous ulceration (EVRA). N Engl J Med 2018;378(22):2105–14. Decousus H, et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Ann Intern Med 2010;152(4):218–24. Lee AJ, et al. Progression of varicose veins and chronic venous insufficiency in the general population in the Edinburgh Vein Study. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2015;3(1):18–26. PMID: 26993676 ### Fedtknude (lipom): Er det farligt, og skal den fjernes? URL: https://kirurgen.dk/blog/fedtknude Content from /blog/fedtknude/ Hvad er en fedtknude (lipom)? En fedtknude, i fagsprog kaldet et lipom, er en af de hyppigste godartede knuder, der opstår i kroppens bløde væv. Den består af en samling af modne fedtceller, ofte omgivet af en tynd bindevævskapsel. Lipomer opstår typisk i underhuden og kan findes overalt på kroppen, men ses oftest på overkroppen (trunkus), nakken, skuldrene og armene. Typiske Kendetegn Lipomer har en række kendetegn, som din læge vil lægge vægt på ved en klinisk undersøgelse. Ingen af dem står alene, men samlet giver de et godt billede: Blød og elastisk: Knuden føles ofte blød eller gummiagtig at røre ved. Frit forskydelig: Du kan typisk skubbe let til knuden under huden. Den sidder som regel ikke fast i det dybere væv. Uøm: Selve knuden gør normalt ikke ondt. Langsom vækst: Den vokser typisk langsomt over måneder eller år. Har knuden disse træk, taler det for et lipom. Men diagnosen stilles af en læge ud fra en samlet vurdering, ikke ud fra et enkelt kendetegn. Hvorfor opstår lipomer? Årsagen til, at nogle mennesker udvikler lipomer, er ikke fuldt afklaret. Det er ikke korrekt at sige, at lipomer opstår, fordi man er overvægtig eller lever usundt. Nogle opgørelser peger på, at lipomer forekommer noget hyppigere hos personer med overvægt, men det er en statistisk sammenhæng og ikke bevis for, at kost eller livsstil forårsager knuderne. Et lipom forsvinder heller ikke ved vægttab, sådan som almindeligt fedtvæv kan gøre. I nogle tilfælde kan der være en arvelig komponent. En del af de personer, der får et lipom, udvikler flere knuder over tid, og der findes sjældne arvelige tilstande, hvor man danner talrige lipomer. Hvornår bør du søge læge? (Faresignaler) Langt de fleste lipomer er harmløse og kræver ingen handling. Det er dog vigtigt at søge læge, hvis du finder en ny knude, eller hvis en eksisterende knude ændrer sig. Det er ikke ét enkelt fund, der afgør, om en knude skal undersøges nærmere. Din læge vil se på en kombination af faktorer: Størrelse: Store knuder vejer tungere i vurderingen end små. Dybde: Knuder, der ligger dybt under huden eller i muskulaturen, kræver mere opmærksomhed end knuder, der ligger lige under huden. Vækst: Hurtig eller nyopstået vækst er et advarselstegn. Smerte: Ny smerte eller ømhed, eventuelt fordi knuden trykker på en nerve. Konsistens: En fast, uforskydelig eller knudret knude vejer tungere end en blød og bevægelig knude. Størrelse på 5 cm eller mere, dyb placering under fascien, fiksering til underlaget og hurtig vækst omtales i de internationale retningslinjer for bløddelstumorer (ESMO-EURACAN-GENTURIS, 2021) og i en gennemgang i American Family Physician (Achar et al., 2022) som risikotræk. De er ikke i sig selv en kræftdiagnose, men de øger behovet for lægelig vurdering, billeddiagnostik eller henvisning. Din læge foretager en klinisk undersøgelse. Om der er behov for ultralydsscanning, MR-scanning eller henvisning, afhænger af fundene, af hvor sikker den kliniske vurdering er, og af lokal praksis. Der findes ikke én undersøgelse, der bruges til alle knuder. Behandling og håndtering Da langt de fleste lipomer er godartede, er observation en almindelig anbefaling, så længe knuden ikke giver gener og der ikke er tegn, der taler imod et typisk lipom. Behandling kan komme på tale, hvis: Knuden er smertefuld eller generer funktionen af omkringliggende væv. Knuden udgør en kosmetisk gene for patienten. Der er usikkerhed om diagnosen, for eksempel fordi knuden ikke opfører sig som et typisk lipom. Kirurgisk Fjernelse Udvalgte overfladiske lipomer kan efter en individuel vurdering fjernes som en mindre operation i lokalbedøvelse hos Kirurgen. Hvor meget væv der fjernes, afhænger af knudens placering og udseende. Om det fjernede væv skal sendes til mikroskopisk undersøgelse, afgøres ud fra fundene, graden af diagnostisk usikkerhed og gældende procedure. OBS ved kosmetiske gener: Praksis for henvisning til kirurgisk fjernelse af små, kosmetisk generende lipomer uden fysiske symptomer varierer mellem offentlige hospitaler, og mange steder prioriteres knuder med symptomer eller usikker diagnose højere. Muligheden for henvisning i det offentlige system afhænger af en konkret lægefaglig vurdering. Nogle patienter vælger derfor at blive behandlet hos en privatpraktiserende kirurg eller hudlæge. Kilder Gronchi A, et al. Soft tissue and visceral sarcomas: ESMO-EURACAN-GENTURIS Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2021;32(11):1348-1365. PubMed DOI Achar S, et al. Soft Tissue Masses: Evaluation and Treatment. Am Fam Physician. 2022;105(6):602-612. PubMed Supplerende kilde: Charifa A, Azmat CE, Badri T. Lipoma Pathology. StatPearls, opdateret 2023. Læs kildeteksten om lipom i StatPearls hos NCBI Bookshelf ### Fordøjelsen og fordøjelseskanalen URL: https://kirurgen.dk/blog/fordoejelsen Content from /blog/fordoejelsen/ Fordøjelsen: Sådan virker mave-tarmkanalen - fra mund til endetarm Fordøjelsen er den proces, hvor kroppen nedbryder mad og drikke til mindre molekyler, der kan optages i blodet og bruges som energi, byggesten eller signalstoffer. Fordøjelseskanalen (gastrointestinalkanalen) er cirka 8-9 meter lang fra mund til endetarm og huser et meget stort antal bakterier - vores tarmflora, hvis sammensætning varierer betydeligt fra person til person. Hvor lang tid maden er om at passere kanalen, varierer betydeligt fra person til person og hænger sammen med både kostmønster og tarmflorasammensætning [1]. Fordøjelseskanalens fem hovedafsnit | Afsnit | Omtrentlig længde | Hovedfunktion | |---|---|---| | Mund og spiserør | ca. 25 cm | Tygning, spytamylase, transport | | Mavesæk | ca. 25 cm (rummer typisk 1-4 L) | Syre, pepsin, mekanisk nedbrydning, opbevaring | | Tyndtarm (duodenum, jejunum, ileum) | ca. 6-7 m | Hovedsted for fordøjelse og næringsoptag | | Tyktarm (kolon) | ca. 1,5 m | Vandresorption, elektrolytbalance, bakteriel fermentering | | Endetarm og analkanal | ca. 15-20 cm | Opbevaring og tømning af afføring | Længdemålene er gennemsnitsværdier fra anatomiske studier og varierer fra person til person. De 4 faser af fordøjelsen 1. Mundhulen - start på fordøjelsen: Tygning øger overfladearealet, så fordøjelsesenzymer lettere kan arbejde. Spytamylase påbegynder stivelsesnedbrydning. Lipase fra tungen bidrager til fedtnedbrydning, særligt hos spædbørn. Spyt indeholder også lysozym (antibakterielt) og immunoglobulin A. 2. Mavesækken - syremiljø og opbevaring: Producerer saltsyre i mængder, der varierer med måltidets størrelse og sammensætning, hvilket skaber et stærkt surt miljø i mavesækken. Pepsin nedbryder proteiner. Intrinsic factor er nødvendigt for B12-optag i ileum. Mavesækken tømmer sig typisk i løbet af nogle timer afhængigt af måltidets sammensætning (fedt forsinker tømningen). 3. Tyndtarmen - hovedscenen: Duodenum modtager galdesyrer fra galdeblæren og enzymer fra bugspytkirtlen. Jejunum og ileum står for hovedparten af næringsoptaget via et overfladeareal, der er kraftigt forstørret af tarmens villi og mikrovilli. Galdesyrer emulgerer fedt; lipase, amylase, proteaser færdiggør nedbrydningen. B12 og galdesalte resorberes overvejende i den terminale ileum. 4. Tyktarmen - vand og bakterier: Optager størstedelen af det resterende vand fra tarmindholdet. Tarmfloraen fermenterer ufordøjede fibre til kortkædede fedtsyrer (butyrat, propionat, acetat), som blandt andet bruges som energikilde af kolonceller. Tarmfloraens sammensætning varierer langs tyktarmen og fra person til person, uden at den kan opdeles i faste, adskilte bakteriegrupper med hver sin funktion. Bakterier i tyktarmen bidrager til dannelsen af visse vitaminer, herunder K-vitamin og biotin. Afføringen ændrer konsistens på vejen gennem tyktarmen, fra mere flydende nær cøkum til mere fast nær endetarmen. Vigtige hjælpeorganer | Organ | Bidrag | |---|---| | Lever | Producerer galde, omsætter stoffer fra blodet, der kommer fra tarmen (portåren) | | Galdeblære | Lagrer og koncentrerer galde | | Bugspytkirtel | Producerer fordøjelsesenzymer + bikarbonat + insulin/glukagon | Tarm-hjerne-aksen Tarmen indeholder et stort antal nerveceller, organiseret i det såkaldte "enteriske nervesystem". Dette system omtales undertiden populært som "den anden hjerne" - en metafor for, at tarmen kan regulere en del af sin egen funktion uafhængigt af hjernen, ikke en bogstavelig beskrivelse af et selvstændigt hjerneorgan. Tarmen indeholder desuden celler, der producerer serotonin, og forskning peger på et samspil mellem tarm og hjerne (tarm-hjerne-aksen), som kan være med til at forklare, hvorfor stress kan påvirke symptomer som IBS, oppustethed eller diarré. Sammenhængen mellem tarmflora og psykisk helbred er et aktivt forskningsområde, og fund om association skal ikke tolkes som bevist årsagssammenhæng [2]. Hvad kan gå galt? | Niveau | Eksempler på sygdom | |---|---| | Spiserør | GERD-reflux, eosinofil øsofagitis, synkebesvær | | Mavesæk | Mavesår, Helicobacter pylori, ventrikelcancer | | Tyndtarm | Cøliaki, SIBO, Crohn, galdesyremalabsorption | | Tyktarm | IBD, IBS, tarmpolypper, tarmkræft, divertikler | | Endetarm/anus | Hæmorider, analfissur, analfistel | Hvordan holder du fordøjelsen sund? Fiberindtag i tråd med de generelle kostråd (fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter) Rigeligt væskeindtag tilpasset behov og aktivitetsniveau Regelmæssig fysisk aktivitet - kan understøtte tarmmotiliteten Begræns rødt og forarbejdet kød (WHO-anbefaling) Probiotika kan overvejes i visse situationer, for eksempel efter antibiotikabehandling, men er ikke en generel standardbehandling ved IBS Stresshåndtering - meditation, søvn, regelmæssighed Undgå rygning og overdreven alkohol Behandling og udredning på Kirurgen.dk Vi udreder hele fordøjelseskanalen med oral og nasal gastroskopi, koloskopi og sigmoideoskopi. Læs også: Mavesår, Oppustet mave, IBD-oversigt, Irritabel tarm. Referencer Asnicar F, Leeming ER, Dimidi E, et al. Blue poo: impact of gut transit time on the gut microbiome using a novel marker. Gut 2021;70(9):1665–74. DOI: 10.1136/gutjnl-2020-323877. PubMed Interventionsstudie, der måler tarmens passagetid med en blå farvemarkør og kobler passagetiden til tarmflorasammensætning og kost. Mayer EA, Tillisch K, Gupta A. Gut/brain axis and the microbiota. J Clin Invest 2015;125(3):926–38. PubMed ### Galdesyremalabsorption (BAM) URL: https://kirurgen.dk/blog/galdesyremalabsorption Content from /blog/galdesyremalabsorption/ Galdesyremalabsorption (BAM): Den oversete årsag til kronisk diarré Galdesyremalabsorption (engelsk: Bile Acid Malabsorption, BAM) er en hyppig, men ofte overset årsag til kronisk diarré. Tilstanden findes hos en betydelig andel af de patienter, der ellers får diagnosen "diarré-domineret irritabel tarm" (IBS-D); andelen varierer mellem opgørelser og afhænger af, hvilken test der bruges [1]. BAM skyldes, at galdesyrer fra galdeblæren ikke reabsorberes korrekt i den distale del af tyndtarmen (ileum) og i stedet strømmer ind i tyktarmen, hvor de stimulerer vand- og elektrolyt-sekretion → vandig diarré. Tre typer | Type | Årsag | |---|---| | Type 1 | Iliumsygdom: M. Crohn, ileumresektion, strålebehandling | | Type 2 | Primær - defekt feedback via FGF19 | | Type 3 | Sekundær til andre tilstande: kolecystektomi, SIBO, cøliaki, kronisk pankreatitis | Fordelingen mellem typerne varierer mellem opgørelser og afhænger af, hvilke patienter der undersøges, så vi angiver ikke faste procenter her. Symptomer Vandig, gul-grønlig diarré - ofte flere gange dagligt Akut afføringstrang og inkontinens-frygt Natlig diarré - atypisk for IBS, mistænkeligt for BAM eller IBD Mavekramper, oppustethed, luftafgang Vægttab og fedtopløselige vitaminmangler ved svær form Symptomer ofte forværret efter fede måltider Vigtigt klinisk pejlemærke: Kronisk diarré efter galdeblæreoperation er en kendt problemstilling, og galdesyremalabsorption er en af de mulige forklaringer. Hvor ofte det sker, varierer mellem opgørelser, og vi angiver ikke et samlet tal her. Diagnose SeHCAT-scanning - en valideret nuklearmedicinsk test, hvor den er tilgængelig. Måler den samlede kropsretention af et radioaktivt galdesyrederivat (75Se) 7 dage efter indtagelse. Ifølge BSG's guideline for kronisk diaré tolkes en 7-dages retention på 10-15 % typisk som mildt abnormt, 5-10 % som moderat abnormt, og under 5 % som svært abnormt; en retention under 15 % bruges som tærskel for, at behandling med galdesyrebindere kan forsøges [2,4]. Fortolkningen foretages af nuklearmedicinsk afdeling/specialist - det er ikke et selvtestresultat. Serum-C4 (7α-hydroxy-4-cholesten-3-on) - indirekte markør for galdesyresyntese; forhøjet ved BAM. Fæces-galdesyrer (48-timers opsamling) - alternativ ved manglende adgang til SeHCAT. Empirisk behandlingsforsøg med galdesyrebindere hos patienter med høj klinisk mistanke. Et godt respons støtter diagnosen, men beviser den ikke i sig selv, da symptomlindring også kan ses ved andre årsager til diarré. Behandling Galdesyrebindere (den behandling, BSG's guideline for kronisk diaré peger på som det første behandlingsforsøg ved galdesyremalabsorption [4]): Colestyramin (Questran) - billig, men dårlig smag og en del interaktioner. Colesevelam (Cholestagel) - ofte bedre tolerabilitet. Colestipol - alternativ. Dosering titreres individuelt af den behandlende læge og angives ikke her. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Galdesyrebindere kan påvirke optagelsen af anden medicin og af fedtopløselige vitaminer. Hvilke lægemidler det gælder, og hvor lang tid der skal gå mellem galdesyrebinderen og din øvrige medicin, fremgår af produktresuméet for det konkrete præparat og aftales med læge eller apotek. Kostråd: Nogle oplever færre symptomer ved at reducere fedtindtaget. Der findes ikke en universel gramgrænse; ændringen bør tilpasses ernæringstilstand, symptomer og den øvrige behandling sammen med læge eller diætist Undgå alkohol Suppler med fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) ved svær form Behandling af underliggende årsag (type 1 og 3) - IBD-kontrol, SIBO-eradikation, cøliaki-diæt. Hvorfor bliver det overset? SeHCAT er ikke universelt tilgængelig Symptomer ligner IBS-D Mange patienter får først diagnosen efter 5+ år Empirisk behandlingsforsøg overses ofte i førstelinje [3] Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder kronisk diarré med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin - og henviser til SeHCAT ved klinisk mistanke om BAM. Læs også: Kronisk diaré, Irritabel tarm, SIBO, Mikroskopisk colitis. Referencer Wedlake L, A'Hern R, Russell D, et al. Systematic review: the prevalence of idiopathic bile acid malabsorption as diagnosed by SeHCAT scanning in patients with diarrhoea-predominant irritable bowel syndrome. Aliment Pharmacol Ther 2009;30(7):707–17. Vijayvargiya P, Camilleri M, Shin A, Saenger A. Methods for diagnosis of bile acid malabsorption in clinical practice. Clin Gastroenterol Hepatol 2013;11(10):1232–9. BSG guidelines on the management of functional bowel disorders. Gut 2021;70:1214–40. Arasaradnam RP, Brown S, Forbes A, et al. Guidelines for the investigation of chronic diarrhoea in adults: British Society of Gastroenterology, 3rd edition. Gut 2018;67:1380-1399. gut.bmj.com/content/67/8/1380 ### Helicobacter pylori og mavesår URL: https://kirurgen.dk/blog/helicobacter-pylori Content from /blog/helicobacter-pylori/ Helicobacter pylori og mavesår: Hvad du bør vide Helicobacter pylori (H. pylori) er en af de hyppigste kroniske bakterielle infektioner hos mennesker. En global systematisk oversigt og metaanalyse af 184 studier fra 62 lande med data fra 1970 til 2016 anslog, at over halvdelen af verdens befolkning var inficeret, med stor regional variation, fra omkring 24 % i Oceanien til omkring 70 % i Afrika [1]. Opgørelsen bygger på ældre studier fra mange lande og siger ikke noget om den aktuelle forekomst i Danmark. Bakterien er en væsentlig årsag til mavesår og en vigtig risikofaktor for mavecancer [3,4]. Infektionen kan behandles med et lægeordineret eradikationsregime, og effekten kontrolleres bagefter med en test. Hvad er Helicobacter pylori? H. pylori er en spiralformet bakterie, der lever i mavens slimhinde under det beskyttende slimlag. Bakterien blev beskrevet i 1984 af de australske forskere Barry Marshall og Robin Warren, som fandt spiral- eller kurveformede bakterier i mavesækken hos 58 ud af 100 undersøgte patienter og hos næsten alle med aktiv kronisk gastritis eller mavesår. De pegede på bakterien som en mulig vigtig årsagsfaktor [2]. Arbejdet ændrede synet på mavesår fra en ren stresssygdom til en tilstand, hvor infektion spiller en central rolle. Smitten sker oral-oralt eller fækal-oralt, typisk i barndommen og ofte indenfor familien. Hvilke sygdomme kan H. pylori give? De fleste smittede har ingen symptomer. Hos en delmængde fører infektionen til: Kronisk gastritis (mavekatar) Mavesår (ulcus ventriculi/duodeni) – H. pylori er sammen med NSAID-brug den hyppigste årsag til peptiske ulcera [3] Mavecancer, non-cardia-adenokarcinom – i en samlet analyse af 12 prospektive kohortestudier var den relative risiko ca. 3–6 ved kronisk infektion [4] MALT-lymfom – en sjælden lymfekræft. Ved H. pylori-positiv, lokaliseret sygdom går lymfomet i remission hos en betydelig andel efter vellykket eradikation, men ikke hos alle [5] Kobles desuden til uforklaret jernmangelanæmi og kronisk idiopatisk trombocytopeni Symptomer på mavesår Brændende, gnavende smerter i øvre del af maven (epigastriet) Smerter der forværres eller lindres af mad Oppustethed, kvalme og tidlig mæthed Sort, tjæreagtig afføring (melena) ved blødende sår – kræver akut udredning Vægttab og opkastning ved komplicerede sår Ved kroniske symptomer overvejes også GERD (reflux) og funktionel dyspepsi. Symptomerne kan ikke i sig selv skelne tilstandene fra hinanden. Hvordan testes for H. pylori? Flere metoder er tilgængelige – valget afhænger af klinisk situation: Urea breath test (UBT) – en veldokumenteret, ikke-invasiv test, høj træfsikkerhed når testforudsætningerne er overholdt. I et Cochrane-review af ikke-invasive tests var pusteprøven blandt de mest præcise, men de rapporterede tal varierer mellem studier og populationer [6] Fæcesantigentest – lige så god som UBT, praktisk og billig Biopsi ved gastroskopi – hurtig urea-test, histologi eller dyrkning; anbefales ved alarmsymptomer, og gastroskopi overvejes ved nyopstået eller ændret dyspepsi hos patienter over 45 år ud fra en individuel vurdering, jf. dansk almenmedicinsk praksis [7, 9] Serologi (antistoffer) – anbefales ikke længere som primær test, da den ikke skelner mellem aktiv og tidligere infektion For at undgå falsk negativt svar pauseres PPI/PCAB før pusteprøve og fæces-antigentest, ifølge DSGH optimalt i 14 dage og som minimum i 7 dage [7, 13]. Antibiotika kan give falsk negativ test, og NICE QS96 [14] angiver, at der ikke bør være taget antibiotika de sidste 4 uger før en diagnostisk test. Efter eradikationsbehandling anbefales test-of-cure, og den udføres tidligst 4 uger efter, at antibiotika er afsluttet. Pausen forudsætter en individuel lægelig vurdering og aftales med den ordinerende læge. Stop eller pausér aldrig ordineret medicin på egen hånd. Behandling: Eradikation Behandlingen er en kombination af syrehæmning og antibiotika. Den danske DSGH-vejledning (revideret 01.11.2024) fastholder en 7 dages trippelkur med clarithromycin, amoxicillin eller metronidazol og PPI som første valg, så længe clarithromycin-resistensen i Danmark er forholdsvis lav (under 15 %). Ved behandlingssvigt anbefales en 14 dages andenlinjebehandling, typisk bismuth-baseret firestofkur eller alternativt en 14 dages trippelkur uden clarithromycin [7]. Den amerikanske ACG-retningslinje fra 2024 anbefaler 14 dage allerede i første linje, men det bygger på amerikanske resistensforhold og gælder ikke som dansk regel [10]. Regime og varighed fastlægges af den behandlende læge ud fra tidligere antibiotikabrug, allergi og eventuel makrolidbehandling. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Behandlingseffekten bør kontrolleres med UBT eller fæcesantigentest tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikakur. PPI pauseres forinden, optimalt i 14 dage og som minimum i 7 dage, ifølge DSGH [7, 13]. Pausering aftales altid med den læge, der har ordineret medicinen. Hvem bør testes? Maastricht VI/Florence-konsensus anbefaler test og behandling ved [9]: Aktivt eller tidligere mavesår MALT-lymfom Førstegradsslægtninge til patienter med mavecancer Uforklaret jernmangelanæmi eller ITP Langvarig NSAID- eller aspirin-behandling Uudredt dyspepsi hos patienter under 50 år uden alarmsymptomer ("test-and-treat") Reduceres risikoen for mavekræft? I de undersøgte populationer ja. I et Cochrane-review af randomiserede forsøg blandt raske, smittede personer var risikoen for mavekræft lavere efter eradikation, relativ risiko 0,66 (95 % CI 0,46-0,95, 6 forsøg med 6.497 deltagere) [12]. Forsøgene er hovedsagelig udført i østasiatiske befolkninger med høj forekomst af mavekræft. Den absolutte gevinst afhænger af befolkningens grundrisiko og kan derfor være anderledes i Danmark end i de undersøgte asiatiske populationer. Eradikation fjerner ikke risikoen for mavekræft helt [11,12]. Referencer Hooi JKY, et al. Global prevalence of Helicobacter pylori infection: systematic review and meta-analysis. Gastroenterology 2017;153(2):420–9. Marshall BJ, Warren JR. Unidentified curved bacilli in the stomach of patients with gastritis and peptic ulceration. Lancet 1984;1(8390):1311–5. Kuipers EJ, et al. Helicobacter pylori and peptic ulcer disease. Lancet 2002;359(9300):14–22. Helicobacter and Cancer Collaborative Group. Gastric cancer and Helicobacter pylori: a combined analysis. Gut 2001;49(3):347–53. Zullo A, et al. Eradication therapy for Helicobacter pylori in patients with gastric MALT lymphoma: a pooled data analysis. Am J Gastroenterol 2009;104(8):1932–7. Best LM, et al. Non-invasive diagnostic tests for Helicobacter pylori infection. Cochrane Database Syst Rev 2018;(3):CD012080. PubMed Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling. Revision 6.0, revideret 01.11.2024 (publiceret 2025). dsgh.dk (PDF) Gisbert JP, Pajares JM. Stool antigen test for the diagnosis of Helicobacter pylori infection: a systematic review. Helicobacter 2004;9(4):347–68. Malfertheiner P, et al. Management of Helicobacter pylori infection: the Maastricht VI/Florence Consensus Report. Gut 2022;71(9):1724–62. Chey WD, Howden CW, Moss SF, et al. ACG Clinical Guideline: Treatment of Helicobacter pylori Infection. Am J Gastroenterol 2024;119(9):1730-1753. doi:10.14309/ajg.0000000000002968 Fukase K, et al. Effect of eradication of Helicobacter pylori on incidence of metachronous gastric carcinoma after endoscopic resection of early gastric cancer: an open-label, randomised controlled trial. Lancet 2008;372(9636):392–7. Ford AC, Forman D, Hunt R, Yuan Y, Moayyedi P. Helicobacter pylori eradication for the prevention of gastric neoplasia. Cochrane Database Syst Rev 2015;(7):CD005583. PubMed NICE. Gastro-oesophageal reflux disease and dyspepsia in adults: investigation and management (CG184). Anbefaling 1.4.2 og 1.7.4. nice.org.uk/guidance/cg184 NICE. Helicobacter pylori in adults (QS96), quality statement 3: testing conditions. nice.org.uk/guidance/qs96 Læs også Helicobacter pylori pusteprøve · Mavesår (ulcus pepticum) ### Helicobacter pylori pusteprøve URL: https://kirurgen.dk/blog/helicobacter-pusteproeve Content from /blog/helicobacter-pusteproeve/ Helicobacter pylori pusteprøve: test for aktiv H. pylori-infektion Helicobacter pylori-pusteprøven (¹³C-urea breath test, UBT) er en valideret ikke-invasiv test for aktiv Helicobacter pylori-infektion - bakterien bag en stor del af alle mavesår og en hovedrisikofaktor for ventrikelcancer. Andelen af mavesår, der skyldes H. pylori, er faldet i lande med lav forekomst, og der findes ikke ét dækkende tal [1]. I en metaanalyse af 23 studier hos voksne med dyspepsi var pusteprøvens samlede sensitivitet 96 % (95 % CI 95-97 %) og specificitet 93 % (95 % CI 91-94 %) [2]. Analysen samler ¹³C- og ¹⁴C-pusteprøver (14 studier med ¹³C, 9 med ¹⁴C), har moderat risiko for bias og betydelig uforklaret heterogenitet. Tallene er derfor ikke et specifikt præstationsmål for den ¹³C-test, klinikken bruger. Tallene forudsætter, at testforudsætningerne er overholdt - faste og pause med PPI/PCAB samt antibiotika inden testen; er disse ikke overholdt, øges risikoen for falsk negativt svar. Pusteprøven er en valideret mulighed både til primær diagnostik og til kontrol efter eradikationsbehandling. Valget mellem pusteprøve, afføringsantigen og gastroskopi afhænger af den kliniske situation. Hvordan virker pusteprøven? Du puster i en testpose (baseline). Du drikker en lille mængde væske indeholdende ¹³C-mærket urea (ikke-radioaktivt). Du venter 20–30 minutter. Du puster i en ny testpose. Princippet: H. pylori producerer enzymet urease, der spalter urea til CO₂ og ammoniak. Hvis bakterien er til stede, vil din udåndingsluft indeholde mærket ¹³CO₂ i forhøjet mængde - målt med massespektrometri eller infrarød spektrofotometri. Hvornår er pusteprøven indiceret? Den europæiske Maastricht VI/Florence-konsensus [1] nævner blandt andet disse situationer, hvor test for H. pylori er relevant: Uudredt dyspepsi uden alarmsymptomer (test-and-treat). Aldersgrænsen for, hvornår man vælger test-and-treat frem for gastroskopi, fastsættes lokalt og er ikke den samme i alle lande - i Danmark afhænger den af den enkelte læges vurdering og lokale retningslinjer. Tidligere mavesår uden dokumenteret eradikation Førstegradsslægtning med mavekræft Jernmangelanæmi uden anden forklaring ITP (immun trombocytopeni) Kontrol efter eradikationsbehandling, med et tidspunkt fastlagt af lægen Om en konkret indikation gælder for dig, afgøres af den læge, der udreder dig. Ved alarmsymptomer som synkebesvær, utilsigtet vægttab, blodmangel, vedvarende opkastning eller tegn på gastrointestinal blødning er en pusteprøve ikke nødvendigvis tilstrækkelig udredning. Her er gastroskopi den centrale undersøgelse, og aktuel blødning hører hjemme i akut regi. Vigtigt - forberedelse For at undgå falske negative resultater: | Forhold | Karens-periode | |---|---| | Syrehæmmende medicin: protonpumpehæmmere (PPI), fx omeprazol og pantoprazol, samt kaliumkompetitive syreblokkere (PCAB), fx vonoprazan. Det er to forskellige lægemiddelklasser, men begge kan sløre testen | Pauseres normalt i mindst 2 uger før testen (ACG 2024 [4], NICE CG184 [6]) - kun efter aftale med den læge, der har ordineret medicinen | | Antibiotika | Kan give falsk negativ test. NICE QS96 [7] angiver, at der ikke bør være taget antibiotika de sidste 4 uger før en diagnostisk test. Efter eradikationsbehandling udføres test-of-cure tidligst 4 uger efter sidste antibiotikadosis [4] | | Bismuth-præparater | Kan give falsk negativ test. Den amerikanske ACG-oversigt fra 2024 angiver 4 ugers pause med bismuth og antibiotika før kontroltesten, mod 2 uger for syrehæmmende medicin [4]. Den konkrete pause aftales med den læge, der bestiller testen, og klinikkens egen laboratorieinstruks kan angive andet | | H2-antagonister og antacida | Kortere pause end for PPI. ACG 2024 [4] beskriver, at et antacidum eller en H2-antagonist i nogle tilfælde kan bruges i PPI-pausen. Følg altid laboratoriets skriftlige instruktion og aftalen med din egen læge - stop aldrig medicin på egen hånd | | Faste | Mindst 6 timer før prøven | Alternativer til pusteprøven | Test | Fordele | Ulemper | |---|---|---| | Pusteprøve (UBT) | Enkel, høj præcision, godkendt til kontrol | Kræver karens for PPI | | Fæces-antigen-test | Valideret til både primær diagnostik og test-of-cure, ingen udåndingsudstyr nødvendigt | Præcisionen afhænger af den anvendte testtype (monoklonal/polyklonal) og af populationen; besværlig prøveindsamling | | Gastroskopi + CLO/biopsi | Direkte visualisering + bakteriologi | Invasiv, dyrere | | Serologi (blodprøve) | Hurtig | Kan ikke skelne aktiv fra gennemgået infektion og må ikke bruges som test-of-cure | Behandling ved positiv test Behandlingen er en kombination af syrehæmning og antibiotika, og regimet vælges individuelt af lægen. Den danske DSGH-vejledning (revideret 01.11.2024) fastholder en 7 dages trippelkur med clarithromycin og PPI som første valg, så længe clarithromycin-resistensen i Danmark er lav (under 15 %), og anbefaler 14 dages andenlinjebehandling ved svigt [8]. Den amerikanske ACG-retningslinje fra 2024 anbefaler 14 dage allerede i første linje og fraråder rutinemæssig clarithromycin-trippelterapi, men det bygger på amerikanske resistensforhold [4]. Tidligere makrolidbehandling taler mod clarithromycin i begge vejledninger. Intet af dette er en anvisning til selvbehandling. Test for helbredelse (test-of-cure) anbefales efter eradikationsbehandling [4]. Den udføres tidligst 4 uger efter, at antibiotikabehandlingen er afsluttet, og PPI/PCAB holdes normalt pauseret i mindst 2 uger før testen [4]. Selve tidspunktet og pausen aftales med den behandlende læge. Eradikation nedsætter risikoen for nye mavesår markant sammenlignet med syrehæmning alene [3]. Kontrol efter behandling Alle, der har fået eradikationsbehandling, skal have kontrolleret, om bakterien er væk. At symptomerne forsvinder, dokumenterer ikke eradikation [4]. Kontrollen udføres tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikabehandling [4]. For patienter med peptisk ulcus angiver NICE desuden ny H. pylori-test 6-8 uger efter behandlingsstart [6]; det gælder den gruppe og erstatter ikke test-of-cure-timingen ovenfor. PPI/PCAB pauseres normalt i mindst 2 uger før urea-pusteprøve og fæces-antigentest [4], svarende til NICE's 2 ugers washout [6]. Pausen aftales altid med den læge, der har ordineret medicinen, og gælder ikke automatisk alle patienter. Antibiotika og bismuthholdige præparater kan give falsk negativ test. NICE QS96 [7] angiver ingen antibiotika de sidste 4 uger før en diagnostisk test, og ACG's oversigt fra 2024 angiver 4 ugers pause med både antibiotika og bismuth før kontroltesten [4]. Den konkrete pause aftales med den læge, der bestiller testen. Stop eller pausér aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge. En H2-blokker eller et antacidum kan i nogle tilfælde bruges i PPI-pausen [4], men det er ikke en generel selvbehandling og besluttes individuelt af lægen. Både urea-pusteprøve og en valideret fæces-antigentest kan bruges som test-of-cure. Serologi kan ikke. Ved fortsat positiv test vælger lægen en anden-linje-behandling ud fra, hvad du allerede har fået, og eventuel resistensbestemmelse. Test på Kirurgen.dk Vi tilbyder ¹³C-urea pusteprøve ambulant, både til primær diagnostik og kontrol efter eradikationsbehandling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for gastroskopi, kan undersøgelsen foregå som oral eller nasal gastroskopi. Tidspunktet aftales ud fra den kliniske vurdering. Læs også: Helicobacter pylori, Mavesår, GERD-reflux, Sort afføring. Referencer Malfertheiner P, Megraud F, Rokkas T, et al. Management of Helicobacter pylori infection: the Maastricht VI/Florence consensus report. Gut 2022;71(9):1724–62. Ferwana M, Abdulmajeed I, Alhajiahmed A, et al. Accuracy of urea breath test in Helicobacter pylori infection: meta-analysis. World J Gastroenterol 2015;21(4):1305-14. doi:10.3748/wjg.v21.i4.1305 PubMed Ford AC, Gurusamy KS, Delaney B, Forman D, Moayyedi P. Eradication therapy for peptic ulcer disease in Helicobacter pylori-positive people. Cochrane Database Syst Rev 2016;(4):CD003840. PubMed Chey WD, Howden CW, Moss SF, et al. ACG Clinical Guideline: Treatment of Helicobacter pylori Infection. Am J Gastroenterol 2024;119(9):1730-1753. doi:10.14309/ajg.0000000000002968 Lægehåndbogen, sundhed.dk. Helicobacter pylori-infektion. Dansk opslagsværk for læger, senest revideret 2025. sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen NICE. Gastro-oesophageal reflux disease and dyspepsia in adults: investigation and management (CG184). Anbefaling 1.4.2 og 1.7.4. nice.org.uk/guidance/cg184 NICE. Helicobacter pylori in adults (QS96), quality statement 3: testing conditions. nice.org.uk/guidance/qs96 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling. Revision 6.0, revideret 01.11.2024. dsgh.dk (PDF) Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologis ulcus-/H. pylori-vejledning er fra 2015 og er ikke opdateret efter ACG 2024. Den bør derfor ikke læses som aktuel dansk anbefaling uden angivelse af årstal. ### Hæmoride eller kræft? Sådan kender du forskel URL: https://kirurgen.dk/blog/haemoride-eller-kraeft Blod fra endetarmen, en knude ved analåbningen eller ændret afføringsmønster – og pludselig melder tanken sig: kan det være kræft? Det er et helt naturligt spørgsmål, og du er langt fra den eneste, der søger svar på det. På denne side gennemgår speciallæge Dr. Bahir Hadi, hvad der typisk skiller hæmorider fra tarmkræft, og hvornår du bør lade dig undersøge. Kort svar: Blødning fra endetarmen skyldes ofte en godartet tilstand som hæmorider, men symptomerne kan overlappe med anden sygdom. Blødning bør derfor vurderes, især ved en ny eller vedvarende ændring i afføringsmønsteret, uforklaret vægttab eller påvirket almentilstand. De vigtigste forskelle Tabellen viser typiske mønstre, ikke en sikker måde at skelne på selv. Tarmkræft kan give lyst blod og hæmorider kan give mørkt blod, og mange har ingen af de øvrige symptomer. Brug tabellen til at forstå, hvad lægen ser efter, ikke til at afgøre årsagen. | Symptom | Taler for hæmorider | Taler for tarmkræft | |---|---|---| | Blodets farve | Frisk, lyserødt – på papiret eller dryp i kummen | Mørkere, blandet med afføringen | | Smerter | Svie/kløe ved analåbning, værst ved toiletbesøg | Ofte ingen smerter – eller diffuse mavesmerter | | Knude | Blød, øm bule lige ved analåbningen, ofte forbigående | Ikke synlig udvendigt; mærkes evt. ved rektaleksploration | | Afføringsmønster | Uændret eller forstoppelse | Vedvarende ændring: tyndere afføring, hyppigere/sjældnere, falsk afføringstrang | | Vægttab og træthed | Sjældent | Ofte ved fremskreden sygdom | | Alder | Alle aldre, hyppigt 30-60 år | Risikoen stiger markant efter 50 år | Husk: du kan have begge dele samtidig. Hæmorider udelukker ikke kræft. Derfor er det altid lægens job – ikke patientens – at afgøre årsagen. Hvad er hæmorider? Hæmorider er hævede blodkar i eller omkring endetarmen, som kan ligne små åreknuder. De er meget almindelige: op mod hver anden voksen får dem på et tidspunkt. Typiske symptomer: Frisk, lyst blod på papiret eller i kummen efter toiletbesøg. Kløe, svie eller hævelse ved analåbningen. En blød bule, der kan komme og gå – især ved forstoppelse, graviditet eller stillesiddende arbejde. De fleste hæmorider svinder med kost, vand og motion. Når de ikke gør, kan vi tilbyde skånsom behandling – fra McGivney-elastikbehandling til kirurgisk fjernelse. Hvad er tarmkræft – og hvilke symptomer skal du være opmærksom på? Tarmkræft (kolorektal cancer) er den 3. hyppigste kræftform i Danmark. Den udvikler sig oftest langsomt fra godartede tarmpolypper, som over år kan blive maligne. Symptomer du ikke må overse: Blod i afføringen – især mørkt blod eller blod blandet med afføringen. Ny eller vedvarende ændring i afføringsmønster: tyndere afføring, diarré, forstoppelse eller skiftevis. Følelse af ufuldstændig tømning efter toiletbesøg. Uforklaret vægttab, træthed eller blodmangel. Mavesmerter eller oppustethed, der ikke går væk. Vigtigt: Tarmkræft kan være helt uden smerter i tidlige stadier. Det er netop derfor symptomet "harmløst blod på papiret" skal tages alvorligt og udredes med en koloskopi, når lægen vurderer det indiceret. Hvornår skal du kontakte lægen? Kontakt egen læge uden tøven, hvis du har et eller flere af følgende: Du er over 50 år og har blod i afføringen. Du har en ny eller vedvarende ændring i afføringsmønsteret. Du har uforklaret vægttab eller træthed sammen med mavetarm-symptomer. Du har familiær disposition (forælder eller søskende med tarmkræft). Symptomerne er kommet tilbage efter tidligere behandling for hæmorider. Du kan også kontakte klinikken direkte for en tid. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Hvordan stilles diagnosen? Hos kirurgen vil udredningen typisk omfatte: Klinisk undersøgelse – inspektion og rektaleksploration. Mange hæmorider kan ses og mærkes umiddelbart. Anoskopi – undersøgelse med et kort instrument, der giver indblik i analkanalen og den nederste del af endetarmen, cirka 5-6 cm ind fra analkanten. Koloskopi – fuld kikkertundersøgelse af tyktarmen, hvis der er mistanke om kræft, polypper eller inflammatorisk tarmsygdom. Eventuelle polypper kan fjernes under undersøgelsen. Ved begrundet mistanke om kræft håndteres udredningen i kræftpakkeforløb, hvor Sundhedsstyrelsens standardforløbstider gælder. Læs videre Blødning fra endetarmen – komplet guide Hæmorider – symptomer og behandling Tarmkræft – symptomer og udredning Tarmpolypper – forstadier til kræft Koloskopi – sådan foregår det ### Hæmorider under graviditet URL: https://kirurgen.dk/blog/haemorider-graviditet Content from /blog/haemorider-graviditet/ Hæmorider under graviditet: Hvorfor opstår de, og hvad kan du gøre? Hæmorider er en af de mest almindelige – og mindst omtalte – gener under graviditet og i barselsperioden. Mange oplever symptomer i tredje trimester, og gener er også almindelige i de første uger efter fødslen. Hvor hyppigt det er, varierer betydeligt mellem opgørelserne, som er blandede og ofte små, så der findes ikke et sikkert tal [1,2]. Forløbet varierer fra kvinde til kvinde, og mange klarer sig med konservativ behandling. Hvad der er relevant for dig, vurderes sammen med jordemoder eller læge. Hvorfor får gravide hyppigere hæmorider? Tre faktorer arbejder sammen: Forhøjet tryk i bækkenets vener. Den voksende livmoder presser på vena cava og bækkenvenerne, så blodet får sværere ved at løbe tilbage fra endetarmens kar. Det er den gængse forklaring, men årsagerne til hæmorider er ikke endeligt fastlagt [3]. Hormonelle ændringer. Progesteron menes at afslappe tarmens glatte muskulatur og gøre tarmen langsommere – en hyppigt nævnt mekanisme bag øget risiko for forstoppelse i graviditeten, men den er ikke endeligt dokumenteret. Pres under fødslen. I en fransk prospektiv undersøgelse af kvinder før og efter fødslen var udvendige trombosérede hæmorider og analfissurer hyppigere kort efter en vaginal fødsel, særligt ved længere uddrivningsfase eller stort barn [2,5]. Undersøgelsen fulgte kvinder omkring én fødsel og siger ikke noget om risikoen på længere sigt. Symptomer du skal være opmærksom på Frisk, lyserødt blod på papiret eller i toilettet Kløe, svie eller en følelse af "noget der buler ud" En øm knude ved endetarmsåbningen (typisk trombosérede hæmorider) Ubehag når du sidder ned, særligt efter fødslen Kraftig eller vedvarende blødning, feber, påvirket almen tilstand eller stærke og tiltagende smerter skal vurderes akut. Kontakt egen læge samme dag, uden for åbningstid lægevagten (1813 i Region Hovedstaden, ellers den regionale akuttelefon), og ring 112 ved svær påvirkning. Det gælder også for at udelukke andre årsager som analfissur eller absces. Behandling under graviditet og amning Rådgivningen tager oftest udgangspunkt i kost, vaner og lokal behandling, og indgreb udskydes i mange tilfælde til efter fødslen. Det konkrete valg beror på en individuel vurdering hos jordemoder eller læge, og du skal ikke starte, stoppe eller ændre ordineret medicin uden aftale. Konservative tiltag: Fibre og væske: Kostfibre og væske efter individuelt behov. Mængden afhænger af, hvad du spiser i forvejen, af væsketab og af eventuelle andre sygdomme, og øges gradvis. Loppefrøskaller (psyllium) og andre fibertilskud kan komme på tale, men brug i graviditet aftales med jordemoder, læge eller apotek. Afføringsmidler: Hvis kosten ikke er nok, kan et afføringsmiddel komme på tale [7]. Valg, dosis og varighed under graviditet og amning aftales med jordemoder, læge eller apotek. Lokalbehandling: Lokalbedøvende og kortikosteroidholdige salver bruges kun efter vurdering hos jordemoder, læge eller apotek, som tager stilling til præparat, mængde og varighed i graviditet og amning. Siddebade i lunkent vand kan lindre kløe og smerte. Hyppighed og varighed tilpasses efter, hvad der hjælper dig. Undgå at presse og undgå at blive siddende længe på toilettet. Hvad med kirurgi? Kirurgi anbefales sjældent under graviditet. Ved en akut trombosérede udvendig hæmoride kan kirurgisk behandling i udvalgte tilfælde overvejes. Metode og tidspunkt vurderes klinisk ud fra symptomer og fund [8]. Egentlig kirurgisk behandling af hæmorider eller McGivney-elastikbehandling udskydes som regel til efter barselsperioden. Tidspunktet vurderes individuelt ud fra symptomer, fund og fødselsforløb. Forebyggelse efter fødslen Fortsæt med fiberrig kost og væske tilpasset dit behov, især hvis du ammer Afføringsblødgørende midler efter fødslen bruges efter aftale med jordemoder, læge eller apotek, som også tager stilling til varigheden Bækkenbundstræning anbefales for bækkenbundsfunktion og kontinens. Det er ikke en dokumenteret behandling af hæmorider eller venøs sygdom Forløbet efter fødslen varierer fra kvinde til kvinde [2]. Hvis symptomerne fortsætter, er du velkommen til at kontakte klinikken. Mulighed for henvisning og dækning samt ventetid afhænger af ydelsen og gældende regler og afklares konkret før forløbet. Referencer Poskus T, et al. Haemorrhoids and anal fissures during pregnancy and after childbirth: a prospective cohort study. BJOG 2014;121(13):1666–71. Quijano CE, Abalos E. Conservative management of symptomatic and/or complicated haemorrhoids in pregnancy and the puerperium. Cochrane Database Syst Rev 2005;(3):CD004077. Sandler RS, Peery AF. Rethinking what we know about hemorrhoids. Clin Gastroenterol Hepatol 2019;17(1):8–15. Vazquez JC. Constipation, haemorrhoids, and heartburn in pregnancy. BMJ Clin Evid 2010;2010:1411. Abramowitz L, et al. Anal fissure and thrombosed external hemorrhoids before and after delivery. Dis Colon Rectum 2002;45(5):650–5. McRorie JW, Chey WD. Laxative effects of wheat bran and psyllium: resolving enduring misconceptions about fiber in treatment guidelines for chronic idiopathic constipation. J Am Assoc Nurse Pract 2020;32(1):15–23. PubMed Rungsiprakarn P, et al. Interventions for treating constipation in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2015;(9):CD011448. Davis BR, Lee-Kong SA, Migaly J, Feingold DL, Steele SR. The American Society of Colon and Rectal Surgeons clinical practice guidelines for the management of hemorrhoids. Dis Colon Rectum 2018;61(3):284-292. PubMed ### Hævede ben og ankler URL: https://kirurgen.dk/blog/haevede-ben-og-ankler Content from /blog/haevede-ben-og-ankler/ Hævede ben og ankler: Årsager, advarselstegn og behandling Hævelse omkring ankler og underben (perifert ødem) er et af de hyppigste symptomer i almen praksis og kan have alt fra harmløse til alvorlige årsager. Når hævelsen sidder symmetrisk i begge ben og forværres i løbet af dagen, er kronisk venøs insufficiens og åreknuder (varicer) en af de hyppigste forklaringer. Hvordan opstår venøs hævelse? Når veneklapperne i benene er utætte, løber blodet baglæns (refluks). Det giver vedvarende forhøjet tryk i de små vener og kapillærer (venøs hypertension), som presser væske ud i vævet. Resultatet er: Hævelse, der er værst om aftenen og bedst om morgenen Tunge, ømme ben "Aftryk" af strømpekant eller sok På sigt brunlig misfarvning (hæmosiderinaflejring) og hudforandringer omkring anklen (lipodermatosklerose) [1] Andre årsager til hævede ben Det er vigtigt at udelukke andre tilstande før behandling: | Årsag | Karakteristika | |---|---| | Hjertesvigt | Bilateralt, åndenød, vægtøgning, hævelse også opadtil | | Nyresvigt / nefrotisk syndrom | Bilateralt, ansigtshævelse, proteinuri | | Leversygdom | Bilateralt, ascites, gulsot | | Lymfødem | Ofte ensidigt, Stemmer's tegn positivt, hård hævelse | | Dyb venetrombose (DVT) | Akut, ensidigt, smertefuldt, varmt – kræver akut udredning | | Lægemiddelinduceret | Calciumantagonister, NSAID, gabapentin, steroider | | Hypothyreose | Myksødem – ikke pittende | En grundig klinisk undersøgelse suppleret med blodprøver og evt. ultralyd afklarer som regel årsagen [2]. Hvornår skal du søge læge akut? Kontakt læge eller skadestue straks ved: Pludselig, ensidig hævelse med smerter eller varme (mistanke om DVT) Åndenød eller brystsmerter (mistanke om lungeemboli) Hævelse efter længere immobilisering, fly- eller bilrejse Sårdannelse omkring anklen Tiltagende hævelse trods elevation og kompression Mistanke om DVT skal udredes akut samme dag. Udredningen styres af en klinisk sandsynlighedsvurdering og kombinerer D-dimer og kompressionsultralyd [3]. Stadieinddeling af venøs insufficiens (CEAP) | Klasse | Klinisk fund | |---|---| | C0 | Ingen synlige tegn | | C1 | Karsprængninger / blodsprængninger | | C2 | Synlige åreknuder | | C3 | Ødem (hævelse) | | C4 | Hudforandringer (pigmentering, eksem, lipodermatosklerose) | | C5 | Helet venøst sår | | C6 | Aktivt venøst sår | CEAP-klassifikationen bruges internationalt til at gradere sygdommen og styre behandlingsvalg [2,5]. Udredning Ved mistanke om venøs årsag bruges duplexultralyd af benvenerne. Undersøgelsen er ikke-invasiv. Hvordan den opleves, og om der mærkes tryk eller ubehag, varierer fra person til person. Den vurderer: Klapfunktion i hver enkelt vene Refluksvarighed (>0,5 sekunder i overfladiske vener er patologisk) Diameter af stamvenerne (v. saphena magna og parva) Eventuel dyb venøs obstruktion Duplexultralyd bruges i den venøse vurdering til at bekræfte anatomi og refluks og til at planlægge behandling hos relevante patienter. Et fund af refluks viser ikke i sig selv, at netop dine symptomer skyldes venerne [4]. Behandling af venøs hævelse Konservativt: Graduerede kompressionsstrømper i klasse II (cirka 23-32 mmHg efter den europæiske klassifikation) bruges til at mindske hævelse ved daglig brug. Effekten kommer gradvist, afhænger af, at strømpen bæres konsekvent, og der findes ikke et fast tidsinterval [5] Elevation af benene 15–20 min, 3–4 gange dagligt Daglig motion – gå mindst 30 minutter Vægtreduktion ved overvægt – hver kg ekstra øger det venøse tryk Endovenøs behandling: Ved dokumenteret refluks i stamvenerne er endovenøs laserbehandling (EVLT) en af de endovenøse behandlinger, der anvendes i stedet for åben kirurgi [4]. Valget mellem metoderne træffes individuelt. Et stort randomiseret studie viste, at EVLT giver: høj lukningsrate af stammevenen efter 5 år. I et dansk randomiseret studie med 500 patienter og 580 ben var 6,8 % af de laserbehandlede stammevener rekanaliseret efter 5 år (Kaplan-Meier-estimat), mens 38,6 % af de laserbehandlede ben havde fået nye synlige åreknuder i samme periode [6] Hævelse og symptomer bliver bedre hos nogle, men effekten varierer Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder udredning med doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling (EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også kramper i læggen og tunge trætte ben. Referencer Eklöf B, et al. Revision of the CEAP classification for chronic venous disorders: consensus statement. J Vasc Surg 2004;40(6):1248–52. Ely JW, Osheroff JA, Chambliss ML, Ebell MH. Approach to leg edema of unclear etiology. J Am Board Fam Med 2006;19(2):148–60. Bates SM, Jaeschke R, Stevens SM, et al. Diagnosis of DVT: Antithrombotic Therapy and Prevention of Thrombosis, 9th ed: American College of Chest Physicians Evidence-Based Clinical Practice Guidelines. Chest 2012;141(2 Suppl):e351S-e418S. PubMed Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Partsch H, Flour M, Smith PC, et al. Indications for compression therapy in venous and lymphatic disease: consensus based on experimental data and scientific evidence. Int Angiol 2008;27(3):193–219. PubMed Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed ### Kirurgisk behandling af hæmorider URL: https://kirurgen.dk/blog/kirurgisk-behandling-haemorider Content from /blog/kirurgisk-behandling-af-haemorider/ Kirurgisk behandling af hæmorider – fra Milligan-Morgan til moderne teknikker kirurgisk behandling af hæmorider Kirurgisk behandling af hæmorider- Milligan-Morgan Når konservativ behandling som fibertilskud, laksantia og lokalbedøvende salver ikke længere er tilstrækkelig, eller hvis patienten oplever gentagen blødning fra tarmen og fremfald, er kirurgi ikke det automatiske næste skridt. Mellem konservativ behandling og operation ligger de ambulante indgreb, først og fremmest elastikbehandling. Elastikker kan bruges ved grad I-II og også ved udvalgte grad III-hæmorider efter utilstrækkelig konservativ behandling. Graden alene afgør ikke behandlingen. Grad III betyder fremfald, der kan skubbes på plads manuelt, mens grad IV er et vedvarende fremfald, der ikke kan reponeres. Operation vurderes individuelt ved udtalte gener, stort fremfald, en betydelig ekstern komponent eller svigt af ambulant behandling, og valget afhænger desuden af anatomi, tidligere behandling og patientens øvrige forhold. ### Små hæmorider kan behandles ad modum Milligan-Morgan i lokalbedøvelse Indikationer for kirurgi Kirurgisk behandling af hæmorider overvejes primært ved: Grad III og IV hæmorider: Hvor vævet prolaberer (falder ud) og enten skal skubbes manuelt på plads eller er fikseret uden for analkanalen. Refraktær blødning: Vedvarende blødning fra tarmen, der medfører anæmi eller væsentlig nedsat livskvalitet og hvor andre behandlinger ikke giver de ønskede resultater. Den mest anvendte operation: Milligan-Morgan (åben hæmorrhoidektomi) Milligan-Morgan-teknikken, udviklet i 1937, omtales stadig i litteraturen som en referencestandard, som nyere metoder sammenlignes med. Den er effektiv ved fremskredne hæmorider, og recidiv er sjældnere end efter de mindre indgribende metoder, men den giver til gengæld mere smerte efter operationen [3]. Proceduren Kirurgen dissekerer de tre primære hæmoridepakker fri og underbinder de tilførende arterier. Herefter fjernes det syge væv, og såret efterlades åbent (ekscision ad modum Milligan-Morgan). Dette sikrer drænage og minimerer risikoen for dybe infektioner. Fordele: Laveste risiko for tilbagefald sammenlignet med mindre invasive metoder. Yderst effektiv til både indre og ydre komponenter. Ulemper: Betydelige postoperative smerter (skyldes sår i den smertefølsomme del af analkanalen). Længere ophelingstid (typisk 4–6 uger). Alternative Kirurgiske Metoder For at mindske de postoperative smerter er der udviklet teknikker, der opererer over den "tandede linje" (linea dentata), hvor nerveforsyningen er mindre følsom. 1\. Ferguson (Lukket hæmorrhoidektomi) Svarer til Milligan-Morgan, men her syes slimhinden sammen efter fjernelse af vævet. Fordel: Hurtigere sårheling, mindre smerte og mindre blødning efter operationen i den sammenfattede evidens fra det amerikanske kolorektalkirurgiske selskab, American Society of Colon and Rectal Surgeons (ASCRS), 2024. Ulempe: Sårkanterne kan gå op igen. Infektiøse komplikationer er i den samme sammenfatning på niveau med den åbne teknik, så lukket teknik indebærer ikke i sig selv en øget infektionsrisiko (ASCRS 2024, Management of Hemorrhoids). 2\. Stapler-hæmorrhoidopexi (ad modum Longo) Her anvendes en cirkulær stapler til at fjerne en ring af slimhinden over selve hæmoriderne, hvilket "løfter" dem op på plads og afbryder blodtilførslen. Fordel: Markant færre smerter og hurtig retur til arbejde. Ulempe: Højere risiko for fornyet prolaps og for at skulle opereres igen. I et systematisk review af 27 randomiserede forsøg med i alt 2.279 patienter var prolaps hyppigere efter stapled hæmoridopexi på længere sigt (OR 4,34; 95 % CI 1,67-11,28), og fornyet indgreb for prolaps var også hyppigere (OR 6,78; 95 % CI 2,00-23,00) [5]. 3\. THD / HAL (Transanal Hæmoroidal Dearterialisering) En ultralydsvejledt teknik, hvor man finder og underbinder de arterier, der forsyner hæmoriderne. Fordel: Minimalt invasiv og uden sår i huden. De fleste har mindre smerte end efter åben hæmorroidektomi, men smertefrihed kan ikke loves. Ulempe: Mindre effektiv ved meget store, fastlåste grad IV hæmorider. Sammenligning af fordele og ulemper | Metode | Smerte-niveau | Recidivrisiko | Helingstid | | --- | --- | --- | --- | | Milligan-Morgan | Højt | Meget lav | 4-6 uger | | Longo (Stapler) | Lavt/Middel | Middel | Ofte 1-2 uger | | THD/HAL | Lavt | Middel | Ofte omkring en uge | Tallene i tabellen er typiske forløb, ikke et løfte. Både smerte og helingstid varierer betydeligt fra patient til patient. Postoperativ pleje efter Milligan-Morgan operation Efter en åben hæmorrhoidektomi er målet at sikre smertekontrol, holde afføringen blød og fremme sårhelingen i det åbne område. 1\. Smertehåndtering (Analgetika) Smerter er den største udfordring efter åben hæmorroidektomi. Kombinationsbehandling: Smertedækningen planlægges af den behandlende læge og kan kombinere flere præparater. Hvad der er egnet, afhænger af dine øvrige sygdomme og din medicin. Stærkere smertestillende:I de første 3-5 dage kan det være nødvendigt med opioider (f.eks. Tramadol eller Oxycodon). Forsigtighed: Opioider virker obstiperende (forstoppende), hvilket kan gøre den første afføring meget smertefuld. Lokalbedøvende salve: Påføring af lidocain-gel før og efter afføring kan give kortvarig lindring. 2\. Afføringsregulering og Kost Det er afgørende, at den første afføring (typisk 1-3 dage efter operationen) er blød. Laksantia: Patienter sættes rutinemæssigt på osmotiske laksantia (f.eks. Magnesia eller Movicol) for at undgå hård mave og presning (straining). Kost: En fiberrig kost (grøntsager, fuldkorn) kombineret med rigeligt væskeindtag (2-3 liter dagligt) er essentiel. Vane: Undgå at sidde for længe på toilettet, da det øger presset på de opererede områder. 3\. Hygiejne og Sårpleje Da sårene ved Milligan-Morgan efterlades åbne, er renlighed vigtig for at forebygge infektion. Sædebade: Det anbefales ofte at tage lunkne sædebade (eller skylle med en bruser) 2-3 gange dagligt og altid efter afføring. Dette renser såret og kan virke afslappende på lukkemusklen (sphincter), hvilket dæmper spasmer og smerter. Forbinding: En simpel sugende forbinding (gazeserviet) anvendes til at opsuge sårvæske, som er normalt i de første uger. 4\. Hvornår skal man søge læge? Selvom en smule frisk blødning fra tarmen er normalt ved de første afføringer, bør patienten reagere ved: Kraftig eller vedvarende blødning. Feber eller tiltagende hævelse og rødme omkring operationsområdet (tegn på infektion). Manglende evne til at lade vandet (urinretention er en kendt, men forbigående bivirkning). Kilder (PubMed-baseret) Brown S.R. (2017). Haemorrhoids: An update on management. Therapeutic Advances in Chronic Disease. Lohsiriwat V. (2012). Hemorrhoids: From basic pathophysiology to clinical management. World Journal of Gastroenterology. Salfi R., et al. (2020). Milligan-Morgan hemorrhoidectomy: still the reference standard? Reviews on Recent Clinical Trials. Watson A.J., et al. (2016). Hemorrhoidal artery ligation versus rubber band ligation for the management of third-degree hemorrhoids (HubBLe): a multicentre, open-label, randomised controlled trial. The Lancet. Burch J, Epstein D, Sari AB, et al. (2009). Stapled haemorrhoidopexy for the treatment of haemorrhoids: a systematic review. Colorectal Dis 2009;11(3):233-43. PubMed · Joshi G.P., et al. (2010). Techniques for managing postoperative pain after hemorrhoidectomy. Current Opinion in Anaesthesiology. · Gallo G., et al. (2020). Consensus statement of the Italian society of colorectal surgery (SICCR): management and treatment of hemorrhoidal disease. Techniques in Coloproctology. · Moesgaard F, Nielsen ML, Hansen JB, Knudsen JT. (1982). High-fiber diet reduces bleeding and pain in patients with hemorrhoids: a double-blind trial of Vi-Siblin. Diseases of the Colon & Rectum 1982;25(5):454-6. PubMed Kunitake H, et al. Parameters predicting postoperative pain and quality of life after hemorrhoidectomy: follow-up results from a prospective study. Int J Colorectal Dis 2023;38(1):262. PubMed ### Kløe i endetarmen (pruritus ani) URL: https://kirurgen.dk/blog/anal-kloee Content from /blog/anal-kloee/ Kløe i endetarmen (pruritus ani): Årsager, udredning og behandling Kløe omkring endetarmen - med det medicinske navn pruritus ani - er en hyppig, men ofte underrapporteret henvendelsesårsag, fordi symptomet opleves pinligt [1]. Hvor mange der reelt har det, er dårligt belyst, netop fordi mange ikke søger læge. I mange tilfælde findes der en årsag, som kan behandles, og en målrettet undersøgelse kan afklare, hvad der ligger bag symptomerne. Hvad er pruritus ani? Pruritus ani er en intens kløe eller brænden i og omkring endetarmsåbningen. Man skelner mellem to former: Sekundær - kløen skyldes en konkret tilstand som hæmorider, analfissur (en rift i endetarmsåbningen), analfistel (en unaturlig gang fra endetarmen ud til huden), eksem, svampeinfektion eller lækage af afføring og slim. Primær (idiopatisk) - ingen enkelt årsag kan påvises. En ond cirkel af kløe, kradsen, hudirritation og endnu mere kløe er med til at vedligeholde symptomet. Kilderne opgør fordelingen mellem de to former forskelligt, så der er ikke et sikkert tal for, hvor stor en andel der har en påviselig årsag. De hyppigste årsager | Kategori | Eksempler | |---|---| | Sygdom i endetarm og analkanal | Hæmorider, analfissur, analfistel, fremfald af endetarmen | | Hudsygdom | Kontakteksem (fx reaktion på sæbe, parfume eller creme), psoriasis, lichen sclerosus (en hudsygdom med hvidlige, sarte hudområder) | | Infektion | Svampeinfektion (candida), streptokokker, børneorm, kønsvorter forårsaget af humant papillomavirus (HPV) | | Lækage | Utilsigtet lækage af afføring eller slim, som irriterer huden | | Kost | Kaffe, te, cola, øl, citrus, krydret mad, mælk, chokolade kan hos nogle forværre kløen [3] | | Hygiejne | Overdreven vask, vådservietter med parfume, sæberester | Hvornår skal du søge læge? Der er ingen fast ventetid, du skal overholde. Kontakt egen læge eller en kirurgisk speciallæge ved: Kløe, der er vedvarende, tilbagevendende eller giver betydelige gener Samtidig blødning fra endetarmen (læs mere) Synlige knuder, sår eller hudforandringer Slim eller utilsigtet afføring i undertøjet Kløe om natten, der vækker dig. Det er et uspecifikt symptom, men ses blandt andet ved børneorm Ved alarmtegn bør du søge læge tidligere end ellers. Akutte, stærke smerter, hævelse eller feber kræver hurtig lægevurdering, da det kan være tegn på en byld. Sådan undersøges pruritus ani Undersøgelsen kan omfatte følgende, afhængigt af dine symptomer og fund: Samtale om symptomer, hygiejne og kost - kan afdække mulige udløsende faktorer, men peger ikke altid på en årsag. Inspektion og fingerundersøgelse af endetarmen - vurderer huden og finder blandt andet rift, eksem og udvendige knuder. En fingerundersøgelse kan ikke sikkert påvise eller udelukke indvendige hæmorider. Anoskopi - undersøgelse med et kort instrument, som giver indblik i området ca. 5-6 cm ind fra analkanten. Målrettede prøver - fx podning ved mistanke om infektion. Vævsprøve (biopsi) ved atypiske eller vedvarende hudforandringer, ved suspekte fund eller ved diagnostisk tvivl. Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) er ikke en rutineundersøgelse ved kløe alene. Den bruges, når symptomer, alarmtegn, alder, prøvesvar og den samlede lægelige vurdering taler for det. Behandling Almene råd (løser problemet for mange) [4]: Skift hygiejne: Skyl med lunkent vand uden sæbe, og dup tørt med et blødt håndklæde. Undgå vådservietter. Bomuldsundertøj, undgå stramt tøj og syntetiske stoffer. Kost: Hvis du oplever en sammenhæng mellem bestemte fødevarer og kløen, kan du prøve at begrænse eller udelade netop dem. En kort dagbog over mad og symptomer gør sammenhængen lettere at se, og fødevarerne kan genintroduceres én ad gangen. Der er ikke grundlag for en generel eliminationsdiæt. Stop med at kradse - klip neglene korte, brug evt. bomuldshandsker om natten. Ved lækage af afføring eller slim kan en neutral barrierecreme beskytte huden, og regulering af afføringens konsistens med kost, væske og eventuelt fibertilskud mindsker irritationen. Medicinsk behandling: Hydrocortison 1 % creme kan bruges kortvarigt på den udvendige hud ved akut eksem efter lægelig vurdering [2]. Vedvarende brug af binyrebarkhormon uden diagnose frarådes. Ved en specifik hudsygdom lægges en særskilt behandlingsplan. Svampecreme anvendes, når der er klinisk eller mikrobiologisk begrundet mistanke om svampeinfektion, ikke som standardbehandling af al kløe. Børneorm behandles efter aktuel vejledning fra læge eller apotek, og hele husstanden behandles ofte samtidig. Valg af middel afhænger blandt andet af alder og graviditet. Behandling af underliggende kirurgisk årsag: Hæmorider grad I-II og udvalgte tilfælde af grad III kan behandles med McGivney elastikbehandling i klinikken, når konservativ behandling ikke har været tilstrækkelig. Grad III betyder, at hæmoriden falder frem og skal hjælpes på plads med fingeren, mens grad IV er et vedvarende fremfald, der ikke kan skubbes tilbage. Operation vurderes individuelt ved udtalte gener, stort fremfald, en betydelig udvendig komponent eller manglende effekt af anden behandling. Graden alene afgør ikke behandlingsvalget. Se også patientinformation om hæmorider fra det amerikanske kolorektalkirurgiske selskab. Analfissur: regulering af afføringen og lokal behandling, fx diltiazem-salve. Hvis det ikke virker, kan en specialist vurdere behandling med botulinumtoksin eller operation ud fra en individuel vurdering. Se også Lægehåndbogen om analfissur. Analfistel: kirurgisk fistelbehandling. Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder og behandler almindelige årsager i endetarm og analkanal - fra hæmorider og rifter til fistler - efter henvisning fra egen læge. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også vores artikler om hæmorider og analfissur. Referencer Nasseri YY, Osborne MC. Pruritus ani: diagnosis and treatment. Gastroenterol Clin North Am 2013;42(4):801–13. Markell KW, Billingham RP. Pruritus ani: etiology and management. Surg Clin North Am 2010;90(1):125–35. Daniel GL, et al. Pruritus ani: causes and concerns. Dis Colon Rectum 1994;37(7):670–4. Siddiqi S, Vijay V, Ward M, Mahendran R, Warren S. Pruritus ani. Ann R Coll Surg Engl 2008;90(6):457–63. Lægehåndbogen. Analkløe (opdateret 2. september 2025). https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/symptomer-og-tegn/analkloee/ Primary Care Dermatology Society (britisk klinisk vejledning). Pruritus ani. https://www.pcds.org.uk/clinical-guidance/pruritus-ani British Association of Dermatologists (britisk patientinformation). Pruritus ani. https://www.bad.org.uk/pils/pruritus-ani ### Kramper i læggen om natten URL: https://kirurgen.dk/blog/kramper-i-laeggen Content from /blog/kramper-i-laeggen/ Kramper i læggen om natten: Hvornår skyldes det åreknuder? Natlige lægkramper forekommer hos voksne og bliver hyppigere med alderen [1]. Kramperne kan være godartede, men når kramperne følges af tunge ben, hævelse eller synlige vener, kan de være et tegn på kronisk venøs insufficiens og bagvedliggende åreknuder (varicer). Hvad er en lægkrampe? En lægkrampe er en pludselig, ufrivillig og smertefuld sammentrækning af muskulaturen i læggen, typisk i m. gastrocnemius eller m. soleus. Anfaldet varer typisk få sekunder til op til 10 minutter og kan efterlade ømhed i den efterfølgende periode [2]. Hvorfor får man kramper med åreknuder? Ved åreknuder fungerer veneklapperne dårligt, og blodet løber baglæns og samler sig i benene (venøs refluks). Det giver: Øget venøst tryk i læggen Iltmangel i muskulaturen om natten, når musklerne ikke længere aktivt pumper blodet retur Elektrolytforskydninger lokalt i muskelvævet Mikroinflammation omkring de udvidede vener I tværsnitsundersøgelser rapporterer personer med kronisk venøs insufficiens oftere natlige lægkramper end baggrundsbefolkningen, og natlige lægkramper er beskrevet som associeret med karsygdom, men undersøgelserne er små og kan ikke vise årsag [1]. Andre årsager til natlige kramper Det er vigtigt at udelukke andre årsager før behandling: Dehydrering og elektrolytforstyrrelser (især magnesium, kalium, calcium) Medicin: statiner, diuretika, betablokkere, beta-2-agonister Graviditet, især sidst i graviditeten Diabetes og perifer neuropati Lænde-rygsygdom med nerverodspåvirkning Hypothyreose Perifer arteriel sygdom En grundig anamnese, klinisk undersøgelse og evt. blodprøver afklarer som regel årsagen [1,2]. Hvornår skal du søge læge? Kontakt egen læge ved: Kramper flere gange ugentligt i mere end en måned Hævelse, brunlig misfarvning eller eksem omkring anklerne Synlige slyngede vener på lår eller læg Tunge, trætte ben sidst på dagen Sårdannelse i ankelområdet Pludseligt opståede, ensidige smerter (mistanke om dyb venetrombose) Ved mistanke om venøs årsag foretages duplexultralyd af benvenerne. Den bruges til at bekræfte anatomi og refluks og til at planlægge behandling hos relevante patienter. Kramper er uspecifikke, og et refluksfund beviser ikke, at kramperne kommer fra venerne [3]. Hvad hjælper på natlige kramper? Akut anfald: Stræk læggen ved at trække fodspidsen op mod knæet Stå op og gå et par skridt Massér muskulaturen Forebyggelse: Daglig motion – gang, cykling eller svømning aktiverer læggens muskelpumpe [4] Strækøvelser før sengetid (3 × 30 sekunder lægstræk) kan mindske hyppighed og styrke af natlige kramper hos ældre [5] Hæv benene 15–20 min dagligt over hjertehøjde Graduerede kompressionsstrømper (klasse II, 23–32 mmHg) ved venøs insufficiens [6] Tilstrækkelig væske – mindst 1,5–2 liter dagligt Undgå statiske stillinger – skift mellem at stå og sidde Behandling af bagvedliggende åreknuder: Hvis kramperne hænger sammen med venøs refluks, oplever mange bedring i bensymptomerne efter endovenøs laserbehandling (EVLT) af den utætte stamvene. Effekten på netop natlige kramper er ikke opgjort særskilt i studierne, så den kan ikke sættes på tal [7]. Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder udredning med doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling (EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også vores artikler om tunge trætte ben og hævede ben og ankler. Referencer Allen RE, Kirby KA. Nocturnal leg cramps. Am Fam Physician 2012;86(4):350–5. Hallegraeff J, de Greef M, Krijnen W, van der Schans C. Criteria in diagnosing nocturnal leg cramps: a systematic review. BMC Fam Pract 2017;18(1):29. PubMed Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Padberg FT Jr, et al. Structured exercise improves calf muscle pump function in chronic venous insufficiency. J Vasc Surg 2004;39(1):79–87. Hallegraeff JM, et al. Stretching before sleep reduces the frequency and severity of nocturnal leg cramps in older adults. J Physiother 2012;58(1):17–22. Lim CS, Davies AH. Graduated compression stockings. CMAJ 2014;186(10):E391–8. Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed ### Kronisk diarré URL: https://kirurgen.dk/blog/kronisk-diare Content from /blog/kronisk-diare-diarre/ Kronisk diarré kronisk diarré 1\. Definition og Beskrivelse Kronisk diaré defineres i den britiske BSG-vejledning (Arasaradnam et al., Gut 2018) som en vedvarende ændring fra dit normale mønster med løsere afføring (typisk type 5-7 på Bristol-skalaen) og/eller mere end tre afføringer dagligt gennem mere end 4 uger. Det er altså konsistensen og ændringen fra det normale, der tæller, ikke kun antallet. Det skelnes ofte mellem: Funktionel diaré: Hvor der ikke kan findes en fysisk sygdom (f.eks. irritabel tyktarm). Organisk diaré: Hvor der er en påviselig sygdom i tarmen eller kroppen (f.eks. inflammation eller malabsorption). 2\. Symptomer Udover selve den hyppige og løse afføring, kan ledsagesymptomerne variere afhængigt af årsagen: Generelle symptomer: Oppustethed, mavesmerter, øget luftafgang, kvalme. Alarmsymptomer (Kræver hurtig udredning): Ufrivilligt vægttab. Blod i afføringen (synligt eller sort/tjæreagtigt). Natlig diaré (man vågner af afføringstrang – dette er sjældent ved funktionelle lidelser). Feber. Pludselig ændring i afføringsmønster hos personer over 50 år. 3\. Årsager (Ætiologi) Årsagerne er mange, men i dansk almen praksis er de hyppigste kategorier: Irritabel tyktarm (IBS – Irritable Bowel Syndrome): Den absolut hyppigste årsag. En forstyrrelse i tarmens funktion uden synlig sygdom. Når organisk sygdom er udelukket, kan du læse om IBS-D og funktionel diarré hos EndoCap. Inflammatorisk tarmsygdom (IBD): Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Malabsorption (Manglende optagelse af fødeemner): Cøliaki. Cøliaki er ikke en allergi, men en autoimmun tarmsygdom, hvor immunforsvaret reagerer på gluten og skader tyndtarmens slimhinde. Laktoseintolerans. Galdesyremalabsorption (ofte overset årsag). Medicinbivirkninger: Metformin (diabetes), antibiotika, syrepumpehæmmere (PPI), NSAID, kemoterapi. Infektioner: Sjældnere ved kronisk diaré i Danmark, men Clostridioides difficile (efter antibiotika) og parasitter som Giardia lamblia (efter rejser) forekommer. Mikroskopisk kolitis: En betændelsestilstand, der især rammer ældre kvinder, hvor tarmen ser normal ud ved kikkertundersøgelse, men biopsier viser inflammation. Endokrine sygdomme: Forhøjet stofskifte (Hyperthyreose) eller diabetes (diabetisk enteropati). Kræft: Tyk- eller endetarmskræft (Især relevant ved alder > 50 år). 4\. Patofysiologi Mekanismen bag diaré inddeles typisk i fire typer. Ofte er der tale om en kombination: Osmotisk diaré: Dårligt absorberede stoffer forbliver i tarmen og trækker vand til sig via osmose. (F.eks. ved laktoseintolerans eller brug af afføringsmidler). Ophører typisk ved faste. Sekretorisk diaré: Tarmvæggen udskiller aktivt væske og elektrolytter, eller absorberer dem ikke. (F.eks. ved toksiner, galdesyremalabsorption eller visse tumorer). Ophører ikke ved faste. Inflammatorisk/Eksudativ diaré: Skade på tarmslimhinden medfører udsivning af slim, blod og proteiner samt nedsat absorption. (F.eks. ved Crohn's eller Colitis Ulcerosa). Motilitetsbetinget diaré: Tarmen bevæger sig for hurtigt, så vand ikke når at blive absorberet. (F.eks. ved IBS eller forhøjet stofskifte). 5\. Udredning i Danmark Udredningen starter typisk hos den praktiserende læge og kan fortsætte hos en speciallæge i mave-tarm-sygdomme (gastroenterolog). Trin 1: Anamnese (Sygehistorie) Debut, varighed, hyppighed, konsistens, natlig afføring. Rejser, medicinliste, alkoholforbrug. Arvelighed (især IBD, cøliaki og tarmkræft). Trin 2: Objektiv undersøgelse Palpation af maven (udfyldninger, ømhed). Rektaleksploration (mærke efter tumorer i endetarmen). Trin 3: Laboratorieprøver (Standardpakke) Blodprøver: Hæmoglobin (blodmangel), CRP (infektionstal), TSH (stofskifte), HbA1c (diabetes), elektrolytter, samt screening for cøliaki (Transglutaminase-antistof). Afføringsprøver: F-Calprotectin: En vigtig markør i dansk udredning. En lav værdi taler imod inflammatorisk tarmsygdom (IBD), men udelukker den ikke, og en høj værdi er ikke i sig selv en diagnose, da den også ses ved infektion og NSAID-brug. Grænseværdien afhænger af assay og laboratorium, og en forhøjet værdi fører ofte til kikkertundersøgelse efter lægelig vurdering. Prøven er ikke egnet til at udelukke eller monitorere mikroskopisk kolitis. Eventuelt dyrkning for patogene tarmbakterier og parasitter (især ved rejsehistorik). F-Hb (test for usynligt blod) bruges primært ved mistanke om kræft. Trin 4: Specialundersøgelser Hvis basisprøverne giver mistanke om organisk sygdom, eller hvis symptomerne vedvarer uforklarligt (især hos >45-50 årige), henvises til: Koloskopi: Kikkertundersøgelse af tyktarmen med biopsier (også selvom slimhinden ser normal ud, for at udelukke mikroskopisk kolitis). Gastroskopi: Kikkertundersøgelse af mavesæk/tolvfingertarm (biopsi for cøliaki). SeHCAT-scanning: Nuklearmedicinsk undersøgelse for galdesyremalabsorption. Kroppens tilbageholdelse af sporstoffet måles efter 7 dage. Den britiske BSG-retningslinje definerer en 7-dages retention på 10-15 % som let galdesyretab, 5-10 % som moderat og 0-5 % som svært abnormt, og anbefaler forsøg med galdesyrebindere ved retention under 15 % (BSG 2018, Gut 2018;67:1380). Det er en britisk graduering og ikke en dansk standard; den udredende afdeling fortolker svaret i klinisk sammenhæng. Hvilke undersøgelser der er relevante, afhænger af varighed, ledsagesymptomer, prøvesvar og en samlet lægelig vurdering. Ved alarmsymptomer som blod i afføringen, utilsigtet vægttab eller blodmangel kan koloskopi med biopsier indgå, blandt andet for at afklare mikroskopisk colitis. 6\. Behandling Behandlingen retter sig altid mod den underliggende årsag. Ved Cøliaki: Livslang glutenfri diæt. Ved Laktoseintolerans: Laktosefri/fattig diæt. Ved IBD (Crohn's/Colitis): Antiinflammatorisk medicin (binyrebarkhormon, biologiske lægemidler). Ved Infektioner: Evt. antibiotika (hvis relevant, mange går over af sig selv). Ved Galdesyremalabsorption: Medicin der binder galdesyre (f.eks. Colestyramin). Ved mistanke om medicinbivirkning: lægen gennemgår din medicin og tager stilling til, om noget skal ændres. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd. Ved Funktionel Diaré / Irritabel Tyktarm (IBS-D): Når alvorlig sygdom er udelukket, er behandlingen symptomatisk: Kostændringer: "Low FODMAP"-diæten er evidensbaseret og bruges meget i Danmark (ofte i samråd med diætist). Fiber: Loppefrøskaller (Husk/Sylliflor) med eller uden kalk kan samle afføringen ved at binde væske. Stop-medicin: Loperamid (Imodium) kan bruges ved behov, men med forsigtighed for ikke at skabe forstoppelse. Referenceliste: Kronisk Diaré 1\. Definition, Klassifikation og Diagnostik ###### Definition af Kronisk Diaré og Alarmsymptomer: ###### Kilde: Schiller, L. R. (2017). Chronic diarrhea. Current Opinion in Gastroenterology, 33(1), 19–24. ###### Understøtter: Definitionen på varighed (mere end 4 uger), og listen over alarmsymptomer (vægttab, natlig diaré, blod i afføringen), der kræver hurtig udredning for organisk sygdom. ###### Definition og Kriterier for Irritabel Tyktarm (IBS-D): ###### Kilde: Lacy, B. E., Mearin, M. A., & Chang, L. (2016). Bowel Disorders. Gastroenterology, 150(6), 1393–1407.e5. ###### Understøtter: Klassifikationen af IBS som den hyppigste funktionelle årsag til diaré (IBS-D) og adskillelsen fra organisk diaré. ###### Rolle og Betydning af Fækalt Calprotectin (F-Calprotectin): ###### Kilde: Mosli, M. H., Feagan, B. G., & Dulai, P. S. (2015). Fecal calprotectin in the diagnosis and management of inflammatory bowel disease. Expert Review of Gastroenterology & Hepatology, 9(4), 485–493. ###### Understøtter: Brugen af F-Calprotectin som en vigtig markør i udredningen, især for at differentiere mellem inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og funktionelle lidelser. 2\. Patofysiologi, Årsager og Behandling ###### De Fire Patofysiologiske Mekanismer (Osmotisk, Sekretorisk, Inflammatorisk, Motilitetsbetinget): ###### Kilde: Fine, K. D., & Schiller, L. R. (1999). AGA technical review on the evaluation and management of chronic diarrhea. Gastroenterology, 116(6), 1464–1486. ###### Understøtter: Beskrivelsen af de fire hovedmekanismer bag kronisk diaré og de underliggende årsager (f.eks. osmotisk ved laktoseintolerans; inflammatorisk ved IBD). ###### Galdesyremalabsorption (BAM) og Diagnostik (SeHCAT-scanning): ###### Kilder: Vijayvargiya, P., & Camilleri, M. (2019). Bile acid malabsorption: Diagnostic and treatment approaches. Mayo Clinic Proceedings, 94(7), 1324–1331. Og: Arasaradnam RP, Brown S, Forbes A, et al. (2018). Guidelines for the investigation of chronic diarrhoea in adults: British Society of Gastroenterology, 3rd edition. Gut, 67(8), 1380–1399. gut.bmj.com/content/67/8/1380 ###### Understøtter: Inklusionen af Galdesyremalabsorption (BAM) som en vigtig årsag, samt brugen af SeHCAT-scanning til diagnostik, herunder BSG-gradueringen af 7-dages retention (let 10-15 %, moderat 5-10 %, svært 0-5 %) og anbefalingen om forsøg med galdesyrebindere ved retention under 15 %. Gradueringen er britisk; den udredende afdeling fortolker svaret i klinisk sammenhæng. ###### Low FODMAP-diæten i Behandlingen af IBS-D: ###### Kilde: Altobelli, E., Latella, G., & D'Ovidio, E. (2017). Low-FODMAP Diet Improves Symptoms of Irritable Bowel Syndrome. Nutrients, 9(12), 1269. ###### Understøtter: Anvendelsen af Low FODMAP-diæten som en evidensbaseret kostændring for funktionel diaré/IBS-D efter udelukkelse af organisk sygdom. Sådan forløber udredningen typisk Udredning af langvarig diarré foregår trinvist, og rækkefølgen tilpasses den enkelte. Sygehistorien fylder mest: varighed, afføringens udseende, symptomer om natten, vægt, medicin, rejser og tidligere operationer. Derefter indgår ofte blodprøver og afføringsprøver, blandt andet fæces-calprotectin, der kan pege på inflammation i tarmen. Endoskopi med vævsprøver bruges, når mistanken om organisk sygdom fortsat er til stede, blandt andet fordi mikroskopisk colitis kun kan bekræftes ved mikroskopi af vævsprøver. Mere målrettede undersøgelser, for eksempel for galdesyremalabsorption, kommer ind, når sygehistorien peger den vej. Hvilke trin der er relevante, afgøres af den samlede kliniske vurdering. Hvad kan være relevant? Langvarig løs afføring kan have flere årsager, og de undersøges ofte trinvist. Hvad der er relevant, afhænger af varighed, ledsagesymptomer, prøvesvar og en samlet lægelig vurdering. Mikroskopisk colitis · Galdesyremalabsorption (BAM) · Kronisk tarmbetændelse (IBD) · Low FODMAP-diæt · Koloskopi ### Kronisk forstoppelse URL: https://kirurgen.dk/blog/kronisk-forstoppelse Content from /blog/kronisk-forstoppelse/ Kronisk forstoppelse – årsager, undersøgelse og behandling Kort introduktion Kronisk forstoppelse er en almindelig lidelse, som mange lever med i årevis uden at få den rette hjælp. For at vælge den rigtige behandling er det vigtigt først at finde årsagen. Nogle har en tarm, der arbejder for langsomt. Andre har svært ved selve tømningen, selvom tarmen fungerer normalt. Det er to helt forskellige problemer, og de kræver hver sin tilgang. Denne artikel handler om årsager og typer. En samlet gennemgang af symptomer, udredning og behandling findes på siden om forstoppelse. Det medicinske navn er Chronic Functional Constipation (FC). De to hovedtyper Kronisk forstoppelse defineres som vedvarende besvær med afføring i mere end tre måneder, når man har udelukket, at årsagen er en tumor eller en forsnævring i tarmen. Tilstanden beskrives ofte ud fra to hovedmekanismer, som kan overlappe hos den samme person. Den hyppigste form er dog forstoppelse med normal passagetid, hvor hverken tarmen eller bækkenbunden er målbart forstyrret, og hvor symptomerne ofte overlapper med irritabel tyktarm. 1. Langsom tarm Her bevæger afføringen sig for langsomt gennem tyktarmen. Tarmen når at optage for meget vand, og resultatet bliver: Hård, knoldet afføring. Besvær med at komme af med den. Behandlingen er som regel medicinsk. Kirurgi bruges kun i meget sjældne tilfælde. Det medicinske navn er Slow Transit Constipation (STC), og konsistensen svarer typisk til type 1–2 på den skala, læger bruger til at beskrive afføring (Bristol-skalaen). 2. Tømningsproblem Her passerer afføringen tyktarmen i normalt tempo, men selve tømningen ved endetarmen driller. Typiske årsager er: | Problem | Beskrivelse | | --- | --- | | Bækkenbunden spænder forkert | Musklerne trækker sig sammen i stedet for at slappe af, når du skal på toilettet. Det medicinske navn er anisme eller bækkenbundsdyssynergi. | | Udposning eller nedsynkning | Endetarmen buler ud mod skeden (rectocele) eller ned gennem endetarmsåbningen (rektal prolaps), så afføringen samler sig i en lomme. | Undersøgelse hos specialisten Vi starter altid med en grundig samtale og en klinisk undersøgelse. Hvis der er brug for mere afklaring, kan følgende test blive aktuelle: Koloskopi: Ikke en rutineundersøgelse ved forstoppelse alene. Den bruges, hvis der er alarmsymptomer (se nedenfor), hvis du er i screeningsalderen uden nylig undersøgelse, eller hvis mønstret er nyt og uforklaret. Måling af tarmens passagetid: Du synker små, radiotætte markører, og et røntgenbillede efter 5–7 dage viser, hvor mange der er tilbage i tyktarmen. Trykmåling i endetarmen: Vurderer, om bækkenbunden fungerer normalt under tømning. Det medicinske navn er anorektal manometri. Røntgen eller MR af tømningen: Viser tømningen i realtid og kan afsløre en rectocele eller prolaps, der kan opereres. Det medicinske navn er defækografi. Alarmsymptomer – skal undersøges hurtigt: Blod i afføringen, uforklaret vægttab, blodmangel på grund af jernmangel eller et pludseligt og vedvarende skifte i afføringsvaner (især hvis du er over 40 år). Kontakt din læge, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer. Er det forstoppelse eller irritabel tarm? Det er vigtigt at skelne kronisk forstoppelse fra irritabel tarm af forstoppelsestypen (IBS-C), for behandlingen er forskellig. Forenklet er kronisk forstoppelse først og fremmest et bevægelsesproblem i tarmen, mens irritabel tarm først og fremmest er en smertelidelse. | Hvad kendetegner det? | Kronisk forstoppelse | Irritabel tarm (IBS-C) | | --- | --- | --- | | Hovedgenen | Sjælden, hård eller besværlig afføring. | Tilbagevendende mavesmerter, mindst én dag om ugen. | | Smerter | Skyldes typisk oppustethed og bedres sjældent efter toiletbesøg. | Er kernesymptomet og bedres som regel tydeligt efter afføring. | | Behandlingsmål | Normal afføring – både hyppighed og konsistens. | Både normal afføring og bedre kontrol af smerterne. | Behandling – trin for trin Behandlingen starter altid med det mildeste. Kun hvis det ikke virker, går vi videre til det næste trin. 1. Livsstil og medicin (første trin) Livsstil: kost, væske og fysisk aktivitet gennemgås sammen med lægen. Der angives ikke en fast gramgrænse for fibre her, fordi mængden skal tilpasses dine symptomer og din øvrige behandling. Afføringsmidler: Klasserne virker forskelligt og vælges efter årsag og situation. Volumengivende (fibermidler): fx psyllium (HUSK), der øger afføringsmængden. Kræver rigelig væske og bør undgås ved mistanke om tarmobstruktion. Osmotiske: fx makrogol, laktulose eller magnesia, som trækker vand ind i tarmen. Magnesiumholdige midler bruges med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion, og osmotiske midler kræver tilstrækkelig væskeindtagelse. Stimulerende: fx bisacodyl eller natriumpicosulfat, som øger tarmens bevægelser. Bruges typisk som supplement, når osmotiske midler ikke er nok. Der findes ingen universel dosis eller fast behandlingsperiode. Valg af middel, dosis og varighed afhænger blandt andet af alder, graviditet, nyrefunktion, væskestatus, øvrig medicin og mistanke om obstruktion. Øg ikke dosis og fortsæt ikke længerevarende behandling uden en individuel vurdering hos din læge. 2. Målrettet træning og nyere medicin Bækkenbundstræning med biofeedback: Den bedst dokumenterede behandling ved tømningsproblemer, hvor bækkenbunden spænder forkert. Træningen genopretter samarbejdet mellem bækkenbund og endetarm. Nyere medicin: Fx prucaloprid eller linaclotid, som stimulerer tarmen til at afgive mere væske. Bruges ved svær langsom tarm, når osmotiske midler ikke er nok. 3. Kirurgi (kun ved svære tilfælde) Operation kommer først på tale, når medicin og træning har fejlet, og undersøgelserne entydigt peger på en årsag, der kan løses kirurgisk. Ved udposning eller nedsynkning: En stor rectocele eller en rektal prolaps kan opereres, hvis det er den primære årsag til tømningsbesværet. Ved svær langsom tarm: I sjældne tilfælde fjerner man næsten hele tyktarmen og syr tyndtarmen direkte til endetarmen (subtotal kolektomi med ileorektal anastomose). Det er en radikal løsning, der kun er til patienter med veldokumenteret, svær og behandlingsresistent langsom tarm. Har man samtidig udtalte smerter fra irritabel tarm, er indgrebet sjældent en god idé. Elektrisk nervestimulation af bækkenbunden (sakral neuromodulation): Bruges oftere ved afføringsinkontinens end ved forstoppelse. Kort sagt Hvis din forstoppelse ikke bedres af de sædvanlige råd og almindelig medicin, er det tid til en specialistvurdering. En grundig gennemgang er nødvendig for at finde den præcise årsag og lægge den rigtige plan – om det så bliver biofeedback, ny medicin eller i sidste ende en operation på kirurgen.dk. Du skal ikke lide i stilhed. Læs videre om Forstoppelse kan optræde sammen med andre tarmsymptomer og overlapper med flere tilstande. Forstoppelse: symptomer, udredning og behandling · Oppustet mave · Divertikler i tarmen Referenceliste: Kronisk forstoppelse Definition, klassifikation og diagnostik (FC vs. IBS-C) ###### Kliniske kriterier (ROM IV) for funktionel forstoppelse (FC) og IBS-C: ###### Kilde: Drossman, D. A. (2016). Functional Gastrointestinal Disorders: History, Pathophysiology, Clinical Features and Rome IV. Gastroenterology, 150(6), 1262–1281. ###### Understøtter: Definitionen af kronisk forstoppelse, forskellen på FC (bevægelseslidelse) og IBS-C (smertelidelse), samt kriterierne for diagnosen. ###### Diagnostik af typerne (STC vs. tømningsproblem) og brug af test: ###### Kilde: Rao, S. S. C., & Patcharatrakul, T. (2020). Diagnosis and Treatment of Chronic Constipation in Adults. Advances in Therapy, 37(1), 1–17. ###### Understøtter: Opdelingen i langsom tarm og tømningsproblem samt brugen af anorektal manometri og passagetidsundersøgelse som standardværktøjer. Behandlingsstrategier ###### Livsstil og afføringsmidler (første linje): ###### Kilde: Bharucha, A. E., Dorn, S. P., Lembo, A. J., & Pressman, A. (2013). American Gastroenterological Association Medical Position Statement on Constipation. Gastroenterology, 144(1), 211–217. ###### Understøtter: Behandlingsprincipperne med fokus på livsstil og brug af afføringsmidler (herunder volumengivende og osmotiske midler) som fundamentet i behandlingen. ###### Biofeedback som behandling for tømningsproblem (bækkenbundsdyssynergi): ###### Kilde: Chiarioni, G., Kim, S. M., Vohra, S., & Eusebi, L. H. (2020). Biofeedback for refractory chronic constipation. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2020(9). ###### Understøtter: Påstanden om, at biofeedback er den bedst dokumenterede behandling ved tømningsproblem. ###### Rolle og indikationer for kirurgisk behandling (subtotal kolektomi): ###### Kilde: Pemberton, J. H., & Rath, D. M. (2018). Surgical treatment of constipation. Seminars in Colon and Rectal Surgery, 29(1), 21–25. ###### Understøtter: Kirurgisk behandling, herunder subtotal kolektomi, som en sidste udvej udelukkende til patienter med dokumenteret, behandlingsresistent langsom tarm. ###### Diagnostik og kirurgisk behandling af rektal prolaps og rectocele: ###### Kilde: Madbouly, K., & Abbas, H. A. (2021). Surgical Management of Obstructed Defecation Syndrome: Rectocele and Rectal Prolapse. Clinics in Colon and Rectal Surgery, 34(3), 199–205. ###### Understøtter: Behandlingen af anatomiske forhold som rectocele og rektal prolaps, der giver tømningsbesvær og kan kræve operation. ### Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt URL: https://kirurgen.dk/blog/ibd-oversigt Content from /blog/ibd-oversigt/ Kronisk tarmbetændelse (IBD): Oversigt over colitis ulcerosa og Crohns sygdom Kronisk tarmbetændelse - internationalt kaldet Inflammatory Bowel Disease (IBD) - er en samlebetegnelse for to autoimmune sygdomme, der giver vedvarende eller tilbagevendende inflammation i fordøjelseskanalen: colitis ulcerosa (UC) og Morbus Crohn (CD). I Danmark lever flere titusinde mennesker med IBD, og forekomsten er i registeropgørelser blandt de højeste i verden [1]. Sygdommene debuterer typisk i alderen 15–35 år, men kan opstå i alle aldre. De to former - kort skelnen | Karakteristika | Colitis ulcerosa (UC) | Morbus Crohn (CD) | |---|---|---| | Lokalisation | Kun tyktarmen, fra endetarm og opad | Hele mave-tarmkanalen (mund → endetarm) | | Inflammationsdybde | Kun slimhinde (mucosa) | Hele tarmvæggen (transmural) | | Distribution | Sammenhængende | Pletvis ("skip lesions") | | Klassiske symptomer | Blodig diarré, tenesmus | Mavesmerter, vægttab, fistler | | Komplikationer | Toksisk megacolon, kolorektalcancer | Strikturer, fistler, abscesser | | Rygning | Beskyttende (paradoks) | Forværrer sygdomsforløb | | Kirurgi | Fjernelse af tyktarm og endetarm fjerner den tarm, sygdommen sidder i, men efterlader mulige følger som pouchitis, hyppige afføringer og gener uden for tarmen | Ikke helbredende | → Læs den detaljerede sammenligning: Morbus Crohn vs. colitis ulcerosa. Symptomer Tarm-symptomer: Kronisk diarré, der varer over fire uger. Blodig diarré skal derimod vurderes med det samme og ikke afventes i fire uger Mavesmerter, ofte krampagtige Tenesmus (smertefuld afføringstrang) Blod i afføringen Sort afføring (sjælden, ved øvre Crohn) Vægttab, appetitløshed Ekstraintestinale manifestationer (ses hos en del af patienterne med IBD): Ledsymptomer (artrit, sacroiliitis) Hud (erythema nodosum, pyoderma gangrenosum) Øjne (uveitis, episcleritis) Lever (primær skleroserende kolangitis, særligt ved UC) Knogleskørhed sekundært til kortikosteroidbehandling Alarmsymptomer (akut): Kraftig blødning fra endetarmen Feber >38,5 °C Tegn på toksisk megacolon (sjælden, livstruende) Mistanke om tarmperforation Diagnose Anamnese og klinisk undersøgelse. Blodprøver: hæmoglobin (anæmi), CRP, leukocytter, albumin, ferritin, B12, folat. F-calprotectin - følsom markør for inflammation i tarmen, som bruges til at vurdere, om symptomerne mere sandsynligt skyldes IBD end IBS. Prøven er ikke en diagnostisk test i sig selv: grænseværdien afhænger af det anvendte assay og af laboratoriet, værdien kan være forhøjet ved blandt andet infektion og NSAID-brug, og en normal værdi udelukker ikke sygdom hos en person med alarmsymptomer. Fæcesundersøgelse - udelukker infektiøs colitis (Clostridioides difficile, Salmonella, Shigella, Campylobacter). Koloskopi med multiple biopsier - den centrale undersøgelse. Vurderer udbredelse, sværhedsgrad og morfologi. Ved akut svær colitis med indlæggelse frarådes fuld koloskopi på grund af perforationsrisiko; hospitalsteamet laver i stedet en begrænset sigmoideoskopi med vævsprøver (DSGH, Akut svær colitis ulcerosa, revideret 30.01.2023). Gastroskopi ved mistanke om øvre Crohn-involvering. MR-enterografi eller kapselendoskopi for vurdering af tyndtarmen (særligt ved Crohn). CT-abdomen ved akut komplikation (perforation, abscess). Behandling - trin-for-trin Oversigten beskriver behandlingsprincipper og er ikke en behandlingsplan. Valget af lægemiddel afhænger af sygdomstype (colitis ulcerosa eller Crohns sygdom), lokalisation, udbredelse, aktivitet og sværhedsgrad. Doser, kombinationsbehandling, blodprøvekontrol og pausering fastlægges og justeres af den behandlende gastroenterolog. Inducering af remission: Mild-moderat UC: mesalazin (5-ASA). Rektale præparater (suppositorier, rektalvæske eller skum) anvendes ved proktit og venstresidig sygdom, orale depotpræparater ved mere udbredt sygdom. Præparaterne har forskellige styrker, frigivelsesprofiler og godkendte indikationer, og dosis eller administrationsform kan derfor ikke overføres fra ét produkt til et andet. Moderat-svær: systemiske kortikosteroider (prednisolon) Svær akut: IV-kortikosteroider, evt. ciclosporin eller infliximab Vedligeholdelse af remission: UC: vedligeholdelse med mesalazin efter lægelig vurdering; præparat, styrke og behandlingslængde fastlægges individuelt CD: thiopuriner (azathioprin) eller methotrexat Biologiske midler ved svær eller refraktær sygdom: anti-TNF (infliximab, adalimumab), vedolizumab, ustekinumab, JAK-hæmmere (tofacitinib, upadacitinib) Trinvis "treat-to-target"-strategi, hvor endoskopisk healing er behandlingsmålet i STRIDE-II, mens histologisk healing kun er et supplerende mål ved colitis ulcerosa [2] Kirurgi: UC: fjernelse af tyktarm og endetarm fjerner den tarm, sygdommen sidder i, og overvejes ved medicinsvigt eller dysplasi. Fjernes kun tyktarmen, kan betændelsen fortsætte i den efterladte endetarm. Det er ikke det samme som at være helt rask bagefter, da pouchitis og ændret afføringsmønster forekommer CD: resektion af komplikationsstrækninger (strikturer, fistler) - ikke helbredende. I en metaanalyse af befolkningsbaserede kohorter var den kumulerede risiko for første tarmresektion omkring 16 % efter 1 år, 33 % efter 5 år og 47 % efter 10 år, og risikoen er faldet over de seneste årtier. Tallene stammer fra populationsbaserede kohorter uden for Danmark [3] Overvågning og forebyggelse Kolorektalcancer-screening: koloskopi 8–10 år efter sygdomsstart, derefter hver 1–5 år afhængigt af risiko. Vaccinationer: behovet for blandt andet influenza-, pneumokok-, HPV- og hepatitis B-vaccination vurderes individuelt før opstart af immunmodulerende eller biologisk behandling. Jernmangel: hæmoglobin og ferritin følges. Ferritin stiger ved inflammation og kan derfor være normalt eller forhøjet, selv om der er jernmangel. Vurderingen kan derfor kræve supplerende jernmarkører, for eksempel transferrinmætning, sammen med CRP og det kliniske billede. Valg mellem jerntabletter og intravenøst jern afhænger af årsag, sværhedsgrad, inflammationsgrad, tolerance og respons og træffes af den behandlende læge. Jernbehandling erstatter aldrig udredning af årsagen til jernmangel. Knoglemineraltæthed ved langtidssteroid. Psykosocial støtte og diætist. Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder koloskopi til primær udredning og kontrol af IBD, gastroskopi ved øvre symptomer, og samarbejder med gastroenterologiske og kirurgiske afdelinger om patienter med kompliceret sygdom. Læs også: Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, Crohn vs. colitis ulcerosa, Mikroskopisk colitis. Referencer Lophaven SN, Lynge E, Burisch J. The incidence of inflammatory bowel disease in Denmark 1980–2013: a nationwide cohort study. Aliment Pharmacol Ther 2017;45(7):961–72. Turner D, Ricciuto A, Lewis A, et al. STRIDE-II: an update on the Selecting Therapeutic Targets in Inflammatory Bowel Disease (STRIDE) initiative. Gastroenterology 2021;160(5):1570–83. Frolkis AD, Dykeman J, Negrón ME, et al. Risk of surgery for inflammatory bowel diseases has decreased over time: a systematic review and meta-analysis. Gastroenterology 2013;145(5):996–1006. ### Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen? URL: https://kirurgen.dk/blog/kroniske-mavesmerter Content from /blog/kroniske-mavesmerter/ Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen? Mavesmerter er en af de hyppigste årsager til kontakt med sundhedsvæsenet og en stor del af voksne oplever mavesmerter i løbet af et år. De rapporterede andele varierer meget mellem undersøgelser, fordi definitioner og metoder er forskellige [1]. De fleste forløb er ufarlige og selvbegrænsende, men kroniske eller tilbagevendende smerter bør altid udredes. Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvornår symptomer kræver akut hjælp, almen praksis – eller henvisning til en kirurg. Hvad regnes som "kroniske" mavesmerter? Mavesmerter kaldes i klinisk praksis ofte kroniske, når de har stået på eller er kommet igen gennem mindst 3 måneder. Der findes ikke én fælles international definition, og grænsen varierer mellem retningslinjer og studier. Rom-kriterierne fra Rome Foundation er den mest brugte ramme til at afgrænse funktionelle mave-tarm-lidelser, men de indeholder ikke en generel tidsdefinition af kroniske mavesmerter [2]. De adskiller sig fra akutte smerter, som typisk har et tydeligere startpunkt. Er du i tvivl om, hvad næste skridt kan være, har EndoCap et symptomtjek med overblik over mulige næste trin. De hyppigste årsager Funktionelle/gastrointestinale: Irritabel tarm (IBS) – hyppig, men den rapporterede forekomst varierer markant med de anvendte Rom-kriterier, land og undersøgelsesmetode [3] Funktionel dyspepsi Forstoppelse Organiske mave-tarmsygdomme: Galdesten og galdestensanfald Divertikelsygdom og divertikulitis Inflammatorisk tarmsygdom – Crohn og colitis ulcerosa Coeliaki Mavesår og Helicobacter pylori Brok (lyske-, navle- eller arbrok) Adhærencer efter tidligere operation Kronisk pankreatitis Endometriose Maligne tilstande (tyktarmskræft, mavekræft, ovariekræft) Alarmsymptomer ("red flags") Følgende bør altid føre til hurtig lægeundersøgelse og ofte henvisning til kirurg eller akut udredning. Listen er en klinisk sammenfatning fra vores praksis. Den britiske guideline NICE NG12 peger blandt andet på synkebesvær, og på vægttab kombineret med øvre mavesmerter, refluks eller dyspepsi hos personer på 55 år og derover, som grund til henvisning i kræftpakke (anbefaling 1.2.1) [4]. Danske forløb følger Sundhedsstyrelsens kræftpakker: Utilsigtet vægttab, som du ikke selv kan forklare Blod i afføringen eller sort, tjæreagtig afføring Synkebesvær eller smerter ved synkning (se artikel) Vedvarende opkastninger Nattevækninger pga. smerter Feber sammen med smerter Voksende klump i maven Familiær disposition for tarm- eller mavekræft Førstegangssymptomer efter 50-årsalderen Jernmangelanæmi uden anden forklaring Hvornår er det en kirurgisk problemstilling? Du bør overveje henvisning til en kirurg ved: Smerter i højre øvre kvadrant med kvalme efter fed mad → mistanke om galdesten Smerter i venstre nedre kvadrant med feber/forhøjet CRP → divertikulitis Smerter i højre nedre kvadrant med kvalme og let feber → appendicitis Mavesmerter + ændret afføringsmønster efter 50-årsalderen → koloskopi Lokale smerter ved en synlig udbuling → brok Smerter ved endetarmen – se smerter ved endetarmen Den britiske BSG-retningslinje for IBS anbefaler en trinvis tilgang, hvor diagnosen kan stilles klinisk uden unødige undersøgelser, når der ikke er alarmsymptomer, og hvor henvisning til specialist overvejes ved manglende effekt af førstelinjebehandling [5]. Retningslinjen omhandler kun IBS og er ikke direkte overført til dansk praksis. Hvad sker der ved en kirurgisk udredning? På klinikken starter vi altid med en grundig samtale og objektiv undersøgelse. Afhængigt af symptomer kan udredningen omfatte: Blodprøver (inkl. CRP, hæmoglobin, leverprøver, lipase, fæces-calprotectin) Ultralyd af abdomen Gastroskopi eller koloskopi CT- eller MR-scanning ved behov Anorektal undersøgelse ved smerter eller blødning fra endetarmen Ved kolorektal kræft er stadiet ved diagnosen tæt knyttet til prognosen, og screening nedsætter både forekomst og dødelighed [6]. Overlevelsen er markant bedre, når sygdommen findes, mens den stadig er lokaliseret, end når den er spredt til andre organer. Præcise overlevelsestal afhænger af opgørelse, land og periode, og de kan ikke overføres til den enkelte patient. Din læge eller den behandlende afdeling kan give dig de tal, der gælder for din situation. Behandling og opfølgning Behandlingen afhænger fuldstændigt af årsagen – fra livsstil og kost ved funktionelle tilstande til medicinsk og kirurgisk behandling ved organiske sygdomme. Mange kroniske mavesmerter kan lindres markant, men det forudsætter en korrekt diagnose. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Referencer Sperber AD, et al. Worldwide prevalence and burden of functional gastrointestinal disorders. Gastroenterology 2021;160(1):99–114. Drossman DA. Functional gastrointestinal disorders: history, pathophysiology, clinical features, and Rome IV. Gastroenterology 2016;150(6):1262–79. PMID: 27144617 (baggrund om funktionelle mave-tarm-lidelser; indeholder ikke en generel tidsdefinition af kroniske mavesmerter) Lovell RM, Ford AC. Global prevalence of and risk factors for irritable bowel syndrome: a meta-analysis. Clin Gastroenterol Hepatol 2012;10(7):712–21. NICE Guideline NG12. Suspected cancer: recognition and referral. National Institute for Health and Care Excellence, opdateret 2023. Vasant DH, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut 2021;70(7):1214–40. Brenner H, Kloor M, Pox CP. Colorectal cancer. Lancet 2014;383(9927):1490–1502. DOI: 10.1016/S0140-6736(13)61649-9. PMID: 24225001 SEER Cancer Stat Facts. Colorectal Cancer – relativ femårsoverlevelse efter SEER-stadie, data 2016–2022. National Cancer Institute, USA. Læs også Bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) · Mavesår · Kronisk tarmbetændelse (IBD) Læs også Oppustet mave (meteorisme) ### Levator Ani Syndrom: bækkenbundssmerter, symptomer og behandling URL: https://kirurgen.dk/blog/levator-ani-syndrom Content from /blog/levator-ani-syndrom/ Levator Ani Syndrom: Når bækkenbundens muskler giver smerter kronisk smerter ved anus Oplever du en konstant tyngdefornemmelse eller en dump, murrende smerte i bækkenbunden? Levator Ani Syndrom er en mulig årsag til kroniske smerter ved endetarm. Da symptomerne kan minde om andre tilstande, vurderes de individuelt af en læge, som blandt andet ser på, om en tarmundersøgelse er relevant. Hvad er Levator Ani Syndrom? Levator ani er den store muskelgruppe, der danner bunden af bækkenet. Ved dette syndrom opstår der kroniske spændinger eller kramper i musklerne, hvilket resulterer i smerter, der ofte beskrives som: En følelse af en "golfbold" i endetarmen. En dump smerte, der forværres, når man sidder ned i længere tid. Smerter, der kan vare i timer eller dage. Differentialdiagnoser: Hvad kan det ellers være? Levator ani-syndrom skelnes fra andre tilstande ud fra smerternes karakter og varighed. 1\. Proctalgia Fugax (Kortvarige kramper) Hvor Levator Ani er en langvarig smerte, er Proctalgia Fugax kendetegnet ved pludselige, intense krampeanfald. Smertekarakter: Lynhurtige, skarpe jag. Varighed: Varer fra få sekunder til maksimalt 30 minutter. Skelnen: Hvis dine smerter forsvinder helt mellem anfaldene og typisk optræder om natten, er der sandsynligvis tale om Proctalgia Fugax. 2\. Pudendus Neuralgi (Nervesmerter) Her skyldes smerten irritation af nervus pudendus (pudendusnerven) frem for selve musklen. Smertekarakter: Brændende, elektrisk eller stikkende smerte, der ofte stråler frem mod kønsorganerne. Skelnen: Ifølge Nantes-kriterierne er det karakteristisk for pudendus neuralgi, at smerten typisk ikke vækker patienten om natten, og at den ofte lindres ved at sidde på et toiletsæde, hvor trykket på nerven mindskes. Levator Ani-smerter er ofte uændrede eller værre i samme stilling. Dette er kriterier, der indgår i en samlet klinisk vurdering, ikke en selvtest. 3\. Endetarmskræft (Alvorlige årsager) Mange patienter frygter med rette, at smerter i dette område kan skyldes endetarmskræft. Skelnen: Kræft i endetarmen giver sjældent smerter som det eneste symptom. Vi kigger her efter "røde flag" som blod i afføringen, uforklarligt vægttab eller ændrede afføringsvaner. Levator ani syndrom er en klinisk udelukkelsesdiagnose, der stilles efter individuel vurdering. Om der er behov for rektaleksploration, anoskopi, sigmoideoskopi/koloskopi eller anden udredning afhænger af alder, symptomer, fund, alarmsymptomer og screeningstatus. Koloskopi udføres kun ved selvstændig indikation, ikke som fast del af udredningen for anorektale smerter, og ingen undersøgelse giver 100 % sikkerhed. Hvordan skelner vi klinisk mellem diagnoserne? Den kliniske vurdering kan omfatte: Digital Palpation (Fingerspids-undersøgelse): Ved denne undersøgelse mærker lægen efter en stram, øm muskel (ofte i venstre side), som kan fremprovokere den kendte smerte ved tryk. Ømhed ved rektaleksploration kan støtte klassifikationen af levator ani-syndrom, men bekræfter ikke alene diagnosen, som stilles efter en samlet individuel vurdering. Kikkertundersøgelse (Anoskopi/Rektoskopi): Undersøgelsen kan vise lokale forhold som analfissur eller hæmorider, der indgår i differentialdiagnostikken. Koloskopi: Ved mistanke om strukturelle forandringer eller endetarmskræft, og afhængigt af alder, fund, alarmsymptomer og screeningstatus, kan koloskopi være relevant. Undersøgelsen udføres alene ved selvstændig indikation, ikke rutinemæssigt hos alle med anorektale smerter, og giver ikke 100 % sikkerhed. Oversigt til hurtig skelnen | Diagnose | Smertevarighed | Smertekarakter | Typisk tegn | | --- | --- | --- | --- | | Levator Ani Syndrom | Timer/Dage | Dump, murrende | Ømhed ved tryk på bækkenbundsmusklen | | Proctalgia Fugax | Sekunder/Minutter | Krampeagtig, akut | Forsvinder hurtigt af sig selv | | Pudendal Neuralgi | Konstant (ved sidde) | Brændende, elektrisk | Lindres ofte ved at stå op eller sidde på toilet | | Alvorlig sygdom | Tiltagende | Varierende | Udredning (herunder evt. koloskopi) afhænger af alder, fund og alarmsymptomer | Her er en sammenligning mellem Pudendus Neuralgi og Levator ani Syndrom baseret på kliniske retningslinjer. De angivne forhold er kliniske karakteristika, der kan indgå i vurderingen, og ikke i sig selv bevist årsagsmekanisme. | Træk | Pudendus Neuralgi (PN) | Levator Ani Syndrom (LAS) | | --- | --- | --- | | Mulige medvirkende forhold | Irritation eller afklemning af nervus pudendus er beskrevet i forbindelse med tilstanden. | Spasmer eller kronisk spænding i levator ani-musklen er beskrevet i forbindelse med tilstanden. | | Smertekarakter | Brændende, elektrisk, stikkende eller som en "fremmedlegemefølelse" (f.eks. en golfbold i endetarmen). | Dump, værkende smerte eller en følelse af tunghed/pres i bækkenet. | | Smerteområde | Forsyningsområdet for nerven: Perineum (mellemkødet), kønsorganer og anus. | Typisk lokaliseret til anus og den nederste del af rektum. | | Siddestilling | Ifølge Nantes-kriterierne ofte værre ved at sidde og karakteristisk lindret ved at stå op eller sidde på et toiletsæde. | Kan også forværres ved at sidde, men er ofte mere konstant eller bølgeformet uafhængig af stilling. | | Diagnose | Baseres ofte på "Nantes-kriterierne" og lindring ved en diagnostisk nerveblokade. | Baseres på Rom V-kriterierne for anorektale lidelser: kroniske eller tilbagevendende anorektale smerter, episoder af mindst cirka 30 minutters varighed, ømhed af puborectalis ved klinisk undersøgelse, og at relevante strukturelle og andre årsager er vurderet. Kriterierne er en klassifikationsramme for lægen, ikke en diagnose i sig selv og ikke en selvtest. Rom V-kapitlet om anorektale lidelser udkom i 2026 og afløste Rom IV fra 2016. Ældre journalnotater og studier kan fortsat bygge på Rom IV-formuleringen, som kun bruges historisk [09]. | Behandling af Levator Ani Syndrom Behandling af levator ani-syndrom tager udgangspunkt i en individuel lægelig vurdering. I praksis anvendes overvejende ikke-invasive tilgange, men evidensen er begrænset til få og små studier, og en given behandling kan ikke loves at virke for den enkelte. A. Bækkenbundsrettet fysioterapi Biofeedback En sonde placeres i endetarmen for at måle muskelaktiviteten, og patienten trænes i at identificere og bevidst afspænde levator ani musklen i stedet for at spænde den. I et randomiseret forsøg med 157 patienter angav 87 % tilstrækkelig lindring efter biofeedback mod 45 % efter elektrogalvanisk stimulation og 22 % efter massage. Effekten sås kun hos patienter med ømhed ved rektaleksploration; patienter uden dette fund havde ikke gavn af nogen af de tre behandlinger, og studiet omfattede ingen kirurgisk sammenligningsgruppe [01]. Manuelle teknikker Specialiserede fysioterapeuter kan anvende manuel massage og stræk af den spændte muskel. I det ovenfor nævnte forsøg gav massage lindring hos 22 % af patienterne med ømhed ved rektaleksploration [01]. B. Elektrisk stimulation Elektrogalvanisk Stimulation (EGS): En elektrode placeres i endetarmen og leverer en lav-volts strøm. I det randomiserede forsøg af Chiarioni et al. (2010) hos patienter med levator ani-syndrom og ømhed ved rektaleksploration gav EGS lindring hos 45 % mod 87 % efter biofeedback, og EGS adskilte sig ikke tydeligt fra massage (22 %). På den baggrund er EGS ikke vist at være lige så effektiv som biofeedback [01]. C. Injektionsbehandling Botulinumtoksin (Botox): Botox indsprøjtes i den spændte muskel og blokerer frigivelsen af acetylcholin, hvilket i teorien kan give midlertidig muskelafslapning. Et lille dobbeltblindt, placebokontrolleret overkrydsningsforsøg ved levator ani-syndrom fandt ikke bedring af smerterne [10]. Enkelte ukontrollerede opgørelser beskriver lindring. Botox kan derfor ikke fremstilles som en dokumenteret behandling ved denne tilstand. Der findes ikke kontrollerede forsøg med medicinsk behandling eller mere avancerede procedurer specifikt ved levator ani-syndrom. Ordineret medicin bør aldrig ændres eller stoppes uden forudgående lægelig aftale. 3\. Opsummering for patienter Levator ani-syndrom er en klinisk diagnose, der stilles efter individuel lægelig vurdering, når andre årsager til smerten er overvejet. Ømhed ved rektaleksploration kan støtte klassifikationen, men bekræfter ikke alene diagnosen. Bækkenbundsfysioterapi med biofeedback er undersøgt i et randomiseret studie hos patienter med levator ani-syndrom og ømhed ved rektaleksploration, hvor det gav bedre lindring end elektrogalvanisk stimulation og massage. Evidensen hviler dog på få og små studier, og effekten er kun vist hos patienter med dette fund ved undersøgelsen. Behandlingen tilrettelægges individuelt af den behandlende læge. Referencer (Pubmed-baseret) Chiarioni G, Nardo A, Vantini I, Romito A, Whitehead WE (2010). Biofeedback is superior to electrogalvanic stimulation and massage for treatment of levator ani syndrome. Gastroenterology, 138(4), 1321-1329. \[PMID: 20044997\] (Randomiseret forsøg med 157 patienter; lindring hos 87 % efter biofeedback, 45 % efter EGS og 22 % efter massage, kun hos patienter med ømhed ved rektaleksploration; ingen kirurgisk sammenligningsarm). Heah, S. M. et al. (1997). Biofeedback is effective treatment for levator ani syndrome. Dis Colon Rectum, 40(2), 187-189. \[PMID: 9075755\] (Ukontrolleret opgørelse, der beskriver smertelindring efter biofeedback hos patienter med levator ani-syndrom; studiedesignet uden kontrolgruppe giver ikke belæg for sammenligning med anden behandling). Carrington EV, Popa SL, Chiarioni G. Proctalgia Syndromes: Update in Diagnosis and Management. Curr Gastroenterol Rep. 2020;22(7):35. PMID: 32519087 (Oversigt over anorektale smertesyndromer, herunder omtale af botulinumtoksin ved behandlingsresistente tilfælde og af den begrænsede evidens). Hite, M., & Curran, T. (2021). Biofeedback for Pelvic Floor Disorders. Clin Colon Rectal Surg, 34(1), 56-61. \[PMID: 33536850\] (Giver en bredere oversigt over biofeedbacks rolle i bækkenbundslidelser og Levator Ani Syndrom). Labat JJ, Riant T, Robert R, Amarenco G, Lefaucheur JP, Rigaud J. Diagnostic criteria for pudendal neuralgia by pudendal nerve entrapment (Nantes criteria). Neurourol Urodyn. 2008;27(4):306-10. PMID: 17828787 (Konsensuskriterier for pudendal neuralgi, herunder smertelindring ved sidden på toiletsæde som et af flere kliniske karakteristika). Kaur J, Leslie SW, Singh P. Pudendal Nerve Entrapment Syndrome. In: StatPearls \[Internet\]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. PMID: 31334992 Bharucha AE, Trabuco E. Functional Anorectal Disorders. Gastroenterology. 2016;150(6):1431-42. doi: 10.1053/j.gastro.2016.02.046. PMID: 27144630. Antolak SJ Jr, Hough DM, Pawlina W, Spinner RJ. Anatomical basis of chronic pelvic pain syndrome: the ischial spine and pudendal nerve entrapment. Med Hypotheses. 2002;59(3):349-53. PMID: 12208168 Rao SSC, Bharucha AE, Chiarioni G, et al. Anorectal Disorders. Gastroenterology. 2026. doi: 10.1053/j.gastro.2026.01.037. PMID: 41713710 (Rom V-kapitlet om anorektale lidelser og kilden til de diagnostiske kriterier for levator ani-syndrom). Rao SS, Paulson J, Mata M, Zimmerman B. Clinical trial: effects of botulinum toxin on levator ani syndrome - a double-blind, placebo-controlled study. Aliment Pharmacol Ther. 2009;29(9):985-991. PMID: 19222415 (Placebokontrolleret overkrydsningsforsøg uden påvist smertelindring af Botox ved levator ani-syndrom). ### Lichen Sclerosus URL: https://kirurgen.dk/blog/lichen-sclerosus Content from /blog/lichen-sclerosus/ Perianal Lichen Sclerosus (LS) Lichen Sclerosus (LS) er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der primært rammer de anogenitale områder. Sygdommens aktivitet og forløb varierer. Aktiv inflammation kan med tiden medføre ardannelse og anatomiske forandringer hos nogle patienter, men udviklingen er ikke ens hos alle. LS er bedst beskrevet hos kvinder (vulva), men kan også ses hos mænd (penis/forhud) og i det perianale område. Perianal involvering forekommer hos begge køn, men forekomsten varierer betydeligt: hos voksne mænd er isoleret perianal LS ifølge britiske retningslinjer sjælden. LS er en godartet, men kronisk tilstand. Uden behandling er der risiko for ardannelse og anatomiske forandringer i det angrebne område. Der er beskrevet en let øget risiko for pladecellekarcinom i kronisk, langvarigt angrebet væv, men denne risiko er dokumenteret bedst for vulval LS og kan ikke uden videre overføres til alle patienter med perianal LS. Hvad forårsager Lichen Sclerosus? Den præcise årsag til Lichen Sclerosus er fortsat ukendt. Sygdommen anses for multifaktoriel, og forskningen peger på et samspil mellem flere faktorer snarere end én enkelt udløsende mekanisme. Immunologiske forhold: LS er karakteriseret ved kronisk inflammation i huden, og der er i flere studier observeret en sammenhæng med autoimmune sygdomme (f.eks. skjoldbruskkirtelsygdom) hos nogle patientgrupper, især kvinder. Denne sammenhæng er en observeret association, ikke et bevist årsag-virkning-forhold, og den er svagere eller fraværende hos mænd med LS. Genetisk disposition: Der er kliniske observationer af, at LS undertiden forekommer hos flere medlemmer af samme familie, hvilket har rejst hypotesen om en arvelig komponent. Dette er ikke endeligt fastslået. Ikke smitsom: LS er ikke en infektion og overføres ikke seksuelt eller ved almindelig kontakt. Symptomer på Perianal Lichen Sclerosus Symptombilledet udvikler sig gradvist. I det perianale område kan symptomerne have stor indflydelse på patientens livskvalitet. | Symptom | Beskrivelse og Konsekvens | | --- | --- | | Kløe (Pruritus) | Ofte det mest generende symptom. Kløen kan være intens og forværres til tider om natten, hvilket kan forstyrre søvn. Kradsen kan forværre inflammationen og give yderligere hudirritation. | | Smerter og Ubehag | Smerter kan forekomme ved afføring eller i hvile, ofte pga. stramhed i huden, analfissurer eller sekundær infektion. | | Karakteristiske Hudforandringer | Huden får typisk et hvidligt, blegt, pergament-lignende udseende og kan føles tynd og rynket (atrofisk). I aktive faser kan der ses rødme og lokal irritation. | | Ardannelse og Stramhed | Kronisk betændelse kan føre til fibrøst arvæv. Hos nogle patienter medfører dette tab af elasticitet, og i sjældnere tilfælde en indsnævring omkring endetarmsåbningen, hvilket kan give afføringsbesvær. | | Fissurer og Sår | Atrofisk og stram hud kan være skrøbelig. Strækning eller tørring kan medføre smertefulde revner og sår, som kan være svære at hele. | Diagnostik og udredning Klinisk undersøgelse: LS er som udgangspunkt en klinisk diagnose, der stilles af en relevant speciallæge med erfaring i anogenitale hudsygdomme ud fra sygehistorie og det typiske udseende. En biopsi er ikke nødvendig i alle tilfælde. Biopsi - ved specifikke indikationer: BAD's retningslinje fra 2018 anbefaler biopsi ved diagnostisk usikkerhed, atypiske forandringer, manglende respons på adækvat behandling, eller mistanke om forstadier til kræft eller kræft (Lewis et al., Br J Dermatol 2018). I disse situationer fjernes et lille stykke væv under lokalbedøvelse og undersøges mikroskopisk. Behandling af Perianal Lichen Sclerosus Behandlingsmålet er at dæmpe inflammationen og lindre symptomer. Tidlig, effektiv behandling af genital LS forbindes i retningslinjer med forebyggelse af sygdomsrelateret skade, men evidensen kan ikke uden forbehold overføres til isoleret perianal LS. Behandlingsbehov og opfølgning fastlægges individuelt af en relevant speciallæge. 1\. Lokal Steroidbehandling (Førstevalg) Præparat: Et meget potent lokalt steroid, for eksempel clobetasolpropionat, er førstevalg ved anogenital LS ifølge BAD-retningslinjen (Lewis et al., 2018). Virkning: Behandlingen dæmper den lokale inflammation og kan reducere kløe og aktive hudforandringer. Behandlingsplan: BAD 2018 beskriver konkrete indledende regimer for vulval LS og mandlig genital LS. De må ikke ukritisk overføres til isoleret perianal sygdom. Præparat, mængde, varighed og eventuel vedligeholdelse ordineres derfor individuelt af en relevant speciallæge. 2\. Supplerende og Understøttende Behandling Blødgørende midler (barrierecremer): Fedtholdige cremer eller ren vaseline kan anvendes som supplement. De kan bidrage til at holde huden smidig og mindske irritation fra afføring og friktion, men erstatter ikke den antiinflammatoriske behandling. Calcineurinhæmmere: Tacrolimus eller pimecrolimus kan efter specialistvurdering overvejes som steroidbesparende andenlinjebehandling. Evidensen er mindre direkte end for lokale steroider, og anvendelsen ved perianal/anogenital LS er off-label. Hygiejne og pleje: Brug af lunkent vand og mild, uparfumeret rensning i området kan mindske irritation. Skånsom, dupende tørring frem for gnidning kan reducere mekanisk belastning af huden. 3\. Kirurgisk Intervention (Ved Konkrete Komplikationer) Kirurgi er ikke en standardbehandling af LS, men kan blive relevant ved konkrete mekaniske komplikationer, som ikke kan løses medicinsk. Anal stenose: Hvis ardannelse har medført en funktionelt betydende indsnævring af endetarmsåbningen, kan kirurgisk vurdering og eventuel udvidende procedure overvejes af en kolorektalkirurg. Sådanne indgreb retter sig mod den mekaniske forsnævring og forebygger ikke i sig selv udvikling af pladecellekarcinom. Vævsforandringer med mistanke om kræft: Hvis biopsi viser vedvarende svære celleforandringer eller kræft, er kirurgisk fjernelse af det berørte væv relevant. Beslutningen tages i samarbejde med kolorektalkirurgisk eller onkologisk speciallæge, og kirurgi er her rettet mod den konstaterede forandring, ikke en generel forebyggelse af kræftudvikling i LS-væv. Langtidsperspektiv og Opfølgning Individuelt tilrettelagt forløb: LS er en kronisk tilstand for mange, men behovet for løbende behandling og kontrol varierer betydeligt fra patient til patient. BAD-retningslinjen stiller ikke krav om fast årlig kontrol for alle patienter, men anbefaler opfølgning tilpasset sygdommens sværhedsgrad, behandlingsrespons og eventuel tidligere vævsforandring. Opmærksomhed på hudforandringer: Der er beskrevet en let øget risiko for pladecellekarcinom i kronisk angrebet LS-væv, dokumenteret primært for vulval LS. Uanset lokalisation bør patienten kontakte lægen ved nye sår, knuder, fortykkelser eller blødning, der ikke heler inden for rimelig tid. Specialistvurdering: Ved vedvarende eller kompliceret sygdom bør patienten følges af en speciallæge i dermatologi, gynækologi eller urologi afhængig af lokalisation. Ved konkrete anale komplikationer, som stenose eller mistanke om malign forandring, er vurdering hos en kolorektalkirurg relevant. Referenceliste: Perianal Lichen Sclerosus Lewis FM, Tatnall FM, Velangi SS, Bunker CB, Kumar A, Brackenbury F, Mohd Mustapa MF, Exton LS. British Association of Dermatologists guidelines for the management of lichen sclerosus, 2018. British Journal of Dermatology. 2018;178(4):839-853. DOI: 10.1111/bjd.16241. Understøtter: Klinisk diagnose som udgangspunkt, biopsiindikationer, konkrete initialregimer for vulval og mandlig genital LS samt individuelt tilpasset opfølgning. Guidelinens genitale regimer kan ikke uden videre overføres til isoleret perianal LS. Kirtschig G. Lichen Sclerosus - Presentation, Diagnosis and Management. Deutsches Ärzteblatt International. 2016;113(19):337-343. DOI: 10.3238/arztebl.2016.0337. Understøtter: Beskrivelsen af LS som en kronisk inflammatorisk hudsygdom med ukendt, sandsynligvis multifaktoriel årsag. Kirtschig G, Becker K, Günthert A, Jasaitiene D, Cooper S, Chi CC, Kreuter A, Rall KK, Aberer W, Riechardt S, Casabona F, Powell J, Brackenbury F, Erdmann R, Lazzeri M, Barbagli G, Wojnarowska F. Evidence-based (S3) Guideline on (anogenital) Lichen sclerosus. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology. 2015;29(10):e1-e43. DOI: 10.1111/jdv.13136. Understøtter: Calcineurinhæmmere som off-label andenlinjebehandling, samt genetisk disposition som hypotese. Kreuter A, Kryvosheyeva Y, Terras S, Moritz R, Möllenhoff K, Altmeyer P, Scola N, Gambichler T. Association of Autoimmune Diseases with Lichen Sclerosus in 532 Male and Female Patients. Acta Dermato-Venereologica. 2013;93(2):238-241. DOI: 10.2340/00015555-1512. Understøtter: Den observerede (ikke årsagsmæssige) association mellem LS og autoimmune sygdomme hos kvinder, og at denne association er svagere hos mænd. Kantere D, Alvergren G, Gillstedt M, Pujol-Calderón F, Tunbäck P. Clinical Features, Complications and Autoimmunity in Male Lichen Sclerosus. Acta Dermato-Venereologica. 2017;97(3):365-369. DOI: 10.2340/00015555-2537. Understøtter: At perianal/anogenital LS hos voksne mænd optræder anderledes og sjældnere isoleret perianalt end hos kvinder. Day T, Bohl TG, Scurry J. Perianal lichen dermatoses: A review of 60 cases. Australasian Journal of Dermatology. 2016 Aug;57(3):210-215. PMID: 25752318. DOI: 10.1111/ajd.12308. Understøtter: Det kliniske billede og den diagnostiske tilgang specifikt for perianal lichen sclerosus, samt variation i forekomst. ### Low FODMAP-diæt ved IBS URL: https://kirurgen.dk/blog/low-fodmap Content from /blog/low-fodmap/ Low FODMAP-diæt: struktureret kostbehandling ved IBS Low FODMAP-diæten er udviklet ved Monash University i Australien og indgår som kostbehandling ved irritabel tarm (IBS) i internationale retningslinjer. ACG 2021 formulerer det som "a limited trial of a low FODMAP diet in patients with IBS to improve global symptoms" og markerer anbefalingen som betinget med evidens af meget lav kvalitet [4]. Diæten er symptomrettet. Den behandler ikke en årsag til IBS og er ikke en kur. Studier viser symptomlindring hos en del af patienterne, men den præcise andel varierer mellem studiepopulationer, opgørelsesmetoder og sammenligningsdiæter, og kan derfor ikke angives som ét universelt tal. Kostbehandlingen indgår i et samlet forløb, og EndoCap beskriver kostbehandling som del af IBS-forløbet. FODMAP er en forkortelse for: Fermenterbare Oligosakkarider (fruktaner, GOS) Disakkarider (laktose) Monosakkarider (fruktose i overskud) And Polyoler (sorbitol, mannitol, xylitol) Disse kortkædede kulhydrater absorberes dårligt i tyndtarmen, trækker vand ind og fermenteres i tyktarmen → gas, oppustethed, smerter og ændret afføring. Tre faser - tidsbegrænset forløb Diæten gennemføres som et struktureret, tidsbegrænset forløb i tre faser. AGA beskriver forløbet som restriktion, genintroduktion og personalisering, og angiver, at restriktionsfasen ikke bør vare mere end 4-6 uger [5]. Hvordan de enkelte faser tilrettelægges, aftales individuelt, ofte med diætist: | Fase | Formål | |---|---| | 1. Restriktion | Afgrænset periode på højst 4-6 uger, hvor høj-FODMAP-fødevarer reduceres, mens symptomrespons vurderes [5] | | 2. Systematisk genintroduktion | Én FODMAP-gruppe testes ad gangen for at identificere individuelle triggers | | 3. Personlig langtidskost | Kun de fødevarer/mængder patienten faktisk reagerer på, begrænses fremadrettet | Vigtigt: Diæten er en midlertidig, tidsbegrænset intervention - ikke en livslang restriktiv kost. Restriktionsfasen bør ikke fortsætte på ubestemt tid. Unødigt langvarig og omfattende restriktion kan potentielt påvirke indtag af fibre og visse næringsstoffer samt sammensætningen af tarmens mikroorganismer, men det er ikke ensbetydende med, at der er påvist klinisk skade hos alle, der følger diæten i en afgrænset periode med opfølgning [2]. Der findes heller ikke universelle portionsstørrelser eller udfordringsdoser; mængder afprøves individuelt. Eksempler på høj- og lav-FODMAP fødevarer Listerne herunder er eksempler og ikke udtømmende. Monash University opdaterer løbende sin database, efterhånden som nye fødevarer testes, og indholdet af FODMAP kan afhænge af portionsstørrelse. Individuel tolerance varierer betydeligt mellem patienter og mellem de forskellige FODMAP-grupper. | Kategori | Ofte høj-FODMAP | Ofte lav-FODMAP | |---|---|---| | Frugt | Æbler, pærer, mango, vandmelon, kirsebær | Banan (umoden), kiwi, jordbær, blåbær, appelsin | | Grønt | Løg, hvidløg, blomkål, asparges, ærter | Gulerod, agurk, spinat, peberfrugt, kartoffel | | Korn | Hvedebrød, rugbrød, pasta | Havre, ris, quinoa, glutenfrit brød | | Mejeri | Mælk, fløde, blød ost, yoghurt | Laktosefri mælk, hård ost, laktosefri yoghurt | | Bælgfrugter | Linser, kikærter, kidneybønner | Begrænset mængde fast tofu | | Sødt | Honning, agavesirup, sorbitol/xylitol-tyggegummi | Sukker, ahornsirup, mørk chokolade | Hvad viser forskningen? Halmos et al. (Gastroenterology 2014) - randomiseret kontrolleret studie viste signifikant symptomreduktion hos IBS-patienter på low-FODMAP sammenlignet med en typisk australsk kost i en afgrænset undersøgelsesperiode [1]. Staudacher & Whelan (Gut 2017) - gennemgang af mekanismer og effekt beskriver, at low-FODMAP kan reducere IBS-symptomer hos en del af patienterne, samtidig med at diæten kan reducere mængden af visse bifidobakterier i tarmen under den restriktive fase [3]. Mansueto et al. (J Clin Gastroenterol 2015) - beskriver også symptomeffekt hos patienter med IBD i remission og samtidige IBS-lignende symptomer. Low-FODMAP er ikke en dokumenteret behandling af SIBO (bakteriel overvækst i tyndtarmen) og er ikke en metode til at "genoprette" tarmfloraen. Ændringer i mikrobiomsammensætning under diæten er et forskningsområde, og det er endnu ikke afklaret, hvad ændringerne betyder klinisk for den enkelte. Hvem bør have særlig faglig vurdering før opstart? Personer med tidligere eller aktuel spiseforstyrrelse Personer i ernæringsmæssig risiko eller med utilsigtet vægttab Børn og gravide - kun under diætist-supervision Patienter uden bekræftet IBS-diagnose - få først vurderet cøliaki, IBD, BAM og andre relevante differentialdiagnoser, herunder SIBO AGA fraråder restriktive diæter hos personer med risiko for underernæring, ved spiseforstyrrelse eller uordnet spisemønster, ved usikker adgang til mad og ved ukontrolleret psykiatrisk sygdom [5]. Lav vægt alene er ikke automatisk en absolut kontraindikation, men bør altid indgå i en individuel klinisk vurdering, gerne sammen med diætist med gastroenterologisk erfaring. Der findes begrænsede data om udvalgte biomarkører, men ingen er tilstrækkeligt valideret til rutinemæssigt at forudsige kostrespons [5]. Retningslinjerne er ikke enige BSG beskriver low FODMAP-diæten som en second-line kostbehandling ved IBS, der bør gennemføres under supervision af en uddannet diætist, og hvor FODMAP'er genintroduceres efter tolerance. Anbefalingen er svag og bygger på evidens af meget lav kvalitet [6]. Om probiotika ved IBS peger retningslinjerne i hver sin retning: ACG 2021 fraråder probiotika til de samlede IBS-symptomer. Betinget anbefaling, evidens af meget lav kvalitet [4]. BSG 2021 vurderer, at probiotika som gruppe kan have effekt på samlede symptomer og mavesmerter, men at ingen bestemt art eller stamme kan anbefales. Et forsøg på op til 12 uger er rimeligt, og man stopper igen uden bedring. Svag anbefaling, evidens af meget lav kvalitet [6]. Uenigheden er ikke dokumentation for en klasseeffekt af probiotika eller for et bestemt produkt. Praktiske råd Brug en opdateret FODMAP-kilde, fx Monash University-appen - fødevarelister ændrer sig løbende Diætist-supervision anbefales, særligt for at undgå unødig eller for langvarig restriktion Læs ingredienslister - løg/hvidløgspulver findes i mange færdigretter Personalisering er nøglen - de fleste tåler nogle FODMAP-grupper i visse mængder, og det bør afklares i genintroduktionsfasen frem for at undgå alt permanent Behandling og udredning på Kirurgen.dk Vi vurderer relevante organiske differentialdiagnoser (IBD, cøliaki, BAM, SIBO) før kostintervention - via koloskopi, gastroskopi, blodprøver og fæces-calprotectin. Ingen enkelt prøve kan alene udelukke dem, og omfanget afhænger af symptombillede og risiko. Læs også: Irritabel tarm, Oppustet mave, SIBO, Tarmflora, probiotika og IBS. Referencer Halmos EP, Power VA, Shepherd SJ, Gibson PR, Muir JG. A diet low in FODMAPs reduces symptoms of irritable bowel syndrome. Gastroenterology 2014;146(1):67–75. Staudacher HM, Lomer MC, Farquharson FM, et al. A diet low in FODMAPs reduces symptoms in patients with IBS and a probiotic restores Bifidobacterium species. Gastroenterology 2017;153(4):936–47. Staudacher HM, Whelan K. The low FODMAP diet: recent advances in understanding its mechanisms and efficacy in IBS. Gut 2017;66(8):1517–27. Lacy BE, Pimentel M, Brenner DM, et al. ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. Am J Gastroenterol 2021;116(1):17–44. PMID 33315591. doi.org/10.14309/ajg.0000000000001036 Chey WD, Hashash JG, Manning L, Chang L. AGA Clinical Practice Update on the Role of Diet in Irritable Bowel Syndrome: Expert Review. Gastroenterology 2022;162(6):1737–1745.e5. PMID 35337654. doi.org/10.1053/j.gastro.2021.12.248 Vasant DH, Paine PA, Black CJ, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut 2021;70(7):1214-1240. PMID 33903147. doi.org/10.1136/gutjnl-2021-324598 - gut.bmj.com/content/70/7/1214 ### Marisker ved endetarmen: symptomer og fjernelse URL: https://kirurgen.dk/blog/marisker Marisker er bløde hudfolder ved endetarmsåbningen. De er almindelige og som regel helt godartede. Nogle opdager dem tilfældigt, mens andre oplever kløe, irritation eller problemer med at holde området rent. Hvad er marisker? En mariske består af overskydende hud omkring anus. Den kan være enkeltstående eller der kan være flere. Marisker er ikke det samme som hæmorider, selv om de ofte opstår efter en udvendig hæmoride eller en tidligere blodansamling i en udvendig hæmoride. En hudfold kan også være forbundet med en kronisk analfissur. Her kaldes den nogle gange en sentinel mariske, fordi den sidder ved siden af riften. Hvilke gener kan marisker give? Mange marisker giver ingen symptomer. Hvis de giver gener, kan det være: besvær med rengøring efter afføring fugt eller let sivning, som irriterer huden kløe eller svie omkring endetarmsåbningen lokal irritation ved bevægelse eller aftørring kosmetiske gener En ukompliceret mariske giver typisk ikke blødning. Blod fra endetarmen bør derfor ikke uden videre forklares med en mariske. Er det en mariske eller en hæmoride? En mariske er en blød hudfold uden et hævet blodkar indeni. En udvendig hæmoride kan derimod blive hævet, spændt og smertefuld, især hvis der dannes en blodprop. Indvendige hæmorider kan give blødning eller komme frem ved afføring. Andre forandringer som kønsvorter, en analfissur, betændelse eller mere sjældne hudforandringer kan ligne en mariske. Diagnosen bør derfor stilles ved undersøgelse, især hvis forandringen er ny, vokser, er hård, uregelmæssig, sårfyldt eller bløder. Hvordan undersøges marisker? Lægen undersøger huden omkring endetarmsåbningen. Afhængigt af symptomerne kan undersøgelsen suppleres med en fingerundersøgelse af endetarmen og en kort kikkertundersøgelse af analkanalen. Formålet er både at bekræfte, at der er tale om en godartet hudfold, og at se efter en mulig årsag som hæmorider eller analfissur. Ved blødning vurderes det særskilt, om der er behov for undersøgelse længere oppe i tarmen. Hvad kan du selv gøre? Hvis marisken ikke giver væsentlige gener, er behandling som regel ikke nødvendig. Ved irritation kan følgende hjælpe: skyl forsigtigt med lunkent vand undgå overdreven vask, parfumeret sæbe og hård aftørring dup huden tør i stedet for at gnide hold afføringen blød og regelmæssig få behandlet samtidig anal kløe, fissur eller hæmoridesygdom Cremer kan dæmpe irritation i bestemte situationer, men de fjerner ikke selve hudfolden. Langvarig brug af forskellige lokalprodukter uden en sikker diagnose kan forværre irritationen. Hvornår kan marisker fjernes? Fjernelse kan overvejes, hvis en mariske giver vedvarende hygiejneproblemer, irritation eller andre betydelige gener, og hvis undersøgelsen bekræfter, at det er en mariske. Kosmetiske gener alene vurderes individuelt. Indgrebet udføres normalt i lokalbedøvelse. Såret ligger i et følsomt område og kan gøre ondt under helingen. Der er risiko for blødning, infektion, langsom sårheling, arvæv og at en hudfold kommer igen. Hvis der er flere eller brede marisker, kan det være uhensigtsmæssigt at fjerne dem alle på én gang. Hvis marisken skyldes en aktiv fissur eller hæmoridesygdom, bør den underliggende tilstand indgå i behandlingsplanen. Hvornår bør du søge læge? Bestil en vurdering ved blødning, vedvarende smerter, pus eller hævelse, en ny eller hurtigt voksende knude, sårdannelse eller en hård og uregelmæssig forandring. Søg også læge, hvis du er usikker på, om det faktisk er en mariske. Vurdering i klinikken Ved undersøgelsen vurderes både hudfolden og eventuelle samtidige forandringer i analkanalen. Fjernelse anbefales kun, når de forventede fordele vurderes at være større end generne og risikoen ved sårhelingen. Ofte stillede spørgsmål Er marisker farlige? Marisker er som regel godartede hudfolder. Nye, voksende, hårde, uregelmæssige, sårfyldte eller blødende forandringer bør undersøges. Er marisker det samme som hæmorider? Nej. En mariske er overskydende hud, mens en hæmoride består af udvidet karvæv. En mariske kan dog opstå efter en udvendig hæmoride. Kan marisker forsvinde af sig selv? En etableret hudfold forsvinder sjældent helt. Hvis den ikke giver gener, behøver den som regel heller ikke behandling. Kan en mariske bløde? En ukompliceret mariske bløder typisk ikke. Blødning fra endetarmen bør vurderes, så den rigtige årsag kan findes. Gør det ondt at få fjernet marisker? Indgrebet udføres normalt i lokalbedøvelse, men området kan være ømt eller smertefuldt under sårhelingen. Kan marisker komme igen? Ja. En hudfold kan opstå igen, især hvis den underliggende årsag som fissur eller hæmoridesygdom fortsat er til stede. ### Mavesyre Reflux (GERD) URL: https://kirurgen.dk/blog/gerd-reflux Content from /blog/gerd-reflux/ 🔥 Når Mavesyren Kører Den Forkerte Vej: En Guide til GERD (Reflux) Har du ofte en brændende fornemmelse i brystet efter et måltid? Oplever du sure opstød eller en ubehagelig smag i munden, især når du lægger dig ned? Du er ikke alene. Disse symptomer kan være tegn på Gastroøsofageal Reflukssygdom (GERD) - en af de mest almindelige fordøjelseslidelser i den vestlige verden. GERD er mere end blot almindelig lejlighedsvis halsbrand. Det er en kronisk tilstand, der opstår, når mavesyre gentagne gange løber tilbage fra mavesækken op i spiserøret (øsofagus). Hvad er GERD, og Hvorfor Sker Det? Mellem dit spiserør og din mavesæk sidder en ringformet muskel kaldet den nedre øsofageale lukkemuskel (LES). LES fungerer som en envejsventil: Normalt: Den slapper af for at lade maden passere ned i mavesækken og lukker straks tæt for at forhindre maveindholdet i at løbe tilbage. Ved GERD: LES-musklen bliver slap eller åbner sig upassende, hvilket tillader mavesyren at strømme op i spiserøret. Spiserørets slimhinde er ikke designet til at modstå den stærke mavesyre. Når det sker hyppigt, kan der opstå irritation og betændelse i slimhinden, og det menes at bidrage til symptomerne. Symptomer og slimhindefund følges dog ikke altid ad: mange har generende refluks uden synlige forandringer, og nogle har forandringer uden mange symptomer [1]. 🛑 De Hyppigste Symptomer på GERD De klassiske symptomer på GERD er primært fordøjelsesrelaterede, men tilstanden kan også give atypiske gener: Klassiske Symptomer Halsbrand (pyrosis): En brændende fornemmelse bag brystbenet, der ofte stråler op mod halsen. Symptomerne forværres typisk efter måltider, ved tunge løft eller når man ligger ned. Sure opstød (regurgitation): Tilbageløb af sur væske eller ufordøjet mad til halsen eller munden. Atypiske/Ekstra-øsofageale Symptomer Kronisk hoste eller hæshed. Følelse af en klump i halsen ( globulus). Brystsmerter, som kan forveksles med hjertesmerter - OBS: Ved akutte brystsmerter med åndenød, udstråling eller påvirket almentilstand skal du ringe 112. Synkebesvær ( dysfagi) eller smerter ved synkning ( odynofagi). Hvornår skal du søge læge? Ring 112 ved akutte brystsmerter med åndenød, udstråling til arm eller kæbe, eller hvis du bliver alment påvirket. Det kan være hjertesymptomer og skal ikke afklares som reflux på egen hånd. Opkastning af blod og sort, tjæreagtig afføring er ikke noget, du skal afvente. Søg akut lægehjælp med det samme. Ring 112 ved kraftig blødning eller tegn på kredsløbspåvirkning som svimmelhed, bleghed, hjertebanken eller besvimelse. Mindre mængder blod i opkast eller sort, tjæreagtig afføring uden disse tegn kræver stadig akut lægelig vurdering samme dag (Patienthåndbogen, Sundhed.dk). Søg læge inden for kort tid ved synkebesvær, smerter ved synkning, utilsigtet vægttab eller blodmangel. Nye og vedvarende reflukssymptomer bør også vurderes, især hvis du er over 45 år, eller hvis et kendt symptombillede tydeligt har ændret sig. 🔎 Hvilke Faktorer Øger Risikoen? Flere forhold er associeret med GERD, typisk fordi de øger trykket i maven eller påvirker LES-funktionen. Det er sjældent muligt at udpege én enkelt årsag hos den enkelte. | Associerede faktorer | Forklaring | | --- | --- | | Overvægt | Øget fedtvæv på maven lægger konstant pres på mavesækken og lukkemusklen. | | Mellemgulvsbrok (Hiatushernie) | En del af mavesækken glider op gennem en åbning i mellemgulvet, hvilket kan påvirke LES. Et hiatushernie er et fund, ikke i sig selv forklaringen på alle symptomer. | | Graviditet | Hormonelle ændringer og øget tryk fra fosteret. | | Rygning | ACG's retningslinje giver en betinget anbefaling om at undgå tobak ved reflukssymptomer. At nikotin skulle svække lukkemusklen er en mekanistisk hypotese, ikke en fastslået forklaring. | | Alkohol | Effekten af at undgå alkohol er svagt dokumenteret, og mekanismen er ikke afklaret. Der findes ikke grundlag for en universel alkoholpåstand. | | Bestemte fødevarer eller drikke | Kan udløse symptomer hos nogle, men der findes ikke en universel forbudsliste. Det er rimeligt at begrænse det, som reproducerbart giver symptomer hos den enkelte, og undgå unødigt brede kostrestriktioner. | | Sene/Store Måltider | At spise tæt på sengetid eller indtage meget store mængder mad kan give mere refluks hos nogle. | Udredning: hvilke undersøgelser svarer på hvad? Diagnosen GERD stilles ofte klinisk, og de forskellige undersøgelser besvarer hver sit spørgsmål [1]: Gastroskopi viser, om der er øsofagitis, striktur eller Barretts øsofagus, og giver mulighed for biopsi. En normal gastroskopi udelukker ikke GERD - de fleste med refluks har normal slimhinde. 24-timers pH- eller pH-impedansmåling dokumenterer, hvor meget syre og ikke-syre der løber op, og om dine symptomer falder sammen med refluksepisoder. Det er den undersøgelse, der objektivt bekræfter refluks, når diagnosen er usikker eller behandlingen ikke virker. Højopløsningsmanometri vurderer spiserørets muskelfunktion og bruges til at udelukke motilitetsforstyrrelser som akalasi før eventuel kirurgi. Metaanalysen af 34 studier med 6.659 patienter sammenlignede teknisk gennemførlighed og patienternes tolerance, ikke diagnostisk træfsikkerhed. For de tyndeste nasale skoper under 5,9 mm var den tekniske succesrate på niveau med almindelig gastroskopi, og flere patienter foretrak den nasale adgang. Studiet viser altså ikke, at de to adgangsveje giver samme diagnostiske udbytte. Hvad der kan ses, biopteres og behandles, afhænger af skopets tykkelse og arbejdskanal, af indikationen og af patientens forhold, og valget træffes individuelt sammen med lægen. Kirurgisk eller endoskopisk antirefluksbehandling (fundoplikation og lignende) kommer først på tale, når refluks er objektivt dokumenteret, og udvælgelsen sker individuelt efter manometri og en samlet vurdering hos et specialiseret center [1]. Kilde: Katz PO, et al. ACG Clinical Guideline for the Diagnosis and Management of Gastroesophageal Reflux Disease. Am J Gastroenterol 2022;117(1):27-56. PubMed · fuldtekst Behandling og livsstil Ved GERD kan behandlingen sigte mod at reducere syretilbageløbet og mod at lindre irritationen i spiserørets slimhinde. Hvilke tiltag der er relevante, vurderes individuelt. Livsstilstiltag Ifølge ACG's kliniske retningslinje (Katz et al., 2022) har de enkelte livsstilstiltag forskellig og ofte lav evidensstyrke, og der findes ikke ét tiltag, der virker for alle. Valget afhænger af den enkeltes symptomer: Vægttab: Hos personer med overvægt er vægttab den af livsstilstiltagene, der har den stærkeste evidens ifølge ACG's retningslinje, og kan reducere symptomerne. Hæv sengegærdet og undgå sene måltider: Ved natlige symptomer giver ACG en betinget anbefaling om hævet hovedgærde og om at undgå måltider 2-3 timer før sengetid. Evidensstyrken er lav, og forklaringen er ikke øget syreproduktion. Kost: Bestemte fødevarer eller drikke kan udløse symptomer hos nogle, men der findes ikke en universel forbudsliste. ACG giver en betinget anbefaling med lav evidens om at undgå de udløsende fødevarer, den enkelte selv kan genkende. Det er rimeligt at begrænse det, som reproducerbart giver symptomer, og undgå unødigt brede kostrestriktioner. Rygestop: ACG giver en betinget anbefaling om at undgå tobak ved reflukssymptomer. Evidensen er lav, og gevinsten er ikke den samme for alle. Medicinsk Behandling Afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og hyppighed kan din læge anbefale: Antacida og barrieredannere: Kan bruges ved mild og sporadisk halsbrand. De neutraliserer mavesyren eller danner en barriere oven på maveindholdet (f.eks. alginater). Anvendelse aftales med lægen eller apoteket. Syrehæmmere (PPI'er - protonpumpehæmmere): Denne lægemiddelgruppe hæmmer syreproduktionen. Valg af præparat, dosis og behandlingsvarighed er en lægelig vurdering ud fra fund og symptomer, og der findes ikke ét fast forløb, der passer til alle. Ordineret medicin bør ikke ændres eller stoppes uden aftale med lægen. Key Takeaways GERD (Gastroøsofageal Reflukssygdom) er en kronisk tilstand, hvor mavesyre løber tilbage i spiserøret og kan give ubehagelige symptomer. Klassiske symptomer inkluderer halsbrand og sure opstød, mens atypiske symptomer kan være kronisk hoste, brystsmerter og synkebesvær. Faktorer som overvægt, graviditet, og visse fødevarer kan øge risikoen for GERD. Bestemte livsstilstiltag, særligt vægttab ved overvægt, har den stærkeste evidens, mens hævet sengegærde ved natlige symptomer også kan overvejes; kosten tilpasses individuelt efter de udløsende fødevarer, den enkelte selv kan genkende, og der findes ikke en universel forbudsliste. Medicinske behandlingsmuligheder omfatter antacida og syrehæmmere, som kan reducere syreproduktionen; valg og varighed aftales med lægen. Estimated reading time: 4 Minutter Indholdsfortegnelse Reflux og relaterede tilstande Reflukssymptomer overlapper med flere andre tilstande i spiserør og mavesæk. Hvad der er relevant at undersøge nærmere, afhænger af symptombilledet og en samlet lægelig vurdering. Synkebesvær - når mad eller drikke sætter sig fast, eller synkningen gør ondt. Mavesår og Helicobacter pylori - smerter i den øverste del af maven. Barretts øsofagus - forandring i spiserørets slimhinde, der kan ses ved gastroskopi. Eosinofil øsofagitis - allergisk betinget betændelse i spiserøret. Syrepumpehæmmere (PPI) - hvordan medicinen virker, og hvad man bør vide om brugen. Hvornår kan en undersøgelse være relevant? Ved længerevarende eller behandlingsresistente reflukssymptomer kan yderligere udredning komme på tale. Hvad der er relevant, afhænger af symptombilledet, eventuelle alarmsymptomer og en samlet lægelig vurdering. Gastroskopi er ikke en rutineundersøgelse ved reflukssymptomer alene. Gastroskopi Læs også Eosinofil øsofagitis (EoE) · Helicobacter pylori pusteprøve · Mavesår ### Mavesår (ulcus pepticum) URL: https://kirurgen.dk/blog/mavesaar Content from /blog/mavesaar/ Mavesår (ulcus pepticum): Symptomer, årsager, diagnose og behandling Mavesår - medicinsk ulcus pepticum - er en defekt i slimhinden i mavesækken (ulcus ventriculi) eller tolvfingertarmen (ulcus duodeni), som bryder gennem slimhindens eget muskellag (muscularis mucosae) og når ned i det underliggende væv. Overfladiske defekter, der ikke når så dybt, kaldes erosioner. Forekomsten af mavesår er faldet betydeligt gennem de seneste årtier, blandt andet fordi H. pylori-infektion er blevet sjældnere og syrehæmmende behandling er udbredt. Til gengæld skal behandlingen i dag tage højde for antibiotikaresistens og for, at mange patienter samtidig får blodfortyndende medicin [1]. De to dominerende årsager er Helicobacter pylori-infektion og brug af NSAID (ibuprofen, diclofenac) eller acetylsalicylsyre, mens en mindre del har andre eller ukendte årsager. Symptomer Det klassiske mavesårssymptom er brændende eller borende smerte i epigastriet (øvre del af maven): Ulcus duodeni: smerter 2–5 timer efter måltid og om natten - lindres af mad eller syrehæmmere. Ulcus ventriculi: smerter opstår eller forværres ved måltid - patienterne taber sig ofte. Andre symptomer: kvalme, oppustethed, tidlig mæthed, halsbrand, sure opstød. Tegn på akut blødning - ring til akuttelefonen samme dag (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt), og 112 ved påvirket kredsløb: Sort, tjæreagtig afføring (melæna) Blodig eller kaffegrumslignende opkastning Besvimelse, svær svimmelhed, bleghed eller hurtig puls Øvrige alarmsymptomer - kræver hurtig lægelig udredning, men ikke automatisk 112: Uforklaret vægttab Vedvarende opkastning Tiltagende synkebesvær Jernmangelanæmi Årsager | Årsag | Mekanisme | |---|---| | Helicobacter pylori | Bakterien svækker mucosabarrieren. Syreproduktionen kan være øget (betændelse i antrum, typisk ved sår i tolvfingertarmen) eller nedsat (betændelse i corpus, typisk ved sår i mavesækken) | | NSAID/acetylsalicylsyre | Hæmmer COX-1 → reduceret prostaglandinbeskyttelse | | Stress-ulcus | Intensiv behandling, brandsår, kritisk sygdom | | Zollinger-Ellison-syndrom | Gastrin-producerende tumor → ekstrem syreproduktion | | Uafklaret årsag | Ingen påvist udløsende faktor | I lægens risikovurdering indgår blandt andet rygning, alkohol, alder og samtidig behandling med binyrebarkhormon eller blodfortyndende medicin. Diagnose Oral eller nasal gastroskopi - den centrale undersøgelse. Direkte visualisering og CLO-test for H. pylori. Sår i mavesækken biopteres for at udelukke malignitet, mens sår i tolvfingertarmen normalt ikke kræver biopsi af selve såret. Ved akut blødning foregår undersøgelsen i hospitalsregi. H. pylori-test: pusteprøve (¹³C-urea) eller fæces-antigen påviser aktiv infektion og bruges også til kontrol efter behandling. Serologi (antistof i blod) kan forblive positiv efter overstået infektion og skelner ikke aktiv fra tidligere infektion, så den bruges ikke som ligeværdigt alternativ. Syrepumpehæmmere og antibiotika kan give falsk negativ pusteprøve eller fæces-antigen, og pausering aftales med den, der bestiller prøven. Blodprøver: hæmoglobin, ferritin (jernmangel ved kronisk blødning), gastrin (ved mistanke om ZES). Kontrol-gastroskopi ved ventrikelsår for at sikre opheling og udelukke cancer. Tidspunktet fastlægges individuelt og ligger typisk nogle måneder efter behandlingsstart; ASGE anbefaler kontrolendoskopi ved gastrisk ulcus, mens det præcise interval ikke er ens i alle vejledninger [2]. Ukomplicerede duodenalsår kontrolleres normalt ikke endoskopisk, men eradikation skal dokumenteres. Gastroskopi gør det muligt at se direkte på slimhinden og tage vævsprøver, men er ikke nødvendig ved alle smerter i den øverste del af maven. Valget træffes efter en samlet vurdering, hvor blandt andet alarmsymptomer og Helicobacter pylori-status indgår. Behandling Førstevalg - eradikation af H. pylori (positiv test): Regimet vælges af lægen ud fra lokale resistensforhold, tidligere antibiotikabrug og allergi. Clarithromycin-holdig trippelterapi bør ikke bruges ukritisk, da resistensen er stigende; bismuth-baseret kvadrupelterapi er et alternativ. Test-of-cure er obligatorisk: pusteprøve eller fæces-antigen tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotika, og efter aftalt PPI-pause. Læs mere om pusteprøven. Eradikation nedsætter risikoen for nyt sår betydeligt sammenlignet med syrehæmning alene [3]. Generel sårheling: Protonpumpehæmmer (PPI). Dosis og varighed fastlægges af lægen ud fra sårets type og årsag, og der aftales, hvornår behandlingen tages op igen. NSAID, acetylsalicylsyre og blodfortyndende medicin gennemgås af lægen, som tager stilling til pause, skift eller PPI-beskyttelse. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd. Rygestop og alkoholreduktion accelererer heling. Kirurgi (sjælden - kun ved komplikationer): Perforation (akut peritonitis → akut laparotomi) Ikke-kontrollerbar blødning trods endoskopi Ventrikel-outlet obstruktion Mistanke om malignitet Komplikationer Blødning (den hyppigste komplikation) - manifesterer sig som melæna eller hæmatemese. Perforation (sjældnere, men akut og alvorlig) - pludselige, knivskarpe mavesmerter, "brædhård" bug. Penetration til pankreas - rygsmerter, forhøjet amylase. Stenose (sjælden) - opkastning af ufordøjet mad. Forebyggelse Test og behandl H. pylori hos personer med familiær mavekræft. Overvej PPI-beskyttelse ved langvarig NSAID-behandling hos ældre eller patienter med tidligere sår - efter lægelig vurdering. Minimer NSAID-brug, og overvej om paracetamol kan dække smertebehovet i stedet. Valget afhænger af smertetype og øvrige sygdomme og træffes med lægen. Videre udredning og behandling Hvad behandlingen består i, afhænger af årsagen. Er der påvist Helicobacter pylori, er eradikationsbehandling det centrale, mens lægen ved NSAID-udløste sår vurderer, om det udløsende lægemiddel skal ændres eller stoppes, samtidig med syrehæmmende behandling. Ved alarmsymptomer eller uafklarede fund kan en gastroskopi med vævsprøver være relevant, og om undersøgelsen udføres oralt eller nasalt afhænger af den enkelte. Læs videre om GERD og reflux og nasal vs. oral gastroskopi. Referencer Lanas A, Chan FKL. Peptic ulcer disease. Lancet 2017;390(10094):613–24. Banerjee S, Cash BD, Dominitz JA, et al. The role of endoscopy in the management of patients with peptic ulcer disease. Gastrointest Endosc 2010;71(4):663–8. Ford AC, Gurusamy KS, Delaney B, Forman D, Moayyedi P. Eradication therapy for peptic ulcer disease in Helicobacter pylori-positive people. Cochrane Database Syst Rev 2016;(4):CD003840. PubMed ### McGivney elastikbehandling URL: https://kirurgen.dk/blog/mcgivney-elastik Content from /blog/behandling-af-haemorider-med-elastikker-mcgivney-metode/ Behandling af hæmorider med McGivney-metoden (elastik-behandling): En guide til dig Elstik-behandling af hæmorider Oplever du frisk blødning fra tarmen, eller har du generende knuder ved endetarmsåbningen? Du er ikke alene. Hæmorider er en af de hyppigste årsager til, at folk søger læge pga. endetarmsbesvær. Der findes flere metoder til behandling af hæmorider. Hvad der er relevant, og hvordan behandlingen opleves, afhænger af den individuelle vurdering. En udbredt metode er McGivney-ligatur af hæmorider, også kendt som elastikbehandling af hæmorider. I dette indlæg gennemgår vi alt, du skal vide om proceduren. Hvad er McGivney-metoden? McGivney-metoden er en videreudvikling af den klassiske elastikligatur. Det er en ikke-kirurgisk behandling, hvor en lille, stram elastik placeres omkring roden af hæmoriden. Dette afbryder blodforsyningen til vævet, så hæmoriden skrumper og falder af. Hvornår det sker, varierer fra person til person over dage, og det er ikke noget, du skal holde øje med eller kontrollere selv. Indikationer: Hvornår er behandlingen relevant? Behandlingen er særligt velegnet til indvendige hæmorider (grad 1, 2 og udvalgte grad 3). De typiske tegn på, at du kan have gavn af behandlingen, er: Frisk blødning fra tarmen: Typisk lyst rødt blod på toiletpapiret eller i kummen efter toiletbesøg. Fremfald: Fornemmelsen af at noget "falder ud" ved afføring. Kløe og irritation: Som følge af slimhindepåvirkning. Hvordan foregår proceduren? Mange frygter smerter ved indgreb i endetarmen. Elastikken sættes over den tandede linje (linea dentata), hvor slimhinden er langt mindre smertefølsom end huden neden for linjen. Området er ikke helt uden nerveforsyning, men følsomheden for skarp smerte er anderledes, og derfor er bedøvelse normalt ikke nødvendig. Et tryk eller en trang til afføring de første timer er almindeligt. Undersøgelse: Lægen fører et lille rør (anoskop) ind for at lokalisere hæmoriderne. Ligatur: Ved hjælp af McGivney-apparatet suges hæmoriden ind i en cylinder, hvorefter en lille elastik skydes på plads omkring "halsen" af hæmoriden. Varighed: Selve indgrebet tager ofte kun få minutter. Efter behandlingen: Hvad kan du forvente? De fleste kan genoptage deres normale aktiviteter umiddelbart efter. Du kan dog opleve: Tyngdefornemmelse: En følelse af afføringstrang de første 12-24 timer. Let blødning: Når hæmoriden falder af, hvilket sker med dages variation fra person til person, kan der opstå en smule frisk blødning fra tarmen. Tidspunktet og mængden varierer fra person til person. Kontakt læge eller akuttelefon ved kraftig eller vedvarende blødning, svimmelhed, feber eller stærke smerter, og ring 112 ved kredsløbspåvirkning. Smerter: Vedvarende kraftige smerter er sjældne. Hvis de opstår, kan de ofte lindres med håndkøbsmedicin. Effekt og succesrate Effekten er opgjort i en retrospektiv gennemgang fra én praksis med 805 patienter, der fik i alt 2.114 elastikligaturer. Blandt de 701 patienter med opfølgning blev behandlingen vurderet som vellykket hos 70,5 %, og den kumulative andel nåede 80,2 %, når nye symptomer blev behandlet med fornyet ligatur. Komplikationer pr. behandlingsserie var blødning hos 2,8 %, tromboseret ydre hæmoride hos 1,5 % og bakteriæmi hos 0,09 % [3]. Tallene stammer fra en enkelt klinik og en journalgennemgang, så de kan ikke overføres direkte til den enkelte patient. Vigtigt: Hvis du oplever meget kraftig blødning, feber eller besvær med at lade vandet efter indgrebet, bør du altid kontakte din læge. Forebyggelse: Undgå at hæmoriderne kommer igen Efter behandling af hæmorider er det vigtigt at forebygge nye: Spis fiberrig kost. Drik tilstrækkeligt med væske. Hvor meget der passer til dig, afhænger af dit øvrige helbred; har du hjerte- eller nyresygdom eller anden væskerestriktion, skal mængden aftales med din læge. Undgå at presse for hårdt ved toiletbesøg. Referencer (PubMed-baseret) Herunder finder du videnskabelig dokumentation for behandlingens effekt: Brown, S. R. (2017). "Hemorrhoids: Management, diagnosis, and treatment.". Oversigtsartikel om udredning og behandling af hæmorider, hvor elastikligatur beskrives som en af de ambulante behandlingsmuligheder ved indvendige hæmorider. Cocorullo, G., et al. (2017). "The non-surgical treatment for hemorrhoidal disease. A systematic review.". En gennemgang af evidensen bag ikke-kirurgiske metoder inkl. McGivney. Iyer VS, Shrier I, Gordon PH. (2004). Long-term outcome of rubber band ligation for symptomatic primary and recurrent internal hemorrhoids. Dis Colon Rectum 2004;47(8):1364-70. PubMed ### Mikroskopisk colitis: Den oversete årsag til kronisk vandig diaré URL: https://kirurgen.dk/blog/mikroskopisk-colitis Mikroskopisk colitis: Den oversete årsag til kronisk vandig diaré Mikroskopisk colitis er en kronisk betændelse i tyktarmens slimhinde, hvor tarmen ofte ser normal eller næsten normal ud ved kikkertundersøgelse, og diagnosen kun kan stilles ved at se vævsprøverne i et mikroskop. Det giver navnet. Tilstanden er en af de forklaringer på kronisk vandig diaré, der kan blive overset, særligt hos kvinder over 50. Mange patienter har fået "irritabel tarm" som diagnose i årevis, før mikroskopisk colitis bliver fundet. Sygdommen forløber anderledes end Crohns sygdom og colitis ulcerosa, og den er ikke i sig selv opfattet som en tilstand, der øger risikoen for tarmkræft. Ubehandlet kan den give betydelig påvirkning af livskvaliteten, fra konstant nærhed til toilettet til vægttab og dehydrering hos ældre. Hvad mærker du? Det dominerende symptom er kronisk, vandig diaré uden blod. Typiske træk er: Mange vandige afføringer i døgnet, hos nogle et tocifret antal Diaré også om natten, der vækker dig Pludselig akut trang ("kan ikke vente") Mavekramper og oppustethed Træthed, vægttab og dehydrering ved længere forløb Inkontinens for vandig afføring, særligt hos ældre Symptomerne kommer ofte i bølger, med uger til måneders gode perioder mellem opblussen. Det adskiller sig fra IBS ved den helt vandige karakter, ved natlige toiletbesøg og ved at det ofte starter sent i livet. Hvorfor sker det? Sygdommen deles i to typer: Kollagen colitis: et fortykket bånd af kollagen i slimhinden under epitelet Lymfocytær colitis: øget antal lymfocytter mellem cellerne i slimhinden Begge typer ligner hinanden klinisk. Årsagen er ikke fuldt afklaret, men det er en immunologisk reaktion i tarmslimhinden mod et eller flere udløsere. Risikofaktorer er: Kvindelig køn. Sygdommen ses hyppigere hos kvinder end hos mænd, men styrken af overvægten varierer betydeligt mellem studier og opgørelsesmetoder [1] Alder over 50 Rygning øger risikoen markant og forværrer forløbet Autoimmune sygdomme: cøliaki, hypothyreose, type 1-diabetes, reumatoid artritis Medicin: NSAID (ibuprofen, naproxen), syrepumpehæmmere (PPI), SSRI-antidepressiva og statiner er associeret med øget risiko. Ved en tydelig tidsmæssig sammenhæng mellem opstart af et lægemiddel og symptomerne kan lægen overveje en medicingennemgang. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd. Galdesyremalabsorption ses ofte sammen med mikroskopisk colitis og kan forværre diaréen Cøliaki og galdesyremalabsorption ses oftere hos patienter med mikroskopisk colitis end i baggrundsbefolkningen, og de rapporterede andele varierer mellem studier. Begge bør derfor overvejes ved udredningen [1][4]. Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen kræver koloskopi med vævsprøver [1]. Slimhinden ser ofte helt eller næsten normal ud, og et normalt makroskopisk billede udelukker ikke sygdommen, så diagnosen overses uden vævsprøver. Den europæiske guideline anbefaler biopsier fra mindst højre og venstre tyktarm, og det kan være hensigtsmæssigt at sende dem i separat mærkede glas efter lokal procedure [1]. Supplerende: Blodprøver: for cøliaki, hypothyreose, jernmangel, B12 Afføringsprøver: blandt andet for infektion (særligt Clostridium difficile). Fæces-calprotectin er ikke egnet til at udelukke eller monitorere mikroskopisk kolitis, og en normal værdi ændrer ikke indikationen for biopsier ved fortsat mistanke [1] Galdesyretest (SeHCAT eller serum-C4) hvis der mistænkes samtidig galdesyremalabsorption Behandling Mange oplever bedring med behandling, men tilbagefald er almindelige. Effekten er individuel. Først: Gennemgå NSAID, PPI og SSRI sammen med lægen for at se, om de kan undværes Rygestop anbefales, da rygning i observationelle studier er forbundet med dårligere forløb Tjek for cøliaki og galdesyremalabsorption Medicinsk: Budesonid anbefales i den europæiske guideline til at fremkalde remission ved både kollagen og lymfocytær kolitis [1]. Det er et lokaltvirkende steroid, der frigives i tyndtarm og højre tyktarm. Behandlingen gives som en induktionskur med efterfølgende aftrapning, og mange oplever bedring undervejs. Dosis og varighed fastlægges individuelt af den behandlende læge. Vedligeholdelse: ved hyppige tilbagefald kan lavest mulige effektive budesonid-dosis anvendes over længere tid efter lægelig vurdering, hvor gevinst og bivirkninger løbende afvejes. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Galdesyrebinder (kolestyramin, kolesevelam) kan overvejes hos dem, der også har galdesyremalabsorption, efter lægelig vurdering Loperamid kan dæmpe symptomer mens behandlingen virker Mesalazin (orale 5-ASA-præparater) anbefales i den europæiske guideline fra 2021 ikke til at fremkalde remission ved mikroskopisk kolitis, hverken ved kollagen eller lymfocytær type [1]. Mesalazin er altså ikke et almindeligt alternativ til budesonid. Mikroskopisk kolitis er heller ikke en godkendt dansk indikation for mesalazin. Andre guidelines har formuleret sig mindre entydigt, og det er en forskel mellem vejledninger, ikke en fælles anbefaling. Ældre studier har desuden afprøvet bismutholdige præparater, men vi kan ikke dokumentere et konkret bismutpræparat med dansk markedsføringstilladelse til denne anvendelse, og vi angiver derfor hverken præparat, styrke eller dosering her Biologisk behandling (TNF-hæmmere, vedolizumab) er forbeholdt de få der ikke svarer på budesonid Nogle har brug for få behandlingsforløb, mens andre har et kronisk forløb, hvor længerevarende behandling kan komme på tale. Det vurderes individuelt. Hvornår skal du søge læge? Kontakt din egen læge hvis du har: Vandig diaré, særligt natlig, i mere end fire uger Hyppige toiletbesøg uden blod, men med vægttab eller udmattelse Diaré der starter efter du har påbegyndt PPI, NSAID eller SSRI Diaré kombineret med kendt autoimmun sygdom eller cøliaki Akut læge ved svær dehydrering, ortostatisk svimmelhed eller mørk, koncentreret urin. Ofte stillede spørgsmål Bliver det til kræft? Mikroskopisk colitis er ikke i sig selv opfattet som en tilstand, der øger risikoen for tarmkræft. Har du andre risikofaktorer, vurderes de særskilt. Skal jeg gå glutenfrit? Kun hvis du også har cøliaki. Den bør tjekkes, fordi den ofte bliver overset. Kan det helbredes helt? Hos en del forsvinder symptomerne efter behandling og holder sig væk i lang tid. Hos andre kommer det igen i bølger. Rygestop indgår i behandlingsplanen. Hvorfor er rygning så vigtigt? Rygning er i observationelle studier forbundet med øget risiko for sygdommen, tidligere sygdomsdebut og dårligere behandlingsrespons; de præcise risikoestimater varierer mellem studier [1]. Rygestop er derfor noget af det, du selv kan gøre. Kilder Miehlke S, Guagnozzi D, Zabana Y, et al. European guidelines on microscopic colitis: United European Gastroenterology and European Microscopic Colitis Group statements and recommendations. United European Gastroenterol J. 2021;9(1):13-37. Nguyen GC, Smalley WE, Vege SS, Carrasco-Labra A. American Gastroenterological Association Institute Guideline on the Medical Management of Microscopic Colitis. Gastroenterology. 2016;150(1):242-246. PubMed Sundhed.dk. Mikroskopisk kolitis (lægehåndbogen). Münch A, Sanders DS, Molloy-Bland M, Hungin APS. Undiagnosed microscopic colitis: a hidden cause of chronic diarrhoea and a frequently missed treatment opportunity. Frontline Gastroenterol. 2020;11(3):228-234. Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer. ### Morbus Crohn vs. colitis ulcerosa URL: https://kirurgen.dk/blog/crohn-vs-colitis Morbus Crohn og colitis ulcerosa er de to hyppigste inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) i Danmark. De minder om hinanden – kroniske mavesmerter, diaré og blødning fra endetarmen – men opfører sig meget forskelligt. En præcis skelnen er afgørende for behandling og prognose. Denne guide samler de vigtigste forskelle mellem Morbus Crohn og colitis ulcerosa – fra hvor i tarmen sygdommen sidder, til hvad koloskopi og biopsi typisk viser. Hurtig oversigt | Karakteristik | Morbus Crohn | Colitis ulcerosa | | --- | --- | --- | | Lokalisation | Hele mave-tarmkanalen (mund til endetarm), oftest sidste del af tyndtarm + tyktarm | Typisk kun tyktarmen og som regel med endetarmen involveret | | Udbredelse | Springvis ("skip lesions") | Kontinuerlig, fra endetarm og opad | | Vævslag ramt | Alle lag (transmural) | Kun slimhinden (mucosa/submucosa) | | Typiske symptomer | Mavesmerter (ofte nederste højre side), vægttab, diaré, fatigue | Blodig diaré, slim i afføringen, krampe ved afføring | | Komplikationer | Fistler, abscesser, forsnævringer (strikturer) | Toksisk megakolon, øget risiko for tarmkræft ved langvarig udbredt sygdom | | Rygning | Er i befolkningsstudier forbundet med hyppigere sygdom og dårligere forløb | Er epidemiologisk forbundet med lavere forekomst. Det er en association, ikke en behandling, og rygning frarådes uanset diagnose | | Histologi | Granulomer ses hos et mindretal ved endoskopiske biopsier og oftere i operationspræparater | Krypt-abscesser, ingen granulomer | | Kirurgi | Helbreder ikke; segmentresektion ved komplikationer | Fjernelse af tyktarm og endetarm fjerner den tarm, sygdommen sidder i, men er ikke problemfri. Der kan komme betændelse i en anlagt pouch, og gener uden for tarmen kan fortsætte | Hvor i tarmen sidder sygdommen? Den vigtigste forskel er anatomien: Morbus Crohn kan ramme alt fra mundhulen til endetarmen, men typisk det terminale ileum (overgangen tynd-/tyktarm). Inflammationen sidder i pletter ("skip lesions") med raske områder imellem. Colitis ulcerosa starter typisk i endetarmen og breder sig opad i tyktarmen i et kontinuerligt mønster. Der findes anerkendte undtagelser: endetarmen kan se forholdsvis upåvirket ud, særligt hos børn og under lokalbehandling, og der kan ses betændelse i den nederste del af tyndtarmen ved udbredt sygdom. Undtagelserne bruges til at forstå billedet, ikke som et argument for at afvise diagnosen (ECCO, diagnostik og klassifikation af colitis ulcerosa). Det er en af grundene til, at en koloskopi med biopsi er en central undersøgelse, fordi patologen kan se både udbredelse og dybde. Symptomer der peger den ene eller anden vej Symptomerne overlapper, men nogle mønstre er typiske: Crohn: Mavesmerter i nederste højre side (terminal ileitis). Vægttab og malabsorption (især B12, jern, D-vitamin). Perianale fistler eller bylder – ofte første tegn. Diaré uden synligt blod. Colitis ulcerosa: Blodig, slimet diaré op til 10–20 gange dagligt ved svære udbrud. Tenesmer (krampagtig trang til afføring). Færre ekstraintestinale symptomer i fordøjelsessystemet, men ofte ledsmerter og hudmanifestationer. Ved vedvarende symptomer – især blodig afføring eller utilsigtet vægttab – bør du altid udredes hos en speciallæge. Diagnose: koloskopi, biopsi og billeddiagnostik I Danmark følges en kombineret strategi: Koloskopi med biopsier fra flere segmenter – nødvendigt for at se mønster og vævslag. Undtagelsen er akut svær colitis, hvor fuld koloskopi frarådes, og hospitalet i stedet laver en begrænset sigmoideoskopi (DSGH 2023). Calprotectin i afføringen – simpel og følsom markør for tarminflammation. MR-enterografi ved mistanke om tyndtarmsinflammation eller fistler (typisk Crohn). Blodprøver for at vurdere anæmi, B12, ferritin, CRP og albumin. Granulomer i biopsien støtter Crohn-diagnosen, mens krypt-abscesser uden granulomer typisk peger på colitis ulcerosa. Behandling – hvor adskiller den sig? Begge sygdomme behandles i trin, men medicinvalget varierer: Mesalazin (5-ASA), fx Pentasa, Asacol eller Mezavant, er i Danmark godkendt til colitis ulcerosa og bruges ved mild til moderat sygdom. Mesalazin er ikke en generel behandling af Crohns sygdom eller af al inflammatorisk tarmsygdom, og de enkelte produkter har forskellige frigivelsesprofiler og godkendte indikationer. Biologisk behandling (TNF-hæmmere som infliximab/adalimumab, IL-hæmmere som ustekinumab, integrinhæmmere som vedolizumab) bruges ved moderat til svær sygdom – især tidligt ved Crohn for at undgå strikturer. Kirurgi ved colitis ulcerosa fjerner tyktarm og endetarm (proktokolektomi, ofte med pouch-rekonstruktion). Fjernes kun tyktarmen, kan der fortsat være betændelse i den efterladte endetarm. Når både tyktarm og endetarm er fjernet, er den tarm, sygdommen sidder i, væk, men det er ikke det samme som at være helt rask: pouchitis, hyppige afføringer og symptomer uden for tarmen, fx i led eller hud, kan forekomme. Ved Crohn helbreder kirurgi ikke – her fjernes kun symptomgivende segmenter, da sygdommen kan vende tilbage i raske områder. Læs også: Kirurgisk behandling af hæmorider og Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen? Hvornår skal du opsøge en speciallæge? Kontakt klinikken eller din egen læge ved: Blodig eller slimet diaré, der varer over to uger. Vedvarende mavesmerter med vægttab. Anale bylder, fistler eller fissurer, der ikke heler. Familiær disposition til IBD kombineret med uforklarlige mavesymptomer. En tidlig tarmundersøgelse og diagnose forbedrer prognosen betydeligt – især ved Crohn, hvor moderne biologisk behandling kan ændre sygdomsforløbet, hvis den startes tidligt. Kilder Torres J. et al. Crohn's disease. Lancet 2017. Ungaro R. et al. Ulcerative colitis. Lancet 2017. DSGH – Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, retningslinjer for IBD. Læs også Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt ### Morbus Crohn: symptomer, diagnose og behandling URL: https://kirurgen.dk/blog/morbus-crohn Content from https://kirurgen.dk/blog/morbus-crohn-crohns-sygdom/ Morbus Crohn: Alt om symptomer, tarmundersøgelse og moderne behandling Oplever du gentagne mavesmerter, vægttab eller måske blødning fra endetarmen? Det kan være tegn på Morbus Crohn. I modsetning til colitis ulcerøsa kan denne sygdom ramme hele fordøjelsessystemet, hvilket gør en grundig tarmundersøgelse og tidlig diagnose altafgørende for at undgå komplikationer som fistler eller forsnævringer. I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan livet med Crohn håndteres i Danmark, og hvorfor en koloskopi er det vigtigste værktøj i værktøjskassen. Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD), der kan give betændelse i alle lag af tarmvæggen. Mens colitis kun rammer tyktarmen, kan Crohn findes overalt fra mundhule til endetarm – dog oftest i overgangen mellem tynd- og tyktarm. De typiske symptomer inkluderer: Smerter (ofte i nederste højre side af maven). Diarré (nogle gange med blødning fra endetarmen). Træthed (fatigue) og uforklarligt vægttab. Feber i perioder med opblussen. Videnskabeligt fokus: Crohn-patienter har en øget risiko for strikturer (forsnævringer) på grund af transmural inflammation (inflammation gennem alle vævslag). Tidlig biologisk intervention er nøglen til at ændre sygdommens naturlige forløb. Kilde: Torres et al., Lancet, 2017 Diagnosen: Mere end blot én tarmundersøgelse Ved mistanke om Crohn er en koloskopi med biopsi som regel den centrale undersøgelse, men da sygdommen også kan gemme sig i tyndtarmen, supplerer danske hospitaler ofte med andre undersøgelser: Koloskopi: En kikkertundersøgelse af tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen. MR- eller CT-scanning: Bruges ofte til at vurdere tyndtarmen og se efter bylder eller fistler. Kapselendoskopi: En lille pille med kamera, som man sluger for at filme tyndtarmen. Hvorfor er biopsier vigtige? Under en koloskopi tages små vævsprøver. Ved Morbus Crohn leder patologen efter "granulomer" (små ansamlinger af celler), som kun findes hos en del af patienterne. Findes de, støtter det diagnosen, men fraværet af granulomer udelukker ikke Crohn. Behandlingsstrategi i Danmark Målet for behandlingen i Danmark er "mucosal healing" (ophealing af slimhinden). Behandlingen tilpasses den enkelte. Trinnene nedenfor er en forenklet oversigt; ved moderat til svær sygdom eller risikofaktorer for kompliceret forløb startes biologisk behandling ofte tidligt frem for at gennemgå trinnene ét ad gangen: Trin 1: Akut behandling (Binyrebarkhormon) Ved opblussen bruges binyrebarkhormon, enten som tabletbehandling eller som et lokaltvirkende budesonid-præparat. Valg af præparat, dosis og varighed fastlægges af den behandlende gastroenterolog og angives ikke her. Systemiske binyrebarkhormoner er ikke vedligeholdelsesbehandling. Trin 2: Vedligeholdelse (Immunmodulerende) For at undgå nye udbrud anvendes ofte Thiopuriner ( Imurel / Azathioprin). I modsætning til colitis ulcerøsa har 5-ASA (Pentasa) ofte en begrænset effekt ved Crohn. Trin 3: Biologisk medicin (Frontlinje-behandling) I Danmark er man i dag hurtig til at opstarte biologisk behandling ved moderat til svær Crohn for at undgå operation. | Type | Eksempler (Danmark) | Særligt for Crohn | | --- | --- | --- | | TNF-hæmmere | Infliximab (Remsima), Adalimumab (Humira) | Veldokumenteret biologisk behandling ved moderat til svær sygdom, ofte valgt først, og med effekt også ved fistler. Valget træffes af den behandlende afdeling. | | IL-hæmmere | Ustekinumab (Stelara) | Blokerer IL-12/23. God til dem, hvor TNF-hæmmere ikke virker. | | Integrinhæmmere | Vedolizumab (Entyvio) | Tarmselektiv virkningsmekanisme. Bivirkningsprofilen vurderes individuelt af den behandlende afdeling. | | Små molekyler | Upadacitinib (Rinvoq) | Nyere tabletbehandling (JAK-hæmmer) godkendt til Crohn. | Videnskabeligt fokus: Studier viser, at kombinationsbehandling (f.eks. Infliximab + Azathioprin) er mere effektiv til at opnå komplet heling af slimhinden end monoterapi. Kilde: Colombel et al., NEJM (SONIC study) Livet med Crohn og opfølgning Selvom du er i behandling, er løbende kontrol nødvendig. I Danmark bruger vi: Calprotectin (afføringsprøve): En nem måde at måle betændelse på uden en fuld tarmundersøgelse. Blodprøver: For at tjekke for jernmangel og vitaminstatus (især B12). Et vigtigt råd: Rygning er den største risikofaktor for forværring af Morbus Crohn. Rygestop nedsætter risikoen for opblussen, operation og behov for optrapning af medicin, og det er et af de vigtigste tiltag, du selv kan tage, ved siden af den medicinske behandling. Læs også Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt · Galdesyremalabsorption ved ileumsygdom ### Myten om tarmskylning: Hvad siger de officielle sundhedsmyndigheder? URL: https://kirurgen.dk/blog/tarmskylning Content from /blog/tarmskylning/ Tarmskylning: Hvad siger evidensen og de officielle sundhedsmyndigheder? Resumé Kommerciel tarmskylning, ofte kaldet colon hydroterapi, markedsføres som en genvej til mere energi, bedre fordøjelse og et stærkere immunforsvar. Raske mennesker har imidlertid ikke behov for tarmskylning for at fjerne "toksiner", affaldsstoffer eller gammel afføring - kroppen varetager selv den funktion. Den amerikanske statslige styrelse for komplementær medicin, National Center for Complementary and Integrative Health (NCCIH), konkluderer i statusrapporten Detoxes and Cleanses: What You Need To Know, at kommercielle udrensningskure og mekanisk tarmskylning mangler videnskabeligt grundlag, er unødvendige hos raske, og kan medføre reelle bivirkninger. 1. To meget forskellige ting: lægeligt indiceret tarmtømning og kommerciel colon-hydroterapi Det er vigtigt at skelne mellem to helt forskellige situationer, som ofte blandes sammen i markedsføringen: Lægeligt indiceret tarmtømning anvendes som forberedelse til undersøgelser som koloskopi, eller som led i behandling af udvalgte tilstande, for eksempel svær kronisk forstoppelse, der ikke har responderet på andre tiltag, eller neurogen tarmdysfunktion. Denne form for tømning foregår efter en konkret lægelig vurdering, med definerede midler og under kontrollerede forhold. Kommerciel colon-hydroterapi (tarmskylning på klinikker, spa eller til privat brug) tilbydes typisk uden en forudgående medicinsk indikation, ofte med løfter om "afgiftning", vægttab eller generel sundhedsforbedring. Denne form for skylning er ikke en medicinsk anerkendt behandling hos raske personer. 2. Idéen om "selvforgiftning" Markedsføringen af tarmskylning bygger ofte på en gammel teori kaldet autointoksikation, som hævder, at ufordøjet mad ophober sig og rådner i tyktarmen og langsomt forgifter kroppen indefra. Denne teori er forladt af moderne medicin for over 100 år siden. Kroppens egne organer varetager løbende udskillelse af affaldsstoffer: Leveren og nyrerne filtrerer blodet, omsætter kemiske stoffer og udskiller affaldsstoffer via galde og urin. Mave-tarm-kanalen, hvis slimhinde løbende fornyer sig, fjerner biprodukter via afføringen. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at raske mennesker ophober "toksiske belægninger" på tarmvæggen, som kræver mekanisk gennemskylning. 3. Hvad viser forskningen om sundhedseffekter? Når NCCIH og uafhængige forskere gennemgår litteraturen, er konklusionen, at der mangler dokumentation: der findes ikke randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT), der dokumenterer generelle sundhedsfordele ved kommerciel colon-hydroterapi hos raske personer. Gennemgangen peger på gennemgående metodiske svagheder i de studier, der hævder en positiv effekt: Få deltagere, manglende kontrolgrupper og sjælden fagfællebedømmelse. Positive enkeltstudier fra kommercielle aktører kan ikke sidestilles med konsensus eller solid dokumentation. 4. Risici ved tarmskylning Risici ved tarmskylning skal omtales neutralt og uden at overdrive hyppigheden, men de er dokumenteret i litteraturen og bør kendes, før man overvejer behandlingen: Dehydrering ved større væsketab. Elektrolytforstyrrelser, hvor ubalance i for eksempel kalium og natrium i sjældne tilfælde kan påvirke hjerterytmen. Infektion, hvis udstyret ikke er tilstrækkeligt sterilt. Skade på tarmslimhinden. Perforation af tarmen, altså rifter eller hul i tarmvæggen, som er en sjælden, men alvorlig komplikation, der kan kræve akut operation. Hjemmebrug af stærke afføringsmidler eller klyster markedsført til "detox"-formål øger risikoen for de samme komplikationer, og bør ikke foretages uden forudgående lægelig vurdering. 5. Andre "detox"-relaterede risici, som beskrives i litteraturen Tarmskylning markedsføres ofte sammen med andre udrensningsprodukter. NCCIH-rapporten beskriver blandt andet: Ekstreme juicekure med højt indhold af oxalat (for eksempel spinat, rødbeder, grønkål), som ved samtidigt lavt calciumindtag er forbundet med øget risiko for akut nyrepåvirkning (oxalat-nefropati) i beskrevne kasuistikker. Upasteuriserede, rå juicer, som sjældent er varmebehandlede og derfor kan indeholde E. coli, Salmonella eller Listeria - en risiko særligt for gravide, ældre, småbørn og personer med svækket immunforsvar. Gentagne tilbagekaldelser fra det amerikanske FDA af udrensningsprodukter, der ulovligt har indeholdt receptpligtig medicin uden at fremgå af varedeklarationen. Denne artikel anbefaler ikke bestemte produkter, opskrifter eller hjemmekure, og formålet med afsnittet er alene at beskrive den dokumenterede risikoprofil. 6. Hvad understøtter tarmens normale funktion? Der findes ingen dokumenteret metode til at "rense" eller "genoprette" en tarm hos raske mennesker ud over almindelig sund levevis. De tiltag, sundhedsmyndighederne generelt fremhæver, er de samme, som gælder for helbredet i bred forstand: en varieret kost med tilstrækkeligt fiberindhold, tilstrækkeligt væskeindtag, regelmæssig fysisk aktivitet og opmærksomhed på søvn og stress. Disse tiltag er ikke det samme som tarmskylning og erstatter ikke en lægelig udredning ved symptomer. Læs også tarm-hjerne-aksen, tarmflora, probiotika og IBS, naturlig probiotika gennem maden og kronisk forstoppelse. Hvornår skal du opsøge læge i stedet for en udrensningsklinik? Mange, der overvejer tarmskylning, har reelle mavesymptomer, som fortjener en ordentlig udredning frem for en alternativ behandling. Kontakt egen læge eller en mavetarm-specialist ved: Blod i afføringen eller blødning fra endetarmen. Ændret afføringsmønster i mere end 4 uger. Utilsigtet vægttab. Vedvarende mavesmerter. Alder over 50 år med nytilkomne mavetarm-symptomer. Familiær disposition for tarmkræft eller inflammatorisk tarmsygdom. Behandling og udredning på Kirurgen.dk Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, sigmoideoskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Ofte stillede spørgsmål om tarmskylning Hjælper tarmskylning mod træthed, oppustethed eller dårlig hud? Der findes ikke randomiserede kontrollerede studier, der dokumenterer effekt af kommerciel tarmskylning på træthed, hudproblemer, oppustethed eller såkaldt "afgiftning". Lever, nyrer og tarmens slimhinde varetager affaldsfjernelsen hos raske mennesker uden behov for ekstern skylning. Findes der "toksiske belægninger" på tarmvæggen, som skal skylles ud? Nej. Den teori (autointoksikation) blev forladt af medicinen for over 100 år siden. Koloskopier hos raske viser ikke ophobede belægninger på tarmvæggen. Kan tarmskylning rense kroppen efter en antibiotikakur? Der er ikke dokumentation for, at tarmskylning gavner tarmfloraen efter antibiotika. Skylning kan tværtimod fjerne yderligere bakterier, herunder gavnlige arter. En eventuel genopbygning af tarmfloraen understøttes generelt bedst gennem almindelig, varieret kost. Er det farligt at få lavet colon hydroterapi? Der er beskrevne risici, herunder dehydrering, elektrolytforstyrrelser (som i sjældne tilfælde kan påvirke hjerterytmen), infektion ved ikke-sterilt udstyr, skade på tarmslimhinden og - sjældent - perforation af tarmen, som kræver akut operation. Hvem bør under ingen omstændigheder få kommerciel tarmskylning uden forudgående lægelig vurdering? Personer med inflammatorisk tarmsygdom (Crohn, colitis ulcerosa), divertikulitis, nylig tarmkirurgi, svær hjerte- eller nyresygdom, graviditet samt patienter med blødningsforstyrrelser eller endetarmsblødning af ukendt årsag bør ikke gennemgå kommerciel tarmskylning uden forudgående lægelig stillingtagen. Hjælper tarmskylning til vægttab? Der er ikke dokumentation for effekt på fedtmasse. Et umiddelbart fald i kropsvægt efter skylning skyldes tab af væske og afføringsindhold og er forbigående. Er der overhovedet medicinske situationer, hvor tarmtømning er relevant? Ja, men det drejer sig om lægeligt indiceret tarmtømning under kontrollerede forhold - ikke kommerciel colon-hydroterapi. Eksempler er tarmtømning før koloskopi, behandling af svær neurogen tarmdysfunktion (for eksempel efter rygmarvsskade) og udvalgte tilfælde af svær kronisk forstoppelse, hvor andre tiltag ikke har virket. Et mindre retrospektivt kohortestudie har desuden undersøgt apparatbaseret tarmskylning som redningsforsøg ved utilstrækkelig udrensning før koloskopi; det er en hospitalsindikation og ikke et argument for kommerciel skylning hos raske [5]. Hvad bør jeg gøre i stedet, hvis jeg har mavesymptomer? Få en lægelig udredning. Symptomer som ændret afføring i over 4 uger, blod i afføringen, utilsigtet vægttab eller vedvarende mavesmerter skal vurderes af en læge, som afgør, om der er brug for koloskopi, gastroskopi eller andre undersøgelser. De skal ikke forsøges afhjulpet med tarmskylning. Referenceliste National Center for Complementary and Integrative Health (NCCIH). Detoxes and Cleanses: What You Need To Know. National Institutes of Health (NIH). nccih.nih.gov/health/detoxes-and-cleanses-what-you-need-to-know. Klein AV, Kiat H. Detox diets for toxin elimination and weight management: a critical review of the evidence. Journal of Human Nutrition and Dietetics. 2015;28(6):675-686. PMID: 25522674. Obert J, et al. Popular Weight Loss Strategies: a Review of Four Weight Loss Techniques. Current Gastroenterology Reports. 2017;19(12):61. PMID: 29124370. Jalanka J, Salonen A, Salojarvi J, Ritari J, et al. Effects of bowel cleansing on the intestinal microbiota. Gut. 2015;64(10):1562-8. PMID: 25527456 Zhang D, Zhao C, Tao Y, Zhang J. Remedial colon hydrotherapy device enema as a salvage strategy for inadequate bowel preparation for colonoscopy: a retrospective cohort study. PLoS One. 2025;20(3):e0319493. PMID: 40106477 ### Nasal vs. oral gastroskopi URL: https://kirurgen.dk/blog/nasal-vs-oral-gastroskopi Content from https://kirurgen.dk/blog/nasal-vs-oral-gastroskopi/ Gastroskopi: nasal og oral metode – forskelle og hvornår de bruges Hvad er en Gastroskopi? En Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen, der anvendes til at diagnosticere årsagen til mave-tarm-symptomer som mavesmerter, synkebesvær eller reflux. Undersøgelsen udføres med et bøjeligt, tyndt kikkertrør (gastroskop). Hos Kirurgen.dk tilbyder vi primært to metoder: Oral Gastroskopi (TOE): Kikkerten føres gennem munden. Nasal Gastroskopi (TNE): Kikkerten føres gennem næsen. Dette blogindlæg sammenligner de to metoder så du ved, hvad forskellen er, inden du taler med lægen om din undersøgelse. Nasal Gastroskopi: Forløb og tolerance Nasal gastroskopi (TNE) anvendes som alternativ til den traditionelle metode. Nogle oplever den lettere at tåle, men tolerance og egnethed varierer fra person til person og vurderes individuelt. Ultratyndt Skop: Kikkerten er væsentligt tyndere (kun ca. 4-6 mm), svarende til et tyndt sugerør. Minimal Brækrefleks: Kikkerten undgår at røre tungen og de følsomme områder i svælget, hvilket minimerer ubehag og opkastningsfornemmelser (brækrefleks). Fri Vejrtrækning og Kommunikation: Du kan trække vejret normalt gennem munden og kan ofte tale og svare på lægens spørgsmål under undersøgelsen. Efter undersøgelsen: Hvornår du må spise og drikke igen, og hvordan du kommer hjem, følger den konkrete instruks, du får. Det afhænger blandt andet af, om der er brugt lokalbedøvelse i svælget, og om du har fået beroligende medicin. Anvendes typisk ved: Diagnostiske undersøgelser, hvor der skal tages standard vævsprøver (biopsier). Oral Gastroskopi: metoden ved mange terapeutiske indgreb Oral Gastroskopi (TOE) er den klassiske standardmetode. Selvom den er forbundet med mere ubehag, er den ofte nødvendig af tekniske årsager. Større Skop: Kikkerten er tykkere (ca. 8-10 mm), svarende til en lillefinger. Større Arbejdskanal: Den primære fordel er, at det tykkere skop har en større indvendig arbejdskanal. Denne kanal er afgørende for indføring af større kirurgiske instrumenter. Terapeutiske indgreb: Oral gastroskopi kan være nødvendig eller foretrukken, når lægen forventer at skulle udføre mere komplekse indgreb. Dette kan inkludere: Fjernelse af store polypper. Stopper alvorlig blødning i mavesækken. Udvidelse af forsnævringer (strikturer) i spiserøret. Bedre Billedkvalitet: Selvom forskellen mindskes, giver den større kikkert ofte et bredere synsfelt og en højere billedkvalitet til detaljeret inspektion. Anvendes typisk ved: Undersøgelser, hvor der forventes at skulle foretages større indgreb og behandling. Oversigt: forskelle mellem de to metoder | Aspekt | Oral Gastroskopi (TOE) | Nasal Gastroskopi (TNE) | | --- | --- | --- | | Kikkertstørrelse | Ca. 10 mm (Større) | Ca. 4-6 mm (Ultratynd) | | Brækrefleks | Høj risiko | Lav risiko | | Tale/Vejrtrækning | Ikke muligt at tale, kan føles anstrengt | Muligt at tale, fri vejrtrækning | | Behov for Beroligende | Ofte nødvendigt | Mindre ofte nødvendigt | | Terapeutiske Indgreb | Ja, foretrukken metode (større polypper, blødning) | Nej, begrænset til diagnostik og små biopsier | Husk: De to metoder supplerer hinanden. Metoden vælges sammen med lægen ud fra dine symptomer, din anatomi og det, undersøgelsen skal afklare. Referencer Om patientaccept og sikkerhed ved transnasal vs. oral gastroskopi (2008): Titel: Unsedated transnasal versus transoral sedated upper gastrointestinal endoscopy: A one-series prospective study on safety and patient acceptability. Tidsskrift: Digestive and Liver Disease, Maj 2008. Om patienttolerance ved ubedøvet transnasal vs. konventionel oral endoskopi (2014): Titel: Unsedated transnasal versus conventional oral endoscopy in endoscopy naïve patients. Tidsskrift: Acta Gastroenterologica Belgica, Juni 2014. Om kliniske fund og nationale guidelines for gastroskopi (2011): Titel: Clinical findings confirm national guidelines regarding primary gastroscopy for upper gastrointestinal symptoms. Tidsskrift: Danish Medical Journal, 1. maj 2011. ### Naturlig probiotika gennem maden: Hvad siger de store kliniske studier? URL: https://kirurgen.dk/blog/naturlig-probiotika-mad Content from /blog/naturlig-probiotika-mad/ Naturlig probiotika gennem maden: Hvad siger evidensen? Resumé (Abstract) Fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, kombucha, surkål og kimchi har vundet stor popularitet som naturlig kilde til gavnlige mikroorganismer. Men fermenteret er ikke det samme som probiotisk: for at et produkt kan kaldes probiotisk, skal det indeholde levende, identificerede mikroorganismer i en dokumenteret gavnlig mængde. Denne artikel gennemgår, hvad vi faktisk ved om de mest almindelige fermenterede fødevarer, og hvor evidensen er svag eller mangelfuld. Introduktion Før industrialiseringen og opfindelsen af kosttilskud fik mennesker en del af deres bakterieindtag gennem fermentering — en gammel konserveringsmetode, hvor bakterier og gærsvampe nedbryder kulhydrater i maden. Når vi spiser fermenteret mad, indtager vi mikroorganismer i deres naturlige fødevarematrix. Men langt fra alle fermenterede produkter indeholder levende bakterier i den færdige vare (pasteurisering og varmebehandling kan dræbe dem), og selv når bakterierne er levende, er det ikke givet, at de er dokumenteret gavnlige eller kan overleve turen gennem mavesyren. Læs også vores artikel om probiotika i kapselform og oversigten om tarmflora, probiotika og IBS. De mest almindelige fermenterede fødevarer 1. Kefir Kefir er en syrlig drik lavet ved at fermentere mælk med kefirkorn (en kultur af bakterier og gær). Hvad indeholder den? Typisk en sammensætning af Lactobacillus- og Leuconostoc-arter, Acetobacter samt gærsvampe. Den præcise sammensætning varierer betydeligt mellem produkter og hjemmelavede kulturer. Evidens: Nogle mindre studier peger på en positiv effekt på tarmens mikrobielle sammensætning og enkelte inflammationsmarkører, men resultaterne er ikke ensartede, og der mangler store, veldesignede forsøg der kan bekræfte kliniske effekter som lavere kolesterol. 2. Traditionel yoghurt og syrnede mælkeprodukter Det er afgørende at skelne mellem pasteuriseret industri-yoghurt, hvor eventuelle bakterier er dræbt ved opvarmning, og yoghurt med levende, aktive kulturer. Hvad indeholder den? Standardmæssigt Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilus; nogle produkter er tilsat Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium. Evidens: Yoghurt med levende kulturer indeholder mindre laktose og ser ud til at kunne tolereres bedre af nogle med laktoseintolerance. Observationelle studier har fundet en sammenhæng mellem regelmæssigt yoghurtindtag og lavere risiko for type 2-diabetes, men association er ikke det samme som årsag, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at kalde yoghurt en etableret metode til at forbedre insulinfølsomhed eller blodtryk. 3. Kimchi og surkål (fermenterede grøntsager) Kimchi og surkål fremstilles ved vild fermentering, hvor grøntsagernes egne bakterier — typisk Leuconostoc, Lactobacillus plantarum og Lactobacillus sakei — modner maden. Evidens: Enkelte kontrollerede studier har undersøgt sammenhænge mellem kimchi-indtag og markører som kropsvægt eller blodtryk hos udvalgte populationer, men resultaterne er ikke konsistente nok til at konkludere en generel, etableret effekt på insulinfølsomhed, blodtryk eller kolesterol. Kimchi og surkål er desuden ofte høje i salt og i visse FODMAP-grupper, hvilket kan give symptomer hos følsomme personer. 4. Kombucha Kombucha er en fermenteret te, brygget med en SCOBY (en kultur af bakterier og gær). Hvad indeholder den? Primært eddikesyrebakterier, mælkesyrebakterier, gærstammer og antioxidanter fra teen. Kombucha kan indeholde rester af alkohol og sukker, som varierer mellem produkter og brygninger. Evidens: Der findes overvejende laboratorie- og dyrestudier samt få, små humane studier. Der mangler store, kontrollerede forsøg, før specifikke sundhedspåstande kan bekræftes hos mennesker. Vigtige forbehold Fermenteret er ikke det samme som probiotisk Et fermenteret produkt indeholder ikke nødvendigvis levende bakterier ved indtagelse, og selv hvis det gør, er bakteriestammerne sjældent identificerede eller dokumenteret i den mængde, produktet reelt indeholder. Betegnelsen "probiotisk" bør forbeholdes produkter med dokumenteret, levende og identificeret indhold. Fermenteret er ikke automatisk low-FODMAP Fermenteringsprocessen kan i nogle tilfælde reducere indholdet af visse FODMAP'er, men det gælder langt fra alle produkter. Mange fermenterede fødevarer kan stadig indeholde betydelige mængder FODMAP, laktose eller andre stoffer, der giver symptomer hos personer med IBS. Indholdet varierer betydeligt Sukker-, alkohol-, histamin-, laktose- og FODMAP-indhold i fermenterede fødevarer varierer meget mellem produkter, mærker og fremstillingsmetoder. Personer med histaminintolerance, laktoseintolerance eller IBS bør være opmærksomme på denne variation og vurdere tolerance individuelt. Konklusion Fermenterede fødevarer kan indgå som en del af en varieret kost, men de er ikke en dokumenteret behandling af IBS, IBD eller andre tilstande, og de bør ikke omtales som den mest effektive eller naturlige vej til probiotika generelt. Effekten afhænger af det konkrete produkt, dets indhold af levende og identificerede mikroorganismer, og den enkeltes tolerance. Behandling og udredning på Kirurgen.dk Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Læs også: Probiotika i kapselform, Tarmflora, probiotika og IBS, Kronisk diaré, Kronisk forstoppelse, SIBO, Low FODMAP-diæt ved IBS. Referenceliste American Gastroenterological Association (AGA). AGA Clinical Practice Guidelines on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Su GL et al. Gastroenterology 2020;159:697-705. American College of Gastroenterology (ACG). ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. 2021. British Society of Gastroenterology (BSG). BSG Guidelines on the Management of Irritable Bowel Syndrome. 2021. World Gastroenterology Organisation (WGO). WGO Global Guidelines: Probiotics and Prebiotics. 2023. ### Når synket går i stå: Esofageale DGBI'er forklaret URL: https://kirurgen.dk/blog/dgbi-oesofagus Content from /blog/dgbi-oesofagus/ Når synket går i stå: Esofageale DGBI'er forklaret Resumé (Abstract) Har du oplevet en fornemmelse af, at maden sætter sig i halsen, selvom gastroskopien var helt normal? Eller har du svære, trykkende brystsmerter, som kardiologen forsikrer dig om ikke kommer fra hjertet? Velkommen til de esofageale Disorders of Gut-Brain Interaction (DGBI) – en gruppe tilstande defineret af de opdaterede Rom V-kriterier, hvor symptomerne udspringer af forstyrret kommunikation mellem hjernen og spiserørets nerver, ikke af strukturel sygdom [1, 2]. Hjerne-spiserørs-disconnect'et I mange år blev vedvarende symptomer fra hals og bryst afvist, hvis standardundersøgelserne ikke viste betændelse, syreskader eller blokeringer. Rom V-rammen minder os om, at spiserøret er tæt innerveret af nervesystemet [1]. Når signaleringen mellem hjernen og nerverne i fødeveje bliver "hyper-tunet", opleves normale fornemmelser forstærket eller smertefulde [2]. De vigtigste tilstande i kategorien Funktionel halsbrand: Brændende ubehag bag brystbenet, der minder om reflux, men ikke bedres tilstrækkeligt af syrehæmmende behandling med protonpumpehæmmer (PPI). Diagnosen forudsætter, at gastroskopi ikke viser betændelse eller anden slimhindeskade i spiserøret, og at en ambulant pH- eller pH-impedansmåling viser normal syreeksponering uden sammenhæng mellem symptomer og refluksepisoder. Syremåling og slimhindeskade er to forskellige ting: måling af syreeksponering fortæller, hvor meget syre der løber op, mens slimhindeskade ses ved gastroskopi og biopsi [2]. Reflux-hypersensitivitet: Helt normale, dagligdags mængder af mavesyre rejser op i spiserøret. Det ville ikke genere de fleste, men en hypersensitiv tarm-hjerne-akse opfatter det som en kraftig brænden [2]. Globus: Den frustrerende, konstante fornemmelse af en klump eller "kugle" i halsen, som ofte forsvinder kortvarigt, mens man spiser [1, 2]. Funktionel brystsmerte: Uforklarede, ofte intense brystsmerter uden hjertesygdom, syrerefluks eller spasmer i spiserørets muskulatur [2]. Udredning Diagnosen er positiv – det vil sige stillet på baggrund af symptommønstret efter Rom V – men forudsætter, at strukturel og syrerelateret sygdom er udelukket [1]. Det indebærer typisk en oral gastroskopi, eventuelt suppleret med manometri [2]. Læs også om synkebesvær og GERD / mavesyre-reflux. Konklusion og behandling Hvis syrehæmmere ikke kan dæmpe dine bryst- eller halssymptomer, er årsagen muligvis ikke kemisk eller strukturel – men en hypersensitiv nervebane [2]. Behandlinger som lavdosis-neuromodulatorer (fx tricykliske antidepressiva i lav dosis) eller tarm-rettet adfærdsterapi kan effektivt "skrue ned" for signalerne [1, 2]. Udredning på Kirurgen.dk Vi udreder symptomer fra spiserør og mavesæk med oral gastroskopi, nasal gastroskopi og Barretts øsofagus-screening. Resten af DGBI-serien: Gastroduodenale DGBI'er (kommer snart) Tarm-DGBI'er (kommer snart) Centralt medieret mavesmerte (kommer snart) Referenceliste Corsetti M, Shin A, Lacy BE, Cash BD, Simrén M, et al. Bowel Disorders. Gastroenterology 2026;170(6):1261-1282. DOI: 10.1053/j.gastro.2026.02.003. PubMed - verificeret Rom V-kildedokument. Kapitlet er Rom V-teksten om tarmlidelser og bruges her som dokumentation for selve Rom V-rammen. De domænespecifikke kriterier står i reference 2. Aziz Q, Fass R, Gyawali CP et al. Esophageal Disorders. Rom IV/V-kapitel om funktionel halsbrand, reflux-hypersensitivitet, globus og funktionel brystsmerte. Gastroenterology – konsensusartikel. ### Oppustet mave (meteorisme) URL: https://kirurgen.dk/blog/oppustet-mave Content from /blog/oppustet-mave/ Oppustet mave (meteorisme): Årsager, udredning og behandling Oppustet mave - medicinsk meteorisme eller abdominal distension - er blandt de hyppigst rapporterede mave-tarm-symptomer hos voksne [1]. Oppustethed kan være funktionel (uden påviselig sygdom) eller organisk (med en bagvedliggende årsag, der kræver behandling). Hvad er oppustethed egentlig? Begrebet dækker over to forskellige fænomener, som ofte forveksles, og det er vigtigt at skelne mellem dem klinisk: Bloating (subjektiv oppustethed): følelsen af spændt eller fuld mave, ofte uden nogen synlig eller målbar forandring af bugomfanget. Kan svinge kraftigt hen over dagen. Distension (objektiv abdominal distension): en faktisk, målbar eller synlig forøgelse af bugomfanget. Kan dokumenteres ved undersøgelse eller billeddiagnostik. De to tilstande optræder ofte sammen, men kan også forekomme hver for sig - man kan føle sig oppustet uden objektiv distension, og omvendt. Begge kan opstå af flere årsager, herunder fødevareintolerance, en tidligere infektion der har påvirket tarmens mikrobiota, forstyrret visceral sansning eller forsinket tarmpassage [1]. Hyppige og mindre hyppige årsager Der findes ikke en veldokumenteret, generaliserbar procentfordeling af årsager til oppustethed - andelene varierer betydeligt mellem studiepopulationer, opgørelsesmetode og setting. Nedenstående liste er derfor uden rangordning og skal ses som kliniske mønstre, der kan pege i en bestemt retning ved udredning: Irritabel tarm (IBS): oppustethed kombineret med ændret afføringsmønster og abdominale smerter relateret til afføring. Funktionel oppustethed: oppustethed som dominerende eller eneste symptom, uden at opfylde øvrige IBS-kriterier. SIBO: kan overvejes ved oppustethed der forværres tydeligt efter måltider, især ved kendte disponerende forhold (tidligere mave-tarm-kirurgi, nedsat tarmmotilitet, strukturelle forandringer) - er ikke en rutinemæssig forklaring på oppustethed generelt. EndoCap beskriver hvornår en pusteprøve kan være relevant. Laktose- eller fruktoseintolerans: symptomer der optræder i klar sammenhæng med bestemte fødevarer. Forstoppelse: sjælden afføring, hård konsistens, følelse af ufuldstændig tømning. Cøliaki: gluten-relateret, ofte ledsaget af vægttab, jernmangel eller andre tegn på malabsorption. Gastroparese: tidlig mæthed, kvalme, ofte hos patienter med kendt diabetes. Bækkenbundsdysfunktion: distension der forværres ved siddende eller stående stilling, ofte ledsaget af besvær med at koordinere afføring. Lægemiddelbivirkning: visse smertestillende midler, jerntilskud og andre præparater kan give oppustethed eller forstoppelse. Gynækologisk eller anden abdominal patologi: bør overvejes ved vedvarende, ensartet distension, særligt hos kvinder, og vurderes klinisk uafhængigt af alder. Alarmsymptomer, der kræver hurtig udredning: Synligt blod i afføringen Uforklaret vægttab Anæmi Vedvarende opkastning Feber Nytilkomne eller progredierende symptomer, herunder natlige symptomer Betydeligt påvirket almentilstand Familiær historie med tarmkræft Nyopstået, vedvarende abdominal distension hos kvinder, hvor gynækologisk årsag bør overvejes ud fra en samlet klinisk vurdering Patofysiologi - hvorfor opstår det? Flere mekanismer kan optræde alene eller kombineret: Øget gasproduktion - bakteriel fermentering af kulhydrater (især FODMAPs) i tyktarmen eller, ved SIBO, i tyndtarmen. Forsinket gas-transit - nedsat tarmmotilitet, ofte ved IBS-C eller diabetes. Visceral hypersensitivitet - normal gasmængde opfattes som ubehagelig - typisk ved IBS [2]. Abdomino-frenisk dyssynergi - diafragma sænkes mens bugmusklerne slapper af, hvilket skubber maven frem og kan give objektiv distension uden øget gasmængde. Udredning Førstetrin (egen læge): Anamnese: kost, afføringsmønster, vægt, medicin, gynækologisk status. Blodprøver: hæmoglobin, CRP, TSH, cøliaki-antistoffer (anti-tTG IgA sammen med total IgA, taget mens du spiser gluten), ferritin. F-calprotectin ved samtidig diarré. En lav værdi gør aktiv inflammatorisk tarmsygdom mindre sandsynlig i en relevant lavrisikogruppe, men udelukker hverken mikroskopisk kolitis, cøliaki, galdesyrediarré, medicinudløst diarré eller neoplasi. En forhøjet værdi er uspecifik og kan blandt andet ses ved infektion og NSAID-brug. Urin-hCG hos fertile kvinder. Andettrin (speciallæge), ud fra klinisk sammenhæng og eventuelle alarmsymptomer: Koloskopi ved alarmsymptomer, positivt calprotectin eller klinisk mistanke om organisk tarmsygdom. Gastroskopi ved samtidig dyspepsi, opkastning eller jernmangel. SIBO-pusteprøve kan overvejes ved selvstændig klinisk mistanke om SIBO, fx tydelig postprandial oppustethed hos patienter med kendte disponerende forhold. Testen er ikke automatisk indiceret ved oppustethed generelt og har en betydelig fejlmargin. Ultralyd/MR af bækken ved klinisk mistanke om gynækologisk årsag, ud fra en individuel vurdering af symptomer, alder, familiær disposition og undersøgelsesfund - ikke en fast aldersgrænse. Behandling Kost - Low FODMAP-diæt: Low-FODMAP er en struktureret, tidsbegrænset intervention i tre faser: reduktion (typisk nogle uger) → systematisk genintroduktion → personlig langtidskost. Den restriktive fase bør ikke fortsætte på ubestemt tid. Tolerance varierer betydeligt mellem patienter og mellem de enkelte FODMAP-grupper. Diæten bør gennemføres med hjælp fra en diætist med gastroenterologisk erfaring, særligt ved undervægt, spiseforstyrrelse, ernæringsrisiko, graviditet eller hos børn. Low-FODMAP er ikke en behandling af SIBO og ikke en dokumenteret metode til at "genoprette tarmfloraen". Andre tiltag, som kan drøftes med egen læge eller speciallæge: Simethicon - afskummende, kan lindre gas-relaterede symptomer hos nogle. Pebermynteolie (enteric-coated) - har vist antispasmodisk effekt i studier af IBS. Probiotika er ikke en dokumenteret standardbehandling af oppustethed. Effekten er stamme- og produktspecifik, og der findes ikke én stamme, der kan anbefales generelt til dette formål. Ved IBS-C med udtalt oppustethed kan lægen efter individuel vurdering overveje receptpligtige midler, der påvirker tarmmotilitet og væskesekretion. Dette besluttes af den behandlende læge og er ikke en generel anbefaling til alle med oppustethed. Livsstil: Spis langsomt, undgå tyggegummi og kulsyreholdige drikke. Reducer raffinerede kulhydrater og sukkeralkoholer (sorbitol, xylitol) hvis disse forværrer symptomerne. Regelmæssig fysisk aktivitet kan hos nogle bedre tarmfunktionen. Diafragmal vejrtrækningstræning kan afprøves ved mistanke om abdomino-frenisk dyssynergi. Hvornår skal du kontakte speciallæge? Kontakt egen læge eller Kirurgen.dk ved: Oppustethed i mere end nogle uger trods kostomlægning Symptomer der forværres eller vækker dig om natten Vægttab, blod i afføringen, feber eller anæmi Nyopstået eller vedvarende abdominal distension, uanset alder, hvor du er bekymret Videre udredning Hvilke undersøgelser der er relevante ved længerevarende oppustethed, afhænger af symptombilledet, alderen, prøvesvarene og en samlet lægelig vurdering. Afhængigt af mistanken kan koloskopi, gastroskopi, screening for cøliaki eller test for bakteriel overvækst i tyndtarmen indgå. Er forstoppelse det fremherskende problem, vurderes kronisk forstoppelse som mulig forklaring. Hvad kan være relevant? Oppustethed optræder ved flere forskellige tilstande, og der er ikke én forklaring, der passer på alle. Irritabel tarm (IBS) · SIBO · Low FODMAP-diæt Referencer Lacy BE, Cangemi D, Vazquez-Roque M. Management of chronic abdominal distension and bloating. Clin Gastroenterol Hepatol 2021;19(2):219–31. Moshiree B, Heidelbaugh JJ, Sayuk GS. AGA Clinical Practice Update on Evaluation and Management of Belching, Abdominal Bloating, and Distension. Gastroenterology 2023;165(3):791–800. Halmos EP, Power VA, Shepherd SJ, Gibson PR, Muir JG. A diet low in FODMAPs reduces symptoms of irritable bowel syndrome. Gastroenterology 2014;146(1):67–75. ### Pris på åreknudebehandling: Hvad koster det i 2026? URL: https://kirurgen.dk/blog/pris-paa-aareknudebehandling Pris på åreknudebehandling: Hvad koster det i 2026? Pris er ofte det første spørgsmål, patienter stiller, når de overvejer behandling for åreknuder. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Som selvbetaler på klinikken koster endovenøs laserbehandling 12.000 kr. pr. ben og klassisk åreknudekirurgi 8.000 kr. pr. ben. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. På denne side gennemgår vi klinikkens selvbetaler-priser, hvordan du får bekræftet, hvad prisen dækker, og hvornår selvbetalt behandling kan være relevant. Med eller uden henvisning? Om behandling af åreknuder er omfattet af den offentlige sygesikring, afhænger af henvisningen, ydelsen og de gældende regler: Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Som selvbetaler: Du betaler selv. Kontakt klinikken for nærmere information om priser. Begge veje fører til den samme behandling og det samme team. Forskellen ligger i betalingen. Hvad koster åreknuder hos os? (selvbetaler-priser 2026) Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. | Behandling | Pris pr. ben | | --- | --- | | Laserbehandling (EVLT/EVLA) | 12.000 kr. | | Klassisk åreknudekirurgi (stripping + miniflebektomi) | 8.000 kr. | | Skumskleroterapi af mindre grene | Aftales individuelt | | Kontrolskanning | Aftales individuelt | Skal begge ben behandles samtidig, gives der ofte en samlet pris. Aftal det ved forundersøgelsen. Se den fulde oversigt på pris på åreknuder. Hvad koster det at få fjernet åreknuder kirurgisk? Den klassiske operation, hvor den syge stammevene fjernes (stripping) og synlige sidegrene tages ud gennem små stik (miniflebektomi), koster hos os 8.000 kr. pr. ben. Den bruges fortsat, når laserbehandling ikke er teknisk mulig, eller når venen har et bugtet forløb, der ikke egner sig til laser. Læs mere om fjernelse af åreknuder. Hvorfor er laserbehandling dyrere end stripping? EVLT koster mere, fordi engangsudstyret (laserfiber og introducerset) er dyrt. Til gengæld får du: Behandling i lokalbedøvelse uden indlæggelse Mindre blødning og hævelse Ofte kortere rekonvalescens end efter åben venekirurgi. Hvornår du kan arbejde igen, afhænger af indgrebets omfang, dine symptomer og dit arbejde Bedre kosmetisk resultat Høj lukningsrate af stammevenen efter 5 år, ca. 7 % rekanaliserede i et dansk randomiseret studie, mens nye synlige åreknuder ses hos en del i samme periode (Lawaetz, Int Angiol 2017, PMID 28217989) Hvad der giver mening for dig, afhænger af scanningsfund, symptomer og dine egne mål. Vi gennemgår valget individuelt ved forundersøgelsen. Læs detaljerne om laserbehandling med EVLT. Hvad dækker prisen? Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Dækker sundhedsforsikringen? Flere private sundhedsforsikringer (Falck Healthcare, Mølholm, Codan/Tryg, PFA Helbredssikring m.fl.) kan dække behandling af åreknuder, typisk når der er symptomer som tunge ben, hævelse, kramper, hævede ankler, venesår eller venøst eksem. Tjek din police, eller kontakt forsikringsselskabet direkte. Rent kosmetisk behandling af karsprængninger uden ledsagende symptomer dækkes som regel ikke. Hvornår er selvbetaler-løsningen relevant? Det giver typisk mening, hvis: Du har en sundhedsforsikring, der dækker Du har venesår eller overfladisk tromboflebit, hvor hurtig behandling er vigtig Du planlægger en graviditet på et senere tidspunkt og ønsker behandling inden da. Under en aktuel graviditet frarådes planlagt åreknudebehandling derimod, bortset fra særlige undtagelser, og behandlingen udskydes normalt til efter fødslen (NICE CG168). Læs mere om åreknuder under graviditet Du er selvstændig og ikke har råd til lang sygemelding Spørgsmål og svar Hvad koster en åreknudeoperation med henvisning? Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Er du i tvivl, så spørg klinikken eller egen læge. Hvad koster det at få fjernet åreknuder uden henvisning? Hos os 12.000 kr. pr. ben med laser eller 8.000 kr. pr. ben med klassisk kirurgi. Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, før du siger ja. Er der efterregninger? Klinikken oplyser prisen og bekræfter skriftligt, hvad den dækker, og om der kan komme tillægsydelser. Kan jeg dele beløbet op? Vi tilbyder ikke afdragsordning direkte, men flere sundhedsforsikringer og sundhedslån (fx via Resurs eller Express Bank) kan bruges. Hvad koster behandling af karsprængninger? Rent kosmetiske karsprængninger behandles ikke hos os. Du kan henvende dig til en kosmetisk klinik og høre om deres priser. Sammenfatning Pris på åreknudebehandling i 2026: Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Selvbetaler EVLT-laser: 12.000 kr. pr. ben Selvbetaler klassisk kirurgi: 8.000 kr. pr. ben Indhold: klinikken bekræfter skriftligt, hvad der indgår, og om der kan komme tillægsydelser Vil du vide, om laser eller klassisk kirurgi passer bedst til dine ben? Book en forundersøgelse, så gennemgår vi det sammen. Se også oversigten over behandlingsmuligheder og den fulde prisliste. ### Probiotika i kapselform: Hvad siger de store kliniske studier? URL: https://kirurgen.dk/blog/probiotika-kapsler Content from /blog/probiotika-kapsler/ Probiotika i kapselform: Hvad siger de kliniske studier egentlig? Resumé (Abstract) Probiotika i kapselform markedsføres ofte som en universel løsning på alt fra oppustethed til mentalt velvære. Kigger man på de randomiserede kontrollerede studier (RCT'er), er virkeligheden mere nuanceret. Effekten er ikke ensartet, men stamme-, dosis-, kombinations- og indikationsspecifik: evidens for én stamme kan ikke overføres til andre stammer eller til probiotika generelt. Denne artikel gennemgår evidensen på tværs af de mest undersøgte områder og de faglige retningslinjer, der vurderer den. Introduktion Vores tarme huser milliarder af mikroorganismer, som spiller en rolle for vores sundhed. Når vi tager probiotika i kapselform, tilfører vi levende bakterier til dette økosystem. Men der er stor forskel på at tage et kosttilskud for at "støtte sundheden" og på at have dokumentation for, at en bestemt stamme i en bestemt dosis virker ved en bestemt tilstand. Et produkt uden angivet stammebetegnelse kan ikke kobles til stamme-specifik dokumentation. Læs også vores oversigt om tarmflora, probiotika og IBS. Kliniske resultater: Hvad viser studierne? 1. Beskyttelse af tarmen under antibiotikakur Antibiotika rammer både sygefremkaldende og gavnlige tarmbakterier, hvilket ofte fører til diarré. Studier peger på, at bestemte stammer — særligt Lactobacillus rhamnosus GG eller gærsvampen Saccharomyces boulardii — kan reducere risikoen for antibiotika-associeret diarré, når de tages sideløbende med antibiotikakuren. Om de også forebygger infektion med Clostridioides difficile, er mere usikkert: metaanalyser peger på en mulig effekt hos patienter med høj risiko, men studierne er uensartede, og hverken europæiske eller amerikanske retningslinjer anbefaler probiotika rutinemæssigt til dette formål. 2. Irritabel tyktarm (IBS) Irritabel tyktarm er en af de hyppigste årsager til, at folk køber probiotika. Her er evidensen heterogen, og de store selskaber vurderer den forskelligt: AGA (2020) anbefaler kun probiotika ved IBS inden for rammerne af kliniske forsøg, fordi den samlede evidens vurderes for usikker til en generel klinisk anbefaling. ACG (2021) fraråder probiotika til behandling af de samlede IBS-symptomer. Anbefalingen er betinget og bygger på evidens af meget lav kvalitet. BSG (2021) vurderer, at probiotika som gruppe kan have effekt på samlede symptomer og mavesmerter, men at ingen bestemt art eller stamme kan anbefales. Retningslinjen finder det rimeligt at prøve probiotika i op til 12 uger og stoppe igen, hvis symptomerne ikke bedres. Anbefalingen er svag og bygger på evidens af meget lav kvalitet. Resultater for én stamme kan ikke overføres til andre. Uenigheden mellem retningslinjerne er ikke dokumentation for en klasseeffekt af probiotika eller for et bestemt produkt [2,3]. Der findes ikke én stamme, der kan udpeges som generelt førstevalg ved IBS. Kombinationspræparater med flere stammer er undersøgt i visse studier, men resultaterne kan ikke generaliseres til alle multistamme-produkter. 3. Kronisk forstoppelse Nogle studier har undersøgt probiotikas effekt på tarmens passagetid og afføringsfrekvens ved kronisk forstoppelse. Resultaterne varierer betydeligt mellem stammer og produkter, og der er ikke belæg for en generel, tal-fast effekt der gælder for probiotika som gruppe. Eventuel effekt bør altid ses i forhold til den specifikke stamme og dosis, der er testet i det pågældende studie. 4. Kroniske tarminflammationer (IBD) Ved de kroniske betændelsestilstande i tarmen er probiotika ikke dokumenteret standardbehandling: Colitis ulcerosa: Nogle studier har undersøgt bestemte probiotikastammer som supplement til standardbehandling ved mild til moderat sygdom, men evidensen er begrænset og ikke tilstrækkelig til at anbefale probiotika som standardbehandling. Crohns sygdom: Her har placebo-kontrollerede forsøg generelt ikke vist nogen sikker effekt af probiotika. 5. Tarm-hjerne-aksen: Mental sundhed Forskningsfeltet omkring såkaldte "psykobiotika" undersøger, om bestemte bakteriestammer kan påvirke symptomer på angst, depression eller søvn. Enkelte metaanalyser har fundet statistiske sammenhænge, men feltet er præget af stor heterogenitet i stammer, doser og studiekvalitet, og der mangler store, langvarige forsøg. Resultaterne bør opfattes som et forskningsfelt under udvikling — ikke som dokumentation for, at probiotika kan bruges som behandling af psykiske lidelser. Det tekniske hjørne: Hvad har betydning for en kapsels virkning? To forhold har betydning for, om bakterierne i en kapsel når frem til tarmen: Syre-resistens: Mavesyre er stærkt sur (pH ca. 1,5-3,5) og kan slå ubeskyttede bakterier ihjel. Nogle kapsler er derfor enterisk coatede (syrefaste), så de først opløses i tarmens mere neutrale miljø. CFU (Colony Forming Units): CFU angiver antallet af levende bakterier og er kun meningsfuldt i sammenhæng med den specifikke stamme, dosis og holdbarhed, der er undersøgt i et givent studie. Et højt CFU-tal er ikke i sig selv et kvalitets- eller effektbevis, og der findes ikke en generel dosisanbefaling, der gælder for probiotika som gruppe. Sikkerhed Probiotika er almindeligvis veltolereret hos raske personer. Der er beskrevet særlige risici hos personer med svær sygdom, betydelig immunsuppression, centralt venekateter eller kompromitteret tarmbarriere, hvor bakterierne i sjældne tilfælde har kunnet give anledning til infektion. Ved sådanne tilstande bør brug af probiotika vurderes individuelt med behandlende læge. Konklusion Probiotika er ikke én ensartet behandling, og der findes ikke en generel "referencestandard"-anbefaling, der gælder på tværs af stammer og tilstande. Evidensen er stærkest for udvalgte stammer ved forebyggelse af antibiotika-associeret diarré. Ved IBS er evidensen heterogen, og AGA, ACG og BSG er ikke enige i deres anbefalinger. Ved IBD, kronisk oppustethed og som generel "tarmsundhedskur" er probiotika ikke dokumenteret standardbehandling. Valg af et konkret produkt bør tage udgangspunkt i den specifikke stamme, dosis og indikation, der er undersøgt. Behandling og udredning på Kirurgen.dk Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Læs også: Tarmflora, probiotika og IBS, Kronisk diaré, Kronisk forstoppelse, SIBO, Low FODMAP-diæt ved IBS. Referenceliste American Gastroenterological Association (AGA). AGA Clinical Practice Guidelines on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Su GL et al. Gastroenterology 2020;159:697-705. American College of Gastroenterology (ACG). ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. 2021. Vasant DH, Paine PA, Black CJ, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut 2021;70(7):1214-1240. PMID 33903147. doi.org/10.1136/gutjnl-2021-324598 - gut.bmj.com/content/70/7/1214 World Gastroenterology Organisation (WGO). WGO Global Guidelines: Probiotics and Prebiotics. 2023. ### Proctalgia Fugax URL: https://kirurgen.dk/blog/proctalgia-fugax Content from https://kirurgen.dk/blog/proctalgia-fugax/ Proctalgia Fugax: De pludselige smerter ved endetarmen – Hvad er årsagen? Oplever du pludselige, intense kramper i endetarmen, der forsvinder lige så hurtigt, som de kom? Du er ikke alene. Mange danskere lider af proctalgia fugax, en tilstand præget af akutte smerter ved endetarmen, som ofte opstår om natten eller i hvile. Selvom smerterne kan være skræmmende, er tilstanden som regel harmløs. Men hvornår bør man overveje en tarmundersøgelse for at udelukke andre årsager? I dette indlæg ser vi nærmere på symptomer, årsager og evidensbaseret behandling. Hvad er proctalgia fugax? Proctalgia fugax er defineret som kortvarige episoder med svære smerter i endetarmsområdet (anorektalt). Smerterne skyldes sandsynligvis kramper i lukkemusklen eller bækkenbundsmuskulaturen. Typiske symptomer: Pludselig intensitet: Smerterne starter uden varsel. Kort varighed: Episoderne varer typisk fra få sekunder op til 30 minutter. Natlige anfald: Anfaldene kan vække dig om natten. Smertefri intervaller: Mellem anfaldene er der ingen symptomer. Hvornår er en tarmundersøgelse nødvendig? Selvom tilstanden i sig selv er godartet, er det vigtigt at udelukke underliggende sygdomme, hvis dine smerter ved endetarmen ændrer karakter. En læge vil ofte vurdere, om der er behov for en kikkertundersøgelse ( sigmoideoskopi eller koloskopi). Du bør søge læge med henblik på tarmundersøgelse, hvis du oplever: Blod i afføringen. Uforklarligt vægttab. Ændret afføringsmønster over længere tid. Smerter, der ikke forsvinder hurtigt (konstante smerter). Årsager og risikofaktorer Den præcise årsag til proctalgia fugax er stadig ukendt, men forskning peger på en dysfunktion i den indre anale lukkemuskel. Stress og angst har også vist sig at kunne udløse eller forværre hyppigheden af anfaldene. Vidste du? Proctalgia fugax forekommer i befolkningen, men den præcise hyppighed er usikker og varierer mellem studier. Behandlingsmuligheder: Hvad siger videnskaben? Da anfaldene er kortvarige, når medicin sjældent at virke, før smerten er væk. Dog findes der forebyggende og akutte strategier: Afspænding: Varme bade eller bækkenbundsøvelser kan hjælpe med at løsne krampen. Salver: Nitroglycerin- eller calciumblokkersalve, som kendes fra behandling af analfissur, er afprøvet i små studier. Evidensen for proctalgia fugax er svag, og salverne kan give bivirkninger som hovedpine, så de er ikke standardbehandling og bør kun forsøges efter aftale med en læge. Inhaleret salbutamol: Visse studier har vist, at astmamedicin (salbutamol) kan forkorte varigheden af smerterne. Videnskabelige referencer (PubMed) For at sikre den højeste faglige validitet er her de anvendte kilder bag denne artikel: Takano M. Proctalgia fugax: caused by abnormal forcing of the levator ani muscle. J Anus Rectum Colon. 2017. Jeyarajah S, et al. Proctalgia fugax, an evidence-based management algorithm. Z Gastroenterol. 2010. Grimes WR, Stratton M. Proctalgia Fugax. StatPearls \[Internet\]. 2023. ### Protonpumpehæmmere (PPI): Hvornår du skal tage dem, og hvornår du skal trappe ud URL: https://kirurgen.dk/blog/ppi-protonpumpehaemmere Protonpumpehæmmere (PPI): Hvornår du skal tage dem, og hvornår du skal trappe ud Protonpumpehæmmere - i daglig tale syrepumpehæmmere eller PPI - bruges meget i Danmark. Omeprazol, esomeprazol, pantoprazol og lansoprazol hæmmer protonpumpen (H+/K+-ATPasen) i mavesækkens slimhinde, som udskiller saltsyre. Det giver en betydelig reduktion af syreproduktionen. Hvor meget den reduktion hjælper, afhænger af indikationen: ved syrerelaterede tilstande som refluksøsofagitis og mavesår er syrehæmning en forudsætning for, at slimhinden kan hele, mens symptomer, der ikke skyldes syre, ikke nødvendigvis bedres. PPI virker godt på syrerelaterede lidelser, og de fleste tåler dem. Problemet opstår, når en kort kur bliver til mange års forbrug uden klar grund. Denne artikel forklarer, hvornår PPI giver mening, hvilke risici der er beskrevet ved længere brug, hvordan indikationen revurderes, og hvordan dosisreduktion eller ophør planlægges individuelt sammen med lægen. Hvornår er PPI det rigtige valg? PPI ordineres ved blandt andet følgende tilstande. Behandlingslængden fastsættes af den behandlende læge ud fra indikation og respons og angives ikke som en fast periode her: GERD (mavesyre-refluks) med dokumenteret øsofagitis eller daglige symptomer, der ikke svarer på livsstilsændringer og syreneutraliserende midler. Mavesår (ulcus ventriculi eller duodeni), enten alene eller som del af Helicobacter pylori-eradikation. Barretts øsofagus - vedligeholdelsesbehandling, ofte langvarig. Mavebeskyttelse ved samtidig behandling med NSAID (ibuprofen, diclofenac), acetylsalicylsyre eller blodfortyndende medicin hos patienter, hvor lægen vurderer, at risikoen for øvre gastrointestinal blødning er øget. Vurderingen er individuel, og der er ikke én fast aldersgrænse. Zollinger-Ellison-syndrom og andre sjældne tilstande med ekstrem syreproduktion. Ved lette og sporadiske symptomer kan livsstilstiltag (vægttab, hævet sengegærde, mindre kaffe og alkohol, ingen store måltider sent om aftenen) og antacida eller alginater efter behov være relevante. Hvad der er det rigtige for dig, afhænger af symptomer, alarmsignaler og lægens vurdering. PPI ordineres efter lægelig vurdering af indikationen. Hvad ved vi om langtidsbrug? Når mavesyren holdes nede i måneder eller år, ændres optagelsen af visse næringsstoffer. De fund, der nævnes nedenfor, stammer overvejende fra observationsstudier. De viser statistiske associationer, ikke påvist årsagssammenhæng, og de er sårbare over for, at PPI-brugere ofte er ældre og mere syge end sammenligningsgruppen. AGA fremhæver netop, at frygt for disse associationer ikke i sig selv er en grund til at stoppe en velindiceret PPI [6]. | Rapporteret sammenhæng | Hvad studierne viser | Foreslået mekanisme (hypotese) | |---|---|---| | B12- og calciummangel | Observationsstudier har beskrevet lavere B12- og calciumniveauer hos langvarige PPI-brugere, især hos ældre med flere lægemidler. Der er tale om statistiske sammenhænge uden påvist årsagssammenhæng, og opgørelserne kan ikke overføres direkte til yngre eller korttidsbrugere [3]. | En foreslået forklaring er, at mavesyre frigør B12 fra protein og opløser calcium, så optagelsen falder ved langvarig syrehæmning. Mekanismen er ikke bekræftet. | | Clostridioides difficile-infektion | Observationsstudier rapporterer en sammenhæng mellem langvarig PPI-behandling og tarminfektioner, herunder C. difficile. Årsagssammenhæng er ikke fastslået, og der angives ikke et samlet risikotal her [1]. | En foreslået forklaring er, at mavesyre virker som barriere mod tarmbakterier. Mekanismen er ikke bekræftet. | | Knoglefrakturer (hofte, ryg) | Observationsstudier og meta-analyser rapporterer en beskeden statistisk sammenhæng, især ved længerevarende eller højdosis behandling og hos ældre. Resultaterne er heterogene, viser ikke i sig selv årsagssammenhæng, og der findes ingen universel varighedsgrænse for, hvornår risikoen begynder [1,3]. | Foreslåede forklaringer omfatter nedsat calciumoptagelse og påvirkning af parathyreoideahormon. Ingen af delene er bekræftet. | | Kronisk nyresygdom | Nyrepåvirkning, herunder akut interstitiel nefritis og kronisk nyresygdom, er beskrevet i observationsstudier ved langvarig brug. Størrelsen af risikoen er usikker og angives ikke som et tal her [5]. | Allergisk interstitiel nefritis er beskrevet og kan blive kronisk, hvis den overses. Hvordan det hænger sammen med kronisk nyresygdom, er uafklaret. | | Magnesiummangel | Kan give kramper, hjerterytmeforstyrrelser og træthed. | En foreslået forklaring er nedsat optagelse i tarmen. Mekanismen er ikke bekræftet, og der er ikke en sikker tidsgrænse. | Det er vigtigt at holde tallene op imod alternativet: ubehandlet refluksøsofagitis kan medføre striktur, Barretts øsofagus og i sjældne tilfælde adenokarcinom, og et ubehandlet mavesår kan bløde eller perforere. PPI er stadig det rigtige valg for mange. Pointen er, at behandlingen skal revurderes regelmæssigt, ikke fornyes på autopilot. Nedtrapning ("deprescribing") Beslutningen om at fortsætte eller stoppe PPI tages ud fra den oprindelige indikation og din risiko for øvre gastrointestinal blødning - ikke ud fra bekymring over observationsstudier [6]. Er indikationen væk (såret er helet, NSAID-kuren er afsluttet, refluks-symptomerne har været væk i længere tid uden anden grund til fortsat behandling), kan nedtrapning drøftes med lægen. At symptomerne er væk, er ikke i sig selv nok: ved svær øsofagitis, Barretts spiserør eller fortsat blodfortyndende behandling med høj blødningsrisiko fortsættes PPI ofte, selv om du ikke mærker noget. Der findes ingen obligatorisk universel nedtrapningsplan. Både gradvis nedtrapning, skift til behandling efter behov og direkte seponering kan overvejes, og valget afhænger af dosis, behandlingsvarighed og symptomer [6]. Uanset metode bør du kende til rebound-hypersekretion: mavesækken kan producere ekstra syre i nogle uger efter ophør, så halsbrand kan blusse op forbigående uden at det betyder, at sygdommen er tilbage. Antacida eller alginat efter behov kan dække den periode, og livsstilstiltag hjælper. Nogle forløb taler for at fortsætte behandlingen. Det gælder for eksempel, når indikationen fortsat er til stede, eller når lægen vurderer, at risikoen for blødning fra mavetarmkanalen er øget. Om og hvordan en behandling kan trappes ned, er derfor en lægelig vurdering i det enkelte tilfælde [6]. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd. Hvad skal du selv være opmærksom på? Tag ikke PPI uden grund. Bruger du et syrehæmmende middel til lejlighedsvis halsbrand, så følg pakningens vejledning og apotekets rådgivning. Bliver behovet dagligt eller vedvarende, bør det vurderes af en læge frem for at fortsætte på egen hånd. Stop aldrig en ordineret PPI uden aftale med din behandlende læge. Det gælder også, hvis du læser om mulige langtidsbivirkninger. Vær opmærksom på alarmsymptomer. Sort, tjæreagtig afføring, blodig opkast, vægttab, synkebesvær eller jernmangel kræver undersøgelse, ikke mere PPI. Blodprøver måles efter behov, ikke rutinemæssigt. B12, ferritin, calcium, magnesium og nyretal kontrolleres, hvis du har symptomer eller risikofaktorer - ikke som fast screening af alle PPI-brugere [6]. Læg ikke selv syrehæmmere oven i hinanden. Om en H2-blokker skal supplere en PPI, er en lægelig vurdering. Vurdering og opfølgning på Kirurgen.dk Har du taget PPI gennem længere tid uden en aftalt opfølgning, eller bliver dine symptomer ved trods behandling, kan vi hjælpe. Vi tilbyder ambulant oral og nasal gastroskopi, som efter selvstændig lægelig indikation kan omfatte biopsi og undersøgelse for Helicobacter pylori. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. På baggrund af vurderingen kan du og din læge tage stilling til, om PPI skal fortsætte, justeres eller trappes ud. Læs også: GERD-reflux, mavesår, Helicobacter pylori, Barretts øsofagus, sort afføring. Referencer Andrawes M, Andrawes W, Das A, Siau K. Proton Pump Inhibitors (PPIs) - An Evidence-Based Review of Indications, Efficacy, Harms, and Deprescribing. Medicina (Kaunas) 2025;61(9):1569. doi:10.3390/medicina61091569 PubMed Kim SY, Lee KJ. Potential Risks Associated With Long-term Use of Proton Pump Inhibitors and the Maintenance Treatment Modality for Patients With Mild GERD. J Neurogastroenterol Motil 2024;30(4):407-420. Shahid MS, Ahmed N, Kamal Z, et al. A Systematic Review of Long-Term Use of Proton Pump Inhibitors (PPIs) in Older Adults on Polypharmacy: Do PPIs Deplete Nutrients? Cureus 2025;17(8):e90888. doi:10.7759/cureus.90888 PubMed Shanika LGT, et al. Proton pump inhibitor use: systematic review of global trends and practices. Eur J Clin Pharmacol 2023;79(9):1159-1172. Maideen NMP. Adverse Effects Associated with Long-Term Use of Proton Pump Inhibitors. Chonnam Med J 2023;59(2):115-127. doi:10.4068/cmj.2023.59.2.115 PubMed Targownik LE, Fisher DA, Saini SD. AGA Clinical Practice Update on De-Prescribing of Proton Pump Inhibitors: Expert Review. Gastroenterology 2022;162(4):1334-1342. doi:10.1053/j.gastro.2021.12.247 ### Pudendus Neuralgi URL: https://kirurgen.dk/blog/pudendus-neuralgi Content from https://kirurgen.dk/blog/pudendus-neuralgi/ Pudendus neuralgi: Nervesmerter i bækkenet smerter ved endetarmen Oplever du brændende eller elektriske smerter ved endetarmen, som forværres, når du sidder ned? Så kan årsagen være pudendus neuralgi. Denne tilstand involverer irritation eller afklemning af pudendusnerven – en af de vigtigste nerver i bækkenbunden. Hos kirurgen.dk ser vi ofte patienter, der frygter alvorlig sygdom pga. disse symptomer. Gennem en grundig klinisk vurdering og eventuelt en tarmundersøgelse kan vi skabe klarhed og lægge en plan for din behandling. Hvad er pudendus neuralgi? Pudendus neuralgi (PN) er en kronisk smertetilstand, der opstår, når pudendusnerven bliver irriteret eller kommer i klemme. Nerven løber gennem en snæver kanal i bækkenet (Alcock's kanal), og hvis den udsættes for pres, sender den smertesignaler til hjernen fra de områder, den forsyner: endetarmen, mellemkødet og kønsorganerne. Typiske symptomer Symptomerne på pudendus neuralgi er ofte meget karakteristiske og adskiller sig fra almindelige muskelsmerter: Brændende eller elektrisk smerte: Føles ofte som "ild" eller stød. Forværring ved siddestilling: Smerten er typisk værst i løbet af dagen, når man sidder på en stol. Lindring på toiletsædet: Da selve mellemkødet "svæver" frit på et toiletsæde, oplever mange en midlertidig lindring her. Fremmedlegemefølelse: Mange patienter beskriver en følelse af at have en golfbold eller en klump siddende i endetarmen. Hvordan stilles diagnosen? (Nantes-kriterierne) Diagnosen er klinisk. MR-scanning kan ikke bekræfte pudendus neuralgi, men bruges til at udelukke andre årsager. Til at støtte diagnosen bruges de internationalt anerkendte Nantes-kriterier, som er udviklet til nerveafklemning og ikke dækker alle former for bækkensmerter: Smerten er lokaliseret til nervens forsyningsområde (fra klitoris/penis til anus). Smerten er markant værre ved siddestilling. Smerten vækker ikke patienten om natten. Der er intet følelsestab ved den objektive undersøgelse (kun smerte). Smerten lindres ved en diagnostisk blokade af pudendusnerven. Vigtigheden af en tarmundersøgelse Selvom symptomerne peger på en nerve, er det afgørende at udelukke andre årsager til smerter ved endetarmen. En lokal undersøgelse med et kort instrument (anoskopi) udføres for at udelukke: Analfissurer (rifter). Hæmorider. Inflammatoriske processer eller vævsforandringer. I visse tilfælde kan vi supplere med en koloskopi, hvis der er symptomer som blødning eller ændret afføringsmønster, for at sikre, at der ikke er bagvedliggende alvorlig sygdom. Behandlingsmuligheder Behandlingen af pudendus neuralgi er ofte tværfaglig og kan omfatte: Aflastning ved siddende stilling: En pude, der aflaster mellemkødet (for eksempel en pude med udsparing i midten eller to adskilte puder under lårene), kan mindske trykket på nerven. Ring-formede puder passer ikke alle, da de kan øge trykket på mellemkødet. Specialiseret fysioterapi: Afspænding af bækkenbunden, da muskelspændinger ofte forværrer nerveirritationen. Medicinsk behandling: Nervemedicin eller lokalbedøvende blokader. Kirurgi: I sjældne tilfælde, hvor nerven er fysisk fastklemt (entrapment), kan en operation komme på tale. Videnskabelige referencer (PubMed format) Labat JJ, Riant T, Robert R, Amarenco G, Lefaucheur JP, Rigaud J. Diagnostic criteria for pudendal neuralgia by pudendal nerve entrapment (Nantes criteria). Neurourol Urodyn. 2008;27(4):306-10. PMID: 17828787 Kaur J, Leslie SW, Singh P. Pudendal Nerve Entrapment Syndrome. In: StatPearls \[Internet\]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. PMID: 31334992 Beco J, Climov D, Bex M. Pudendal nerve decompression in perineology: a case series. BMC Surg. 2004;4:15. PMID: 15516268 Antolak SJ Jr, Hough DM, Pawlina W, Spinner RJ. Anatomical basis of chronic pelvic pain syndrome: the ischial spine and pudendal nerve entrapment. Med Hypotheses. 2002;59(3):349-53. PMID: 12208168 Ploteau S, Cardaillac C, Perrouin-Verbe MA, Riant T, Labat JJ. Pudendal Neuralgia Due to Pudendal Nerve Entrapment: Warning Signs Observed in Two Cases and Review of the Literature. Pain Physician. 2016;19(3):E449-54. PMID: 27008300 ### Rektal prolaps URL: https://kirurgen.dk/blog/rektal-prolaps Content from /blog/rektal-prolaps/ Rektal prolaps: Når endetarmen falder ud Rektal prolaps er en tilstand, hvor hele eller dele af endetarmens væg "vender vrangen ud" og kan trække sig ud gennem endetarmsåbningen. Det er ofte forbundet med skam og forveksles let med hæmorider – men de to tilstande er meget forskellige og kræver hver sin behandling. I en finsk regional opgørelse af patienter opereret for komplet rektal prolaps i perioden 1988-2002 blev tilstanden diagnosticeret hos i gennemsnit 2,5 pr. 100.000 indbyggere om året, og 89 ud af 99 patienter (90 %) var kvinder med en medianalder på 69 år [1]. Tallene stammer fra én region og kan ikke uden videre overføres til Danmark. Tre typer prolaps Komplet rektal prolaps (procidentia) – hele tarmvæggen vrænges ud, oftest 4–10 cm Indre/skjult prolaps (intussusception) – tarmen folder sig ind i sig selv, men kommer ikke ud Slimhindeprolaps – kun slimhinden løsner sig (ligner store hæmorider) Det er vigtigt at få stillet den rette diagnose, da behandlingen er forskellig. Symptomer En blød "klump" der kommer ud ved afføring eller fysisk anstrengelse Slim eller blod på undertøjet Følelse af ufuldstændig tømning Inkontinens for afføring – ses hos en stor del af patienterne på diagnosetidspunktet [2] Forstoppelse – paradoksalt nok hyppigt, da prolapsen kan blokere udtømning Smerter er sjældne (modsat trombosérede hæmorider) Risikofaktorer Kvindeligt køn og alder >50 år Flere vaginale fødsler Kronisk forstoppelse og pres ved afføring Svaghed i bækkenbunden Tidligere bækkenoperationer Neurologiske sygdomme (MS, rygmarvsskader) Cystisk fibrose hos børn [3] Udredning Diagnosen stilles ofte ved klinisk undersøgelse, hvor patienten beder om at "presse ned" siddende på toilet eller i venstre sideleje. Supplerende: Defækografi (MR eller røntgen) ved indre prolaps eller mistanke om bækkenbundsdysfunktion [4] Anorektal manometri for at vurdere lukkemusklens funktion Koloskopi for at udelukke tumor eller anden årsag, særligt hos førstegangssymptomer over 50 år Behandling Konservativ behandling er sjældent tilstrækkelig ved komplet prolaps, men kan forbedre symptomer ved slimhinde- eller indre prolaps: Fiberrig kost og laktulose mod forstoppelse Bækkenbundstræning hos specialiseret fysioterapeut Biofeedback-træning ved samtidig inkontinens Kirurgi er den definitive behandling ved komplet prolaps og inddeles i: Abdominale indgreb (laparoskopisk ventral mesh-rektopeksi efter D'Hoore): God langtidseffekt. I en observationsopgørelse af 919 patienter opereret med netop denne teknik var 10-års recidivraten for ydre rektal prolaps 8,2 % (95 % CI 3,7-12,7). Tallet gælder den opgørelse og kan ikke overføres til rektal prolapskirurgi generelt. Indgrebet vælges ofte til yngre og fitte patienter [5,6] Perineale indgreb (Altemeier- eller Delorme-operation): Mindre invasive, kortere operationstid og bruges typisk hos ældre eller skrøbelige patienter; i det randomiserede PROSPER-forsøg fik 24 ud af 102 patienter (24 %) recidiv efter Altemeier og 31 ud af 99 (31 %) efter Delorme. Det er forsøgsdata for de to metoder samlet set og ikke et udtryk for den enkelte patients risiko [7] Valget mellem teknikkerne er individuelt og bygger på alder, almentilstand, samtidig inkontinens/forstoppelse og kirurgens erfaring. Ved ventral mesh-rektopeksi anbefaler The Pelvic Floor Society og ACPGBI, at alle patienter, der overvejes til operation, drøftes på en tværfaglig bækkenbundskonference, og at indgrebet udføres af tilstrækkeligt trænede kirurger inden for en tværfaglig ramme [8]. Prognose og opfølgning Efter operation oplever mange bedring af både prolaps og inkontinens, men resultatet varierer. Forstoppelse kan dog forblive et problem og kræver fortsat kost- og bækkenbundsbehandling. Recidiv kan ske år efter operationen, og kontrol hos kirurg anbefales ved nye symptomer [9]. Hvornår skal du kontakte læge? Hvis du oplever, at noget "kommer ud" af endetarmen Vedvarende inkontinens for afføring Nye symptomer fra endetarmen efter 50-årsalderen Blødning der ikke kan forklares af hæmorider eller analfissur En ukompliceret rektal prolaps er ikke i sig selv farlig, og den er ikke noget at skamme sig over. Et fremfald, der sidder fast og ikke kan skubbes på plads, og som bliver smertefuldt, hævet eller misfarvet, er derimod en akut situation. Så skal du søge akut lægehjælp samme dag, fordi blodforsyningen til tarmen kan være truet. Tilstanden forsvinder ikke af sig selv, og vedvarende eller tiltagende symptomer bør vurderes af en kolorektal kirurg. Valg af behandling afhænger af prolapsens type, af symptomerne og af risikoen ved operation, og forløbet kan ikke forudsiges for den enkelte. Referencer Kairaluoma MV, Kellokumpu IH. Epidemiologic aspects of complete rectal prolapse. Scand J Surg 2005;94(3):207–10. Madiba TE, et al. Surgical management of rectal prolapse. Arch Surg 2005;140(1):63–73. Bordeianou L, et al. Clinical practice guidelines for the treatment of rectal prolapse. Dis Colon Rectum 2017;60(11):1121–31. El Sayed RF, et al. Magnetic resonance imaging of pelvic floor dysfunction - joint recommendations of the ESUR and ESGAR Pelvic Floor Working Group. Eur Radiol 2017;27(5):2067-2085. PMID: 27488850 D'Hoore A, et al. Long-term outcome of laparoscopic ventral rectopexy for total rectal prolapse. Br J Surg 2004;91(11):1500–5. Consten ECJ, et al. Long-term outcome after laparoscopic ventral mesh rectopexy: an observational study of 919 consecutive patients. Ann Surg 2015;262(5):742–7. Senapati A, et al. PROSPER: a randomised comparison of surgical treatments for rectal prolapse. Colorectal Dis 2013;15(7):858–68. Mercer-Jones MA, Brown SR, Knowles CH, Williams AB. Position statement by the Pelvic Floor Society on behalf of the Association of Coloproctology of Great Britain and Ireland on the use of mesh in ventral mesh rectopexy. Colorectal Dis. 2020;22(10):1429-1435. DOI: 10.1111/codi.13893. PMID: 28926174 Hotouras A, et al. Recurrence of full-thickness rectal prolapse following surgical repair: a systematic review. Colorectal Dis 2018;20(11):974–86. ### Rosen i benet (erysipelas) URL: https://kirurgen.dk/blog/rosen-i-benet Content from /blog/rosen-i-benet/ Rosen i benet (erysipelas): Symptomer, behandling og sammenhæng med åreknuder Rosen – medicinsk erysipelas – er en akut bakteriel hudinfektion, der oftest rammer underbenet. Det giver et skarpt afgrænset, knaldrødt, varmt og smerteligt område på huden, ofte med feber. Rosen er hyppig hos patienter med kronisk venøs insufficiens, åreknuder og lymfødem – og kan vende tilbage igen og igen, hvis den bagvedliggende årsag ikke behandles. Hvad er rosen? Erysipelas er en infektion i de overfladiske hudlag og lymfekar, oftest forårsaget af streptokokker gruppe A (Streptococcus pyogenes), sjældnere af stafylokokker [1]. Bakterierne kommer ind gennem en lille hudåbning – en fissur mellem tæerne (fodsvamp), et insektstik, et sår eller venøst eksem. Symptomer Rosen udvikler sig hurtigt, ofte over få timer: Skarpt afgrænset rødme med "landkortagtige" kanter Varm, øm og hævet hud Feber over 38,5°C, kulderystelser og almen sygdomsfølelse Hævede lymfeknuder i lysken I svære tilfælde: blærer, bullae eller hudnekrose Ofte starter den i én fod eller læg og spreder sig opad Til forskel fra dyb cellulitis er erysipelas overfladisk og skarpt afgrænset. Hvorfor er åreknuder en risikofaktor? Patienter med åreknuder, kronisk venøs insufficiens og lymfødem har klart øget risiko for rosen. Størrelsen af risikoen varierer meget mellem studier og afhænger af, hvilken venøs tilstand der er tale om, så den kan ikke sammenfattes i ét tal [2,3]: Forhøjet venøst tryk skader huden og giver mikroskopiske revner Lymfeafløbet er nedsat → bakterier kan ikke "vaskes væk" Venøst eksem og fodsvamp giver indgangsporte Allerede én episode skader lymfekarrene yderligere – og øger risikoen for næste Lymfødem, en beskadiget hudbarriere og kronisk hævelse er i observationsstudier forbundet med øget risiko for rosen i benet. Venøs insufficiens kan også være en medvirkende lokal risikofaktor, men estimaterne varierer mellem studier, og sammenhængene dokumenterer ikke i sig selv en årsag [2]. Faglig kildekommentar: det ofte citerede høje odds ratio for lymfødem (71,2) stammer fra et fransk hospitalsbaseret case-kontrol-studie fra 1999 med 167 indlagte patienter og 294 kontroller, hvor konfidensintervallet var 5,6-908 [2]. Studiet er gammelt, populationen er hospitalsselekteret, konfidensintervallet er meget bredt, og den statistiske usikkerhed er stor. Tallet beskriver association med et aktuelt tilfælde af erysipelas, ikke absolut risiko, incidens, livstidsrisiko eller årsag, og det kan ikke overføres til den enkelte patients egen risiko. Behandling 1. Antibiotika Ukompliceret erysipelas behandles i dansk primærsektor sædvanligvis med penicillin V i 5-7 dage. Antibiotikum, administrationsform og behandlingsvarighed afhænger af infektionens sværhedsgrad, lokalisation, allergi, komorbiditet og klinisk respons. Længere behandling kan være nødvendig efter lægelig vurdering [4,6,7]. Ved penicillinallergi vælger lægen et alternativt præparat. Behandling i hospitalsregi med intravenøs antibiotika overvejes ved svært påvirket almentilstand, udbredt infektion, bullae, immunsuppression eller manglende effekt af tabletbehandling. Doseringen fastlægges altid af den behandlende læge. Er du ikke i bedring efter 2-3 dages behandling, eller forværres du hurtigt, skal du kontakte læge igen samme dag. Rosen i ansigtet, svært påvirket almentilstand, sepsistegn eller mistanke om nekrotiserende infektion kræver akut vurdering. 2. Elevation og kompression Hæv benet over hjertehøjde mest muligt de første dage. Når feberen er væk, smerterne aftaget og huden tåler det, kan kompressionsbehandling startes for at reducere ødem. Hvornår det er, varierer fra person til person og aftales med lægen; der er ikke én fast ventetid. 3. Behandling af indgangsporten Fodsvamp behandles med antimykotika Hudfissurer plejes med fugtighedscreme Venøst eksem behandles Venøse sår revideres Recidiv – og hvordan forebygges det? Rosen recidiverer hos en betydelig del af patienterne i årene efter første episode, især hvis predisponerende faktorer ikke behandles [5]. Forebyggelse: Udred og behandl bagvedliggende venøs insufficiens og ødem. Endovenøs laser (EVLT) lukker den syge vene og sænker det venøse tryk. Det er veldokumenteret for venøse symptomer og sår, mens effekten på antallet af rosen-episoder ikke er afklaret i randomiserede studier Kompressionsstrømpe dagligt ved vedvarende ødem, med kompressionsklasse valgt efter benets tilstand og din arterielle karstatus God hudpleje og fugtighedscreme Hurtig behandling af fodsvamp og hudfissurer Ved gentagne episoder kan antibiotikaprofylakse komme på tale. Det er ikke rutine, men forbeholdt udvalgte patienter efter specialistvurdering og skal revurderes regelmæssigt. I PATCH I-forsøget, hvor 274 patienter med mindst to tidligere episoder blev randomiseret til penicillin 250 mg to gange dagligt eller placebo i 12 måneder, fik 22 procent i penicillingruppen og 37 procent i placebogruppen recidiv i behandlingsperioden (hazard ratio 0,55; 95 procent konfidensinterval 0,35-0,86). Effekten aftog efter ophør [5,7] Hvornår skal du søge læge akut? Pludselig kraftig, smerteligt rødt og varmt område på benet med feber Hurtig spredning af rødme Almen sygdomsfølelse, kvalme, opkast Mistanke om dyb infektion (sort eller blålig hud, blærer, følelsesløs hud, kraftige smerter ud over hvad rødmen forklarer) Ring 112 ved hastigt spredende rødme med voldsomme smerter, blålig eller sort hud, konfusion, meget hurtig puls eller lavt blodtryk. Det kan være nekrotiserende bløddelsinfektion eller sepsis, som skal behandles på sygehus med det samme. Erysipelas er en akut tilstand, der kræver antibiotika – det går ikke over af sig selv. Sammenfattende Rosen i benet er ikke "bare en hudirritation" – det er en bakteriel infektion, der kræver antibiotika og elevation. Venøs insufficiens, ødem og hudbarrieredefekter er beskrevet som risikofaktorer, men en enkelt episode af rosen giver ikke i sig selv indikation for veneudredning. Om der skal udredes, beror på dine symptomer og en samlet lægelig vurdering. Endovenøs laser er en behandling af venøs sygdom med selvstændig indikation og skal ikke opfattes som forebyggelse af rosen. Referencer Stevens DL, et al. Practice guidelines for the diagnosis and management of skin and soft tissue infections: 2014 update by the IDSA. Clin Infect Dis 2014;59(2):e10–52. Dupuy A, et al. Risk factors for erysipelas of the leg: case-control study. BMJ 1999;318(7198):1591–4. Mokni M, et al. Risk factors for erysipelas of the leg in Tunisia: a multicenter case-control study. Dermatology 2006;212(2):108–12. Sundhedsstyrelsen. Rationel antibiotikabehandling i almen praksis. 2021. Thomas KS, Crook AM, Nunn AJ, et al. Penicillin to prevent recurrent leg cellulitis (PATCH I). N Engl J Med 2013;368(18):1695–703. PubMed Region Hovedstaden. Antibiotikavejledning - hud- og bløddelsinfektioner. regionh.dk National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Cellulitis and erysipelas: antimicrobial prescribing. NG141, 2019. nice.org.uk/guidance/ng141 ### SIBO: symptomer, test og behandling URL: https://kirurgen.dk/blog/sibo SIBO: Bakteriel overvækst i tyndtarmen SIBO er en forkortelse for "small intestinal bacterial overgrowth" og beskriver, at der findes flere bakterier i tyndtarmen, end der normalt gør. Overvækst med metanproducerende mikroorganismer klassificeres særskilt som IMO (intestinal methanogen overgrowth), fordi methanogener er archaea og ikke bakterier. SIBO opfattes oftest som et fund, der optræder sammen med noget andet, snarere end en selvstændig sygdom. Sammenhængen mellem bakterietal, symptomer og disponerende tilstande er ikke fuldt afklaret, og en påvist overvækst er ikke i sig selv bevis for, at den forklarer symptomerne. Symptomer Symptomerne er uspecifikke og overlapper med mange andre mave-tarm-tilstande: Oppustethed og synlig udspilet mave Luft i maven Mavesmerter eller kramper Diaré, forstoppelse eller skiften mellem dem Træthed Ved længerevarende forløb kan vægttab eller mangel på vitaminer og mineraler forekomme Symptomerne kan ikke i sig selv adskille SIBO fra andre funktionelle mave-tarm-tilstande. De fleste med oppustethed har ikke SIBO, og udredning for SIBO bør ske ud fra en selvstændig klinisk mistanke, ikke som fast del af enhver oppustethedsudredning. Associerede og disponerende forhold Følgende forhold er beskrevet i sammenhæng med SIBO. Der er tale om associationer, ikke om påviste årsager hos den enkelte: Ændret tyndtarmsmotorik, blandt andet ved diabetes, sclerodermi eller gastroparese Strukturelle forhold efter mavekirurgi, divertikler i tyndtarmen, strikturer eller sammenvoksninger Nedsat mavesyre, herunder brug af syrepumpehæmmere (PPI), som er forbundet med SIBO i observationelle studier Tilstande der kan svække tarmens forsvarsmekanismer, for eksempel common variable immundefekt og cøliaki Højere alder Undersøgelse Pusteprøve med laktulose eller glukose kan overvejes ved selvstændig klinisk mistanke om SIBO. Du drikker en sukkeropløsning, og der måles brint og metan i din udånding. Brint (H₂): en stigning fra udgangsværdien på mindst 20 ppm inden for 90 minutter kan støtte mistanken, når det kliniske billede passer [1]. Metan (CH₄): mindst 10 ppm på et hvilket som helst tidspunkt under testen kan støtte diagnosen intestinal methanogen overgrowth (IMO) [1,2]. Kriteriet er en absolut værdi, ikke et krav om en stigning på 10 ppm. Svovlbrinte (H₂S): der findes ingen universelt accepteret klinisk tærskel, og gasarten måles ikke rutinemæssigt. Tærsklerne varierer mellem laboratorier og protokoller, og resultatet påvirkes blandt andet af, hvilket substrat der bruges, af tarmens passagetid og af forberedelsen før prøven. Både falsk positive og falsk negative svar forekommer. En overskredet tærskel er ikke i sig selv et diagnostisk bevis og kan ikke stå alene uden symptomer og lægelig vurdering. Evidensgrundlaget er begrænset: den nordamerikanske konsensus fra 2017 bygger i vidt omfang på ekspertvurdering, og ACG's retningslinje fra 2020 angiver selv lav sikkerhed for flere af anbefalingerne om pusteprøver [1,2]. Aspirat fra tyndtarmen med kvantitativ dyrkning omtales som referencemetode, men udføres sjældent, og der er ikke fuld enighed om grænseværdierne. Lægen tager desuden stilling til, om der er grund til at undersøge for disponerende tilstande. Pusteprøve tilbydes ikke alle steder i Danmark. Hvis du vil læse mere om selve testen, har EndoCap en gennemgang af SIBO-pusteprøve med brint og metan, herunder hvad tallene kan og ikke kan vise. Behandling Behandlingsmuligheder vurderes individuelt af den behandlende læge ud fra det samlede sygdomsbillede. Der findes ikke én fast algoritme, der gælder for alle. Kost: En kortvarig periode med low FODMAP kan for nogle give symptomlindring i en afgrænset periode. Det er ikke dokumenteret som en behandling, der fjerner en overvækst, og unødigt langvarig eller stram restriktion frarådes. Antibiotika: Antibiotisk behandling er lægeordineret og individuel, og der findes ikke ét fast regime. ACG-retningslinjen fra 2020 omtaler antibiotisk behandling af symptomatiske patienter, men peger ikke på et bestemt præparat. Rifaximin er anvendt i flere studier på området, men er ikke et universelt førstevalg. I Danmark er rifaximin (Xifaxan) godkendt til andre indikationer end SIBO, og brug ved SIBO er derfor off-label og sker efter individuel lægelig vurdering. Disponerende forhold: Hvis der findes en tilgrundliggende tilstand, indgår den i lægens samlede vurdering. Ordineret medicin, herunder PPI, bør ikke ændres eller stoppes uden aftale med den ordinerende læge. Hvornår skal du søge læge? Kontakt din egen læge hvis du i mere end nogle uger har: Vedvarende oppustethed Vægttab uden grund Diaré der varer ud over et par uger Træthed kombineret med fordøjelsesbesvær Ofte stillede spørgsmål Er SIBO det samme som irritabel tarm? Nej. Symptomerne overlapper betydeligt, og de to tilstande udelukker ikke hinanden. Pusteprøven kan ikke alene adskille dem, fordi den har en kendt fejlmargin og kun indgår som ét element i en samlet klinisk vurdering. Kan probiotika kurere SIBO? Probiotika er ikke en kur. Evidensen for probiotika ved SIBO er begrænset og uensartet på tværs af stammer og studier. Tag stilling sammen med en læge eller diætist. Skal jeg helt undgå sukker og kulhydrater? Nej. På kort sigt kan en streng low-FODMAP-periode give symptomlindring, men unødigt langvarig og stram restriktion øger risikoen for en ensidig eller utilstrækkelig kost. Kosten bør derfor gradvist genintroduceres til normal bredde, om nødvendigt med hjælp fra en diætist. Kilder Rezaie A, Buresi M, Lembo A, et al. Hydrogen and Methane-Based Breath Testing in Gastrointestinal Disorders: The North American Consensus. Am J Gastroenterol. 2017;112(5):775-784. PubMed - konsensusdokument om pusteprøvens tærskler og fortolkning, i vidt omfang ekspertbaseret. Pimentel M, Saad RJ, Long MD, Rao SSC. ACG Clinical Guideline: Small Intestinal Bacterial Overgrowth. Am J Gastroenterol. 2020;115(2):165-178. PubMed - retningslinje om diagnostik og behandling; flere anbefalinger om pusteprøver er gradueret med lav sikkerhed i evidensen. Quigley EMM, Murray JA, Pimentel M. AGA Clinical Practice Update on Small Intestinal Bacterial Overgrowth: Expert Review. Gastroenterology. 2020;159(4):1526-1532. PubMed - ekspertgennemgang der peger på, at SIBO's definition og reelle udbredelse fortsat er omdiskuteret. Sundhed.dk. Bakteriel overvækst i tyndtarmen (lægehåndbogen) - dansk klinisk opslagsværk for sundhedsfaglige med generel beskrivelse af tilstanden. Rao SSC, Bhagatwala J. Small Intestinal Bacterial Overgrowth: Clinical Features and Therapeutic Management. Clin Transl Gastroenterol. 2019;10(10):e00078. PubMed - oversigtsartikel om kliniske træk, disponerende faktorer og behandlingsovervejelser; beskriver, at den reelle prævalens er ukendt. Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer. ### Slim i afføringen URL: https://kirurgen.dk/blog/slim-i-affoeringen Content from /blog/slim-i-affoeringen/ Slim i afføringen: Hvornår er det normalt - og hvornår skal du udredes? Tarmen producerer naturligt slim hver dag, som smører afføringen og beskytter slimhinden; den præcise mængde er ikke fastlagt i mennesker [1]. Små mængder synligt slim kan derfor forekomme uden underliggende sygdom. Nyopstået, vedvarende eller ledsaget slim, for eksempel slim med blod eller slim sammen med et ændret afføringsmønster, vurderes ud fra det samlede kliniske billede. Alder alene udløser ikke automatisk en bestemt undersøgelse. Hvad er tarmslim? Slimet (mucin) udskilles af bægerceller i tarmens slimhinde og danner et beskyttende lag mod bakterier, syre og fordøjelsesenzymer. Mængden øges naturligt ved: Forstoppelse (langsommere passage = mere slim) Diarré (akut udskillelse for at beskytte slimhinden) Dehydrering Graviditet Almindelige (godartede) årsager | Årsag | Typiske tegn | |---|---| | Irritabel tarm (IBS) | Slim + oppustethed, vekslende afføring, mavesmerter der bedres efter toiletbesøg | | Hæmorider | Slim + frisk rødt blod, evt. fremfald, kløe | | Analfissur | Slim + smerter ved afføring, lille blødning | | Kronisk forstoppelse | Slim omkring hård afføring | | Mave-tarm-infektion | Akut slim + diarré, evt. feber - typisk Salmonella, Campylobacter, Shigella | Alvorlige årsager der kræver hurtig udredning Slim i afføringen kan også være et tidligt tegn på: Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) - colitis ulcerosa og Morbus Crohn debuterer ofte med slim + blod + diarré. Tarmpolypper - særligt store villøse adenomer kan udskille store mængder slim. Tarmkræft - slim sammen med blod og et ændret afføringsmønster er et alarmsymptom. Jo længere det står på, jo mere taler det for udredning, men du skal ikke vente på, at en bestemt uge-grænse er nået. Divertikulitis - slim + smerter i venstre side + feber. Rektal prolaps - kontinuerligt slim/lækage. Hvornår skal du søge læge? Synligt blod i afføringen skal vurderes af en læge uden ventetid, uanset hvor længe slimen har stået på. Ring 112 ved store mængder frisk blod, ved sort, tjæreagtig afføring med svimmelhed eller bleghed, eller hvis du bliver alment påvirket (Patienthåndbogen, Sundhed.dk). Kontakt derudover egen læge inden for kort tid ved: Slim + synligt blod i afføringen (kontakt lægen med det samme, ikke efter en observationsperiode) Slim med ændret afføringsmønster, der varer ved i uger (hyppigere, løsere, tyndere). Fire uger bruges som en praktisk grænse for, hvornår et ændret mønster bør udredes, ikke som en ventetid ved blødning Slim + utilsigtet vægttab Slim + mavesmerter eller natlige smerter Højere alder uden tidligere udredning, vurderet sammen med de øvrige fund Familiær disposition til tarmkræft eller IBD Sådan udredes slim i afføringen Anamnese og afføringsdagbog - frekvens, konsistens (Bristol-skala), blod, smerter. Afføringsprøver - F-calprotectin (bidrager til at skelne IBS fra IBD; grænseværdien afhænger af assay og laboratorium, og en normal værdi udelukker ikke sygdom ved alarmsymptomer), F-Hb (immunokemisk blodtest), evt. dyrkning og parasitter. Blodprøver - CRP, hæmoglobin, ferritin, leukocytter. Koloskopi - vælges efter en samlet vurdering af symptomer, alarmsignaler, alder og prøvesvar som calprotectin eller F-Hb [2]. Sigmoideoskopi - kan være tilstrækkelig ved isolerede rektale symptomer. Behandling Behandlingen afhænger fuldstændig af årsagen: IBS: kostomlægning (FODMAP), fiberregulering, evt. spasmolytika. Hæmorider: kostfibre, elastikbehandling, evt. operation. IBD: medicinsk behandling hos gastroenterolog (5-ASA, immunmodulerende). Polypper: polypektomi ved koloskopi. Tarmkræft: kirurgi i samarbejde med onkologisk afdeling. Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder udredning med koloskopi og sigmoideoskopi efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også vores artikler om blødning fra endetarmen og tarmpolypper. Referencer Johansson MEV, Sjövall H, Hansson GC. The gastrointestinal mucus system in health and disease. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2013;10(6):352–61. PMID: 23478383 Rao SSC, Bharucha AE, Chiarioni G, et al. Anorectal disorders. Gastroenterology 2016;150(6):1430–42. Lacy BE, Mearin F, Chang L, et al. Bowel disorders (Rome IV). Gastroenterology 2016;150(6):1393–407. Vasen HFA, et al. Revised guidelines for the clinical management of Lynch syndrome. Gut 2013;62(6):812–23. ### Smerter ved endetarmen: 5 typiske årsager og behandling URL: https://kirurgen.dk/blog/smerter-ved-endetarmen Content from https://kirurgen.dk/blog/smerter-ved-endetarmen/ Årsager til anorektale smerter kronisk smerter ved anus Der findes mange forskellige årsager til smerter i endetarmsregionen. Det er afgørende at skelne dem, da behandlingen af en nervesmerte er meget forskellig fra behandlingen af en rift eller en hæmoride. 1\. Analfissur (Rifter ved endetarmen) En analfissur er et lille sår eller en revne i slimhinden i selve endetarmsåbningen. Symptomer: Karakteriseret ved skarpe, "glasagtige" smerter under selve afføringen og en efterfølgende brændende fornemmelse, der kan vare i timer. Hvorfor gør det ondt? Smerten skyldes ofte, at den indre lukkemuskel går i krampe (spasme), hvilket forhindrer riften i at hele. Rifter ved endetarmen heler ofte af sig selv med blød afføring og rigelig væske. Salve med lokalbedøvelse eller muskelafslappende virkning kommer på tale, hvis riften ikke heler eller bliver kronisk. 2\. Hæmorider og Perianal Trombose Hæmorider er udvidede blodkar, der kan sidde både indvendigt og udvendigt. Symptomer: Typisk irritation og frisk blødning. Hvis der opstår en lille blodprop i en ydre hæmoride (en trombose), opstår der en pludselig, hård og meget øm knude. Klinisk tegn: Smerterne er konstante og forværres ved berøring eller tryk. 3\. Levator Ani Syndrom Dette er en funktionel muskelsmerte, hvor bækkenbundens muskler er overspændte. Symptomer: En dump, murrende smerte eller en fornemmelse af tyngde i bækkenbunden. Patienter beskriver det ofte som at "sidde på en bold". Klinisk tegn: Smerten er ofte uafhængig af afføring, men kan forværres ved længere tids stillesidden. 4\. Proctalgia Fugax En ufarlig men meget skræmmende tilstand med pludselige kramper. Symptomer: Intense, kortvarige smerteanfald (sekunder til minutter), der ofte opstår om natten og vækker patienten. Klinisk tegn: Der er ingen smerter eller symptomer mellem anfaldene. 5\. Pudendal Neuralgi Her er årsagen nervesmerter i bækkenet, specifikt irritation af nervus pudendus. Symptomer: Brændende, elektriske eller prikkende smerter i mellemkødet og endetarmen. Klinisk tegn: Smerten lindres typisk, når man står op eller sidder på et toiletsæde (hvor der ikke er direkte pres på nerven). 6\. Perianal Absces og Fistel En betændelsestilstand (byld) nær endetarmsåbningen. Symptomer: Dunkende, konstante smerter ledsaget af rødme, hævelse og eventuelt feber. Klinisk tegn: Kræver ofte hurtig kirurgisk vurdering for at tømme betændelsen. Hvordan skelner vi klinisk mellem årsagerne? For at give dig den rette behandling, foretager vi en systematisk undersøgelse: Visuel inspektion: Her kigger vi efter ydre tegn på analfissur, hæmorider eller tegn på betændelse. Digital palpation: Lægen mærker forsigtigt efter med en finger. Dette er afgørende for at skelne mellem muskelsmerter (Levator Ani) og strukturelle problemer som knuder eller arvæv. Anoskopi: En undersøgelse med et kort instrument, som giver os mulighed for at se slimhinden i analkanalen og den nederste del af endetarmen direkte. Hvornår bør du få foretaget en koloskopi? Selvom smerterne ofte sidder lokalt ved åbningen, kan det i visse tilfælde være nødvendigt med en fuld tarmundersøgelse. Vi anbefaler en koloskopi, hvis: Du oplever uforklarlig blødning (udover frisk blod på papiret). Der er ændret afføringsmønster (f.eks. vekslende afføring). Der er mistanke om kronisk tarmbetændelse (Crohns sygdom eller colitis ulcerosa). Du er i den alder, hvor man screener for polypper og vævforandringer. | Tilstand | Primært symptom | Undersøgelse | | --- | --- | --- | | Analfissur | Skarp smerte ved afføring | Inspektion / Anoskopi | | Hæmorider | Blødning og trykken | Inspektion / Anoskopi | | Levator Ani | Dump, murrende smerte | Digital palpation | | Pudendal Neuralgi | Brændende nervesmerte | Klinisk test / Nerveblokade | | Byld (Absces) | Dunkende smerte og feber | Klinisk vurdering | Referencer (PubMed) Rao SS, Bharucha AE, Chiarioni G, Felt-Bersma R, et al. Functional Anorectal Disorders. Gastroenterology. 2016;150(6):1430-42. PMID: 27144630 Boland PA, Kelly ME, Donlon NE, Bolger JC, et al. Management options for chronic anal fissure: a systematic review of randomised controlled trials. Int J Colorectal Dis. 2020;35(10):1807-1815. PMID: 32712929 Labat JJ, Riant T, Robert R, Amarenco G, Lefaucheur JP, Rigaud J. Diagnostic criteria for pudendal neuralgia by pudendal nerve entrapment (Nantes criteria). Neurourol Urodyn. 2008;27(4):306-10. PMID: 17828787_ ### Sort afføring (melæna) URL: https://kirurgen.dk/blog/sort-affoering Content from /blog/sort-affoering/ Sort afføring (melæna): Hvornår er det alvorligt - og hvornår skal du have en gastroskopi? Sort, tjæreagtig afføring kaldes medicinsk melæna og er et af de klassiske alarmsymptomer i mave-tarmkanalen. Det skyldes oftest blødning fra den øvre del af mave-tarmkanalen - spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm - hvor blodet bliver fordøjet af mavesyre og bakterier og farver afføringen sort [1]. Gastroskopi er den centrale undersøgelse ved mistanke om øvre gastrointestinal blødning, men den viser ikke altid kilden. Ved akut øvre gastrointestinal blødning anbefales den udført inden for 24 timer efter kredsløbsstabilisering [6]. Hvorfor bliver afføringen sort? Blodet skal have opholdt sig en tid i mave-tarmkanalen, før afføringen bliver sort. Hvor lang tid og hvor meget blod der skal til, varierer fra person til person, og en normal afføringsfarve udelukker ikke blødning. Hæmoglobin omdannes til hæmatin og jernsulfid, som farver afføringen blank-sort og giver en karakteristisk sødlig, ildelugtende odør. De hyppigste årsager | Kilde | Typiske tegn | |---|---| | Mavesår (ulcus pepticum) | Smerter i epigastriet, Helicobacter pylori, NSAID-brug | | Erosiv gastritis | Smertestillende, alkohol, stress | | Øsofagusvaricer | Levercirrose, samtidig hæmatemese (blodig opkast) | | Mavesyre-reflux (GERD) med øsofagitis | Halsbrand, synkesmerter | | Mallory-Weiss-rift | Efter kraftig opkastning | | Cancer ventriculi | Vægttab, appetitløshed, alder >50 år | Falsk melæna (ikke blødning) kan skyldes jerntilskud, lakrids, blåbær, aktivt kul og vismuthholdige præparater. Farven alene kan ikke skelne sikkert, og mørk afføring hos en person med risikofaktorer skal vurderes som mulig blødning, indtil andet er afklaret. Hvornår skal du søge læge - akut? Sort, tjæreagtig afføring er et alarmsymptom. Det skal altid vurderes af en læge samme dag - ikke "inden for få dage" og ikke ved en planlagt tid i en speciallægeklinik. Ring 112 ved: Kollaps, besvimelse eller nærbesvimelse Blodig eller "kaffegrums"-opkastning (hæmatemese) Åndenød, hurtig puls, bleg og klamtsvedende hud Svær svaghed eller kraftige mavesmerter Ring 1813 (Region Hovedstaden) eller den lokale lægevagt/akuttelefon samme dag ved sort afføring uden ovenstående - også når du føler dig nogenlunde upåvirket. Har du kendt levercirrose, blødningsforstyrrelse eller tager blodfortyndende medicin, bør kontakten ske straks. Akut øvre gastrointestinal blødning håndteres i hospitalsregi med kredsløbsstabilisering, blodprøver, risikovurdering og endoskopi på det rette tidspunkt [3,5,6]. Ambulant transnasal gastroskopi i en klinik er ikke et alternativ i et akut blødningsforløb. ESGE 2021: ESGE anbefaler brug af Glasgow-Blatchford Score til risikovurdering før endoskopi ved akut øvre gastrointestinal blødning; patienter med GBS ≤1 har meget lav risiko og kan i udvalgte tilfælde håndteres ambulant [6]. Glasgow-Blatchford-score beregnes af sundhedspersonale ved den akutte vurdering før eventuel endoskopi, efter måling af blodtryk, puls, hæmoglobin og urea. NICE angiver, at tidlig udskrivelse kan overvejes ved en præ-endoskopisk score på 0 (NICE CG141, anbefaling 1.1.2) [5]. ACG beskriver score 0-1 som eksempel på meget lav risiko, hvor ambulant opfølgning kan være mulig efter klinisk vurdering [3]. De to tærskler stammer fra hver sin guideline og skal ikke lægges sammen til én universel regel. Scoren er ikke et selvtestværktøj og må ikke bruges til at udsætte akut lægevurdering ved sort, tjæreagtig afføring. Har du haft en enkelt episode med mørk afføring, mens du tager jerntilskud, og er du i øvrigt helt upåvirket, skal du stadig kontakte egen læge - jerntilskud udelukker ikke samtidig blødning. Sådan udredes melæna Anamnese: NSAID, blodfortyndende, alkohol, jerntilskud, tidligere mavesår. Klinisk undersøgelse: puls, blodtryk, blodtransfusionsbehov. Blodprøver: hæmoglobin, ferritin, INR, leverprøver, urea (forhøjet ved øvre GI-blødning). Oral gastroskopi - den centrale undersøgelse ved mistanke om øvre blødning. Ved akut blødning foretages den i hospitalsregi, typisk inden for 24 timer efter stabilisering [2,6]. Nasal gastroskopi - en variant, som nogle tåler godt, og som ofte udføres uden bedøvelse; tolerance og egnethed varierer fra person til person. Den anvendes ved planlagt, ikke-akut udredning. Den er ikke egnet til akut blødning eller til endoskopisk blodstandsning. Koloskopi - overvejes hvis gastroskopi ikke viser en blødningskilde. Behandling Akut: Stabilisering med væske og evt. blodtransfusion IV protonpumpehæmmer (PPI) Endoskopisk hæmostase ved gastroskopi: clips og termokoagulation; adrenalininjektion anvendes ikke alene, men kombineres altid med en anden hæmostasemetode [3,6] Ved øsofagusvaricer (udvidede vener i spiserøret - ikke det samme som åreknuder i benene): endoskopisk elastikligering og vasoaktiv behandling i hospitalsregi Subakut og forebyggende: Eradikation af Helicobacter pylori ved påvist ulcus. Et Cochrane-review fandt færre ulcusrecidiver efter eradikation end ved syrehæmning alene; de præcise tal afhænger af population og opfølgningstid [4] Lægen tager stilling til, om NSAID, acetylsalicylsyre eller blodfortyndende medicin skal pauseres, ændres eller kombineres med PPI. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd Alkoholreduktion Onkologisk udredning ved cancersuspekte fund Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder afklarede, ikke-akutte øvre mave-tarmsymptomer med ambulant oral og nasal gastroskopi efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Har du aktuel sort afføring, hører forløbet hjemme i akut regi først - kontakt 112 ved livstruende symptomer, ellers akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden eller den lokale lægevagt), som beskrevet ovenfor. Læs også vores artikler om Helicobacter pylori og mavesår, GERD-reflux og nasal vs. oral gastroskopi. Referencer Wilkins T, Khan N, Nabh A, Schade RR. Diagnosis and management of upper gastrointestinal bleeding. Am Fam Physician 2012;85(5):469–76. Barkun AN, Almadi M, Kuipers EJ, et al. Management of nonvariceal upper gastrointestinal bleeding: international consensus group. Ann Intern Med 2019;171(11):805–22. Laine L, Barkun AN, Saltzman JR, Martel M, Leontiadis GI. ACG clinical guideline: upper gastrointestinal and ulcer bleeding. Am J Gastroenterol 2021;116(5):899–917. Ford AC, Gurusamy KS, Delaney B, Forman D, Moayyedi P. Eradication therapy for peptic ulcer disease in Helicobacter pylori-positive people. Cochrane Database Syst Rev 2016;(4):CD003840. PubMed National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Acute upper gastrointestinal bleeding in over 16s: management. Clinical Guideline CG141, 2012 (opdateret 2016). nice.org.uk/guidance/cg141 Gralnek IM, Stanley AJ, Morris AJ, et al. Endoscopic diagnosis and management of nonvariceal upper gastrointestinal hemorrhage (NVUGIH): ESGE Guideline – Update 2021. Endoscopy 2021;53(3):300–332. Blatchford O, Murray WR, Blatchford M. A risk score to predict need for treatment for upper-gastrointestinal haemorrhage. Lancet 2000;356(9238):1318–21. Læs også Mavesår ### Spiserørsbrok: symptomer, undersøgelse og behandling URL: https://kirurgen.dk/blog/spiseroersbrok Et spiserørsbrok, også kaldet hiatushernie eller mellemgulvsbrok, betyder, at den øverste del af mavesækken glider op gennem den naturlige åbning i mellemgulvet, hvor spiserøret passerer. Tilstanden er almindelig og ofte ufarlig. Mange mærker slet ikke brokket, mens andre får halsbrand, sure opstød eller andre symptomer på refluks. Hvad er et spiserørsbrok? Mellemgulvet adskiller brysthulen fra bughulen. Spiserøret passerer gennem en lille åbning i mellemgulvet og fortsætter ned til mavesækken. Ved et spiserørsbrok ligger en del af mavesækken højere end normalt. Den hyppigste type er et glidebrok, hvor overgangen mellem spiserør og mavesæk glider op og ned gennem åbningen. En mindre almindelig type er et paraøsofagealt brok, hvor en del af mavesækken ligger ved siden af spiserøret. Typen og størrelsen har betydning for, om der er behov for yderligere vurdering. Hvilke symptomer kan spiserørsbrok give? Et spiserørsbrok giver ikke nødvendigvis symptomer. Når der er gener, skyldes de ofte samtidig refluks fra mavesækken til spiserøret. Typiske symptomer kan være: halsbrand eller brændende smerte bag brystbenet sure eller bitre opstød ubehag efter måltider symptomer, der forværres, når man ligger ned eller bøjer sig frem synkebesvær eller en fornemmelse af, at maden passerer langsomt hoste, hæshed eller irritation i halsen hos nogle patienter Symptomerne alene kan ikke afgøre, om man har et spiserørsbrok. Refluks kan forekomme uden brok, og et brok kan være til stede uden reflukssymptomer. Hvorfor opstår det? Åbningen i mellemgulvet og vævet omkring den kan med tiden blive mere eftergiveligt. Stigende alder, overvægt og forhold, som øger trykket i bughulen, kan bidrage. Hos mange findes der ikke én bestemt årsag. Er spiserørsbrok arveligt? Spiserørsbrok forekommer hyppigere i nogle familier, og forskning tyder på, at arvelige forhold kan bidrage til tilbøjeligheden. Der er beskrevet enkelte familier, hvor brokket følger et tydeligt arveligt mønster, men det er usædvanligt. Hos de fleste er der ikke tale om én bestemt genfejl eller en enkel arvegang. Større genetiske undersøgelser af forskellige broktyper, herunder spiserørsbrok, peger i stedet på flere genetiske områder med betydning for blandt andet bindevæv og elastiske fibre. Arvelige forskelle i vævets styrke og anatomien omkring åbningen i mellemgulvet kan derfor være en del af forklaringen. Generne afgør ikke alene, om man får spiserørsbrok. Alder, overvægt, øget tryk i bughulen og andre erhvervede forandringer kan også bidrage. Der anbefales ikke rutinemæssig gentest eller undersøgelse af raske familiemedlemmer. Hvis flere nære slægtninge har fået et stort brok eller har fået det i ung alder, kan det nævnes ved lægevurderingen, men behovet for undersøgelse afgøres først og fremmest af symptomerne. Hvordan undersøges spiserørsbrok? Gastroskopi kan påvise et spiserørsbrok og samtidig undersøge slimhinden i spiserør og mavesæk. Undersøgelsen kan blandt andet vise irritation, sår eller forandringer forbundet med længerevarende refluks. Et spiserørsbrok kan også blive fundet ved en røntgenundersøgelse med kontrast. Hvis operation overvejes, eller hvis symptomerne ikke passer til fundene, kan yderligere undersøgelser som pH-måling og trykmåling i spiserøret være relevante. Hvordan behandles det? Et spiserørsbrok uden symptomer kræver som regel ingen behandling. Behandlingen retter sig oftest mod refluksgenerne: mindre måltider kan mindske generne undgå at lægge dig ned lige efter et måltid vægttab kan hjælpe, hvis du har overvægt begræns de fødevarer og drikkevarer, som tydeligt udløser dine egne symptomer syreneutraliserende eller syrehæmmende medicin kan anvendes efter individuel vurdering Syrehæmmende medicin behandler syrepåvirkningen og symptomerne, men fjerner ikke selve brokket. Operation er kun relevant for udvalgte patienter, for eksempel ved svære vedvarende symptomer trods behandling, bestemte store brok eller komplikationer. Før en operation kræves normalt en mere omfattende vurdering. Hvornår bør du søge læge? Kontakt læge, hvis symptomerne er vedvarende, ændrer karakter eller påvirker din hverdag. Du bør vurderes hurtigere ved tiltagende synkebesvær, utilsigtet vægttab, gentagne opkastninger, blodig opkastning, sort afføring eller tegn på blodmangel. Pludselige stærke smerter i brystet eller den øvre del af maven skal vurderes akut. Brystsmerter må ikke automatisk forklares med spiserørsbrok eller refluks, fordi de også kan have andre og mere alvorlige årsager. Undersøgelse i klinikken Ved symptomer fra spiserør eller mavesæk vurderes behovet for gastroskopi ud fra symptomer, alder, medicin og eventuelle alarmsymptomer. Formålet er ikke alene at se efter et spiserørsbrok, men også at undersøge slimhinden og udelukke andre forklaringer på symptomerne. Ofte stillede spørgsmål Er spiserørsbrok farligt? Et almindeligt glidebrok er oftest ufarligt og kræver kun behandling, hvis det giver symptomer. Store eller paraøsofageale brok kan kræve en særskilt vurdering. Er spiserørsbrok det samme som refluks? Nej. Et spiserørsbrok kan øge tilbøjeligheden til refluks, men refluks kan opstå uden brok, og mange med brok har ingen refluksgener. Kan gastroskopi vise et spiserørsbrok? Ja. Gastroskopi kan ofte påvise brokket og samtidig vurdere slimhinden i spiserør og mavesæk. Forsvinder spiserørsbrok med medicin? Nej. Syrehæmmende medicin kan reducere reflukssymptomer og syrepåvirkning, men den fjerner ikke selve brokket. Skal spiserørsbrok opereres? Som regel ikke. Operation overvejes kun hos udvalgte patienter efter en samlet undersøgelse. Er spiserørsbrok arveligt? Spiserørsbrok kan forekomme hyppigere i nogle familier, og genetiske forhold kan bidrage. Hos de fleste følger tilstanden dog ikke en enkel arvegang, og der anbefales ikke rutinemæssig gentest eller undersøgelse af symptomfrie pårørende. ### Sport og fysisk aktivitet med åreknuder URL: https://kirurgen.dk/blog/sport-og-aareknuder Content from /blog/sport-og-aareknuder/ Sport og fysisk aktivitet med åreknuder: Hvad må du, og hvad bør du undgå? Mange patienter med åreknuder (varicer) er i tvivl, om de må fortsætte med at løbe, gå til styrketræning eller cykle langt. Det korte svar: almindelig aktivitet er som udgangspunkt godt for dig – men evidensen på venesygdom er tynd, og nogle aktiviteter kræver mere omtanke end andre. Hvorfor er motion gavnligt for benvenerne? Blodet i benene løber tilbage mod hjertet ved hjælp af tre mekanismer: Vene-klapsystemet – små klapper, der forhindrer blodet i at løbe baglæns Muskelpumpen i læggen – sammentrækning af læggens muskler "pumper" blodet opad Negativt tryk i brysthulen ved indånding Ved åreknuder er klapsystemet defekt, så blodet løber tilbage (refluks). Det øger trykket i de overfladiske vener og giver symptomer som tunghed, hævelse og synlige slyngede vener. Når læggens muskelpumpe aktiveres, falder det venøse tryk i benet, og nogle oplever, at symptomerne bliver lettere. Befolkningsstudier finder en sammenhæng mellem lav fysisk aktivitet og mere udtalt kronisk venøs sygdom, men studierne er observationelle og kan ikke vise, at motion i sig selv forebygger åreknuder [1,2]. En Cochrane-oversigt fra 2023 gennemgik fem randomiserede forsøg med i alt 146 deltagere med ikke-ulcereret kronisk venøs sygdom og konkluderede, at evidensen er utilstrækkelig til at vurdere fordele og skader ved fysisk træning [12]. Aktivitet er derfor et rimeligt råd for almen sundhed, ikke en dokumenteret forebyggelse eller behandling af venesygdom. Aktivitetsformer der ofte fungerer ved åreknuder Ofte velegnede: Gang – aktiverer læggens muskelpumpe. Der findes ikke en dokumenteret minimumstid; mængde, tempo og hyppighed tilpasses din funktion, dine symptomer og anden sygdom [3] Cykling – aflaster led og aktiverer læggens muskler uden stødbelastning Svømning – bevægelsen aktiverer benmuskulaturen, og kroppen aflastes i vandet. Effekten på selve venesygdommen er ikke undersøgt Yoga og pilates – styrke- og bevægelighedstræning, som mange finder behagelig. Det er almene motionsråd, ikke dokumenteret venebehandling Roning og crosstrainer – jævn, dynamisk belastning af benmuskulaturen [4] Sport hvor du skal være forsigtig Disse aktiviteter er ikke forbudte, men kan forværre symptomerne hvis de overdrives eller udføres uden hensyn: Langdistanceløb på hårdt underlag: Der er ikke dokumentation for, at løb forværrer åreknuder. Nogle oplever mere tyngde efter lange løbeture, og så kan blødere underlag og gode sko hjælpe. Studier af kompressionsstrømper hos løbere handler om præstation og restitution hos raske idrætsudøvere, og resultaterne kan ikke overføres til venesygdom [5,6]. Tunge løft (vægtløftning, crossfit, kettlebells): Valsalva-manøvren (at presse, mens du holder vejret) øger det intra-abdominelle tryk [7]. Hvad det betyder for åreknuder på længere sigt, er ikke afklaret. Oplever du tunghed eller ubehag i benene ved tunge løft, så tal med os om, hvordan du bedst tilrettelægger træningen. Statiske aktiviteter (langvarig stående yoga, planken i lange perioder, stillestående styrketræning): Mangler dynamisk muskelpumpning. Praktiske råd til træning Kompression under træning er ikke et generelt råd ved åreknuder. Om du skal bruge kompressionsstrømpe, og i givet fald hvilken klasse og hvornår, afgøres individuelt (ESVS 2022, anbefaling 24) [13] Hæv benene, hvis det letter tunge ben. Der findes ikke en dokumenteret varighed Drik vand nok under træning, som du ellers ville Træn varieret hvis du har lyst. Der findes ikke en dokumenteret bedste kombination af kondition og styrke ved venesygdom Lyt til kroppen: mange med åreknuder oplever tunge ben sidst på dagen, men det er ikke noget, du skal affinde dig med. Symptomer der er vedvarende, tiltagende eller kun i det ene ben, skal vurderes – ligesom smerte, hævelse eller misfarvning Specielle situationer Efter behandling med endovenøs laser (EVLT) tilskyndes let gang ofte tidligt, men følg den konkrete instruks, du får med hjem fra klinikken. Hvornår du kan genoptage motion, tung styrketræning og kontaktsport afhænger af den anvendte metode, indgrebets omfang, dine symptomer, eventuelle sår og klinikerens vejledning. Der findes ingen universel kalender. Om og hvor længe du skal bruge kompressionsstrømpe besluttes ligeledes individuelt. ESVS 2022 (anbefaling 24) angiver, at varigheden af kompression efter indgreb besluttes individuelt; den britiske NICE-vejledning CG168 (anbefaling 1.3.3) angiver højst syv dage, hvis kompression overhovedet tilbydes efter indgreb, og det er en britisk anbefaling, ikke en universel dansk regel [10,13,14]. Efter graviditet: hvornår du kan genoptage tung træning og høj-intensiv intervaltræning afhænger af fødselsforløbet, eventuelle bristninger eller kejsersnit, bækkenbundens funktion og hvordan du har det. Det aftales med din jordemoder, egen læge eller fysioterapeut. Der findes ikke en universel kalender. Ved aktive hudkomplikationer eller venøse sår: undgå svømmebassiner og varme bade indtil såret er helt lukket. Hvornår skal du kontakte læge? Søg læge ved: En øm, rød og hård vene (mulig overfladisk tromboflebit) Pludselig hævelse, varme og smerte i benet – skal vurderes akut samme dag, da det kan være dyb venetrombose [11] Hudforandringer, brunlig misfarvning eller sår omkring anklen Smerter under træning der ikke forsvinder ved hvile Konklusion Du behøver ikke at holde op med at træne, fordi du har åreknuder. Regelmæssig bevægelse er et godt råd for din almene sundhed, og kompression bruges kun efter individuel vurdering. En Cochrane-oversigt fra 2023 fandt evidensen utilstrækkelig til at vurdere fordele og skader ved fysisk træning ved ikke-ulcereret kronisk venøs sygdom [12], så motion skal ikke opfattes som en dokumenteret behandling eller forebyggelse af venesygdom. Sport og åreknuder kan sagtens kombineres, så længe du kender dine egne grænser. Aktivitet erstatter ikke lægelig vurdering: pludselig hævelse, varme eller smerte i det ene ben skal undersøges akut for dyb venetrombose. Referencer van Uden CJ, et al. Gait and calf muscle endurance in patients with chronic venous insufficiency. Clin Rehabil 2005;19(3):339–44. Padberg FT, et al. Structured exercise improves calf muscle pump function in chronic venous insufficiency. J Vasc Surg 2004;39(1):79–87. Yang D, et al. Calf muscle pump function and effect of walking on venous hemodynamics. Int Angiol 1999;18(1):2–4. Williams KJ, et al. The calf muscle pump revisited. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2014;2(3):329–34. Kemmler W, et al. Effect of compression stockings on running performance. J Strength Cond Res 2009;23(1):101–5. PMID: 19057400 Engel FA, et al. Compression garments and recovery from exercise: a meta-analysis. Br J Sports Med 2016;50(13):820–9. Hackett DA, Chow CM. The Valsalva maneuver: its effect on intra-abdominal pressure and safety issues during resistance exercise. J Strength Cond Res 2013;27(8):2338–45. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Kesieme E, Kesieme C, Jebbin N, Irekpita E, Dongo A. Deep vein thrombosis: a clinical review. J Blood Med. 2011;2:59-69. DOI: 10.2147/JBM.S19009. PubMed Araujo DN, Ribeiro CT, Maciel AC, Bruno SS, Fregonezi GA, Dias FA. Physical exercise for the treatment of non-ulcerated chronic venous insufficiency. Cochrane Database Syst Rev. 2023;6(6):CD010637. DOI: 10.1002/14651858.CD010637.pub3. Cochrane Library De Maeseneer MG, Kakkos SK, Aherne T, et al. European Society for Vascular Surgery (ESVS) 2022 Clinical Practice Guidelines on the Management of Chronic Venous Disease of the Lower Limbs. Eur J Vasc Endovasc Surg. 2022;63(2):184-267. DOI: 10.1016/j.ejvs.2021.12.024. Guideline National Institute for Health and Care Excellence. Varicose veins: diagnosis and management (CG168). Recommendation 1.3.3. NICE ### Symptomer på blodprop i benet (DVT) URL: https://kirurgen.dk/blog/blodprop-i-benet-symptomer Content from /blog/blodprop-i-benet-symptomer/ Symptomer på blodprop i benet (DVT): Hvornår skal du reagere akut? Blodprop i benet – medicinsk dyb venetrombose (DVT) – er en alvorlig tilstand, hvor en blodprop dannes i de dybe vener, oftest i læggen eller låret. Tilstanden er farlig, fordi proppen kan løsne sig og vandre til lungerne (lungeemboli) [1]. Ved mistanke om blodprop i benet bør du søge læge samme dag, og ved tegn på lungeemboli som pludselig åndenød, brystsmerter eller blodigt opspyt skal der ringes 112. De klassiske symptomer Klassisk DVT giver: Hævelse af ét ben (sjældent begge) – ofte hele læggen eller hele benet Smerte eller ømhed i læggen, særligt ved bevægelse og berøring Varme og rødme i det hævede område Spændt, blank hud og synlige overfladiske vener En følelse af "tunghed" og kramper Nogle blodpropper i benet giver få eller uklare symptomer, og enkelte tilfælde opdages først, når der optræder lungeemboli [2]. Der findes ikke et sikkert tal for, hvor stor den andel er. Derfor er klinisk mistanke vigtig. Lungeemboli – ring 112 Hvis blodproppen løsner sig og vandrer til lungerne, opstår lungeemboli med: Pludselig åndenød, ofte uden anstrengelse Brystsmerter, ofte forværret ved dyb indånding Hoste, evt. blodigt opspyt Hjertebanken eller hurtig puls Besvimelse eller pludseligt blodtryksfald Angst og en følelse af "noget er galt" Ved disse symptomer – ring 112 straks. Lungeemboli er en livstruende akut tilstand. Sådan vurderer lægen mistanken Ved mistanke om blodprop i benet foregår vurderingen akut, samme dag, hos en læge. Lægen samler sygehistorie, risikofaktorer og undersøgelse af benet til en samlet klinisk vurdering og beslutter derefter, hvilke undersøgelser der er brug for. Det kan være en blodprøve (D-dimer), en ultralydsskanning af benets dybe vener eller begge dele [8]. Læger bruger nogle steder et struktureret scoringsredskab, Wells-score, som støtte til den vurdering. Det er et redskab for klinikere, som indgår sammen med undersøgelsen af dig. Det er ikke en selvtest, og der findes ikke en pointgrænse, du selv kan regne dig frem til eller bruge til at afvise en blodprop. En forhøjet D-dimer diagnosticerer ikke DVT - den ses også ved infektion, graviditet, kræft, nylig operation og med stigende alder. En normal prøve fjerner heller ikke i sig selv mistanken, hvis den kliniske vurdering peger den anden vej. Graviditet og barsel håndteres som et særskilt akut udredningsforløb i samarbejde med obstetrisk afdeling, fordi de sædvanlige vurderingsredskaber ikke kan bruges på samme måde [8,9]. Risikofaktorer Immobilisering: lange flyrejser, sengeleje, gips Nylig operation (især hofte/knæ, mave) Cancer og kræftbehandling Graviditet og barsel P-piller, hormonbehandling Tidligere DVT Arvelig trombofili (faktor V Leiden, protein C/S-mangel) Overvægt og rygning Åreknuder og venøs insufficiens er forbundet med overfladisk tromboflebit. Tromboflebit er en anden tilstand end DVT, og en vurdering hos læge afgør, hvad der er tale om [4] Forveksling: hvad er det IKKE? Flere tilstande kan ligne DVT, blandt andet muskelskade, lægkramper, bristet Bagercyste, rosen eller cellulitis og kronisk venøs insufficiens. Symptomerne overlapper, og der findes ikke enkle kendetegn, du selv kan bruge til at skelne. Ved tvivl: gå til lægen samme dag. Lægen vurderer sandsynligheden og beslutter derefter, om der skal tages D-dimer, laves ultralydsskanning eller begge dele. Behandling DVT behandles med antikoagulation (blodfortyndende medicin). Præparat, dosis og varighed vælges akut af den behandlende læge. Du skal ikke selv vælge eller justere blodfortyndende medicin, og listen nedenfor er ikke en behandlingsvejledning. Lægen tager blandt andet hensyn til: graviditet og amning aktiv kræft og igangværende kræftbehandling nyre- og leverfunktion blødningsrisiko og tidligere blødninger anden medicin og risiko for interaktioner dansk klinisk praksis og lokale instrukser Behandlingens form og varighed afhænger af årsagen og af din samlede situation, og den revurderes løbende af den behandlende læge [8]. Ved graviditet og barsel tilrettelægges behandlingen sammen med fødested og relevant speciallæge. Post-trombotisk syndrom – senkomplikationen Nogle patienter med DVT udvikler post-trombotisk syndrom: kronisk hævelse, tyngde, smerter og hudforandringer i det berørte ben [5]. Det er en mulig senfølge efter en blodprop og er ikke det samme som primære åreknuder. Kompressionsstrømper blev tidligere anbefalet rutinemæssigt for at forebygge post-trombotisk syndrom. Det randomiserede SOX-studie kunne ikke bekræfte den forebyggende effekt [7], og NICE NG158 anbefaler ikke elastiske gradueringsstrømper til at forebygge post-trombotisk syndrom eller ny blodprop efter DVT [8]. Strømper kan derimod bruges mod symptomer som hævelse og tyngdefornemmelse efter DVT, når lægen vurderer det relevant i det enkelte tilfælde [8]. Sammenfattende Ved mistanke om blodprop i benet skal du søge læge samme dag. Ved pludselig åndenød, brystsmerter eller blodigt opspyt ring 112. Har du vedvarende hævelse, tyngde, smerter eller hudforandringer efter en DVT, kan en karkirurgisk vurdering være relevant. Det er derimod ikke sådan, at alle, der har haft DVT, rutinemæssigt skal udredes hos karkirurg. Referencer Heit JA. Epidemiology of venous thromboembolism. Nat Rev Cardiol 2015;12(8):464–74. PubMed Cohen AT, et al. Venous thromboembolism (VTE) in Europe. Thromb Haemost 2007;98(4):756–64. Wells PS, Anderson DR, Rodger M, et al. Evaluation of D-dimer in the diagnosis of suspected deep-vein thrombosis. N Engl J Med 2003;349(13):1227–35. PubMed Decousus H, et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Ann Intern Med 2010;152(4):218–24. Kahn SR. The post-thrombotic syndrome. Hematology Am Soc Hematol Educ Program 2016;2016(1):413-418. doi:10.1182/asheducation-2016.1.413 Stevens SM, Woller SC, Kreuziger LB, et al. Antithrombotic therapy for VTE disease: second update of the CHEST guideline and expert panel report. Chest 2021;160(6):e545-e608. doi:10.1016/j.chest.2021.07.055 Kahn SR, Shapiro S, Wells PS, et al. Compression stockings to prevent post-thrombotic syndrome: a randomised placebo-controlled trial (SOX trial). Lancet 2014;383(9920):880-888. DOI: 10.1016/S0140-6736(13)61902-9. PubMed National Institute for Health and Care Excellence. Venous thromboembolic diseases: diagnosis, management and thrombophilia testing (NG158). NICE 2020, updated 2023. nice.org.uk/guidance/ng158 Kakkos SK, Gohel M, Baekgaard N, et al. European Society for Vascular Surgery (ESVS) 2021 Clinical Practice Guidelines on the Management of Venous Thrombosis. Eur J Vasc Endovasc Surg 2021;61(1):9-82. doi:10.1016/j.ejvs.2020.09.023 ### Synkebesvær URL: https://kirurgen.dk/blog/synkebesvaer Content from https://kirurgen.dk/blog/synkebesvaer/ Synkebesvær Har du svært ved at synke? Forstå Synkebesvær (Dysfagi) og de Kirurgiske Aspekter Synkebesvær, lægefagligt kaldet dysfagi, er en tilstand, der påvirker tusindvis af danskere og har stor indflydelse på livskvaliteten. Det er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på en underliggende årsag. På Kirurgen.dk sætter vi fokus på, hvordan synkebesvær opstår, hvorfor præcis udredning er essentiel, og hvornår et kirurgisk indgreb kan være løsningen. Hvad er Dysfagi? Dysfagi er en samlet betegnelse for besvær med at tygge, synke mad og drikke, eller med at transporten af føden gennem spiserøret (øsofagus) er besværet. Synkeprocessen er kompleks og involverer mere end 50 muskler og flere nerver i mund, svælg og spiserør. De tre faser af synkning: Oral fase: Maden tygges og blandes med spyt til en bolus (madklump). Faryngeal fase (svælget): Synkerefleksen udløses, stemmebåndene lukker, og luftrøret lukkes for at forhindre mad eller væske i at komme i lungerne ( fejlsynkning/aspiration). Øsofageal fase (spiserøret): Muskelsammentrækninger (peristaltik) sender maden ned i mavesækken. Besvær i én eller flere af disse faser kan føre til dysfagi. Hvorfor er Dysfagi alvorligt? Ubehandlet eller langvarigt synkebesvær kan have alvorlige konsekvenser: Underernæring og vægttab: Patienten får ikke tilstrækkeligt med kalorier og næringsstoffer. Dehydrering: Utilstrækkeligt væskeindtag. Aspirationspneumoni (fejlsynkningslungebetændelse): Mad eller væske kommer i luftvejene og forårsager en alvorlig lungeinfektion. Nedsat livskvalitet: Måltider er ofte forbundet med socialt samvær, og besvær her kan føre til isolation og angst. Årsager og den Kirurgiske Relevans Årsagerne til dysfagi er mangeartede og kan inddeles i neurologiske, strukturelle og funktionelle problemer. | Kategori | Eksempler på årsager med kirurgisk relevans | | --- | --- | | Strukturelle (Mekaniske) | Kræft i mund, svælg, strube eller spiserør, godartede forsnævringer (strikturer), svælgdivertikler (f.eks. Zenkers divertikel), øsofagitis (spiserørskatar). | | Neurologiske | Følger efter operation i nakke/hals, som kan have påvirket nerverne (f.eks. recurrensparese/lammelse af stemmebånd). | | Funktionelle | Achalasi (sjælden tilstand, hvor lukkemusklen til mavesækken ikke åbner korrekt), motilitetsforstyrrelser i spiserøret. | Bemærk: Dysfagi kan også opstå som en midlertidig komplikation efter et kirurgisk indgreb i hals- og nakkeområdet (f.eks. skjoldbruskkirtelkirurgi), hvor hævelse eller muskelpåvirkning kan give synkeproblemer. Hvornår haster det? Ring 112 straks, hvis vejrtrækningen er påvirket: personen kan ikke trække vejret normalt, kan ikke hoste eller tale, bliver blå om læber eller ansigt, er ved at miste bevidstheden eller har andre tegn på kvælning. Kontakt akuttelefonen med det samme, hvis mad sidder fast i spiserøret, eller du ikke kan synke væske eller dit eget spyt, men trækker vejret normalt. I Region Hovedstaden ringes til 1813, andre steder til den lokale akuttelefon eller lægevagt. Det skal føre til akut hospitalsvurdering og må ikke afvente egen læge eller en planlagt tid i speciallægeklinikken. Ved delvist stop, hvor væske og spyt fortsat kan synkes, skal der også søges hurtig lægelig vurdering. Et fødebolusstop, der bliver ved, må ikke afvente næste dag, uden at en læge har taget stilling. Fagligt skelnes der mellem komplet øsofagusobstruktion, hvor spyt ikke kan synkes, og som kræver emergent endoskopisk behandling, og øvrige fastsiddende fødeboli i spiserøret, som kræver urgent behandling [7]. Vi kan derfor ikke love et bestemt endoskopitidspunkt fra klinikken - hastegraden fastlægges ved den akutte vurdering. Brystsmerter med åndenød eller udstråling til arm, hals eller kæbe må ikke automatisk tilskrives spiserøret. Ring 112 - det kan være hjertet, og det skal udelukkes først. Kontakt læge hurtigt (inden for få dage) ved tiltagende synkebesvær, synkebesvær for fast føde der udvikler sig over uger, uforklaret vægttab, blodmangel eller gentagne episoder med mad, der sætter sig fast. Synkebesvær er et symptom, der som udgangspunkt bør vurderes af en læge. Om gastroskopi eller en anden undersøgelse er relevant, afhænger af symptomernes karakter, varighed og den samlede vurdering. Orofaryngeal eller øsofageal dysfagi? De to former udredes forskelligt: Orofaryngeal dysfagi sidder i mund og svælg. Man har svært ved at få gang i synkningen, hoster eller får galt i halsen, får mad op i næsen eller har våd, gurglende stemme efter at have drukket. Oftest neurologisk eller muskulær årsag. Øsofageal dysfagi føles længere nede, som om maden sætter sig fast bag brystbenet nogle sekunder efter synkningen. Her tænkes på striktur, ring, motilitetsforstyrrelse, eosinofil øsofagitis eller tumor. Udredning: Præcision er afgørende Da dysfagi kan skyldes både godartede og alvorlige lidelser (herunder kræft), er en hurtig og præcis udredning afgørende. Som kirurger benytter vi ofte følgende undersøgelser: Kikkertundersøgelser: Det er to forskellige undersøgelser. Ved FEES (fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkefunktionen) føres en tynd kikkert gennem næsen ned i svælget, mens du synker mad og drikke, og undersøgelsen vurderer selve synkefunktionen i svælget. Ved gastroskopi føres kikkerten gennem munden ned i spiserør og mavesæk, og den viser slimhinden og giver mulighed for vævsprøver, men den måler ikke synkefunktionen. Røntgenundersøgelse med kontrast (synkerøntgen, også kaldet bariumsynkning): Patienten synker kontrastvæske, mens der tages røntgenbilleder. Dette visualiserer, hvordan maden bevæger sig gennem svælg og spiserør, og kan afsløre forsnævringer, divertikler eller motilitetsforstyrrelser. Manometri: Måler trykket og muskelbevægelserne i spiserøret. Essentiel ved mistanke om Achalasi eller andre motilitetsforstyrrelser. Undersøgelserne er komplementære, ikke konkurrerende: gastroskopi ser slimhinden og tager biopsier, kontrastundersøgelsen viser bevægelsen og eventuelle forsnævringer, manometri måler funktionen, og FEES vurderer selve synkningen i svælget. Hvilke der bruges, afhænger af, om besværet er orofaryngealt eller øsofagealt. Ved øsofageal dysfagi tages der biopsier fra både øvre og nedre del af spiserøret, også når slimhinden ser normal ud. Eosinofil øsofagitis kan foreligge trods et relativt normalt endoskopisk billede og opdages kun ved biopsi. Kirurgiske Behandlingsmuligheder I mange tilfælde behandles dysfagi med talepædagogik, fysio-ergoterapi og kosttilpasning. Men når årsagen er strukturel eller mekanisk, kan kirurgi være relevant: | Tilstand | Kirurgisk Indgreb/Behandlingseksempel | Formål | | --- | --- | --- | | Achalasi | Heller's Myotomi (eller POEM) | Kløvning af muskelfibrene i den nederste lukkemuskel i spiserøret for at tillade maden at passere ned i maven. | | Zenkers Divertikel | Divertikulektomi eller Endoskopisk Stapling | Fjernelse/åbning af den udposning (divertikel) i svælget, hvor maden samler sig, hvilket forårsager synkebesvær og opgylp. | | Forsnævring (Striktur) | Ballondilatation | Udvidelse af spiserøret med en ballon under endoskopi (behandlingen skal ofte gentages, og om kirurgi bliver relevant, vurderes individuelt). | | Kræft | Øsofagektomi eller andre resektionsprocedurer | Fjernelse af tumorvæv i spiserør, svælg eller mund, ofte efterfulgt af genopbygning. | Hvad kan du selv gøre? Mens du venter på udredning eller som supplement til behandlingen, er der tiltag, der kan gøre synkeprocessen lettere og mere sikker: Konsistens: Tilpas mad og drikke. Ofte er cremede, ensartede konsistenser (gratin, mos, tyknet væske) lettest at synke. Spiseteknik: Sid oprejst (gerne 90 grader) under måltider og forbliv siddende i mindst 20-30 minutter bagefter. Synk bevidst, og undgå at tale med mad i munden. Mundhygiejne: God mundhygiejne er altafgørende for at reducere risikoen for lungebetændelse, da mundbakterier ellers kan fejlsynkes. 📞 Har du mistanke om Synkebesvær? Hvis du oplever længerevarende synkebesvær, smerter ved synkning, uforklarligt vægttab, eller gentagne lungebetændelser, bør du altid kontakte din læge. Referenceliste: Synkebesvær (Dysfagi) 1\. Definition og Konsekvenser ###### Definition og Vigtigheden af Synkefaserne (Oral, Faryngeal, Øsofageal): ###### Kilde: Speyer, R. (2016). Effects of dysphagia on quality of life, functional status, and healthcare costs in the elderly: A systematic review. Dysphagia, 31(1), 1–11. ###### Understøtter: Definitionen af dysfagi og dens opdeling i de tre faser. Kilden fremhæver også konsekvenserne, herunder nedsat livskvalitet og funktionel status. ###### Alvorlige Konsekvenser af Ubehandlet Dysfagi (Aspirationspneumoni, Underernæring): ###### Kilde: Altman, K. W., Terrell, J. E., & Hogikyan, N. D. (2009). The effect of voice and swallowing disorders on quality of life. The Laryngoscope, 119(4), 779–784. ###### Understøtter: Påstanden om, at ubehandlet dysfagi fører til underernæring, dehydrering og øget risiko for aspirationspneumoni. 2\. Årsager og Diagnostik ###### Klassifikation af Årsager (Strukturelle/Obstruktive, Motilitet/Funktionelle) og Udredning: ###### Kilde: Clave, P., & Shaker, R. (2015). Dysphagia: diagnosis and management. The American Journal of Gastroenterology, 110(2), 209–224. ###### Understøtter: Inddelingen af årsager (neurologiske, strukturelle og funktionelle). Kilden gennemgår også den vigtigste diagnostik, herunder Endoskopi, Røntgen med kontrast (Bariumsynk) og Manometri. ###### Manometri og Dets Værdi ved Motilitetsforstyrrelser (Achalasi): ###### Kilde: Kahrilas, P. J. (2015). Esophageal motility disorders in terms of the Chicago Classification. Gastroenterology & Hepatology, 11(10), 675–682. ###### Understøtter: Værdien af Manometri som den essentielle test til at diagnosticere motilitetsforstyrrelser som Achalasi. 3\. Kirurgiske Behandlinger ###### Achalasi: Behandling med Heller's Myotomi og POEM: ###### Kilde: Cichoz-Lach, H., & Partyka, R. (2020). Achalasia-diagnostic and therapeutic dilemma. Clinical and Experimental Medical Letters, 61(1), 1–7. ###### Understøtter: De kirurgiske behandlingsmuligheder for Achalasi, herunder Heller's Myotomi og den endoskopiske metode POEM (Peroral Endoskopisk Myotomi). ###### Zenker's Divertikel: Indikation for Kirurgisk Fjernelse/Endoskopisk Stapling: ###### Kilde: Kim, J., Kim, M., & Kim, H. Y. (2021). Endoscopic treatment of Zenker's diverticulum: an update. World Journal of Gastroenterology, 27(18), 2137–2147. ###### Understøtter: Indikationen for kirurgisk eller endoskopisk behandling af Zenker's Divertikel. ###### Fastsiddende fødebolus: hastegrad for endoskopi: ###### Kilde: Birk, M., Bauerfeind, P., Deprez, P. H., et al. (2016). Removal of foreign bodies in the upper gastrointestinal tract in adults: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Clinical Guideline. Endoscopy, 48(5), 489–496. ###### Understøtter: Skelnen mellem komplet øsofagusobstruktion (emergent endoskopi) og øvrige fastsiddende øsofagusboli (urgent endoskopi). Læs også Eosinofil øsofagitis (EoE) · GERD-reflux ### Tarm-hjerne-aksen: hvad forskningen viser om tarm og humør URL: https://kirurgen.dk/blog/tarm-hjerne-aksen Content from /blog/tarm-hjerne-aksen/ Tarm-hjerne-aksen: Hvad viser forskningen om tarmflora, humør og mental sundhed? Resumé Tarm-hjerne-aksen betegner den tovejs biokemiske kommunikation, der foregår mellem centralnervesystemet (hjernen) og det enteriske nervesystem (tarmen). Forskning – primært fra dyrestudier og mindre humane forsøg – tyder på, at tarmbakteriernes sammensætning kan påvirke hjernens funktion, stressrespons og følelsesmæssig regulering. Feltet udvikler sig hurtigt, men store dele af mekanismerne er stadig forskningsområder og ikke fastslåede kliniske sammenhænge. Denne artikel gennemgår, hvad vi ved, hvad der stadig er usikkert, og hvad de kliniske data siger om såkaldte "psykobiotika" ved angst og depression. Introduktion Har du nogensinde haft "sommerfugle i maven", når du var nervøs, eller følt dig utilpas i maven under stress? Det er ikke bare billedsprog – der findes en reel biologisk kommunikationsvej mellem tarm og hjerne. Tarmen omtales populært som en "anden hjerne", fordi det enteriske nervesystem indeholder mange nerveceller og kan fungere delvist selvstændigt. Det er dog en billedlig betegnelse, ikke en bogstavelig anatomisk eller funktionel ækvivalent til hjernen. Man har længe vidst, at hjernen sender signaler ned til tarmen. Nyere forskning undersøger, i hvilket omfang og hvordan signaler også går den anden vej – fra tarmbakterier til hjerne – men dette er fortsat et aktivt forskningsfelt med mange ubesvarede spørgsmål om årsag og virkning hos mennesker. Læs også probiotika i kapselform og naturlig probiotika gennem maden. Hvordan kan tarmen kommunikere med hjernen? (forskningsområder) Prækliniske studier (primært i dyremodeller) og enkelte humane forsøg har foreslået flere mulige veje, som tarmbakterier kan påvirke centralnervesystemet igennem. Det er vigtigt at understrege, at meget af dette er vist i dyremodeller og endnu ikke er fuldt overført eller bekræftet hos mennesker. 1. Vagusnerven Vagusnerven forbinder hjernestammen med mave-tarm-kanalen. I dyrestudier har man vist, at ændringer i tarmbakterier kan påvirke vagusnervens aktivitet, og at denne nerve blandt andet forbinder til hjerneområder involveret i frygt og følelsesregulering, som amygdala og hippocampus [1]. Hvor stor betydning dette har for menneskers adfærd og psykiske symptomer, er fortsat under undersøgelse. 2. Neurotransmittere og gut-derived serotonin Tarmbakterier kan påvirke dannelsen af signalstoffer. Bedst underbygget er serotonin: i forsøg med bakteriefrie mus og i cellestudier øgede bestemte sporedannende tarmbakterier serotoninproduktionen i tarmens enterokromaffine celler og påvirkede tarmens motorik og blodpladefunktion [2]. Det er dyre- og laboratoriedata, ikke behandlingsforsøg hos mennesker. Størstedelen af kroppens perifere serotonin dannes i tarmen, hvor det primært har lokale funktioner. Perifer serotonin krydser ikke blod-hjerne-barrieren og kan ikke sidestilles med hjernens egen signalstofomsætning. Nogle tarmbakterier kan desuden danne GABA i laboratoriet, og generne for GABA-dannelse er påvist aktive i afføringsprøver fra mennesker. Det, der findes hos mennesker, er indtil videre sammenhænge i observationer, ikke en påvist effekt på hjernen [8]. 3. Immunforsvaret og kortkædede fedtsyrer (SCFA) Når tarmbakterier nedbryder kostfibre, dannes blandt andet kortkædede fedtsyrer som butyrat, acetat og propionat. I dyre- og cellestudier ser disse stoffer ud til at kunne påvirke inflammation og barrierefunktioner, herunder dele af blod-hjerne-barrieren [3]. Der er observeret sammenhænge mellem lavgradig inflammation og depression i kliniske populationer, men det er en association og ikke bevist, at tarmens kortkædede fedtsyrer hos mennesker direkte forebygger eller behandler depression [4]. Hvad siger forskningen om "psykobiotika"? Begrebet psykobiotika er foreslået i den videnskabelige litteratur til at beskrive probiotiske eller præbiotiske stoffer, der teoretisk kan påvirke mental sundhed via tarm-hjerne-aksen [5]. Det er en forskningsbetegnelse for et felt under udvikling – ikke en dokumenteret eller godkendt behandlingsform for angst eller depression. Hvad viser studierne indtil videre? Enkelte mindre randomiserede forsøg med specifikke probiotiske stammer har undersøgt effekt på angst-, depressions- og stressrelaterede symptomer, herunder hos patienter med samtidig IBS [6]. Resultaterne er blandede og varierer med stamme, dosis, patientgruppe og måleredskab. Der findes ikke aktuelt en stamme eller et produkt, der kan anbefales som dokumenteret behandling af angst eller depression, og psykobiotika erstatter ikke etableret psykiatrisk udredning og behandling. Kost og mikrobiomets diversitet Et kontrolleret studie har undersøgt effekten af en kost rig på fermenterede fødevarer og fundet en stigning i mikrobiomets diversitet samt et fald i visse inflammatoriske markører hos raske deltagere over en afgrænset periode [7]. Fund af denne art er interessante, men et enkelt studie hos en specifik, rask population er ikke bevis for en generel sammenhæng mellem fermenteret mad og bedre mental sundhed, og resultatet er ikke automatisk overførbart til patienter med angst eller depression. Konklusion Tarm-hjerne-aksen er et reelt og aktivt forskningsfelt, hvor der er fundet biologisk plausible kommunikationsveje mellem tarmbakterier og nervesystem – primært i dyremodeller og mindre humane studier. Det er endnu ikke dokumenteret, at man kan behandle angst eller depression målrettet ved at ændre tarmfloraen, og "psykobiotika" er ikke en etableret klinisk behandling. En varieret kost, herunder gerne fermenterede fødevarer efter individuel tolerance, kan indgå i en sund livsstil, men bør ikke præsenteres som dokumenteret behandling af psykiske symptomer. Ved vedvarende angst eller depression bør man søge relevant udredning og behandling hos læge eller psykiater/psykolog. Behandling og udredning på Kirurgen.dk Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Læs også: Probiotika i kapselform, Naturlig probiotika gennem maden, Tarmflora, probiotika og IBS, SIBO, Low FODMAP-diæt ved IBS. Referencer Cryan JF, et al. The Microbiota-Gut-Brain Axis. Physiol Rev 2019;99(4):1877–2013. Yano JM, et al. Indigenous bacteria from the gut microbiota regulate host serotonin biosynthesis. Cell 2015;161(2):264–76. Dalile B, et al. The role of short-chain fatty acids in microbiota-gut-brain communication. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2019;16(8):461–78. Foster JA, Neufeld KM. Gut-brain axis: how the microbiota could influence anxiety and depression. Trends Neurosci 2013;36(5):305–12. Dinan TG, et al. Psychobiotics: a novel class of psychotropic. Biol Psychiatry 2013;74(10):720–6. Pinto-Sanchez MI, et al. Bifidobacterium longum NCC3001 reduces depression scores and alters brain activity: a pilot study in patients with irritable bowel syndrome. Gastroenterology 2017;153(2):448–59. Wastyk HC, et al. Gut-microbiota-targeted diets modulate human immune status. Cell 2021;184(16):4137–53. Strandwitz P, Kim KH, Terekhova D, et al. GABA-modulating bacteria of the human gut microbiota. Nat Microbiol 2019;4(3):396-403. ### Tarmflora, probiotika og IBS URL: https://kirurgen.dk/blog/tarmflora-probiotika Content from /blog/tarmflora-probiotika/ Tarmflora, probiotika og irritabel tarm: Hvad siger evidensen? Tarmens mikrobiom rummer i størrelsesordenen 10¹³ mikroorganismer. Nyere estimater angiver, at antallet er nogenlunde på niveau med kroppens egne celler, ikke ti gange flere som tidligere antaget [1]. De seneste 15 års forskning har vist, at tarmfloraen påvirker fordøjelse, immunforsvar, stofskifte og muligvis også vores humør, men meget af denne forskning er observationel og viser sammenhæng, ikke nødvendigvis årsag. Hvad ved vi egentlig om probiotika, præbiotika og deres rolle ved irritabel tarm (IBS)? Hvad er tarmfloraen? Mikrobiomet er individuelt som et fingeraftryk og påvirkes af: Fødselsmåde (vaginal vs. kejsersnit) Amning i de første måneder Kost – især fiberindtag Antibiotika, særligt gentagne kure Alder, stress, motion og søvn Der findes ikke én universelt defineret "sund tarmflora". Mikrobiomet er meget mangfoldigt, varierer betydeligt fra person til person og kan svinge over tid, især ved sygdom og i de første leveår [2]. Høj diversitet er derfor et forskningsmål og ikke en fastlagt sundhedsnorm. IBS og mikrobiomet Irritabel tarm (IBS) er en almindelig lidelse, men hvor hyppig den er, afhænger meget af hvilke diagnosekriterier og hvilken population man ser på [3]. Hos en del af patienterne ses forskelle i tarmfloraen sammenlignet med raske, men disse forskelle er associationer og ikke nødvendigvis årsag til symptomerne: Nogle studier finder reduceret diversitet og lavere niveauer af Bifidobacterium og Faecalibacterium prausnitzii hos IBS-patienter sammenlignet med kontrolgrupper [4] Øget tarmpermeabilitet er undersøgt som mulig mekanisme ("leaky gut"), men dette er fortsat et forskningsområde og ikke en etableret klinisk forklaring eller diagnose [4] Nogle patienter udvikler IBS-symptomer efter en akut maveinfektion (post-infektiøs IBS); hvor stor en andel det drejer sig om, varierer mellem studier og opfølgningsperioder [5] Overvækst af tyndtarmsbakterier (SIBO) findes hos en undergruppe af patienter Probiotika: Hvad virker? Probiotika er levende mikroorganismer, der ved tilstrækkelig dosis kan have en gavnlig effekt på værten [6]. Effekten er stamme-specifik – det er ikke nok at vide, om en bakterie er Lactobacillus eller Bifidobacterium. Evidens for én stamme kan ikke overføres til andre stammer af samme art, og et produkt uden angivet stammebetegnelse kan ikke kobles til stamme-specifik dokumentation. Uenighed mellem retningslinjer ved IBS De store gastroenterologiske selskaber vurderer evidensen forskelligt: AGA (2020) anbefaler kun probiotika ved IBS inden for rammerne af kliniske forsøg, fordi evidensen samlet set vurderes for svag og heterogen til en generel anbefaling [Su et al., Gastroenterology 2020] ACG (2021) fraråder probiotika til de samlede IBS-symptomer; anbefalingen er betinget og bygger på evidens af meget lav kvalitet BSG (2021) finder derimod, at probiotika som gruppe kan have effekt på samlede symptomer og mavesmerter, men at ingen bestemt art eller stamme kan anbefales, og at et forsøg på op til 12 uger er rimeligt, hvorefter man stopper uden bedring. Anbefalingen er svag og bygger på evidens af meget lav kvalitet. Resultater for én stamme kan ikke overføres til andre Uenigheden mellem retningslinjerne er ikke dokumentation for en klasseeffekt af probiotika eller for et bestemt produkt [17]. Der findes studier af enkelte stammer, f.eks. Bifidobacterium infantis 35624 og Lactobacillus plantarum 299v, med rapporteret symptomlindring ved IBS i afgrænsede forsøg [7,8]. Det betyder ikke, at disse stammer er "mest dokumenterede" på tværs af al forskning eller et generelt førstevalg – resultater fra ét eller få studier er ikke det samme som konsensus, og effekten kan ikke overføres til andre produkter eller stammer. Multistammeprodukter er undersøgt ved colitis ulcerosa og pouchitis i enkelte studier [9], men dette er ikke det samme som dokumentation ved IBS eller almindelig oppustethed, og vi anbefaler ikke bestemte handelsnavne. Systematiske oversigter (Ford et al. 2018) finder samlet set en heterogen og moderat effekt af probiotika ved IBS, men effekten varierer betydeligt mellem stammer og studier, og der er ikke belæg for ét samlet tal, der gælder for probiotika som gruppe [10]. Hvor probiotika ikke har dokumenteret effekt: Som rutineforebyggelse hos raske Til vægttab Som standardbehandling ved Crohns sygdom, colitis ulcerosa (bortset fra visse undersøgelser af pouchitis) eller almindelig oppustethed Probiotika er almindeligvis veltolereret hos raske, men der er beskrevet særlige risici hos personer med svær sygdom, betydelig immunsuppression, centralt venekateter eller kompromitteret tarmbarriere. Tal med din læge, hvis dette gælder dig. Præbiotika og kost Præbiotika er fibre – blandt andet inulin, FOS og GOS – som kan påvirke sammensætningen af bestemte bakteriegrupper i tarmen. Det er en forsimpling at kalde dem "mad til de gode bakterier": effekten afhænger af stof, dosis, det enkelte menneskes mikrobiom og den kliniske situation, og en stigning i for eksempel bifidobakterier er ikke i sig selv bevis for bedre symptomer. Hos nogle IBS-patienter kan store mængder præbiotiske fibre forværre oppustethed og smerter. Der findes ingen universel dosis, og præbiotika "genopbygger" ikke tarmfloraen eller reparerer tarmslimhinden. Low FODMAP-diæten er undersøgt i flere randomiserede studier og indgår i internationale retningslinjer (ACG 2021, BSG 2021) som en mulig struktureret tilgang ved IBS [11]. Diæten er tidsbegrænset og gennemføres i tre faser: en afgrænset reduktionsfase, systematisk genintroduktion og til sidst en personlig langtidskost. Den restriktive fase bør ikke fortsætte på ubestemt tid, og tolerancen for de enkelte FODMAP-grupper varierer meget fra person til person. Vi anbefaler vejledning af en diætist med gastroenterologisk erfaring, særligt ved undervægt, tidligere spiseforstyrrelse, graviditet eller andre forhold med øget ernæringsrisiko. Generelt kan overvejes: Et varieret fiberindtag fra flere kilder (havre, bælgfrugter, frugt, grønt), tilpasset den enkelte Fermenterede fødevarer (yoghurt, kefir, surkål, kimchi) som del af en varieret kost – de er ikke automatisk probiotiske eller lav-FODMAP, og der er ikke dokumentation for, at de behandler IBS eller IBD Begrænset indtag af stærkt forarbejdede fødevarer [12] Mikrobiomtests og "dysbiose" Der findes kommercielle tests, der analyserer bakterier i afføringsprøver og markedsføres til at afsløre "dysbiose" eller anbefale bestemte probiotika. "Dysbiose" er ikke en selvstændig klinisk diagnose, men en løs betegnelse for ændringer i mikrobiomets sammensætning, som også ses hos raske. Afføringsbaserede mikrobiomtests er ikke videnskabeligt validerede til at diagnosticere IBS, SIBO, oppustethed eller fødevareintolerans, og de kan ikke bruges til at udvælge det "rigtige" probiotikum til den enkelte. Beslutninger om udredning og behandling bør baseres på klinisk vurdering, ikke på denne type test. Fækal mikrobiota-transplantation (FMT) FMT er en anerkendt behandling hos udvalgte patienter med recidiverende Clostridioides difficile-infektion efter standardbehandling og under specialiseret lægelig kontrol [13, AGA 2024]. Ved IBS er evidensen blandet – nogle studier viser effekt, andre gør ikke, og FMT er ikke rutinebehandling for IBS [14]. Der er risiko for overførsel af infektiøse organismer, og behandlingen kræver valideret donor- og produktkontrol. Vi vejleder ikke i hjemme-FMT. Praktiske råd Hvis du overvejer probiotika ved IBS: tal med din læge om et produkt med dokumenteret stamme og en afgrænset prøveperiode, fx 4 uger, frem for at forvente en universel effekt Nogle stammer (fx Lactobacillus rhamnosus GG eller Saccharomyces boulardii) er undersøgt til at reducere antibiotika-associeret diarré ved brug under og efter antibiotikakure [15] Spis varieret og med et fiberindhold tilpasset dig selv Søg læge ved blod i afføringen, uforklaret vægttab, natlig diarré eller andre alarmsymptomer Referencer Sender R, et al. Revised estimates for the number of human and bacteria cells in the body. PLoS Biol 2016;14(8):e1002533. Lozupone CA, et al. Diversity, stability and resilience of the human gut microbiota. Nature 2012;489(7415):220–30. Sperber AD, et al. Worldwide prevalence and burden of functional gastrointestinal disorders, results of Rome Foundation Global Study. Gastroenterology 2021;160(1):99–114. Pittayanon R, et al. Gut microbiota in patients with irritable bowel syndrome – a systematic review. Gastroenterology 2019;157(1):97–108. Klem F, et al. Prevalence, risk factors, and outcomes of irritable bowel syndrome after infectious enteritis. Gastroenterology 2017;152(5):1042–54. Hill C, et al. The International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics consensus statement on the scope and appropriate use of the term probiotic. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2014;11(8):506–14. Whorwell PJ, et al. Efficacy of an encapsulated probiotic Bifidobacterium infantis 35624 in women with irritable bowel syndrome. Am J Gastroenterol 2006;101(7):1581–90. Ducrotté P, et al. Clinical study: Lactobacillus plantarum 299v (DSM 9843) improves symptoms of irritable bowel syndrome. World J Gastroenterol 2012;18(30):4012–8. Mardini HE, Grigorian AY. Probiotic mix VSL#3 is effective adjunctive therapy for mild to moderately active ulcerative colitis: a meta-analysis. Inflamm Bowel Dis 2014;20(9):1562–7. Ford AC, et al. Systematic review with meta-analysis: the efficacy of prebiotics, probiotics, synbiotics and antibiotics in irritable bowel syndrome. Aliment Pharmacol Ther 2018;48(10):1044–60. Black CJ, et al. Efficacy of a low FODMAP diet in irritable bowel syndrome: systematic review and network meta-analysis. Gut 2022;71(6):1117–26. Valdes AM, et al. Role of the gut microbiota in nutrition and health. BMJ 2018;361:k2179. van Nood E, et al. Duodenal infusion of donor feces for recurrent Clostridium difficile. N Engl J Med 2013;368(5):407–15. Halkjær SI, et al. Faecal microbiota transplantation alters gut microbiota in patients with irritable bowel syndrome: results from a randomised, double-blind placebo-controlled study. Gut 2018;67(12):2107–15. Goldenberg JZ, et al. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev 2019;(4):CD004827. Su GL, et al. AGA Clinical Practice Guidelines on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Gastroenterology 2020;159(2):697–705. Vasant DH, Paine PA, Black CJ, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut 2021;70(7):1214-1240. PMID 33903147. doi.org/10.1136/gutjnl-2021-324598 - gut.bmj.com/content/70/7/1214 Læs også Low FODMAP-diæt ved IBS · Kronisk tarmbetændelse (IBD) · Fordøjelsen og fordøjelseskanalen Læs også Oppustet mave ### Tarmpolypper URL: https://kirurgen.dk/blog/tarmpolypper Content from https://kirurgen.dk/blog/tarmpolypper/ Tarmpolypper: En Kirurgisk Guide til Typer, Risici og Detektion via Koloskopi Hvad er Tarmpolypper? Tarmpolypper er små vækster eller knuder, der dannes i slimhinden på indersiden af tyktarmen (colon) eller endetarmen (rektum). De fleste polypper er harmløse, men visse typer, kaldet adenomer, kan over tid udvikle sig til kræft – en proces, der tager mange år. En del tilfælde af tarmkræft (kolorektal cancer) udvikler sig fra forstadier som adenomer eller savtakkede læsioner, men ikke alle polypper bliver til kræft. Fjernelse af forstadier ved koloskopi er en veldokumenteret del af forebyggelsen. De Histologiske Typer af Tarmpolypper Polypper klassificeres efter, hvordan de ser ud under et mikroskop (histologi). Deres type er afgørende for deres risiko for at udvikle sig til kræft. 1\. Præcancerøse Polypper (Neoplastiske) Disse polypper har potentiale til at blive maligne (kræftfremkaldende): | Type | Beskrivelse og Malignitetsrisiko | | --- | --- | | Adenomer | Den hyppigste type præcancerøs polyp og den vigtigste forløber for kolorektal cancer. | | Serraterede læsioner | En gruppe med savtakket vækstmønster. WHO's klassifikation fra 2019 skelner mellem hyperplastiske polypper (HP), sessile serrated lesions (SSL) med eller uden dysplasi, og traditionelle serraterede adenomer (TSA). Nogle SSL'er og TSA'er kan være forstadier til tarmkræft; betydningen afhænger blandt andet af størrelse, dysplasi, antal og om læsionen er komplet fjernet. Den serraterede vej adskiller sig molekylært fra den klassiske adenomvej (WHO 2019 er nomenklatur; kliniske konsekvenser følger ESGE 2020/BSG). | 2\. Harmløse Polypper (Non-Neoplastiske) Disse polypper har generelt ingen risiko for at udvikle sig til kræft og kræver sjældent yderligere opfølgning: Hyperplastiske Polypper: Hører til de serraterede læsioner. Små hyperplastiske polypper i rectosigmoideum uden dysplasi udløser normalt ikke kontrolforløb i sig selv (ESGE 2020/BSG); håndteringen afhænger af størrelse, placering, antal og histologi. Skelnen mellem en hyperplastisk polyp og en sessile serrated lesion afgøres mikroskopisk og kan være vanskelig. Inflammatoriske Polypper: Oftest relateret til inflammatoriske tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa. Dysplasi: Alvorlighedsgraden i Adenomer Dysplasi beskriver, hvor unormale cellerne i en polyp er. Graden af dysplasi er den vigtigste faktor, der bestemmer risikoen for, at polypen allerede er kræft eller vil blive det. | Dysplasi Grad | Beskrivelse | Kontrol/Behandling | | --- | --- | --- | | Lavgradsdysplasi | Cellerne er let unormale. Risikoen for udvikling til kræft er lav, men polypen skal fjernes fuldstændigt. | Fjernelse under koloskopi (Polypektomi). | | Højgradsdysplasi | Cellerne er meget unormale og ligner kræftceller. Dette er det sidste trin før egentlig invasiv cancer. | Hurtig og komplet fjernelse, da der er stor risiko for, at polypen skjuler et tidligt kræftstadie. | Kontrolprogram i Danmark: Hvorfor Koloskopi er Nøglen Det danske kontrolprogram for tarmpolypper er baseret på de fund, der gøres ved koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen). Formålet er at fjerne adenomer og SSL'er, før de bliver farlige. Kontrolintervallerne, efter en polyp er fjernet, fastsættes af lægen (oftest gastroenterolog eller kirurg) baseret på: Antallet af fjernede polypper. Typen (histologien) af polypperne (f.eks. adenom vs. hyperplastisk). Graden af dysplasi (lav- vs. højgrads). Størrelsen af polypperne. | Tidligere Fund | Anbefalet Kontrolinterval | | --- | --- | | Lav risiko (1-4 adenomer under 10 mm med lavgradsdysplasi) | Tilbage til det organiserede tarmkræftscreeningsprogram. Hvis du ikke er omfattet af et screeningsprogram, er alternativet en ny koloskopi efter 10 år | | Forhøjet risiko (adenom ≥10 mm, højgradsdysplasi, ≥5 adenomer eller serrateret polyp ≥10 mm eller med dysplasi) | 3 år | | Efter piecemeal-fjernelse af polypper ≥20 mm | Kontrol efter 3-6 måneder, herefter ny kontrol efter ca. 1 år | Intervallerne følger de europæiske retningslinjer fra European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) fra 2020 og forudsætter en komplet koloskopi af god kvalitet, hvor alle polypper er fjernet helt (ESGE 2020, kontrol efter polypektomi). To ting bliver let blandet sammen: at vende tilbage til det organiserede screeningsprogram er ikke det samme som at få en ny koloskopi efter ti år. Koloskopi efter ti år er det, man bruger, når der ikke findes et organiseret screeningstilbud. I Danmark bruges en fælles algoritme for polypkontrol fra 2023. Den angiver retur til tarmkræftscreening ved de relevante lavrisikofund, og ved stykvis (piecemeal) fjernelse af polypper på mindst 20 mm en resektionskontrol efter seks måneder og en ny koloskopi et år senere (Dansk algoritme for polypkontrol, 2023). Det er derfor det danske udgangspunkt, ikke blot en lokal afvigelse. Vigtigt: Hvis du har familiær disposition for tarmkræft eller polypper, kan dit individuelle kontrolprogram afvige. Behandling: Fjernelse af Tarmpolypper Behandlingens mål er altid komplet fjernelse af polypen. 1\. Polypektomi under Koloskopi (Standardbehandling) Den primære behandling er Polypektomi – fjernelse af polypen under en koloskopi. Små polypper (op til ca. 10 mm) fjernes i dag som hovedregel med kold slynge, altså en tynd metalslynge uden strøm. ESGE frarår i sin opdatering fra 2024 rutinemæssig fjernelse med kold biopsitang, fordi risikoen for at efterlade polypvæv er større (ESGE 2024, polypektomi og endoskopisk mukosaresektion). Større polypper fjernes med slynge, ofte med strøm og eventuelt efter indsprøjtning af væske under polyppen (endoskopisk mukosaresektion). Tidlig Kræft i Polyp: Hvis en polyp fjernes fuldstændigt, og histologien viser et tidligt kræftstadie uden dyb invasion, kan fjernelsen under koloskopien være den eneste nødvendige behandling (kurativ). 2\. Kirurgisk Fjernelse Kirurgi er ikke en automatisk følge af en stor polyp, af højgradsdysplasi eller af en ufuldstændig fjernelse. Først vurderes det, om polypvævet kan fjernes helt endoskopisk, eventuelt ved en fornyet undersøgelse på en afdeling med særlig erfaring i avanceret polypfjernelse. Højgradsdysplasi er en forandring inde i polyppen og betyder ikke i sig selv, at tarmen skal opereres. Kirurgi kan blive relevant, hvis: Polypvævet ikke kan fjernes komplet endoskopisk, heller ikke ved henvisning til avanceret endoskopisk behandling. Der findes invasiv kræft med træk, der taler for risiko for spredning til lymfeknuder. Her vurderes indgrebet særskilt og tværfagligt, hvor gevinsten holdes op mod risikoen ved en tarmoperation. Der er resterende eller tilbagevendende polypvæv, som gentagne endoskopiske behandlinger ikke kan fjerne. Konklusion: Forebyggelse Gennem Koloskopi Tarmpolypper er en hyppig, men håndterbar tilstand, som ofte ses ved koloskopi. Viden om de histologiske typer, især adenomer og serraterede polypper, og deres risiko for dysplasi er essentiel. Ved kirurgen.dk lægger vi vægt på den korrekte udredning og behandling, hvor koloskopi spiller den absolut vigtigste rolle – både i diagnosticeringen og i den forebyggende fjernelse af potentielt farlige vækster. Hvis du har symptomer, tilhører en risikogruppe, eller blot ønsker at forstå mere om koloskopi og polypper, står vi klar til at rådgive dig. Referenceliste (PubMed-baserede Kilder) Generel Baggrund og Forebyggelse ###### Tarmpolypper som forløber for Kræft (Adenoma-Carcinoma Sekvensen): ###### Kilde: Leslie, A., Carey, F. A., Pratt, N. R., & Steele, R. J. (2002). The adenoma-carcinoma sequence. British Journal of Surgery, 89(7), 842–852. ###### Understøtter: Påstanden om, at tarmkræft næsten altid opstår fra en polyp (adenom), og at fjernelse forebygger kræft. ###### Effekten af Koloskopi og Polypektomi på Forekomsten af Kolorektal Cancer: ###### Kilde: Zauber, A. G., Winawer, S. J., O'Brien, M. J., Lansdorp-Vogelaar, I., van Ballegooijen, M., Hankey, B. F., Shike, M., Davies, R. J., Fromkes, J. J., Kewenter, J., & Waye, J. D. (2012). Colonoscopic polypectomy and long-term prevention of colorectal-cancer deaths. The New England Journal of Medicine, 366(8), 687–696. ###### Understøtter: Vigtigheden af koloskopi som forebyggende metode, og at fjernelse af polypper reducerer dødeligheden af tyktarmskræft. Histologiske Typer og Risici ###### Klassifikation og Risiko af Serraterede Polypper (Sessile Serrated Lesions – SSL): ###### Kilde: Bettington, M., Walker, N., Rosty, C., Brown, I., Clouston, A., Goh, R., Weninger, M., Embasse, N., Kana, R., & Appleyard, M. (2016). Sessile serrated adenomas (polyps) represent a pathway for colorectal cancer development. Gut, 65(2), 333–342. ###### Understøtter: Klassifikationen af præcancerøse polypper og inklusionen af serraterede polypper/SSL i gruppen med malignitetspotentiale. ###### Dysplasi (Lav- og Højgrads) som Risikofaktor: ###### Kilde: Dekker, E., Rex, D. K., Anastassiades, G., Arebi, N., Bull, P., Ciaccio, E. J., Clark, M., Colonoscopy Quality Improvement Initiative (CQII) International Expert Group, East, J. E., Farhat, S., Fasoli, M., Fini, L., Halligan, S., Höglund, P., Hurlstone, P., Jover, R., Kaminski, M. F., Kudo, S. E., Løberg, M.,... Gschmeidler, H. (2015). Colorectal Polyp and Cancer Surveillance; Clinical guidelines and quality measures. United European Gastroenterology Journal, 3(6), 493–503. ###### Understøtter: Betydningen af dysplasi (især højgradsdysplasi) som den vigtigste faktor for kræftrisiko og som guide for behandlingsstrategi. Kontrol og Behandling ###### Principper for Kontrolintervaller efter Polypektomi: ###### Kilde: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) guideline for post-polypectomy surveillance: update 2020. ###### Kilde (relateret): Hassan, C., Quintero, E., Dumonceau, J. M., Regula, J., Brandao, C., Chaussade, S., Dekker, E., Dinis-Ribeiro, M., Ferlitsch, M., Freitas, D., Gralnek, I., Jover, R., Kalager, M., Loberg, M., Machado, J., Mazzotti, F., Repici, A., Rubenstein, J., Simon, H. W., & Stoffel, E. (2020). Post-polypectomy colonoscopy surveillance: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) guideline-update 2020. Endoscopy, 52(9), 687–707. ###### Understøtter: De kliniske retningslinjer, der danner basis for de nævnte kontrolintervaller (1, 3, 5+ år) baseret på antal, type og størrelse af polypper. ###### Kirurgisk behandling vs. endoskopisk fjernelse af tidlig kræft i polyp: ###### Kilde: Sunkara, T., & Gaduputi, V. (2018). Endoscopic treatment of colorectal polyps with early cancer. World Journal of Gastroenterology, 24(25), 2686–2697. ###### Understøtter: Kriterierne for, hvornår en polyp, der indeholder tidlig kræft, kan behandles kurativt endoskopisk (polypektomi) versus, hvornår kirurgisk resektion er nødvendig. ### Tunge, trætte ben URL: https://kirurgen.dk/blog/tunge-traette-ben Content from /blog/tunge-traette-ben/ Tunge, trætte ben: Det hyppigste tidlige tegn på åreknuder "Tunge ben sidst på dagen" er et af de allerhyppigste symptomer i almen praksis og et af de subjektive tegn, der kan optræde ved kronisk venøs insufficiens, også før synlige åreknuder ses. I Edinburgh Vein Study var tyngdefornemmelse hyppig og hos kvinder forbundet med synlige åreknuder, men overensstemmelsen mellem symptomer og fund var svag, så tunge ben kan også have andre årsager [1]. I internationale opgørelser fra Vein Consult Program, hvor deltagerne blev vurderet hos læge og altså ikke er et tilfældigt befolkningsudsnit, var tyngdefornemmelse i benene et af de hyppigst rapporterede symptomer [2]. Hvad mærker man? Klassiske symptomer på venøs oprindelse er: Tyngde og træthed i benene – især sidst på dagen Ømhed eller en "diffus murren" i lægge eller lår Brændende fornemmelse langs en synlig vene Kløe omkring anklen Hævelse, der gradvist tiltager i løbet af dagen Lindring ved at gå, hæve benene eller bruge kompressionsstrømper Forværring ved langvarig stående/siddende stilling, varme og menstruation Symptomerne er typisk værst om aftenen og bedst om morgenen. Det adskiller dem ofte fra ledsmerter og fra smerter ved nedsat arteriel blodforsyning, men mønstret er kun vejledende, og flere årsager kan findes samtidig [3]. Hvorfor opstår de? Når veneklapperne svigter, løber blodet baglæns ned i benene (refluks). Det giver: Forhøjet venøst tryk i underbenet (venøs hypertension) Udspiling af venevæggen og mikroinflammation Aktivering af sensoriske nervefibre (C-fibre) – heraf tyngdefornemmelsen Væskeudsivning til vævet – hævelse Selv før vener bliver synlige, kan refluksen være målbar på doppler-ultralyd [4]. Hvad er det ikke? Vigtige differentialdiagnoser: | Tilstand | Karakteristika | |---|---| | Perifer arteriel sygdom (claudicatio) | Smerter ved gang, lindres ved hvile, koldhed | | Lumbal spinalstenose | Smerter ved stående/gang, lindres ved fremoverbøjning | | Artrose | Belastningsudløst smerte i led, morgenstivhed | | Polyneuropati | Brændende/snurrende, ofte symmetrisk, diabetes | | Lymfødem | Hård, ikke-pittende hævelse, Stemmer's tegn | | DVT (akut) | Pludselig, ensidig, smerter, varme – akut udredning | Venøs tyngde lindres ved elevation og bevægelse – et nyttigt klinisk pejlemærke. Hvornår skal du søge læge? Daglige symptomer i mere end 4–6 uger Synlige åreknuder eller karsprængninger Hævelse, kløe eller brunlig misfarvning omkring anklen Påvirket arbejdsevne eller livskvalitet Tidligere DVT i samme ben Ensidige eller pludseligt opståede symptomer (akut udredning) Udredning Duplexultralyd bruges i den venøse vurdering til at bekræfte anatomi og refluks og til at planlægge behandling, når symptomer og kliniske fund taler for det. Tyngde og træthed i benene er uspecifikke, og andre årsager vurderes klinisk. Undersøgelsen vurderer: Refluks i v. saphena magna og parva (>0,5 sek = patologisk) Refluks i perforantvener (>0,35 sek = patologisk) Dyb venøs gennemgangelighed Diameter af stamvenerne [5] Behandling Konservativt – effektivt hos mange: Graduerede kompressionsstrømper klasse I–II (15–32 mmHg) reducerer tyngdefornemmelse hos mange i løbet af nogle uger; effekten varierer fra person til person [6] Elevation af benene 15–20 min flere gange dagligt Daglig motion – gå, cykling eller svømning aktiverer læggens muskelpumpe [7] Vægtreduktion ved BMI >25 Undgå langvarig stillesiddende eller stående stilling Hyppige pauser med hælløft eller korte gå-ture Medicinsk: Mikroniseret diosmin/flavonoider (venotonika) kan mindske hævelse og nogle symptomer i kliniske studier, men evidensen er af begrænset kvalitet, og præparaterne erstatter ikke udredning og behandling af refluks [8] Cochrane-review: signifikant effekt på tyngde, hævelse og kramper, men begrænset effekt på selve venerne [9] Endovenøs behandling: Ved dokumenteret refluks i stamvener er endovenøs laserbehandling (EVLT) en mulighed, og metoden vælges individuelt: høj lukningsrate af stammevenen efter 5 år. I et dansk randomiseret studie med 500 patienter og 580 ben var 6,8 % af de laserbehandlede stammevener rekanaliseret efter 5 år (Kaplan-Meier-estimat), mens 38,6 % af de laserbehandlede ben havde fået nye synlige åreknuder i samme periode [10] Tyngde, hævelse og påvirkning af hverdagen bliver bedre hos nogle, men effekten varierer Lokalbedøvelse og ambulant forløb; hvornår du kan tage hjem, afhænger af indgrebet og din tilstand Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder udredning med doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling (EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også hævede ben og ankler, kramper i læggen og uro i benene. Referencer Bradbury A, et al. What are the symptoms of varicose veins? Edinburgh vein study cross-sectional population survey. BMJ 1999;318(7180):353–6. PMID: 9933194 Rabe E, et al. Epidemiology of chronic venous disorders in geographically diverse populations: results from the Vein Consult Program. Int Angiol 2012;31(2):105–15. Eklöf B, et al. Revision of the CEAP classification for chronic venous disorders: consensus statement. J Vasc Surg 2004;40(6):1248–52. Labropoulos N, et al. Definition of venous reflux in lower-extremity veins. J Vasc Surg 2003;38(4):793–8. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Motykie GD, et al. Evaluation of therapeutic compression stockings in the treatment of chronic venous insufficiency. Dermatol Surg 1999;25(2):116–20. Padberg FT Jr, et al. Structured exercise improves calf muscle pump function in chronic venous insufficiency. J Vasc Surg 2004;39(1):79–87. Kakkos SK, Nicolaides AN. Efficacy of micronized purified flavonoid fraction (Daflon) on improving individual symptoms, signs and quality of life in patients with chronic venous disease: a systematic review and meta-analysis. Int Angiol 2018;37(2):143–54. Martinez-Zapata MJ, et al. Phlebotonics for venous insufficiency. Cochrane Database Syst Rev 2020;11:CD003229. Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed ### Uro i benene (Restless Legs) URL: https://kirurgen.dk/blog/uro-i-benene Content from /blog/uro-i-benene/ Uro i benene (Restless Legs): Hvornår er det åreknuder? "Uro i benene" er en hyppig klage – især om aftenen og natten. For nogle er det egentligt Restless Legs Syndrome (RLS / Willis-Ekbom), en neurologisk tilstand. Hos andre ligner generne symptomer fra kronisk venøs insufficiens og åreknuder. De to billeder forveksles ofte og kan optræde hos den samme person, uden at det er afklaret, at venerne er årsagen. Restless Legs Syndrome (RLS) I REST-undersøgelsen, som interviewede 15.391 voksne i Europa og USA, rapporterede 7,2 % RLS-symptomer inden for det seneste år, 5,0 % havde symptomer mindst ugentligt, og 2,7 % havde symptomer mindst to gange om ugen med moderat til svær gene, altså det, forfatterne kalder klinisk betydende RLS (Allen RP, et al. Arch Intern Med 2005;165(11):1286-92). Tallene afhænger af, hvilke kriterier der bruges. Diagnosen er klinisk og stilles kun, når alle fem essentielle kriterier fra IRLSSG's konsensus er opfyldt [1]: Uimodståelig trang til at bevæge benene, ofte med ubehag Symptomer opstår eller forværres i hvile Symptomer lindres ved bevægelse Symptomer er værst om aftenen/natten Symptomerne kan ikke alene forklares af en anden tilstand (fx benkramper, venøs insufficiens, ødem eller vanepræget vipperi) Mekanismerne bag RLS er ikke fuldt afklarede. Både jern i hjernen og dopaminerge signalveje er involveret, men det er ikke afklaret som en enkel årsagskæde. Selv ved normal serumferritin kan jerndepotet i centralnervesystemet være lavt [2]. Venøse gener og RLS – overlap og forveksling Venøs sygdom kan optræde samtidig med RLS og er en relevant differentialdiagnose, fordi tunge, urolige ben også ses ved kronisk venøs insufficiens. Synlige åreknuder viser derimod ikke, at venerne er årsag til RLS. Litteraturen består af små, ublindede observations- og behandlingsstudier fra flebologiske klinikker, og de kan ikke afgøre årsagsforholdet: Evidensnote: Enkelte opgørelser fra venespecialiserede klinikker har beskrevet, at symptomer på RLS ses hyppigere blandt deres patienter, og at nogle får færre gener efter venebehandling [3,4,5]. Undersøgelserne er små, uden blinding og med udvalgte patienter, og de kan hverken vise en årsagssammenhæng eller danne grundlag for at forvente en bestemt effekt. Klinisk overvejelse: Ved synlige åreknuder, tunge ben sidst på dagen eller hævelse omkring anklerne kan en venøs vurdering være relevant i sig selv. Den stilles ikke som betingelse for RLS-behandling, og rækkefølgen af undersøgelser og behandling afgøres individuelt sammen med lægen. Udredning Udredningen starter med en klinisk lægevurdering, hvor sygehistorien og de fem diagnostiske kriterier gennemgås. Jernstatus (ferritin og transferrinmætning) er ofte relevant, fordi lavt jerndepot kan forværre RLS [2] Øvrige blodprøver vælges efter sygehistorie og fund, ikke som en fast pakke til alle Medicingennemgang, fordi blandt andet antihistaminer, SSRI og neuroleptika kan udløse eller forværre symptomer Venøs undersøgelse, herunder doppler-ultralyd, foretages kun ved selvstændig mistanke om venøs sygdom, fx synlige åreknuder med venøse gener, hævelse eller hudforandringer. Den er ikke en rutineundersøgelse ved RLS [6] Behandling RLS og venøs sygdom behandles hver for sig. Venebehandling er ikke en behandling af RLS. RLS: Jernbehandling ved lavt jerndepot. Indikation, form og dosis vurderes af lægen ud fra prøvesvarene [2] Lægelig medicingennemgang, hvis du tager medicin, der kan udløse eller forværre symptomerne. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med lægen Søvnvaner. Alkohol og koffein om aftenen forværrer symptomerne hos nogle, men ikke hos alle, så det må afprøves individuelt Medicinsk behandling vælges individuelt af lægen. Den amerikanske søvnmedicinske retningslinje fra 2025 anbefaler ikke længere dopaminagonister som fast førstevalg til vedvarende behandling, blandt andet på grund af risikoen for augmentation, hvor symptomerne over tid bliver værre og starter tidligere på dagen. Valg af præparat afhænger af symptomer, jernstatus, øvrige sygdomme og anden medicin [7] Henvisning til neurologisk vurdering kan være relevant efter en individuel vurdering, for eksempel hvis symptomerne ikke bedres tilstrækkeligt Hvis der samtidig er dokumenteret venøs sygdom Påvises venøs refluks med venøse symptomer, kan den behandles i sit eget spor: graduerede kompressionsstrømper valgt individuelt efter symptomer, hudforhold og arteriel status, og eventuelt endovenøs laserbehandling (EVLT). Det er behandling af venesygdommen, ikke af RLS [5,6]. Hvornår skal du søge læge? Symptomerne påvirker din nattesøvn, dit humør eller din daglige funktion Symptomerne er vedvarende eller tiltagende Du eller din læge har mistanke om en anden tilstand bag generne Synlige åreknuder eller hævelse omkring anklerne, som du gerne vil have vurderet Akut: Ny hævelse i det ene ben, især med smerte, varme eller rødme, hører ikke til billedet ved uro i benene og bør vurderes af læge samme dag. Ved åndenød eller brystsmerter ring 112. Behandling på Kirurgen.dk Vi udreder for venøs sygdom med doppler-ultralyd og tilbyder endovenøs laserbehandling (EVLT), når der er en venøs indikation. Mulighed for henvisning og dækning samt ventetid afhænger af ydelsen og gældende regler og afklares konkret før forløbet. Læs også kramper i læggen og tunge trætte ben. Referencer Allen RP, et al. Restless legs syndrome/Willis-Ekbom disease diagnostic criteria: updated IRLSSG consensus criteria. Sleep Med 2014;15(8):860–73. Allen RP, et al. Evidence-based and consensus clinical practice guidelines for the iron treatment of restless legs syndrome/Willis-Ekbom disease in adults and children. Sleep Med 2018;41:27–44. McDonagh B, King T, Guptan RC. Restless legs syndrome in patients with chronic venous disorders: an untold story. Phlebology 2007;22(4):156–63. Hayes CA, Kingsley JR, Hamby KR, Carlow J. The effect of endovenous laser ablation on restless legs syndrome. Phlebology 2008;23(3):112–7. de Carvalho MR, et al. Endovenous laser ablation in patients with restless legs syndrome and lower-limb venous insufficiency. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2020;8(5):820–6. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Winkelman JW, Berkowski JA, DelRosso LM, et al. Treatment of restless legs syndrome and periodic limb movement disorder: an American Academy of Sleep Medicine clinical practice guideline. J Clin Sleep Med 2025;21(1):137-152. DOI: 10.5664/jcsm.11390. PubMed ### Venesår på anklen (ulcus cruris venosum) URL: https://kirurgen.dk/blog/venesaar Content from /blog/venesaar/ Venesår på anklen (ulcus cruris venosum): Årsager og moderne behandling Venesår - ulcus cruris venosum - er det sværeste stadie af kronisk venøs insufficiens. I britiske befolkningsopgørelser findes aktive (åbne) bensår uanset årsag hos omkring 1,5-3 ud af 1.000 personer, stigende til cirka 20 ud af 1.000 blandt personer over 80 år [1]. Tallene dækker alle aktive bensår, ikke kun sår med venøs årsag, og de siger ikke noget om den enkeltes risiko i Danmark. Sårene heler langsomt, recidiverer hyppigt og er ofte resultatet af mange års ubehandlede åreknuder. Den gode nyhed: i det randomiserede EVRA-studie, som omfattede patienter med venøse bensår af under seks måneders varighed og overfladisk venøs refluks egnet til endovenøs behandling, helede sårene hurtigere, når kompression blev kombineret med tidlig endovenøs ablation inden for to uger, sammenlignet med kompression, hvor den endovenøse behandling blev udsat til efter sårheling eller til seks måneder efter randomiseringen, hvis såret endnu ikke var helet. Median helingstid var 56 dage mod 82 dage. Begge grupper fik kompression hele vejen igennem [2]. Hvad er et venesår? Et venesår er en kronisk hudefekt - typisk på den mediale ankel ("gaiter area") - der ikke heler inden for 4–6 uger. Det opstår, når kronisk venøs hypertension beskadiger hud og underhud: Defekte veneklapper → blod løber baglæns (refluks) Forhøjet venøst tryk i underbenet Lækage af røde blodlegemer og protein gennem kapillærvæggen Inflammation, fibrose og iltmangel i huden Hudens barriere bryder sammen → sår Stadierne før et venesår (CEAP) Venesygdom klassificeres efter CEAP [3]: | Stadie | Tegn | |---|---| | C0–C1 | Ingen synlige tegn / karsprængninger | | C2 | Synlige åreknuder (varicer) | | C3 | Hævede ben og ankler | | C4a | Pigmentering, venøst eksem | | C4b | Lipodermatosclerose, atrophie blanche | | C5 | Helet venesår | | C6 | Aktivt venesår | Ved C4-C5 er risikoen for et venesår højere end ved lavere CEAP-klasser, og behandling af åreknuder indgår i den samlede vurdering. Hvad der er rigtigt for den enkelte, afhænger af duplexfund, hudens tilstand, øvrige sygdomme og dine egne mål. Symptomer og kendetegn Sår på indersiden af anklen, sjældent på foden eller over knæet Uregelmæssige kanter, lavvandet bund, gult-rødt sårvæv Omkringliggende brun pigmentering og venøst eksem Kronisk hævelse, der bedres ved benhøjt leje Smerter (ofte mindre end ved arteriesår) Lugt og væsken ved infektion Hvornår skal du søge læge? Søg læge straks ved: Sår på benet der ikke heler inden for 2 uger Stigende smerter, rødme eller feber (infektion) Pludselig forværring af kronisk sår Sår + diabetes eller perifer arteriel sygdom (anden behandling påkrævet) Blandt udvalgte patienter med relativt nyligt opståede venøse bensår (under seks måneders varighed) og behandlingskrævende overfladisk venøs refluks gav tidlig endovenøs behandling sammen med kompression hurtigere sårheling end udsat behandling, og langtidsopfølgningen viste flere ulcusfrie dage [2,7]. Begge grupper fik kompression. Resultatet kan ikke uden videre overføres til alle kroniske bensår, og der findes ikke ét tal for, hvor meget risikoen for et kronisk sår falder. Udredning Klinisk undersøgelse - CEAP-klassifikation, sårstørrelse, lokalisation. Duplexultralyd (duplex-scanning) - bruges til at lokalisere klapsvigt og refluks og til at planlægge behandling hos relevante patienter [3]. Ankel-arm-indeks (ABI) - en trykmåling, der bruges til at vurdere, om der samtidig er nedsat arteriel blodforsyning i benet. Det er vigtigt før kompression. Målingen kan være misvisende høj ved stive, forkalkede kar, for eksempel ved diabetes eller nyresygdom, og et beroligende tal udelukker derfor ikke arteriesygdom med sikkerhed. Ved mistanke suppleres med tåtryk eller ultralyd (Lægehåndbogen om blodtryksmåling i underekstremiteterne). Sårdyrkning ved tegn på infektion. Biopsi ved sår >3 måneder uden heling (udelukker malignitet). Moderne behandling 1. Kompression - grundpillen [5]: Klasse III kompressionsstrømpe (34–46 mmHg) eller flerlagsbandage Kraftig kompression forudsætter, at ankel-arm-indeks er over 0,8. Det er en grænse for, hvor kraftig kompression der kan gives, ikke det samme som at den arterielle blodforsyning er normal Korrekt anlagt kompression får en stor del af sårene til at hele over nogle måneder [5] 2. Endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT): Det randomiserede EVRA-studie (NEJM 2018) sammenlignede kompression kombineret med tidlig endovenøs ablation inden for to uger mod kompression, hvor den endovenøse behandling blev udsat til efter sårheling eller til seks måneder efter randomiseringen, hvis såret endnu ikke var helet: Median helingstid 56 dage mod 82 dage. Det er ikke en sammenligning med kompression som eneste behandling for altid, men med udskudt endovenøs behandling I den forlængede opfølgning, hvor deltagerne blev fulgt i op til fem år og medianopfølgningen var cirka 3,5 år (omkring 1.286 dage), var den samlede forekomst af recidiverende sår lavere efter tidlig behandling. Der var imidlertid ikke statistisk sikker forskel i tiden til det første recidiv (HR 0,82; 95 % CI 0,57-1,17). Recidivraten var 0,11 mod 0,16 pr. personår. Omkostningseffektiviteten blev beregnet over tre år, og forfatterne betegner resultater ud over fire år som usikre [7] Tidlig ablation af utætte stamvener indgår som anbefaling i internationale retningslinjer for venøse bensår [2,6] Behandlingen udføres i lokalbedøvelse. Varigheden afhænger af, hvor mange og hvor lange vener der skal behandles. 3. Sårpleje: Atraumatiske bandager (skum, hydrofiber, alginat efter sårtype) Lokal afrensning, evt. larvebehandling ved nekrose Antibiotika kun ved klinisk infektion - ikke til kolonisering 4. Forebyggelse af recidiv: Livslang kompressionsstrømpe (klasse II) Vægttab ved overvægt Daglig motion → aktiverer læggens muskelpumpe Hudpleje med fugtighedscreme Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) efter lægehenvisning til patienter med både aktivt og helet venesår. Læs også vores artikler om behandling af åreknuder, tunge trætte ben og hævede ben og ankler. Referencer Nelson EA, Adderley U. Venous leg ulcers. BMJ Clin Evid 2016;2016:1902. Gohel MS, Heatley F, Liu X, et al. A randomized trial of early endovenous ablation in venous ulceration (EVRA). N Engl J Med 2018;378(22):2105–14. Lurie F, et al. The 2020 update of the CEAP classification system. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2020;8(3):342–52. O'Donnell TF Jr, et al. Management of venous leg ulcers: clinical practice guidelines of the SVS and AVF. J Vasc Surg 2014;60(2 Suppl):3S–59S. O'Meara S, Cullum N, Nelson EA, Dumville JC. Compression for venous leg ulcers. Cochrane Database Syst Rev 2012;(11):CD000265. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2023 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part II. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2024;12(1):101670. DOI: 10.1016/j.jvsv.2023.08.011. PubMed Gohel MS, Mora MSc J, Szigeti M, et al. Long-term clinical and cost-effectiveness of early endovenous ablation in venous ulceration: a randomized clinical trial (EVRA, forlænget opfølgning op til 5 år). JAMA Surg 2020;155(12):1113-21. PubMed ### Venøst eksem og brune pletter på benene URL: https://kirurgen.dk/blog/venoest-eksem Content from /blog/venoest-eksem/ Venøst eksem og brune pletter på benene: En mulig hudforandring ved kronisk venøs sygdom Klassisk venøst eksem på underben og ankel: brune pletter, tør skællende hud og synlige åreknuder under huden. Brune pletter, kløe og tør, skællende hud på underbenet er klassiske tegn på venøst eksem (stasedermatitis) - en hudreaktion på langvarig venøs hypertension. Tilstanden er en af flere hudforandringer, der kan opstå ved kronisk venøs insufficiens [1]. Fundet ses hyppigere ved mere fremskreden CEAP-klassificeret venøs sygdom, men siger ikke i sig selv noget om forløbet hos den enkelte patient. I Edinburgh Vein Study, en befolkningsundersøgelse blandt voksne 18-64 år i Skotland med 13 års opfølgning, udviklede omkring 9 % ny kronisk venøs insufficiens, svarende til en incidens på cirka 0,7 % om året, og risikoen steg med alderen [2]. Tallet er et kohorteestimat fra én bybefolkning og ikke en universel risiko. På populationsniveau er ubehandlet venøs hypertension forbundet med øget forekomst af venesår ved højere CEAP-klasser, men det kan ikke bruges til at forudsige forløbet hos den enkelte. Hvordan opstår venøst eksem? Når veneklapperne svigter, løber blodet baglæns (refluks) og skaber forhøjet tryk i underbenets vener. Det giver: Lækage af røde blodlegemer gennem kapillærvæggen Hæmosiderin-aflejringer - jernet i hæmoglobinen farver huden permanent brunlig Kronisk inflammation i underhuden Iltmangel i huden → tør, kløende, skællende overflade Fibrose (lipodermatosclerose) → fast, indsnøret hud omkring anklen ("omvendt champagneflaske") Symptomer du skal kende | Tegn | Hvad det betyder | |---|---| | Brune pletter på indersiden af anklen | Hæmosiderin - kronisk venøs hypertension | | Kløe og tør hud på underbenet | Aktiv venøs eksem (C4a) | | Skællende eller væskende hud | Inflammatorisk fase | | Hård, indsnøret hud ved anklen | Lipodermatosclerose (C4b) - forbundet med øget sårforekomst i studiepopulationer | | Hvide arrede områder | Atrophie blanche (klassificeres som C4c i CEAP 2020) - ses ofte hos patienter, der har eller har haft venesår (C5-C6) | | Hævelse sidst på dagen | Ledsagende hævede ben | Sådan adskilles venøst eksem fra anden hudsygdom | Diagnose | Lokalisation | Kendetegn | |---|---|---| | Venøst eksem | Indersiden af ankel/læg | Brun pigmentering, samtidige varicer/ødem | | Kontakteksem | Hvor end allergenet røres | Akut, kløende, evt. blærer | | Atopisk eksem | Albuebøjninger, knæ, hals | Personlig/familiær atopi | | Cellulit | Akut, ensidig | Feber, varme, kraftig rødme | | Arteriel iskæmi | Tæer, fodryg | Smerter, kølig hud, svage pulse | Venøst eksem kan forveksles med cellulitis, og der kan samtidig forekomme sekundær bakteriel infektion i huden. Antibiotika behandler ikke selve eksemet, men kan være relevant ved verificeret infektion efter lægelig vurdering [3]. Hvornår skal du søge læge? Kontakt egen læge eller en kirurgisk speciallæge ved: Brune pletter eller misfarvning på underbenet Kløende, skællende hud over flere uger Synlige åreknuder (varicer) + hudforandringer Hård, fast hud omkring anklen Tidligere venesår Ledsagende tunge trætte ben eller karsprængninger Udredning Klinisk vurdering og CEAP-klassifikation (C4a/C4b). Doppler-ultralyd (duplex-scanning) - kortlægger klapsvigt og refluks [4]. Arteriel vurdering: klinisk vurdering af den arterielle status, og ABPI eller anden måling når det er indiceret, indgår i vurderingen. Kompressionsniveau og egnethed afhænger af arteriel status, symptomer, sårstatus og den samlede kliniske vurdering. Ved arteriel insufficiens kan reduceret kompression eller kontraindikation være relevant efter specialistvurdering. Patch-test ved mistanke om sekundær kontaktallergi mod cremer eller bandager. Behandling Behandlingen tilrettelægges individuelt af den behandlende læge eller sygeplejerske ud fra klinisk vurdering, arteriel status og eksemets sværhedsgrad. Nedenstående er en generel beskrivelse og ikke en selvbehandlingsplan. 1. Behandling af den underliggende venøse årsag: Endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) af utætte stamvener er en mulighed ved dokumenteret refluks, og metoden vælges individuelt. Behandling af refluksen retter sig mod årsagen til det høje tryk i venerne. Hvad det betyder for selve eksemet, er ikke afklaret i randomiserede forsøg. Det randomiserede EVRA-forsøg viste, at venesår helede hurtigere, når tidlig endovenøs behandling blev kombineret med kompression, men forsøget så på sårheling og ikke på eksem [5]. 2. Kompression: Kompressionsstrømper kan indgå i behandlingen. Valg af kompressionsniveau og om kompression overhovedet er egnet, afhænger af arteriel vurdering (ABPI), symptomer, sårstatus og en samlet klinisk vurdering. Ved arteriel insufficiens kan reduceret kompression eller kontraindikation mod kompression være relevant, efter vurdering hos en speciallæge. 3. Topikal behandling af det akutte eksem: Fugtighedscreme (uden parfume) kan lindre tør hud; hyppighed aftales individuelt med behandlende læge eller sygeplejerske Steroid-creme kan anvendes ved aktiv inflammation; styrke og behandlingsvarighed er en lægelig eller hudfaglig vurdering og bør ikke fastlægges på egen hånd [6] Skånsom hudpleje frem for sæbe og vådservietter kan reducere irritation Kendte kontaktallergener som lanolin og parfumerede produkter bør undgås ved mistanke om kontaktallergi 4. Livsstil: Fysisk aktivitet kan understøtte læggens muskelpumpe Benhævning i kortere perioder kan lindre symptomer Vægtreduktion kan overvejes ved overvægt, efter individuel vurdering Lange perioder i stående eller siddende stilling bør begrænses, hvor det er muligt Behandling på Kirurgen.dk Vi tilbyder doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Om tidlig behandling af refluks kan forebygge venesår, er ikke afklaret; det randomiserede EVRA-forsøg undersøgte heling af allerede opståede sår og ikke forebyggelse. Læs også vores artikler om behandling af åreknuder og årsager til åreknuder. Referencer Sundaresan S, Migden MR, Silapunt S. Stasis dermatitis: pathophysiology, evaluation, and management. Am J Clin Dermatol 2017;18(3):383-90. Robertson L, Lee AJ, Evans CJ, et al. Incidence of chronic venous disease in the Edinburgh Vein Study. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2013;1(1):59-67. Weaver J, Billings SD. Initial presentation of stasis dermatitis mimicking solitary lesions. J Am Acad Dermatol 2009;61(6):1028-32. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231-261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Gohel MS, Heatley F, Liu X, et al. Early endovenous ablation in venous ulceration (EVRA trial). N Engl J Med 2018;378(22):2105-14. Nedorost ST. Generalized dermatitis: a practical clinical approach. Dermatol Ther 2012;25(2):143-8. ### Årebetændelse (overfladisk tromboflebit) URL: https://kirurgen.dk/blog/aarebetaendelse-tromboflebit Content from /blog/aarebetaendelse-tromboflebit/ Årebetændelse (tromboflebit): Symptomer, behandling og sammenhæng med åreknuder Årebetændelse - medicinsk overfladisk tromboflebit eller superficiel venetrombose (SVT) - er en betændelse og blodprop i en overfladisk vene, oftest på benet. I en fransk prospektiv specialistkohorte (POST-studiet, 844 patienter med symptomatisk overfladisk venetrombose på mindst 5 cm) havde cirka en fjerdedel samtidig dyb venetrombose eller symptomatisk lungeemboli ved den første vurdering [1]. Resultatet kan ikke overføres direkte til alle patienter eller bruges til at beregne den enkeltes risiko. Tilstanden ses ofte hos patienter med åreknuder, men der findes ikke et veldokumenteret tal for, hvor stor den andel er. Hvad er årebetændelse? En øm, rød, hård og varm streng langs en overfladisk vene - oftest v. saphena magna på indersiden af låret eller læggen. I venen dannes en blodprop, der irriterer venevæggen og giver lokal betændelsesreaktion. Til forskel fra erysipelas (rosen) er rødmen smal og lineær, ikke "landkortagtig". Symptomer Øm, hård vene der kan mærkes som en streng under huden Rødme langs venen, ofte 5-30 cm lang Varm hud over området Hævelse lokalt omkring venen Smerter ved berøring og ved gang Sjældent feber (i modsætning til erysipelas) Ofte i en kendt åreknude Hvorfor er det vigtigt? Tidligere var lærebogsvisdom: "tromboflebit er godartet - varm omslag og NSAID". Det er forældet. Det franske POST-studie med 844 patienter viste [1,2]: 24,9 % (210 af 844) havde samtidig DVT eller symptomatisk lungeemboli allerede ved den første vurdering Blandt de 600 patienter, der havde isoleret overfladisk venetrombose ved den første vurdering og indgik i tre måneders opfølgning, blev der registreret et sammensat tromboembolisk endepunkt hos 10,2 %. Det omfattede blandt andet DVT, symptomatisk lungeemboli samt progression eller recidiv af den overfladiske trombose. Resultatet blev observeret under forskellig behandling, hvor de fleste fik antikoagulation, og beskriver derfor ikke et ubehandlet naturligt forløb eller den enkelte patients risiko Både trombosens udstrækning og hvor tæt den ligger på overgangen til det dybe venesystem i lysken eller knæhasen indgår i lægens risikovurdering. De europæiske karkirurgiske retningslinjer fra European Society for Vascular Surgery (ESVS) fra 2021 bruger blandt andet en trombelængde på mindst 5 cm og en afstand på under 3 cm til det dybe venesystem som pejlemærker for, hvornår antikoagulerende behandling er relevant (ESVS 2021). Du skal ikke selv måle eller vurdere det. Grænserne er lægens pejlemærker og indgår i en samlet vurdering af risikofaktorer og symptomer Derfor betragtes overfladisk venetrombose i dag som en del af det venøse tromboemboli-spektrum. Tilstanden bør vurderes af en læge frem for at blive afskrevet som harmløs, men hvilken behandling der er den rigtige, afhænger af den enkelte. Udredning Ved mistanke om tromboflebit vurderer lægen, om der skal laves duplex-ultralyd. Ultralyd kan blandt andet bruges til at: Bekræfte diagnosen Måle længden af trombosen Vurdere afstand til dybt venesystem (lyske/knæhase) Undersøge, om der samtidig er dyb venetrombose Hvor tæt trombosen ligger på det dybe venesystem, indgår i lægens vurdering af, hvor intensivt der skal behandles. De europæiske retningslinjer bruger en afstand under 3 cm til overgangen til det dybe venesystem som en situation, hvor behandlingen nærmer sig behandlingen af dyb venetrombose. En afstand alene afgør dog ikke valget: udstrækning, risikofaktorer, symptomer og tidligere blodpropper vejer med. Behandling 1. Antikoagulation Afsnittet her beskriver, hvad der er undersøgt i forsøg. Det er ikke en behandlingsanvisning. Om der overhovedet skal gives antikoagulation, med hvilket præparat, i hvilken dosis og hvor længe, afgøres af den behandlende læge. Studieregime, CALISTO: i det randomiserede CALISTO-forsøg (n=3.002) fik patienter med akut symptomatisk overfladisk venetrombose i benet, uden samtidig dyb venetrombose eller symptomatisk lungeemboli ved inklusion, fondaparinux subkutant dagligt i 45 dage eller placebo. Det sammensatte primære endepunkt (død uanset årsag, symptomatisk lungeemboli, symptomatisk dyb venetrombose samt symptomatisk udbredning til den safenofemorale overgang eller recidiv af den overfladiske trombose) blev opgjort ved dag 47 og sås hos 0,9 % med fondaparinux mod 5,9 % med placebo, svarende til ca. 85 % relativ risikoreduktion [3]. Resultatet kan ikke uden videre overføres til alle med overfladisk trombose: patienter med aktiv kræft, nylig venøs tromboemboli eller trombe helt tæt på den safenofemorale overgang var ikke repræsenteret på samme måde i forsøget. Forsøget udelukkede desuden blandt andet graviditet og amning, svært nedsat nyrefunktion, lav kropsvægt og høj blødningsrisiko. Om og hvordan blodfortyndende behandling skal bruges ved overfladisk venetrombose, er en lægelig beslutning i det enkelte tilfælde, og præparat, dosis og varighed kan ikke læses som en generel patientinstruks Studieregime, SURPRISE: rivaroxaban er sammenlignet med fondaparinux hos patienter med overfladisk venetrombose og mindst én yderligere risikofaktor [4]. Forsøget var et non-inferiority-design, og det er ikke det samme som dokumenteret ligeværdighed i alle situationer 2. Kompression Kompression kan lindre smerte og hævelse i den akutte fase. Evidensen for effekt på selve trombosen er begrænset, så kompression bruges som symptomlindring og efter individuel vurdering, ikke som fast behandling til alle. 3. Smertelindring I et Cochrane-review reducerede NSAID udbredning og recidiv af overfladisk tromboflebit sammenlignet med placebo, uden påvist effekt på symptomatisk venøs tromboemboli, og evidensen blev vurderet som lav sikkerhed [5]. Lokalbehandling med gel eller creme forbedrede de lokale symptomer sammenlignet med placebo i de samme studier, men studierne rapporterede ikke, om det påvirker blodpropper eller udbredning [5]. Det er en gengivelse af forskningen, ikke en anbefaling om egenbehandling. Hvad der passer til dig, herunder om NSAID overhovedet kan bruges, aftales med din læge. Ordineret medicin må ikke ændres uden aftale. 4. Aktivitet Der findes ikke god dokumentation for, at sengeleje gavner ved overfladisk venetrombose. Hvor aktiv du kan være, aftales med lægen ud fra symptomer og eventuel samtidig blodprop. Sammenhængen med åreknuder Åreknuder og overfladisk tromboflebit optræder ofte sammen: Stillestående blod i den udvidede vene kan gøre det lettere at danne blodprop Forhøjet venøst tryk belaster venevæggen Overfladisk venetrombose ses ofte hos personer med åreknuder, men der findes ikke et veldokumenteret tal for andelen Om behandling af åreknuderne nedsætter risikoen for ny tromboflebit, er ikke afklaret. I den prospektive franske OPTIMEV-kohorte, hvor 285 patienter med isoleret overfladisk venetrombose uden kræft blev fulgt i tre år efter ophør med antikoagulation, havde det ingen eller kun lav betydning for risikoen for ny venøs tromboemboli, om patienten havde åreknuder eller ej [6]. Hvis du fortsat har symptomgivende åreknuder, når den akutte fase er ovre, kan endovenøs laser (EVLT) eller anden minimalt invasiv behandling drøftes med lægen. Hvornår det i givet fald er relevant, afhænger af symptomer og fund, ikke af en fast tidsplan. Andre årsager til tromboflebit IV-kanyle eller infusion (kemisk irritation) Kræftsygdom (Trousseaus syndrom). Sammenhængen mellem kræft og blodpropper er velbeskrevet, men en overfladisk tromboflebit hos en person uden andre symptomer betyder ikke i sig selv, at der er kræft. Hvornår der er grund til at undersøge nærmere, vurderes af lægen Graviditet og barsel Hormonbehandling Arvelig trombofili Immobilisering, lange flyrejser Infektion (septisk tromboflebit). Det er en sjælden, men alvorlig tilstand, der behandles i hospitalsregi Hvornår skal du søge læge? Samme dag eller akut: Hård, øm streng på benet med rødme Tromboflebitten breder sig opad Samtidig hævelse af hele benet Almen sygdomsfølelse, feber Ring 112 ved livstruende symptomer som pludselig åndenød eller brystsmerter (mistanke om lungeemboli). Er du i tvivl uden for egen læges åbningstid, ringer du 1813 i Region Hovedstaden og til den lokale lægevagt i de øvrige regioner. Sammenfattende Årebetændelse er ikke "bare en irritation". Det er en blodprop i en overfladisk vene, og hvad der skal undersøges og behandles, afhænger af en individuel lægelig vurdering. På Kirurgen.dk kan vi vurdere benet, lave ultralydsundersøgelse af venerne og tilbyde endovenøs laserbehandling af åreknuder efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Det er en beskrivelse af, hvad vi tilbyder, ikke i sig selv en dokumentation for, at behandling er nødvendig eller virker forebyggende i dit tilfælde. Referencer Decousus H, Quéré I, Presles E, et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Ann Intern Med 2010;152(4):218-24. PubMed DOI Decousus H, Bertoletti L, Frappé P, et al. Epidemiology, diagnosis, treatment and management of superficial-vein thrombosis of the legs. Best Pract Res Clin Haematol 2012;25(3):275-84. PubMed DOI Decousus H, et al. Fondaparinux for the treatment of superficial-vein thrombosis in the legs (CALISTO). N Engl J Med 2010;363(13):1222-32. PubMed Beyer-Westendorf J, Schellong SM, Gerlach H, et al. Prevention of thromboembolic complications in patients with superficial-vein thrombosis given rivaroxaban or fondaparinux: the open-label, randomised, non-inferiority SURPRISE phase 3b trial. Lancet Haematol 2017;4(3):e105-e113. PubMed DOI Di Nisio M, Wichers IM, Middeldorp S. Treatment for superficial thrombophlebitis of the leg. Cochrane Database Syst Rev 2018;2(2):CD004982. PubMed Galanaud JP, Sevestre MA, Genty C, et al. Long-term risk of venous thromboembolism recurrence after isolated superficial vein thrombosis. J Thromb Haemost 2017;15(6):1123-1131. PubMed ### Åreknuder og arvelighed URL: https://kirurgen.dk/blog/aareknuder-arvelighed Content from /blog/aareknuder-arvelighed/ Åreknuder og arvelighed: Er det din families skyld? Mange patienter med åreknuder fortæller, at "det ligger i familien", og forskningen giver dem ret. Genetik er en veldokumenteret risikofaktor for varicer (åreknuder), men den står sjældent alene. Familiær ophobning er veldokumenteret: har en eller begge forældre åreknuder, er sandsynligheden for selv at få dem højere, og den er højest, når begge forældre er ramt [1]. Der findes ikke ét tal, der beskriver arverisikoen for den enkelte. Hvor stor er den arvelige andel? Tvillingestudier og store kohortestudier har vist, at: Arvelige faktorer betyder meget for venefunktionen. I et tvillingestudie med 46 tvillingepar blev arveligheden opgjort til 0,6 for venekapacitet og 0,9 for venecompliance, og estimatet for venekapacitet faldt til 0,3 efter justering for alder, BMI og fedtprocent [2]. Det er mål for variation i venefunktion på gruppeniveau, ikke en risiko for den enkelte Har én forælder åreknuder, er forekomsten hos børnene højere end hos børn uden ramte forældre [1] Har begge forældre åreknuder, er forekomsten højest [1] Har ingen af forældrene åreknuder, er forekomsten lavest, men åreknuder kan stadig opstå [1] Faglig kildekommentar: rangordningen bygger på en fransk klinikbaseret familieundersøgelse fra 1994 med 134 familier [1]. Det er en selekteret klinikpopulation, undersøgelsen er lille og gammel, tallene er ikke et estimat for hele befolkningen, og de kan ikke omsættes til en individuel arverisiko. Tvillingestudiet af venefunktion [2] omfattede 46 tvillingepar og målte venekapacitet og venecompliance med impedansplethysmografi. Det beskriver variation i venefunktion på gruppeniveau og kan ikke omsættes til en procentrisiko for den enkelte. Et nyere stort genomisk studie (UK Biobank, 493.000 deltagere) identificerede 30+ genetiske loci forbundet med åreknuder – mange af dem relateret til venevæggens kollagen og elastin, klapfunktion og venøs udvikling [3]. Hvilke gener er involveret? Forskere har påvist sammenhæng med: CASZ1 – transkriptionsfaktor i venøs udvikling PIEZO1 – mekanosensorisk ionkanal i karvæggen FOXC2 – kendt fra arvelige venøse sygdomme HFE og hæmokromatose-gener MTHFR – relateret til homocystein og venøs trombose Disse gener påvirker både venevæggens styrke, klapsystemets funktion og bindevævets sammensætning [3,4]. Arv vs. miljø Genetik bestemmer din sårbarhed – men ikke om du udvikler åreknuder. Modificerbare risikofaktorer spiller en stor rolle: Stillesiddende eller stående arbejde Overvægt Graviditeter (se åreknuder under graviditet) Manglende motion Rygning Alder (åreknuder bliver hyppigere, jo ældre man bliver) Arv kan man ikke lave om på, men vægt, fysisk aktivitet og stående arbejde påvirker, hvor generende symptomerne bliver. Om livsstil i sig selv kan udskyde selve sygdomsdebuten, er ikke afklaret. Bør du screenes hvis det ligger i familien? Rutinemæssig screening anbefales ikke, men opmærksomhed på tidlige symptomer er fornuftig: Tunge, trætte ben sidst på dagen Hævelse ved anklerne Natlige kramper Synlige slyngede vener på lår eller læg Karsprængninger (telangiektasier) – ofte det første kliniske tegn Kløe, brunlig misfarvning eller eksem i ankelområdet Ved symptomer foretages duplexultralyd af benvenerne. Den kortlægger klapfunktion og refluks i de enkelte vener og bruges i den karkirurgiske vurdering til at bekræfte anatomi og refluks og til at planlægge behandling hos relevante patienter (NICE CG168, vurdering i vaskulær enhed). Undersøgelsen gør ikke i sig selv bensymptomer venøse. Den er ikke-invasiv, og hvordan den opleves, herunder tryk eller ubehag fra proben, varierer fra person til person [4]. Forebyggelse hvis det ligger i familien Motion: 30 minutter dagligt – gå, cykling og svømning aktiverer "muskelpumpen" i læggen Vægtkontrol: Hver kg ekstra øger trykket i benvenerne Undgå langvarig statisk stilling: Skift mellem at stå og sidde; lav hælløft på arbejdspladsen Hæv benene over hjertehøjde 15–20 min dagligt Brug graduerede kompressionsstrømper ved stående arbejde eller lange flyrejser [5] Stop rygning – nikotin svækker karvæggen Tag de første symptomer alvorligt – arvelig disposition kan du ikke ændre, men symptomer og hudforandringer bør vurderes, så eventuel refluks kan behandles. Behandling kan mindske symptomer og venetryk; at den med sikkerhed forebygger sår hos den enkelte, er ikke dokumenteret Hvis du udvikler åreknuder Endovenøs laserbehandling (EVLT) er en af de metoder, der anvendes ved duplex-påvist refluks. Metodevalget er individuelt, og i studier ses: høj lukningsrate af stammevenen efter 5 år. I et dansk randomiseret forsøg med 500 patienter (580 ben) var Kaplan-Meier-estimatet for rekanalisering efter laserbehandling 6,8 % efter 5 år, men nye synlige åreknuder sås hos en del i samme periode [6] Behandling i lokalbedøvelse; hvornår du kan tage hjem, afhænger af indgrebet og din tilstand Ofte hurtigere tilbagevenden til arbejde end efter åben venekirurgi; det konkrete tidspunkt afhænger af behandlingens omfang, symptomer og arbejdstype På klinikken tilbyder vi udredning med doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også vores artikel om varicer. Referencer Cornu-Thénard A, et al. Importance of the familial factor in varicose disease. J Dermatol Surg Oncol 1994;20(5):318–26. Brinsuk M, et al. Heritability of venous function. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2004;24(1):207–10. Fukaya E, et al. Clinical and genetic determinants of varicose veins: prospective, community-based study of ~500,000 individuals. Circulation 2018;138(25):2869–80. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed Lim CS, Davies AH. Graduated compression stockings. CMAJ 2014;186(10):E391–8. Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed ### Åreknuder under graviditet URL: https://kirurgen.dk/blog/aareknuder-graviditet Content from /blog/aareknuder-graviditet/ Åreknuder under graviditet: Hvorfor opstår de, og hvad kan du gøre? Synlige åreknuder (varicer) er almindelige under graviditet, og opgørelser angiver omkring en tredjedel af gravide. Tallene svinger betydeligt mellem studier, fordi de bygger på forskellige populationer og på forskellige måder at registrere åreknuder på, så de skal læses som en størrelsesorden og ikke som en præcis risiko for den enkelte [1,2]. Hos mange forværres tilstanden ved efterfølgende graviditeter. Den gode nyhed er, at en stor del af forandringerne svinder igen efter fødslen, og at både forebyggelse og behandling er sikker og effektiv. Hvorfor får gravide oftere åreknuder? Tre faktorer arbejder sammen: Øget blodvolumen. Blodvolumen stiger betydeligt i løbet af en normal graviditet, og det øger trykket i benvenerne [3]. Hormonelle og kredsløbsmæssige ændringer. Allerede i første trimester kan der måles ændringer i benenes kredsløb hos raske gravide [4]. Kønshormonerne progesteron og østrogen antages at gøre venevæggen mere eftergivelig, men den præcise mekanisme er ikke endeligt afklaret. Mekanisk pres. Den voksende livmoder presser på vena cava og bækkenvenerne, særligt i højre side, og hæmmer blodets tilbageløb fra benene [5]. Hertil kommer en arvelig disposition – hvis din mor eller søster har åreknuder, er din egen risiko højere. Læs mere i åreknuder og arvelighed. Typiske symptomer Tunge, trætte ben sidst på dagen Hævelse ved ankler og fødder Natlige kramper og uro i benene Synlige slyngede vener på lår, læg og knæhase Karsprængninger Vulvavaricer (åreknuder ved kønslæberne) – ses hos en mindre del af gravide; opgørelserne er små og usikre [6] I sjældne tilfælde: overfladiske blodpropper (tromboflebit) Bemærk: hæmorider er reelt åreknuder i endetarmens kar – samme mekanisme, samme graviditet. Læs også hæmorider under graviditet. Forebyggelse og lindring Næsten alt kan gøres uden medicin eller indgreb: Kompressionsstrømper (klasse 1–2) kan overvejes til symptomlindring og tilpasses individuelt. En Cochrane-gennemgang af mindre studier i graviditet fandt ingen sikker effekt af ekstern pneumatisk kompression på benvolumen, og der er ikke god dokumentation for, at kompression forebygger nye åreknuder i graviditeten [1]. En observationsundersøgelse blandt gravide fandt mindre smerte og bedre livskvalitet ved daglig brug [7]. Tag dem på om morgenen før du står op. Bevægelse: 30 minutter gang dagligt aktiverer læggens muskelpumpe. Hæv benene over hjertehøjde 15–20 minutter flere gange dagligt. Lej dig på venstre side når du sover – det aflaster vena cava. Undgå at stå eller sidde stille i lange perioder uden at bevæge fødderne. Vægtkontrol og fiberrig kost forebygger både åreknuder og hæmorider. Hvad om medicin? Flebotonika (f.eks. micronizeret diosmin/hesperidin) anvendes ved kronisk venesygdom [8]. Midlerne er ikke undersøgt tilstrækkeligt hos gravide, og vi anbefaler dem derfor ikke rutinemæssigt i graviditeten. Spørg din læge, før du tager håndkøbsmidler mod åreknuder, når du er gravid. Hvornår skal man kontakte læge? Søg læge ved: En øm, rød og hård vene (mulig overfladisk tromboflebit) Et hævet, varmt og smertende ben kan være tegn på dyb venetrombose (DVT). I en ældre populationsundersøgelse fra Olmsted County i Minnesota var den samlede incidens af venøs tromboemboli (dyb venetrombose eller lungeemboli) under graviditet eller de første tre måneder efter fødslen cirka 2 pr. 1.000 kvindeår. Risikoen var højest efter fødslen. Tallet stammer fra perioden 1966-1995 i en overvejende hvid amerikansk befolkning og kan ikke direkte anvendes som dansk eller individuel risiko [9] Hudforandringer ved anklen (brunlig misfarvning, eksem eller sår) Pludselig kraftig blødning fra en sprængt overfladisk vene Akut åndenød eller brystsmerter → ring 112 (mistanke om lungeemboli). Behandling efter fødslen Graviditetsrelaterede åreknuder kan mindskes efter fødslen. Tidspunktet for vurdering af eventuel behandling afhænger af, hvornår forandringerne har stabiliseret sig, symptomerne og den samlede kliniske vurdering [10]. En speciallæge kan vurdere, hvornår det vedvarende behandlingsbehov kan bedømmes efter fødslen Amning, symptomer og valg af metode indgår i den individuelle vurdering før behandling Hvis symptomer eller synlige åreknuder vedbliver, tilbydes: Doppler-ultralyd for at kortlægge klapfunktion og refluks Endovenøs laserbehandling (EVLT) – minimalt invasiv behandling med høj lukningsrate af stammevenen efter 5 år, hvor ca. 7 % var rekanaliseret i et dansk randomiseret studie, men nye synlige åreknuder ses hos en del inden for samme periode [11] Sklerosering af mindre åreknuder og karsprængninger Kun sjældent klassisk kirurgi Vil de komme tilbage ved næste graviditet? Ja, det er en risiko. Risikoen for nye åreknuder stiger med antallet af graviditeter, og en del kvinder med tidligere graviditetsåreknuder oplever forværring ved en ny graviditet [12]. Behandling før en ny graviditet kan derfor være fornuftig, hvis symptomerne er udtalte. På klinikken modtager vi gerne kvinder, der har gennemgået graviditet, til ultralydsudredning og eventuel laserbehandling efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Referencer Smyth RM, et al. Interventions for varicose veins and leg oedema in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2015;(10):CD001066. Bamigboye AA, Smyth R. Interventions for varicose veins and leg oedema in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2007;(1):CD001066. Hytten F. Blood volume changes in normal pregnancy. Clin Haematol 1985;14(3):601–12. Edouard DA, Pannier BM, London GM, Cuche JL, Safar ME. Venous and arterial behavior during normal pregnancy. Am J Physiol 1998;274(5):H1605–12. DOI: 10.1152/ajpheart.1998.274.5.H1605. PubMed Ikard RW, et al. The aetiology of varicose veins of pregnancy. Obstet Gynecol Surv 1972;27(11):753–63. Van Cleef JF. Pelvic and vulvar varicosities in pregnancy. Phlebolymphology 2011;18(3):126–32. Allegra C, Antignani PL, Will K, Allaert F. Acceptance, compliance and effects of compression stockings on venous functional symptoms and quality of life of Italian pregnant women. Int Angiol 2014;33(4):357–64. PMID: 25056167 Mansilha A, Sousa J. Pathophysiological mechanisms of chronic venous disease and implications for venoactive drug therapy. Int J Mol Sci 2018;19(6):1669. Heit JA, et al. Trends in the incidence of venous thromboembolism during pregnancy or postpartum. Ann Intern Med 2005;143(10):697–706. Sparey C, et al. The effect of pregnancy on the lower-limb venous system of women with varicose veins. Eur J Vasc Endovasc Surg 1999;18(4):294–9. Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed Beebe-Dimmer JL, et al. The epidemiology of chronic venous insufficiency and varicose veins. Ann Epidemiol 2005;15(3):175–84.