Hos Kirurgen.dk kan du få rådgivning om og operation af lyskebrok. Vi udfører operationer af lyskebrok på vores klinik i Charlottenlund.
Lyskebrok er den hyppigste form for brok. Det forekommer, når et stykke af bughinden og sommetider et stykke af tarmen bryder igennem et svagt sted på bugvæggen. Lyskebrok er i sig selv ikke farligt, men det kan blive problematisk, hvis tarmen klemmes fast i brokket. Lyskebrok behandles med operation hos Kirurgen.dk på vores klinik i Charlottenlund.
Operation af lyskebrok hos Kirurgen.dk
Før operationen af lyskebrokket foretager Kirurgen.dk en forundersøgelse og sørger for, at du modtager grundig rådgivning om behandlingen.
Operationen foretages under lokalbedøvelse på vores klinik ved et enkelt snit over lyskebrokket. Brokket skubbes på plads bag bugvæggen, som forstærkes med kunststof for at sikre, at lyskebrokket ikke opstår igen. Efter omkring en halv times observation på klinikken kan du tage hjem igen.
Alle lyskebrokoperationer hos Kirurgen.dk indberettes til Dansk Herniedatabase for at sikre bedst mulig kvalitet og for i fremtiden at kunne forbedre behandlingen af lyskebrok.
Efter operationen
Operationer af lyskebrok medfører sjældent alvorlige komplikationer, men mange oplever smerter og blødning efter brokket er fjernet. Dette er harmløst og forsvinder af sig selv. Du vil kunne være klar til at påbegynde arbejde igen omkring en uge efter dit lyskebrok er blevet opereret.