Navlebrok – undersøgelse og behandling

Hos Kirurgen.dk kan du få rådgivning om og operation af navlebrok. Vi udfører operationer af navlebrok på vores klinik i Charlottenlund.

Brok er en sygdom, der opstår, når bughinde og tarm bryder igennem et svagt sted på bugvæggen. Navlebrok betegner brok på den midterste del af maven omkring navlen mellem de lige mavemuskler.

Kvalitetssikring af operationer

Hos Kirurgen.dk gør vi altid vores bedste, for at du får en god oplevelse, når du skal opereres for navlebrok. Derfor modtager du grundig vejledning inden operationen, så du ved, hvad der skal ske. Alle operationer af navlebrok indberettes til Dansk Herniedatabase, der arbejder med kvalitetssikring og forbedring af brokoperationer.

Sådan udføres operation af navlebrok

Navlebrok behandles ved operation, hvor brokket skubbes tilbage på plads. Afhængig af navlebrokkets størrelse udfører Kirurgen.dk operationen under enten lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Ved operationen lægges et snit ved navlebrokket, der så skubbes på plads bag bugvæggen. Er der tale om et større navlebrok indlægges et stykke kunststof ved bugvæggen under operationen, for at sikre at brokket ikke opstår igen.

Mange oplever nogen ubehag efter en operation af navlebrok, men stærke smerter er sjældne. Ligeledes forekommer alvorlige komplikationer sjældent. For de fleste er det muligt at gå på arbejde allerede dagen efter navlebrokket er opereret.

KONTAKTINFORMATIONER

Hans Edvard Teglers Vej 9, 1.sal. 2920 Charlottenlund

TIDSBESTILLING

Vi er på telefonen mandag-torsdag
fra kl. 09-12

FOR HENVISENDE LÆGER

Ydernummer 215430