Oppustet mave (meteorisme)
Oppustet mave (meteorisme): Årsager, udredning og behandling
Oppustet mave — medicinsk meteorisme eller abdominal distension — er en af de hyppigste mave-tarm-klager hos voksne. Op til 30 % af befolkningen oplever oppustethed regelmæssigt, og det udgør årsagen til omkring 10 % af alle henvisninger til mave-tarm-speciallæge [1]. Oppustethed kan være funktionel (uden påviselig sygdom) eller organisk (med en bagvedliggende årsag, der kræver behandling).
Hvad er oppustethed egentlig?
Begrebet dækker over to forskellige fænomener, som ofte forveksles:
- Bloating (subjektiv fornemmelse): følelsen af spændt mave, ofte uden synlig forandring.
- Distension (objektiv måling): faktisk forøgelse af bugomfanget — kan måles eller ses.
Begge skyldes ubalance mellem gas-produktion, gas-transport og abdominal væg-tonus.
De hyppigste årsager
| Årsag | Andel | Karakteristika |
|---|---|---|
| Irritabel tarm (IBS) | 30–40 % | Oppustethed + ændret afføringsmønster + smerter |
| Funktionel oppustethed | 15–20 % | Uden andre IBS-kriterier |
| SIBO | 10–15 % | Symptomstart 30–90 min efter måltid |
| Laktose-/fruktose-intolerans | 10 % | Symptomer relateret til specifikke fødeemner |
| Forstoppelse | 10 % | Sjælden afføring + hård konsistens |
| Cøliaki | 1–3 % | Gluten-relateret, ofte med vægttab og jernmangel |
| Gastroparese | <2 % | Tidlig mæthed, kvalme, diabetes-anamnese |
| Ovarie-/gynækologisk patologi | — | Vedvarende, ensartet distension hos kvinder >50 år |
Røde flag der kræver hurtig udredning:
- Vægttab, blod i afføringen, feber
- Vedvarende distension hos kvinder >50 år (mistanke om ovariecancer)
- Natlige symptomer eller progression over uger
- Familiær historie med tarmkræft
Patofysiologi — hvorfor opstår det?
Tre mekanismer kan optræde alene eller kombineret:
- Øget gasproduktion — bakteriel fermentering af kulhydrater (især FODMAPs) i tyktarmen eller tyndtarmen (SIBO).
- Forsinket gas-transit — nedsat tarmmotilitet, ofte ved IBS-C eller diabetes.
- Visceral hypersensitivitet — normal gasmængde opfattes som ubehagelig — typisk ved IBS [2].
- Abdomino-frenisk dyssynergi — diafragma sænkes mens bugmusklerne slapper af, hvilket skubber maven frem.
Udredning
Førstetrin (egen læge):
- Anamnese: kost, afføringsmønster, vægt, medicin, gynækologisk status.
- Blodprøver: hæmoglobin, CRP, TSH, cøliaki-antistoffer (anti-tTG IgA), ferritin.
- F-calprotectin ved samtidig diarré (udelukker IBD).
- Urin-hCG hos fertile kvinder.
Andettrin (speciallæge):
- Koloskopi ved alder >50, vægttab, blod i afføring eller positivt calprotectin.
- Gastroskopi ved samtidig dyspepsi, opkastning eller jernmangel.
- SIBO-pusteprøve (laktulose eller glukose) ved postprandial oppustethed.
- Ultralyd/MR af bækken ved kvinder >50 år eller ved abnorm gynækologisk undersøgelse.
Behandling
Kost-førstevalg — Low FODMAP-diæt:
FODMAP-restriktion reducerer symptomer hos 70–75 % af patienter med IBS-relateret oppustethed [3]. Diæten består af tre faser: eliminering (4–6 uger) → genintroduktion → personaliseret vedligeholdelse. Bør gennemføres med diætist.
Medicin:
- Simethicon — afskummende, lindrer gas-symptomer.
- Pebermynteolie (enteric-coated) — antispasmodisk effekt, dokumenteret hos IBS.
- Probiotika — Bifidobacterium infantis 35624 har bedst dokumentation.
- Rifaximin 550 mg × 3 dgl. i 14 dage — ved bekræftet SIBO.
- Linaclotid/prucaloprid — ved IBS-C med dominant oppustethed.
Livsstil:
- Spis langsomt, undgå tyggegummi og kulsyreholdige drikke.
- Reducer raffinerede kulhydrater og sukkeralkoholer (sorbitol, xylitol).
- Regelmæssig fysisk aktivitet — selv 20 min daglig gang øger gas-transit.
- Diafragmal vejrtrækningstræning ved abdomino-frenisk dyssynergi.
Hvornår skal du kontakte speciallæge?
Kontakt egen læge eller Kirurgen.dk ved:
- Oppustethed i mere end 3 uger trods kostomlægning
- Symptomer der forværres eller vækker dig om natten
- Vægttab, blod i afføringen, feber eller anæmi
- Alder over 50 år med nyopstået oppustethed
Behandling på Kirurgen.dk
Vi tilbyder fuld udredning af kronisk oppustethed — koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og SIBO-test. Læs også: Irritabel tarm, SIBO, Kronisk forstoppelse, Cøliaki.
Referencer
- Lacy BE, Cangemi D, Vazquez-Roque M. Management of chronic abdominal distension and bloating. Clin Gastroenterol Hepatol 2021;19(2):219–31.
- Mari A, Abu Backer F, Mahamid M, et al. Bloating and abdominal distension: clinical approach and current treatment. Adv Ther 2019;36(5):1075–84.
- Halmos EP, Power VA, Shepherd SJ, Gibson PR, Muir JG. A diet low in FODMAPs reduces symptoms of irritable bowel syndrome. Gastroenterology 2014;146(1):67–75.
Mere om emnet på Kirurgen.dk
Kategori: Mave-tarm