Blindtarmsbetændelse (appendicitis)

Blindtarmsbetændelse (appendicitis): Symptomer, diagnose og moderne behandling

Blindtarmsbetændelse er en af de hyppigste akutte mavekirurgiske tilstande i Danmark. En systematisk oversigt over befolkningsbaserede opgørelser fandt i det 21. århundrede en samlet incidens af appendicitis eller appendektomi på 100 pr. 100.000 personår (95 % CI 91-110) i Nordamerika og 151 pr. 100.000 personår i Vesteuropa [1]. Det er tal på befolkningsniveau, ikke en individuel risiko. Sygdommen kan opstå i alle aldre, men ses oftest mellem 10 og 30 år.

---

Hvad er appendicitis?

Appendix (blindtarmsvedhænget) er et lille pølseformet rør på 5–10 cm, der udgår fra den første del af tyktarmen. Når åbningen blokeres – typisk af en lille afføringsklump (fækalit), lymfeknudehævelse eller sjældent en tumor – stiger trykket inde i appendix, blodforsyningen forringes og bakterier vokser frem. Resultatet er inflammation og risiko for perforation [3].

---

Klassiske symptomer

• Mavesmerter der starter omkring navlen og inden for 6–24 timer vandrer ned i højre nedre del af maven
• Kvalme, opkastninger og nedsat appetit
• Let feber (37,5–38,5 °C)
• Smerter ved tryk og slip over McBurneys punkt
• Forværring ved hop, hoste eller bilkørsel

Hos børn, gravide og ældre kan billedet være atypisk, og diagnosen er ofte sværere at stille [4].

---

Diagnose

Diagnosen stilles på en kombination af klinisk undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostik:

• Blodprøver: Forhøjet leukocyttal og CRP understøtter diagnosen, men kan være normale tidligt i forløbet
• Ultralyd: Anbefales som første billeddiagnostiske undersøgelse hos børn og gravide for at undgå stråling; sensitiviteten afhænger stærkt af undersøger og patientens bygning og er lavere end ved CT [5,12]
• CT-scanning: Den mest følsomme undersøgelse hos voksne med usikker diagnose og anbefales af WSES (international kirurgisk retningslinje), når klinik og score ikke er afklarende [6,12]
• MR: Anvendes typisk hos gravide hvis ultralyd ikke er konklusiv

Scoringssystemer som Alvarado- og AIR-score er redskaber for sundhedspersonale, ikke selvtest. WSES anbefaler stærkt (høj evidenskvalitet), at scorer bruges til at udelukke appendicitis og til at finde de patienter i mellemrisiko, der har brug for billeddiagnostik. WSES fraråder derimod (svag anbefaling, moderat evidens) at bruge Alvarado-score til positivt at bekræfte appendicitis hos voksne, og AIR- og AAS-score anbefales stærkt som de bedst præsterende. Hos børn fraråder WSES (svag anbefaling) at stille diagnosen på score alene [7,12]. En score kan ikke stå i stedet for akut lægevurdering ved kraftige eller tiltagende mavesmerter.

---

Behandling: operation eller antibiotika?

Operation (appendektomi) er fortsat den mest anvendte behandling i Danmark og udføres oftest laparoskopisk. Indgrebet tager 30–60 minutter, og de fleste kan udskrives 1–2 dage efter [8].

Antibiotikabehandling alene er i nyere studier undersøgt som et alternativ ved ukompliceret appendicitis hos udvalgte voksne. I CODA-studiet (2020, n=1552) var antibiotika non-inferiøre til operation på et samlet helbredsmål 30 dage efter randomisering, og 29 % af de antibiotikabehandlede var opereret inden for 90 dage [9]. Studiet er amerikansk, og resultatet gælder voksne med ukompliceret appendicitis. Tilstedeværelse af fækalit øger risikoen for behandlingssvigt.

Appendiks-absces eller flegmone behandles ofte initialt med antibiotika og eventuel perkutan drænage. En planlagt appendektomi bagefter ("interval-appendektomi") er ikke en rutinebeslutning efter 6-8 uger. WSES lægger op til en selektiv tilgang, hvor interval-appendektomi kan overvejes ved recidiverende episoder, vedvarende eller tilbagevendende symptomer eller konkret mistanke om tumor [10,12].

Alder i sig selv er ikke en indikation for interval-appendektomi. Hos patienter på 40 år eller derover, der er behandlet uden operation for kompliceret appendicitis eller appendikulært infiltrat, anbefales i stedet en individuel vurdering for underliggende neoplasi, typisk med kontrastforstærket CT og koloskopi. Den anbefaling bygger på begrænset evidens og er betinget [12].

Den konkrete plan lægges af det behandlende kirurgiske afsnit.

---

Hvornår skal du søge læge akut?

Mistænkt blindtarmsbetændelse skal vurderes akut på hospital. Det er ikke en tilstand, der kan afvente en planlagt tid i en speciallægeklinik.

Ring 112 ved kraftige, hurtigt tiltagende mavesmerter, brætspændt mave, høj feber med påvirket almentilstand, kollaps eller bleg og klamtsvedende hud.

Ring 1813 (Region Hovedstaden) eller den lokale lægevagt/akuttelefon samme dag ved:

• Vedvarende mavesmerter i højre side i mere end 4–6 timer
• Mavesmerter ledsaget af feber, kvalme og opkastning
• Smerter, der forværres ved bevægelse, hop eller hoste

Forsinket behandling er forbundet med højere risiko for perforation og bughindebetændelse. Derfor kræver mistanke om akut blindtarmsbetændelse akut eller samme-dags lægelig vurdering. Du kan ikke selv vurdere, om det er forsvarligt at vente hjemme. WSES anbefaler operation inden for 24 timer, når operation er indiceret, og den korte forsinkelse, der er undersøgt i studier, er en overvåget forsinkelse på hospitalet efter lægelig vurdering, ikke ventetid derhjemme [11,12].

---

Efter operationen

De fleste er tilbage på arbejde efter 1–2 uger ved laparoskopisk operation. Du kan spise normalt så snart maven tillader det, og fysisk aktivitet kan genoptages gradvist. Kontakt læge ved feber, tiltagende smerter eller rødme omkring sårene.

---

Referencer

1. Ferris M, et al. The global incidence of appendicitis: a systematic review. Ann Surg 2017;266(2):237–41.
2. Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregisteret – appendektomier i Danmark. 2023.
3. Bhangu A, et al. Acute appendicitis: modern understanding of pathogenesis, diagnosis, and management. Lancet 2015;386(10000):1278–87.
4. Snyder MJ, et al. Acute appendicitis: efficient diagnosis and management. Am Fam Physician 2018;98(1):25–33.
5. Doria AS, et al. US or CT for diagnosis of appendicitis in children and adults? A meta-analysis. Radiology 2006;241(1):83–94.
6. Pickhardt PJ, et al. Diagnostic performance of multidetector CT for acute appendicitis. Ann Intern Med 2011;154(12):789–96.
7. Andersson M, Andersson RE. The appendicitis inflammatory response score. World J Surg 2008;32(8):1843–9.
8. Sauerland S, et al. Laparoscopic versus open surgery for suspected appendicitis. Cochrane Database Syst Rev 2010;(10):CD001546.
9. CODA Collaborative. A randomized trial comparing antibiotics with appendectomy for appendicitis. N Engl J Med 2020;383(20):1907–19.
10. Andersson RE, Petzold MG. Nonsurgical treatment of appendiceal abscess or phlegmon: a systematic review and meta-analysis. Ann Surg 2007;246(5):741–8.
11. van Dijk ST, et al. Meta-analysis of in-hospital delay before surgery as a risk factor for complications in patients with acute appendicitis. Br J Surg 2018;105(8):933–45.
12. Di Saverio S, Podda M, De Simone B, et al. Diagnosis and treatment of acute appendicitis: 2020 update of the WSES Jerusalem guidelines. World J Emerg Surg 2020;15:27. doi:10.1186/s13017-020-00306-3