Koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen)

Koloskopi hos Kirurgen.dk: kort fortalt

• Ventetid: ca. 6-8 uger for ikke-akutte forløb; kan variere
• Kræftmistanke: begrundet mistanke håndteres i det nationale kræftpakkeforløb, og tidspunktet aftales konkret
• Sedation: beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med dig ud fra behov, helbred og indgrebets omfang
• Speciallæge: Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, ph.d.
• Pris: Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris.
• Sted: Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen

Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Et bøjeligt koloskop på tykkelse med en lillefinger føres ind gennem endetarmen og videre gennem hele tyktarmen. I langt de fleste undersøgelser kan skopet føres helt op til blindtarmen, og ved bestemte spørgsmål undersøges også den nederste del af tyndtarmen. Skopet har et kamera og kanaler til luft eller kuldioxid (CO2, en gas der optages hurtigere i kroppen end almindelig luft og derfor giver mindre oppustethed bagefter), vand, sug og instrumenter. Kan koloskopi ikke gennemføres, eller er den ufuldstændig, kan CT-kolografi være et alternativ. Et fund ved CT-kolografi kan efterfølgende kræve koloskopi.

Hvornår bruges en koloskopi?

Koloskopi er den undersøgelse, der giver direkte indblik i tyktarmens slimhinde, og som samtidig gør det muligt at tage vævsprøver og fjerne polypper. Valget mellem koloskopi og andre tarmundersøgelser afhænger af symptomer, alder, tidligere fund og din øvrige helbredstilstand. Koloskopi benyttes blandt andet ved:

• blødning fra tarmen, lav blodprocent eller jernmangel, uforklaret vægttab, mavesmerter og ændret afføringsmønster
• positiv afføringsprøve i det nationale screeningsprogram for tarmkræft
• kontrol af patienter, der tidligere har fået fjernet polypper
• kontrol efter operation for tarmkræft
• mistanke om eller kontrol af kronisk tarmbetændelse

Nærmeste slægtninge til personer med kræft i tyktarm eller endetarm kan have behov for koloskopi med faste kontrolintervaller, men det gælder ikke alle. Om og hvor ofte afhænger af, hvor mange i familien der har haft kræft, hvor gamle de var, om der er påvist arvelig disposition, og af tidligere fund. Der findes ikke ét skema, der passer til alle familier.

Hos en betydelig del af de undersøgte findes der polypper. Mange kan fjernes i samme seance, men ikke alle polypper kan eller bør fjernes samme dag. Nogle er så store, så bredbasede eller så vanskeligt placerede, at fjernelsen planlægges særskilt eller på en afdeling med særlig ekspertise. Læs mere om fjernelse af tarmpolypper.

Hvor lang tid tager en koloskopi?

Varigheden varierer fra person til person og afhænger blandt andet af tarmens anatomi, udrensningens kvalitet og af, om der skal tages vævsprøver eller fjernes polypper. Vi kan derfor ikke sætte et fast minuttal på forhånd. Undersøgelsen tager typisk længere tid, hvis tarmen er lang og bugtet, eller hvis der er sammenvoksninger efter tidligere operationer i maven. Se også hvor lang tid en koloskopi tager.

Er en koloskopi ubehagelig?

Tarmens slimhinde er ikke særlig følsom for berøring. Det er derfor som regel ikke smertefuldt, når der tages vævsprøver eller fjernes små polypper. Ubehag og smerte kommer først og fremmest, når tarmen udspiles af luft, og når skopet trækker i tarmens ophæng (krøset), mens tyktarmens bugtninger rettes ud.

Ubehag opleves forskelligt. Nogle mærker næsten intet, andre har kortvarige kraftige kneb, og vi kan ikke love, at undersøgelsen kun giver let ubehag. Kan du ikke tåle undersøgelsen, kan den afbrydes og eventuelt gentages under andre forhold.

Brug af beroligende og smertestillende medicin planlægges sammen med klinikeren ud fra dit behov, dine helbredsforhold, indgrebets omfang og sikkerhed. Det er hverken et rent patientvalg eller noget, der gives som standard til alle. Fuld narkose bruges normalt ikke ved koloskopi i klinikken. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger. Du skal have en voksen ledsager med hjem.

Hvordan forbereder du dig til en koloskopi?

En forudsætning for et godt resultat er, at tarmen er renset grundigt ud. Det kræver dels nogle kostændringer, dels et udrensningsmiddel. Du får en personlig vejledning med præparat og tidspunkter fra klinikken, og den gælder frem for de generelle råd her og frem for indlægssedlen i pakken.

Hvad må du spise før koloskopien?

• Dagene før: Kerner og frø kan tilstoppe udstyret og skjule små polypper. Efter klinikkens vejledning begynder du kerne- og fiberfattig kost 3 dage før undersøgelsen: undgå kernerugbrød, fuldkornsbrød, müsli, havregryn, nødder, mandler, frø, popcorn, bælgfrugter samt frugt og grønt med skind eller kerner. Se den konkrete madplan i vejledningen om skånekost før koloskopi.
• Dagen før: Du spiser et lille, let måltid senest én time før udrensningen starter kl. 14. Herefter kun klare væsker: vand, danskvand, klar saftevand, klaret æblejuice, lys sodavand, te og kaffe uden mælk, klar bouillon samt vandis eller sorbet uden bær og frugtstykker. Undgå mælkeprodukter, juice med frugtkød, uklare eller tykke supper og røde, blå og lilla drikke, som kan ligne blod i tarmen. Alkohol må ikke bruges som klar væske.
• Undersøgelsesdagen: Ingen fast føde. Du må drikke klare væsker frem til det stoptidspunkt, der står i din indkaldelse eller personlige instruktion. Det afhænger af undersøgelsestidspunktet og af, om du skal have beroligende medicin. Derefter må du hverken spise eller drikke, før undersøgelsen er overstået.
• Diabetes: Har du diabetes, insulin eller anden blodsukkersænkende behandling, skal du ikke følge et generelt råd om sukkerholdige drikke. Kontakt klinikken i god tid, så mad, kulhydratholdig væske og medicin planlægges sammen med den læge, der behandler din diabetes.
• Medicin: Der findes ingen generel regel om at pausere eller fortsætte fast medicin før en koloskopi. Blodfortyndende og trombocythæmmende medicin, diabetesmedicin, GLP-1-baseret medicin (fx Ozempic, Wegovy, Rybelsus, Saxenda, Victoza eller Trulicity) samt Mounjaro, jerntilskud og syrehæmmende behandling vurderes individuelt ud fra indgrebets blødningsrisiko og din øvrige sygdom. Kontakt klinikken i god tid. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge.

Hvordan foregår udrensningen?

Klinikken udleverer en vejledning med Picoprep og Dulcolax, som du kan hente som PDF nederst på siden. Det er den, du skal følge. Planen er i korte træk:

• 4, 3 og 2 dage før: 2 Dulcolax-tabletter à 5 mg én gang dagligt i tre dage. Fra 3 dage før spiser du kerne- og fiberfattig kost og drikker rigeligt.
• Dagen før kl. 14: Første brev Picoprep røres ud i 150 ml koldt vand i 2-3 minutter, til det ikke bruser mere, og drikkes inden for 15 minutter. Drik derefter mindst 1,5 liter klar væske over de næste 4-6 timer.
• Dagen før kl. 20: Andet brev tages på samme måde, efterfulgt af mindst 1,5 liter klar væske over de næste 2-4 timer.
• Undersøgelsesdagen: Kun klare væsker indtil stoptidspunktet i din indkaldelse.

Hvis din indkaldelse eller en konkret besked fra klinikken afviger fra dette, gælder den personlige besked. Brug ikke en andens plan, og ændr ikke selv dosis eller tidspunkt. Har du hjerte- eller nyresygdom, væskerestriktion eller diabetes, skal væskemængden aftales med klinikken.

Det er forskelligt, hvordan man reagerer på udrensningen, både hvor hurtigt den virker, og hvor længe den står på. Den giver en del vandige diarréer, så du bør være i nærheden af et toilet, så længe den virker.

• Det kan gå ud over nattesøvnen.
• Mange oplever lidt mavekneb eller kvalme. Drik langsomt, og hold en pause, hvis du får kvalme.
• Huden ved endetarmsåbningen kan blive irriteret. Smør den med en fed creme flere gange.

Hvad sker der efter koloskopien?

• Sæt cirka en halv time af til observation. Vi byder på en kop kaffe og et stykke brød.
• Speciallægen gennemgår fundene med dig, inden du går hjem. Er der taget vævsprøver, får du at vide, hvornår svaret kan forventes.
• Har du fået beroligende medicin i en blodåre, skal en voksen ledsager følge dig hjem, og reglerne for de første 24 timer ovenfor gælder.

Hvor ofte skal man have foretaget en koloskopi?

Intervallet afhænger af, hvad der findes ved undersøgelsen, og af din risiko for tarmkræft:

• Fuldstændig undersøgelse uden fund: de fleste har ikke behov for ny koloskopi før om mange år og kan følge det almindelige tarmkræftscreeningsprogram.
• Efter fjernelse af polypper: intervallet afhænger af antal, størrelse, mikroskopisvar og af, om polypperne blev fjernet komplet. Lavrisikofund fører ofte tilbage til almindelig screening, mens højrisikofund kontrolleres tidligere. Der findes ikke ét fast interval, der passer til alle (ESGE, post-polypectomy surveillance, 2020).
• Ufuldstændig undersøgelse eller dårlig udrensning: undersøgelsen gentages tidligere, ofte inden for et år.
• Familiær eller arvelig risiko: kontrolprogram efter familiens risikoprofil og eventuel genetisk udredning.
• Efter operation for tarmkræft: struktureret opfølgning efter den nationale plan for netop dit forløb.

Du får altid det konkrete interval skriftligt sammen med svaret på vævsprøverne.

Får du symptomer som blod i afføringen, ændret afføringsmønster, uforklaret vægttab eller lav blodprocent, bør du henvises til vurdering uanset, hvornår du sidst er blevet koloskoperet.

Hvornår er afføringen normal igen efter koloskopi?

De første 1–2 døgn efter en koloskopi oplever mange lette, forbigående gener:

• afføringen er løs eller udebliver, fordi tarmen er tømt under udrensningen. Hvornår den bliver normal igen, varierer fra person til person
• der kan ses lidt frisk blod i afføringen, hvis der er fjernet polypper eller taget vævsprøver
• der er luft i maven og hyppig luftafgang

Du kan som regel spise og drikke normalt kort efter undersøgelsen, medmindre du har fået anden besked. Tager generne til i stedet for af, eller får du nogle af symptomerne under "Er en koloskopi farlig?", skal du søge vurdering. Læs mere om bivirkninger efter koloskopi.

Er en koloskopi farlig?

Koloskopi er en veletableret undersøgelse. Komplikationer som blødning eller hul gennem tarmvæggen er sjældne. Risikoen er ikke ens for alle: den er højere ved fjernelse af store polypper end ved fjernelse af små polypper eller ved en ren diagnostisk undersøgelse. Fordele og risici vejes derfor individuelt ud fra indikationen.

Søg vurdering samme dag, hvis du inden for de nærmeste dage efter koloskopien får:

• tiltagende eller stærke mavesmerter
• større eller gentagne blødninger fra tarmen
• feber, kulderystelser eller påvirket almentilstand

Ring til klinikken i åbningstiden. Uden for åbningstid skal du ikke vente på, at klinikken åbner: kontakt akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten i din region. Ring 112 ved kraftig blødning, der ikke stopper, svære mavesmerter, vejrtrækningsbesvær, brystsmerter, besvimelse eller påvirket bevidsthed. Let træthed eller lidt utilpashed alene er ikke grund til at ringe 112. En planlagt tid i klinikken erstatter ikke en akut vurdering.

Hvad koster en koloskopi, og skal du have henvisning?

Med en henvisning fra din egen læge er forløbet dækket af den offentlige sygesikring efter gældende regler. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Ved begrundet kræftmistanke håndteres forløbet efter det nationale kræftpakkeforløb.

Hvis du ikke har en henvisning, kan du booke direkte som selvbetaler. Kontakt klinikken for tilbud, så vi kan tage stilling til, hvor omfattende et forløb du har brug for. Forundersøgelse, selve koloskopien og eventuel polypfjernelse hænger sammen, og prisen afhænger af, om du har behov for beroligende medicin.

Hvor ligger klinikken?

Klinikken ligger på Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal i 2920 Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen. Der er elevator. Tjek den aktuelle rejsetid på Rejseplanen, før du tager af sted.

Kommer du i bil, varierer parkeringsforholdene på Hans Edvard Teglers Vej og de omkringliggende veje. Følg den lokale skiltning, og afsæt tid til at finde en plads. Husk, at du ikke selv må køre hjem, hvis du får beroligende medicin.

Koloskopi i København, Charlottenlund og som selvbetaler

• København og Storkøbenhavn: klinikken ligger ved Kystbanen og tager imod patienter fra hele hovedstadsområdet.
• Charlottenlund og Nordsjælland: klinikken dækker Hellerup, Gentofte, Klampenborg, Lyngby, Holte og resten af Nordsjælland.
• Selvbetaler: hvis du ikke har henvisning, kan du booke direkte. Kontakt klinikken for et konkret tilbud. Prisen afhænger af, om der er behov for polypfjernelse og beroligende medicin.
• Bedøvelse: behovet for beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med klinikeren. Fuld narkose bruges normalt ikke ved koloskopi.

Referencer

• European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE). Bowel preparation for colonoscopy: guideline update 2019. Endoscopy 2019;51:775-794.
• European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE). Post-polypectomy colonoscopy surveillance: guideline update 2020. Endoscopy 2020;52:687-700.
• Zauber AG et al. Colonoscopic polypectomy and long-term prevention of colorectal-cancer deaths. N Engl J Med 2012;366:687-696. Kohorteopfølgning af National Polyp Study, ikke et randomiseret forsøg.

---

Læs videre om undersøgelsen

Forberedelse og efterforløb er beskrevet i egne vejledninger.

Skånekost før koloskopi · Bivirkninger efter koloskopi · Hvor lang tid tager en koloskopi · Sigmoideoskopi