Barretts øsofagus – patientvejledning
Praktisk vejledning til patienter med mistanke om eller kendt Barretts øsofagus: hvad gastroskopien indebærer, hvordan du forbereder dig, og hvordan kontrolforløbet er tilrettelagt efter den danske kliniske retningslinje for Barretts øsofagus fra 2025.
Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD

Patientvejledning: Barretts øsofagus
Denne vejledning er skrevet til patienter med kendt eller mistænkt Barretts øsofagus. Den bygger på den danske kliniske retningslinje for Barretts øsofagus fra 2025, som er udarbejdet af de danske kræftlægers faglige gruppe for kræft i spiserør og mavesæk. Retningslinjens fulde titel og link står under referencer nederst på siden.
For en uddybende gennemgang af tilstanden henvises til vores blogartikel om Barretts øsofagus.
Hvad er Barretts øsofagus?
Barretts øsofagus er en tilstand, hvor den normale, lyserøde slimhinde i den nederste del af spiserøret er erstattet af en laksefarvet slimhinde, der ligner slimhinden i mavesæk eller tarm. Forandringen skyldes som regel langvarig påvirkning af mavesyre (kronisk refluks). Tilstanden giver ikke i sig selv symptomer, og mange har kun de halsbrandsymptomer, som refluksen giver.
Barretts øsofagus er et forstadie, der hos et lille mindretal kan udvikle sig til kræft i den nederste del af spiserøret. Den årlige risiko for den enkelte er lav, men fordi forandringen kan opdages og behandles i tide, tilbydes mange patienter kontrol med kikkertundersøgelse.
Sådan stilles diagnosen: Efter den danske retningslinje kræves det, at det forandrede område i spiserøret er synligt ved gastroskopi og strækker sig mindst 1 cm op over overgangen mellem spiserør og mavesæk, og at vævsprøver herfra bekræfter forandringen. Slimhindeforandringer under 1 cm regnes ikke som Barretts øsofagus, fordi risikoen for kræftudvikling her er meget lav.
Hvornår bør du henvises?
Der er ikke i Danmark et screeningsprogram for Barretts øsofagus, men den danske retningslinje åbner for gastroskopi hos personer med flere risikofaktorer. Din egen læge kan henvise dig til gastroskopi ved:
- Langvarige refluks-symptomer kombineret med flere risikofaktorer, for eksempel alder over 50 år, mandligt køn, overvægt omkring maven, rygning eller Barretts øsofagus eller spiserørskræft i den nære familie.
- Alarmsymptomer: synkebesvær, smerter ved synkning eller uforklarligt vægttab. Disse symptomer skal altid undersøges hurtigt via egen læge.
Akutte symptomer: Blodig opkastning eller sort, tjærelignende afføring er tegn på blødning fra spiserør eller mavesæk og skal vurderes akut samme dag. Vent ikke på en planlagt gastroskopi. Kontakt egen læge eller akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden (lægevagten i andre regioner) med det samme. Ring 112 ved kraftig blødning, besvimelse, svimmelhed ved at rejse sig, hurtig puls eller anden påvirkning af kredsløbet.
Undersøgelsen (gastroskopi og vævsprøver)
Diagnosen bekræftes ved en kikkertundersøgelse af spiserøret (gastroskopi) med vævsprøver:
- Lægen bruger god tid på en grundig gennemgang af hele det forandrede område. Udstyr, der fremhæver slimhindens mønster, kan indgå, når det er relevant.
- Udbredelsen beskrives efter Prag-klassifikationen, der angiver, hvor langt forandringen når hele vejen rundt (C) og som længste tunge (M).
- Der tages systematiske vævsprøver efter Seattle-protokollen, det vil sige fire prøver hele vejen rundt for hver 2 cm af det forandrede område, samt målrettede prøver fra alle synlige uregelmæssigheder.
Gastroskopi kan foregå gennem munden eller gennem næsen. Læs mere i vores patientvejledning om gastroskopi og artiklen om nasal og oral gastroskopi. Hvilken metode der bruges, aftales ud fra undersøgelsens behov: Ved Barretts øsofagus med behov for mange og tilstrækkeligt store vævsprøver er undersøgelse gennem munden med et almindeligt skop ofte det rigtige valg. Vi drøfter det med dig inden undersøgelsen.
Forberedelse til undersøgelsen
- Faste: Du får en konkret faste-instruks fra klinikken før undersøgelsen. Følg den, og spørg klinikken, hvis noget er uklart.
- Syrehæmmende medicin: Ved svær betændelse i spiserøret kan forandringerne være svære at bedømme. Retningslinjen anbefaler i så fald ny gastroskopi efter en periode med syrehæmmende behandling. Om din syrehæmmende behandling skal fortsætte uændret før undersøgelsen, afgøres af den henvisende eller undersøgende læge. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge.
- Blodfortyndende medicin: Kontakt klinikken i god tid, hvis du får blodfortyndende eller trombocythæmmende medicin. Planen lægges individuelt ud fra blødningsrisikoen ved vævsprøverne og din risiko for blodpropper.
Behandling
Alle med Barretts øsofagus uden celleforandringer anbefales effektiv syrehæmmende behandling, som regel med en syrepumpehæmmer. Læs mere i vores vejledning om syrepumpehæmmere. Behandlingen dæmper refluksen og betændelsen i slimhinden. Er der behov for en højere dosis, for eksempel i perioden op til den første kontrol, ordineres den af lægen; du skal ikke selv øge dosis. Acetylsalicylsyre (aspirin) anbefales ikke som selvstændig kræftforebyggelse ved Barretts øsofagus. Tager du det af andre grunde, for eksempel for hjertet, fortsætter du efter aftale med din læge.
Findes der celleforandringer (dysplasi), foregår behandlingen på en højtspecialiseret afdeling. Synlige forandringer fjernes med kikkert (endoskopisk resektion), og det resterende Barrett-væv kan behandles med varme (radiofrekvensablation), så det erstattes af normal slimhinde. Operation, hvor en del af spiserøret fjernes, er i dag kun aktuel i særlige tilfælde.
Kontrol og kontrolintervaller
Kontrolforløbet bestemmes af, hvilken slimhindetype vævsprøverne viser, hvor langt segmentet er, og om der er celleforandringer. Oversigten er en forenklet gengivelse af den danske retningslinje fra 2025 (se referencer). Den syrehæmmende behandling før den første kontrol fastlægges af den læge, der har undersøgt dig; du skal ikke selv ændre dosis.
| Fund ved vævsprøver | Kontrol |
|---|---|
| Barrett-slimhinde af tarmtype (med bægerceller), ingen celleforandringer | Ny gastroskopi efter 6 måneder på syrehæmmende behandling. Er fundet uændret: kontrol hvert 3. år ved langt segment (3 cm eller mere) og hvert 5. år ved kort segment (under 3 cm) |
| Barrett-slimhinde uden bægerceller, ingen celleforandringer | Ny gastroskopi efter 6 måneder for at sikre, at bægerceller ikke er overset. Er der fortsat ingen bægerceller, kan kontrollen afsluttes |
| Usikkert, om der er celleforandringer | Ny gastroskopi efter 6 måneder på syrehæmmende behandling. Vævsprøverne vurderes af mindst to erfarne patologer |
| Lavgradige celleforandringer (lavgradig dysplasi) | Bekræftes af mindst to erfarne patologer og ny gastroskopi efter 6 måneder. Bekræftede forandringer behandles endoskopisk på højtspecialiseret afdeling. Efter behandlingen kontrolleres der efter 6 måneder; kun hvis der ved den kontrol ikke er celleforandringer, fortsættes med de længere intervaller efter 1, 3 og 5 år. Findes der fortsat celleforandringer, lægger afdelingen en ny plan |
| Højgradige celleforandringer | Hurtig henvisning til højtspecialiseret afdeling. Efter endoskopisk behandling kontrolleres der efter 3 og 6 måneder; kun hvis der ved 6-månederskontrollen ikke er celleforandringer, fortsættes efter 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 10 år. Ved tidlig kræft fastlægger afdelingen kontrolforløbet individuelt ud fra fundet og behandlingen |
Om kontrol fortsat er relevant hos personer over 75 år, vurderes individuelt ud fra helbred og forventet gavn. Intervallerne forudsætter en teknisk fyldestgørende gastroskopi med tilstrækkelig inspektionstid og systematiske vævsprøver. Er undersøgelsen ufuldstændig, eller er vævsprøverne ikke repræsentative, gentages den tidligere.
Referencer
- Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og DEGC. Klinisk retningslinje: Barrett's esophagus: diagnostik, behandling og efterforløb, version 3.0. Fagligt godkendt 28. januar 2025, administrativt godkendt 12. marts 2025. Retningslinjens side hos DMCG og fuld tekst som PDF
- Sharma P, Dent J, Armstrong D, et al. The development and validation of an endoscopic grading system for Barrett's esophagus: the Prague C&M criteria. Gastroenterology 2006;131(5):1392-1399.
- Levine DS, Haggitt RC, Blount PL, Rabinovitch PS, Rusch VW, Reid BJ. An endoscopic biopsy protocol can differentiate high-grade dysplasia from early adenocarcinoma in Barrett's esophagus. Gastroenterology 1993;105(1):40-50 (Seattle-protokollen).
Book tid
Du er velkommen til at kontakte klinikken for tidsbestilling eller spørgsmål. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet.
Kontakt og tidsaftale
Online tidsbestilling er ikke mulig. Ring til klinikken eller få en henvisning fra din læge, så vi kan finde den rigtige tid.
Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris.
Ring til klinikken
+45 39 64 01 25
Telefontid
Telefontid: man–tors kl. 09–12
Adresse
Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal · 2920 Charlottenlund
Relateret
Relaterede artikler
Læs mere om emnet i vores blog.
Del denne side
Kontaktinformation
- Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal · 2920 Charlottenlund
- +45 39 64 01 25
- mail@kirurgen.dk
- Telefontid: man–tors kl. 09–12
For henvisende læger
Ydernummer: 215430
