Fjernelse af tarmpolypper

Tarmpolypper: behandling og information

Hvad er tarmpolypper

Ved koloskopi finder man tarmpolypper hos en del af de undersøgte. Hvor ofte det sker, afhænger blandt andet af alder, årsagen til undersøgelsen og undersøgelsens kvalitet. Polypper er udvækster på tarmslimhinden. Nogle sidder på en stilk og ligner en lille champignon, andre er flade eller bredbasede. De kan variere i størrelse fra få millimeter til flere centimeter, men de fleste er små.

Der findes flere typer polypper. De hyppigste er adenomer og savtakkede polypper. Adenomer og visse savtakkede polypper er forstadier, der over tid kan udvikle celleforandringer og i sidste ende blive til kræft. Udviklingen tager som regel mange år, og langt de fleste polypper når aldrig så langt. Andre polyptyper, for eksempel små hyperplastiske polypper i endetarmen, har meget lav risiko. Man bør ikke regne med, at en polyp forsvinder af sig selv, men små polypper kan ligge stabile i lang tid. Om og hvordan en polyp fjernes, afhænger af fundet.

Da man ikke med sikkerhed kan se på en polyp, om den vil udvikle sig, fjernes påviste polypper som hovedregel, så de kan undersøges i mikroskop. Fjernelsen vurderes ud fra størrelse, form, placering, undersøgelsens kvalitet og muligheden for at fjerne polyppen helt. Ikke alle polypper kan eller bør fjernes samme dag: meget små polypper i endetarmen kan i nogle tilfælde vurderes uden fjernelse, og store, bredbasede eller vanskeligt placerede polypper planlægges ofte fjernet på en afdeling med særlig ekspertise. Findes der en polyp i endetarm eller tyktarm, vurderer lægen, om resten af tyktarmen bør undersøges. Det foregår hos Kirurgen.dk i Charlottenlund ved koloskopi. Kan en koloskopi ikke gennemføres, kan CT-kolografi i nogle tilfælde bruges i stedet.

Ved CT-kolografi kan man ikke fjerne polypper. Findes der polypper, skal der derfor følges op med en koloskopi. Hvilken undersøgelse der vælges først, afhænger af symptomer, alder og øvrige helbredsforhold.

Hvordan fjernes en polyp

Koloskopet har en arbejdskanal, som instrumenterne føres igennem. Hvilken teknik der bruges, afhænger først og fremmest af polyppens størrelse og form (ESGE, colorectal polypectomy and EMR, 2024):

• Små polypper (under cirka 1 cm, også de allermindste på 5 mm eller derunder) fjernes som regel med en kold slynge, det vil sige en tynd metalløkke, der lægges om polyppen og skærer den af uden strøm. Kold slynge er typisk førstevalg til små polypper, fordi den fjerner polyppen mere komplet og giver færre komplikationer end en biopsitang eller en slynge med strøm. Rutinemæssig fjernelse af små polypper med kold biopsitang frarådes (ESGE 2024).
• Stilkede polypper og udvalgte større polypper fjernes med en slynge, hvor der bruges strøm (diatermi), så eventuelle blodkar i stilken lukkes samtidig. Varm slynge er fortsat den relevante teknik i disse situationer.
• Store eller flade polypper kan kræve, at der først sprøjtes væske ind under polyppen, så den løftes fra tarmvæggen, før den fjernes (endoskopisk mukosaresektion). Om polyppen fjernes samlet eller i flere stykker, afgøres ud fra størrelse, udseende og placering. Ved mistanke om begyndende kræft kan det være afgørende, at polyppen fjernes samlet, og det planlægges ofte på en specialiseret afdeling. Meget store eller komplekse polypper fjernes ligeledes på en specialiseret afdeling.

Den fjernede polyp suges eller fanges op med et net eller en tang, så den kan sendes til mikroskopi.

Mikroskopi

Fjernede polypper undersøges i mikroskop, blandt andet for at se, hvilken type det er, og om der er celleforandringer eller kræft. Af og til kan en polyp ikke findes igen i tarmen, efter at den er skåret af, og så må man undvære mikroskopi. Er en større polyp fjernet i flere stykker, planlægges der ofte en kontrol af stedet efter nogle måneder for at sikre, at alt væv er væk.

Komplikationer

Komplikationer ved fjernelse af polypper er sjældne, men kan være alvorlige. Risikoen er lav ved små polypper og højere ved store eller bredbasede polypper (ESGE 2024).

• Blødning kan opstå under indgrebet eller op til en til to uger efter, hvis der løsner sig en sårskorpe. Mindre blødning stopper som regel af sig selv. Større blødning kan kræve en ny kikkertundersøgelse, hvor blødningen standses, og i sjældne tilfælde indlæggelse.
• Perforation (hul på tarmvæggen) er sjælden. Mindre huller kan ofte lukkes med clips under selve undersøgelsen og behandles med antibiotika og observation, mens større huller kræver operation. Efter fjernelse med strøm kan tarmvæggen være svækket i en periode, og hul kan i sjældne tilfælde opstå nogle dage efter.
• Post-polypektomi-syndrom er en varmeskade i tarmvæggen efter fjernelse med strøm, uden at der er gået hul. Det giver mavesmerter, ømhed og af og til feber inden for de første døgn. Tilstanden ses især efter fjernelse af større polypper og kan ligne en perforation, så du skal altid undersøges, hvis du får symptomerne. Behandlingen fastlægges af lægen efter undersøgelsen og kan omfatte observation, midlertidig pause fra mad og eventuelt antibiotika. Du skal ikke selv begynde at faste derhjemme.

Søg vurdering samme dag, hvis du efter fjernelse af polypper får:

• større eller gentagne blødninger fra tarmen
• tiltagende eller stærke mavesmerter, især hvis maven bliver hård og spændt (se også bivirkninger efter koloskopi)
• feber, kulderystelser eller påvirket almentilstand

Ring til Kirurgen.dk i Charlottenlund i åbningstiden. Uden for åbningstid skal du ikke vente på, at klinikken åbner: kontakt akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten i din region. Ring 112 ved kraftig blødning, der ikke stopper, svære mavesmerter, besvimelse eller påvirket bevidsthed.

Kontrol

Når polypperne er fjernet, bliver de mikroskoperet, og størrelsen fastslås. Kontrolintervallet afhænger af antal, størrelse og mikroskopisvar, af om polypperne blev fjernet komplet, og af undersøgelsens kvalitet. Lavrisikofund fører ofte tilbage til det almindelige screeningsprogram, mens højrisikofund kontrolleres tidligere, typisk efter tre år (ESGE, post-polypectomy surveillance, 2020). Der findes ikke ét fast interval, der passer til alle. Du får dit konkrete interval skriftligt sammen med svaret på vævsprøven.

Særligt udsatte familier

Nogle familier har en arveligt øget risiko for tarmpolypper og tarmkræft. Mistanken opstår blandt andet, hvis der findes usædvanligt mange polypper hos samme person, hvis tarmkræft er påvist i ung alder, eller hvis flere nære slægtninge har haft tarmkræft eller visse andre kræftformer, for eksempel i livmoderen. I de situationer tilbydes henvisning til genetisk rådgivning, hvor behovet for gentest og et særligt kontrolprogram vurderes. Har du tarmkræft i den nære familie uden mistanke om arvelig sygdom, aftales kontrol ud fra familiens samlede risikoprofil.