Åreknuder (varicer) – overblik

Åreknuder er en almindelig grund til, at danskere opsøger en kirurg. Forløbet er forskelligt fra person til person. På denne side får du overblikket over åreknuder: hvad de er, hvilke symptomer de kan give, hvorfor de opstår, hvordan vi undersøger dem, og hvilke muligheder der findes. Herfra kan du gå videre til den side, der passer til dit spørgsmål.

Klinikken ligger i Charlottenlund nord for København. Vi behandler både patienter med henvisning fra egen læge og selvbetalende patienter. Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Behandlingen varetages af speciallæge i kirurgi, ph.d.

Find det, du søger

• Symptomer på åreknuder: tunge ben, hævelse, kløe og hudforandringer
• Årsager til åreknuder: arv, graviditet, alder og andre forhold
• Behandling af åreknuder: metoder, forløb og hvad du kan forvente
• Laserbehandling (EVLT): endovenøs laser trin for trin
• Pris og henvisning: dækning, henvisning og priser for selvbetalere
• Støttestrømper: kompression, klasser og individuel vurdering
• Karsprængninger: fine kar i huden, som ikke er åreknuder
• Venøs insufficiens: den underliggende venesygdom

Hvad er åreknuder?

Åreknuder, eller varicer, er vener i benene, der er blevet udvidede, snoede og udposede. Du kan ofte se dem som blålige eller grønlige slanger lige under huden, typisk på indersiden af låret eller læggen. Bag den synlige forandring ligger en mekanisk fejl: de små klapper inde i venen, der normalt sender blodet opad mod hjertet, lukker ikke tæt længere. Blodet løber den forkerte vej (reflux), samles i benet og presser venevæggen ud. Den medicinske betegnelse for tilstanden er kronisk venøs insufficiens.

Åreknuder skal ikke forveksles med karsprængninger, der er de fine røde og lilla net af bittesmå kar i huden. De to ting kan optræde sammen og har delvist samme årsag, men de vurderes og behandles forskelligt. Læs også om lipødem og lymfødem, som af og til forveksles med åreknudesygdom.

I CEAP-klassifikationen, der bruges internationalt til at beskrive venesygdom, gradueres tilstanden fra C0 (ingen synlige tegn) til C6 (aktivt venøst bensår). Om behandling er relevant, afhænger af symptomer, fund ved duplexskanning og dine mål, ikke af CEAP-klassen alene.

Hvilke symptomer giver åreknuder?

Nogle har ingen gener overhovedet og opdager først åreknuderne, fordi de kan ses. Andre oplever tyngde, murren, kløe eller hævelse, ofte sidst på dagen, efter længere tids stående arbejde eller i varme perioder. Generne er uspecifikke og kan have andre forklaringer end venerne:

• Tyngde og træthed i benene
• Hævelse omkring anklerne
• Kløe eller sviende fornemmelse hen over en udspilet vene
• Natlige kramper i læggen eller uro i benene
• Murrende eller jagende smerter langs venens forløb
• Brunlig misfarvning af huden omkring anklen ved længerevarende venesygdom
• Venøst eksem, hudfortykkelse eller venesår i langvarige tilfælde

Mønsteret skal vurderes sammen med sygehistorie, klinisk undersøgelse og duplexskanning. Læs mere om tegn på åreknuder og om hævede ben og ankler.

Et særligt scenarie er åreknuder under graviditet, hvor hormonelle ændringer og trykket fra livmoderen gør, at nogle kvinder ser varicer for første gang. Hos nogle bliver venerne mindre fremtrædende efter fødslen, hos andre bliver de ved.

Er åreknuder farlige?

Ukomplicerede åreknuder er som regel ikke farlige, og de skal ikke behandles alene, fordi de kan ses. Vurdering og eventuel behandling kan være relevant ved generende symptomer, hudforandringer, venøst bensår, blødning fra en åreknude eller mistanke om overfladisk venetrombose. Beslutningen bygger på den kliniske undersøgelse sammen med duplexfundene og dine mål. Er åreknuder farlige? gennemgår risikoen mere detaljeret, blandt andet venesår og årebetændelse (tromboflebit).

Behandling kan lindre symptomer og behandle dokumenteret venøs refluks. Forløbet varierer, og behandlingen kan ikke garantere symptomlindring, at tilstanden ikke udvikler sig, eller at nye åreknuder ikke opstår.

Hvornår skal du reagere?

Kontakt egen læge eller ring til os, hvis du har:

• Smerter, hævelse eller tyngde, der generer dig i hverdagen
• Hudforandringer, brunlig misfarvning eller eksem ved anklen
• Et begyndende eller åbent sår ved anklen
• En øm, rød og varm vene (kan være overfladisk årebetændelse)

Søg akut hjælp ved pludselig hævelse af hele det ene ben, som kan være en dyb blodprop, og ved kraftig blødning fra en åreknude. Ved blødning: læg dig ned, hæv benet og pres direkte på stedet. Ved åndenød eller brystsmerter skal du kontakte akuttelefonen med det samme (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt), og ring 112 ved svær åndenød eller brystsmerter.

Hvorfor får man åreknuder?

Arvelighed indgår som en tydelig faktor. Har dine forældre haft åreknuder, er din egen risiko højere, men det er ikke ensbetydende med, at du får dem. Ud over generne ses tilstanden hyppigere ved:

• Graviditet, især gentagne graviditeter
• Stigende alder
• Overvægt
• Stående eller siddende arbejde uden bevægelse
• Tidligere blodprop i benet (post-trombotisk syndrom)
• Hormonel påvirkning (p-piller, hormonsubstitution)

Hele baggrunden står i artiklen om årsager til åreknuder.

Hvordan stiller vi diagnosen?

Alle forløb starter med en samtale og en duplex-ultralydsscanning af benet. Scanningen er normalt ikke forbundet med væsentlige smerter, men trykket fra proben kan mærkes. Refluksundersøgelsen udføres stående, når det er praktisk muligt, og fundene fortolkes sammen med din sygehistorie og undersøgelsen i klinikken. Vi kortlægger blandt andet, hvilke vener der lækker, hvor klapperne er defekte, diameteren på de syge vener, og om de dybe vener fungerer normalt.

Resultatet er med til at afgøre, hvilken metode der passer til netop dine ben. To patienter med ens synlige åreknuder kan have brug for hver sin behandling. Duplex-ultralyd er den anbefalede førstelinjeundersøgelse ved udredning af venøs insufficiens i både europæiske og amerikanske retningslinjer (ESVS 2022; SVS/AVF/AVLS 2022).

Hvilke behandlinger findes der?

Behandlingen på klinikken er minimalt invasiv og foregår i lokalbedøvelse. Hvilke metoder der er relevante for dig, og om de udføres i én eller flere seancer, aftaler vi sammen med dig ud fra fund, symptomer og dine mål (ESVS 2022, anbefaling 48 om fælles beslutningstagning). Kort fortalt:

• Endovenøs laserbehandling (EVLT): en tynd laserfiber lukker den syge stammevene indefra.
• Klassisk åreknudekirurgi: den syge vene fjernes gennem små snit, når endovenøs behandling ikke er teknisk mulig.
• Mikroflebektomi: synlige, bugtede grene fjernes gennem 1-2 mm små stik. Se fjernelse af åreknuder.
• Skumsklerosering: et medicinsk skum lukker mindre vener og restvener.
• Kompressionsstrømper: ikke en kur, men kan lindre gener hos nogle. Klasse og varighed vurderes individuelt.

Det fulde overblik over forløb og metodevalg står under behandling af åreknuder, og selve laserforløbet under laserbehandling (EVLT).

Pris, henvisning og dækning

Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Er du selvbetaler, kan du komme til forundersøgelse uden henvisning, og klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Aktuelle priser og betingelser står samlet på siden om pris på behandling af åreknuder.

Hvad sker der efter behandlingen?

Et let ømt ben efter et indgreb er almindeligt, og hvor længe det varer, er forskelligt fra person til person. Du må gerne gå med det samme, og gang aktiverer læggemuskelpumpen. Om der skal bruges kompressionsstrømpe bagefter, og i givet fald hvor længe, besluttes individuelt (ESVS 2022, anbefaling 24) og fremgår af den instruks, du får med hjem, sammen med råd om bad, træning og eventuel smertestillende behandling. Om og hvornår der skal foretages kontrol med ny duplex-scanning, aftales også individuelt. Detaljerne står under behandling af åreknuder.

Kan man gøre noget selv?

Arvelig disposition kan ikke ændres, og der findes ikke dokumentation for, at åreknuder kan forebygges sikkert. Følgende er generelt fornuftigt og kan hos nogle lette generne:

• Bevæg dig dagligt. Gang, cykling og svømning aktiverer læggemuskelpumpen.
• Elevér benene, når du har mulighed for det i løbet af dagen.
• Kompressionsstrømpe kan lindre gener hos nogle ved længere stillesidning, lange rejser eller stående arbejde. Om det er relevant for dig, og i hvilken klasse, vurderes individuelt.
• Hold en sund vægt, hvis vægten er en faktor for dig.

Disse tiltag kan også lindre symptomerne hos patienter, der venter på behandling, eller som ikke ønsker indgreb.

Kontakt klinikken

Vil du have undersøgt dine ben for åreknuder? Du er velkommen til at ringe i vores telefontid eller sende en mail. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere.