Forstoppelse

Forstoppelse – symptomer og behandling

Denne side gennemgår symptomer, udredning og behandling af forstoppelse. En uddybning af de forskellige typer og de bagvedliggende mekanismer findes i artiklen Kronisk forstoppelse: årsager og typer.

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er symptomgivende træg, hård eller sjælden afføring. Tilstanden er hyppig og ses oftere med stigende alder. Afføringsvaner er individuelle. Nogle har afføring flere gange om dagen, andre tre eller fire gange om ugen. Der er ikke nogen skarp grænse mellem normalt og unormalt, og selv om der går flere dage mellem hver tømning, behøver det ikke at være unormalt. Det afgørende er, om du oplever gener eller ubehag på grund af træg, hård eller sjælden afføring.

Hvorfor får man forstoppelse?

Afføringsprocessen er afhængig af to faktorer; tarmens passage og en "samarbejdsvillig" lukkemuskel.

Passagen i tarmen er afhængig af tarmens aktivitet (peristaltik) og den fysiske passage, for eksempel om noget blokerer passagen og dermed giver forstoppelse. Lukkemusklens rolle er lige så vigtig som tarmens funktion. Smerter ved endetarmen (for eksempel ved rifter eller smertefulde hæmorider) kan medføre kramper i lukkemusklen og passagehindring.

Kost, væskeindtag og fysisk aktivitet kan spille ind, men effekten er individuel. Ekstra væske hjælper først og fremmest, hvis du drikker for lidt i forvejen, og øget fiberindtag hjælper nogle, mens det kan forværre oppustethed ved langsom tarmpassage eller ved bækkenbundsdysfunktion (AGA/ACG clinical practice guideline on chronic idiopathic constipation, Gastroenterology 2023;164:1086-1106).

Der er selvfølgelig en del andre årsager til forstoppelse såsom forskellige typer medikamenter, problemer med stofskiftet, problemer med muskulaturen i bækkenbunden, depression og nogle neurologiske sygdomme.

En meget lang tyktarm og/eller en meget langsom tarm kan være en årsag til forstoppelse.

Hvilke symptomer på forstoppelse skal du være særlig opmærksom på?

• Er svimmel, træt eller bleg.
• Har tabt i vægt.
• Bløder fra tarmen (enten som rødt blod eller som sort afføring).
• Skiftevis har diarré og forstoppelse.
• Har haft forstoppelse i over en måned.

Hvordan stilles diagnosen forstoppelse?

Diagnosen bygger på sygehistorie, medicingennemgang og klinisk undersøgelse, herunder rektaleksploration. Koloskopi er ikke en rutineundersøgelse ved forstoppelse alene, men bruges ved alarmsymptomer som blod i afføringen, vægttab, blodmangel, pludselig ændring i afføringsmønsteret eller ved alder og risikoprofil, der taler for det. Hvis du har svært ved selve tømningen, kan anorektal funktionsundersøgelse afdække en defækationsforstyrrelse, som behandles med bækkenbundstræning (biofeedback) frem for flere afføringsmidler.

Hvordan behandles forstoppelse?

Håndteringen tilrettelægges individuelt og afhænger blandt andet af årsag, symptombillede, mistanke om obstruktion, nyre- og væskestatus, graviditet, alder og øvrig medicin. AGA og ACG anbefaler i deres fælles retningslinje fra 2023 polyethylenglykol (PEG/macrogol) til voksne med kronisk idiopatisk forstoppelse sammenlignet med ingen PEG (stærk anbefaling, moderat sikkerhed i evidensen). Anbefalingen gælder netop den patientgruppe og er ikke en universel rækkefølge for alle typer forstoppelse eller for alle patienter. Præparat og dosis aftales med den behandlende læge. Gennemgå også din øvrige medicin med lægen, da flere lægemidler kan give forstoppelse. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge.

Kontakt læge frem for at behandle videre på egen hånd, hvis du har alarmsymptomer som blod i afføringen, utilsigtet vægttab, blodmangel eller en pludselig ændring i afføringsmønsteret. Er problemet især selve tømningen, kan der være tale om en defækations- eller bækkenbundsdysfunktion, som ikke afhjælpes af flere afføringsmidler, men vurderes med anorektal funktionsundersøgelse.

Afføringsvaner

Regelmæssige afføringsvaner indgår i håndteringen hos mange. Gå på toilettet, når du mærker trang, og udskyd ikke. Et fast tidspunkt efter et måltid kan for nogle gøre tømningen mere forudsigelig. Effekten varierer fra person til person.

Kost og fibre

Fiberrig kost øger mængden af ufordøjeligt materiale i tyktarmen og kan gøre afføringen blødere hos nogle. Ved langsom tarmpassage eller bækkenbundsdysfunktion kan mere fiber derimod øge oppustetheden. Kostændringer tilpasses derfor den enkelte.

Væske

Ekstra væske hjælper først og fremmest, hvis du drikker for lidt i forvejen. Der findes ikke en fast mængde, der passer til alle, og ved hjerte- eller nyresygdom kan væskeindtaget være begrænset af andre hensyn.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet indgår i almindelige råd om tarmfunktion. Effekten på forstoppelse varierer fra person til person, og daglig motion er ikke i sig selv en behandling.

Afføringsmidler

Der findes flere grupper af afføringsmidler:

• Volumengivende fibermidler, der øger afføringens volumen.
• Osmotiske midler, der holder væske tilbage i tarmen.
• Stimulerende midler, der påvirker muskler og nerver i tarmvæggen.
• Rektale midler, der virker lokalt i endetarmen.

Valget mellem dem er en lægelig vurdering. Hvornår virkningen indtræder varierer mellem præparater og mellem personer, og der findes ikke en fast virkningstid, der gælder generelt. Volumengivende midler skal tages med tilstrækkelig væske og er mindre egnede ved mistanke om obstruktion eller ved begrænset væskeindtag. Rektale midler bruges typisk ved ophobning i endetarmen eller før en tarmundersøgelse eller operation og er ikke tænkt til fast, regelmæssig brug. Ved stimulerende midler bør længerevarende brug ske i aftale med din læge, så en bagvedliggende årsag ikke overses. Sikkerheden ved langvarig brug afhænger af præparat, dosis, alder og øvrige sygdomme og kan ikke angives kategorisk.

Forløb

Forstoppelse er ofte en langvarig tilstand, men sjældent farlig i sig selv. Nogle får det bedre med vaneændringer og afføringsmidler, mens andre har brug for udredning for bækkenbunds- eller defækationsdysfunktion, nyere lægemidler eller, helt undtagelsesvis, kirurgi.

forstoppelse

---

Hvis symptomerne fortsætter

Ved vedvarende gener kan årsagen være en langsom tarmpassage, en tømningsforstyrrelse eller en anden bagvedliggende tilstand. Ved blod i afføringen, utilsigtet vægttab, blodmangel eller en pludselig ændring i afføringsmønsteret bør du søge læge frem for at behandle videre på egen hånd.

Kronisk forstoppelse: årsager og typer · Blod i afføringen · Irritabel tarm (IBS)