Syrepumpehæmmere (PPI) – patientvejledning

Patientvejledning: Syrepumpehæmmere (PPI)

Syrepumpehæmmere – også kaldet protonpumpehæmmere eller PPI – er en gruppe af lægemidler, der dæmper produktionen af mavesyre. Du har måske fået dem ordineret mod halsbrand, mavesår, mavesyre-refluks eller som beskyttelse, hvis du tager smertestillende gigtmedicin (NSAID). Denne vejledning gennemgår, hvad PPI er, forskellen på de mest brugte typer, typiske behandlingsforløb, bivirkninger og hvordan du trapper sikkert ud igen.

For den faglige baggrundsartikel om langtidsbrug og forskningstal henvises til vores blogartikel om protonpumpehæmmere.

Hvad er en syrepumpehæmmer?

Mavesækken har små "syrepumper" i slimhinden, der pumper saltsyre ud i mavesækken. Saltsyren hjælper med at nedbryde maden og slå bakterier ihjel. Når pumperne arbejder for kraftigt – eller når slimhinden i spiserør eller mavesæk er irriteret – kan syren give halsbrand, smerter eller sår. PPI binder sig til pumperne og slukker dem, så syreproduktionen falder kraftigt i op til et døgn ad gangen.

De fire mest brugte PPI i Danmark er:

• Omeprazol (Losec og kopipræparater) – det første og stadig mest udskrevne PPI.
• Pantoprazol (Pantoloc og kopipræparater) – det mest udskrevne PPI i Danmark målt på pakninger.
• Esomeprazol (Nexium) – kemisk en slægtning til omeprazol.
• Lansoprazol (Lanzo) – bruges blandt andet ved Helicobacter-eradikation.

Omeprazol – det klassiske valg

Omeprazol kom på markedet i 1989 og er stadig førstevalg ved de fleste indikationer. Standarddosis er 20 mg én gang dagligt før morgenmaden. Ved sværere refluks eller mavesår kan dosis øges til 40 mg dagligt eller 20 mg to gange dagligt. Omeprazol fås i håndkøb i pakninger på 7 og 14 tabletter til kortvarig egen behandling af halsbrand, mens større pakninger og højere styrker kræver recept.

Omeprazol nedbrydes i leveren via enzymet CYP2C19, hvilket betyder at det kan påvirke andre lægemidler. Den vigtigste interaktion er med clopidogrel (Plavix), hvor omeprazol kan svække den blodfortyndende effekt. Tager du clopidogrel, vil din læge typisk vælge pantoprazol i stedet.

Pantoprazol – mindre interaktion med anden medicin

Pantoprazol virker grundlæggende som omeprazol, men har færre interaktioner med anden medicin. Standarddosis er 40 mg én gang dagligt før morgenmaden, og 20 mg dagligt bruges ofte til vedligeholdelsesbehandling. Pantoprazol foretrækkes typisk hvis du:

• Tager clopidogrel eller andre lægemidler, der konkurrerer om leverens CYP-enzymer.
• Er i behandling for HIV, epilepsi eller transplantation, hvor små udsving i blodspejl betyder noget.
• Har en lever- eller nyresygdom, hvor pantoprazols mere stabile omsætning er en fordel.

Pantoprazol fås kun på recept i Danmark.

Typiske behandlingsforløb

Hvor længe du skal være på en PPI afhænger af, hvad du behandles for. Behandlingen revurderes altid efter den planlagte periode – ikke fornyes på autopilot.

Tilstand	Typisk dosis	Varighed
Halsbrand uden komplikationer	Omeprazol 20 mg eller pantoprazol 40 mg dagligt	2–4 uger, derefter pause
Mavesyre-refluks (GERD) uden esofagitis	Omeprazol 20 mg eller pantoprazol 40 mg dagligt	4–8 uger, derefter forsøg på nedtrapning
Esofagitis (synlig betændelse i spiserøret)	Omeprazol 40 mg eller pantoprazol 40 mg dagligt	8 uger, kontrolgastroskopi ved sværere grader
Mavesår (ulcus)	Omeprazol 20–40 mg eller pantoprazol 40 mg dagligt	4–8 uger, ofte kombineret med antibiotika ved Helicobacter
Barretts øsofagus	Omeprazol 20 mg eller pantoprazol 40 mg dagligt	Vedvarende vedligeholdelsesbehandling
Mavebeskyttelse ved NSAID-/blodfortyndende behandling	Pantoprazol 20 mg eller omeprazol 20 mg dagligt	Så længe risikomedicinen tages

PPI bør altid tages 30–60 minutter før et måltid – helst morgenmaden – fordi syrepumperne aktiveres af mad, og medicinen virker bedst, når den når pumperne, mens de er aktive.

Bivirkninger ved kortvarig brug

De fleste tåler PPI godt. Ved kortvarig brug på 4–8 uger ses oftest:

• Hovedpine hos 2–5 % af brugerne.
• Diarré, forstoppelse eller oppustethed – oftest forbigående.
• Kvalme eller mavesmerter i de første dage.
• Hudkløe eller udslæt – sjældent og forsvinder ved skift af præparat.

Bivirkningerne aftager typisk i løbet af den første uge. Ved vedvarende gener kan din læge skifte til et andet PPI eller justere dosis.

Bivirkninger ved langtidsbrug

Hvis du har taget PPI dagligt i mere end ét år, er der nogle bivirkninger, som er værd at kende. Tallene er relative risikoøgninger fra store kohortestudier – den absolutte risiko for den enkelte er som regel lille, men højere hvis du er ældre eller har anden sygdom.

• B12-mangel. Mavesyre frigør B12 fra protein i maden. Op til 20 % af kroniske PPI-brugere får målbar mangel efter flere år. Træthed, snurren i hænder/fødder og dårlig hukommelse kan være tegn. Få målt B12 hvert 1.–2. år ved langtidsbrug.
• Magnesiummangel. Sjælden, men kan give muskelkramper, hjertebanken og træthed. Risikoen stiger efter 1 års daglig brug.
• Knoglefrakturer. 35–55 % øget relativ risiko for hofte- og rygbrud ved 2 års daglig højdosisbrug, primært hos ældre. Skyldes nedsat calciumoptagelse.
• Tarminfektion med Clostridioides difficile. Lav mavesyre lader bakterier slippe levende gennem mavesækken. Risikoen er ca. dobbelt så høj som hos ikke-brugere.
• Lungebetændelse. Let øget risiko i de første måneder af behandlingen, særligt hos ældre.
• Nyrepåvirkning. Sjælden allergisk nyrebetændelse (interstitiel nefritis) kan udvikle sig snigende. Ved langtidsbrug bør nyretal kontrolleres årligt.

Disse risici betyder ikke, at du skal stoppe en velindiceret behandling. Pointen er, at PPI revurderes hvert år: er der stadig en grund til at fortsætte?

Nedtrapning – sådan trapper du sikkert ud

Hvis du har taget PPI i mere end 8 uger og din læge vurderer, at indikationen ikke længere er der, bør behandlingen trappes ud i stedet for at stoppes brat. Når syrepumperne har været slukket i lang tid, reagerer mavesækken med en rebound-syreproduktion de første 2–4 uger efter stop. Det giver halsbrand, der kan forveksles med, at den oprindelige sygdom er vendt tilbage.

En typisk nedtrapningsplan:

1. Uge 1–2: Halver dosis (fx fra 40 mg til 20 mg dagligt).
2. Uge 3–4: Tag medicinen hver anden dag.
3. Uge 5–6: Skift til antacida (Pepcid, Gaviscon, Samarin) eller H2-blokker (famotidin) efter behov.
4. Uge 7 og frem: Brug kun syredæmpende ved konkrete symptomer.

Samtidig hjælper det at justere livsstilen: vægttab ved overvægt, mindre kaffe og alkohol, ingen store måltider sent om aftenen, hævet hovedgærde i sengen og rygestop. Mange opdager, at behovet for PPI forsvinder helt, når disse faktorer kommer på plads.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Kontakt din egen læge eller klinikken, hvis du:

• Har taget PPI dagligt i mere end 8 uger uden en aftalt revurdering.
• Får tilbagevendende halsbrand trods fast PPI-behandling.
• Får synkebesvær, smerter ved synkning eller uforklarligt vægttab.
• Får sort, tjærefarvet afføring eller kaster blod op – ring 1-1-2 eller tag på skadestue.
• Oplever nye symptomer som muskelkramper, snurren i hænder/fødder eller udtalt træthed under langtidsbehandling.

Ved langvarig refluks eller alarmsymptomer kan en gastroskopi være nødvendig for at vurdere slimhinden i spiserør og mavesæk. Med henvisning fra egen læge er undersøgelsen gratis under den offentlige sygesikring.

Kort fortalt

• Omeprazol og pantoprazol er begge effektive – pantoprazol foretrækkes ved samtidig brug af clopidogrel eller anden interagerende medicin.
• Tag tabletten 30–60 minutter før morgenmaden.
• De fleste forløb varer 4–8 uger. Langtidsbehandling skal revurderes hvert år.
• Trap altid ud – ikke stop brat – efter længere tids brug.
• Få målt B12 og nyretal årligt ved daglig brug i mere end ét år.

KONTAKT INFORMATIONER

Hans Edvard Teglers Vej 9, 1.sal. 2920 Charlottenlund

• Tlf.: +45 39 64 01 25
• Email: mail@kirurgen.dk

TIDSBESTILLING

Vi er på telefonen mandag–torsdag fra kl. 09–12.

FOR HENVISENDE LÆGER

Ydernummer 215430