Syrepumpehæmmere (PPI) – patientvejledning

Patientvejledning: Syrepumpehæmmere (PPI)

Syrepumpehæmmere – også kaldet protonpumpehæmmere eller PPI – er en gruppe af lægemidler, der dæmper produktionen af mavesyre. Du har måske fået dem ordineret mod halsbrand, mavesår, mavesyre-refluks eller som beskyttelse, hvis du tager smertestillende gigtmedicin (NSAID). Denne vejledning gennemgår, hvad PPI er, forskellen på de mest brugte typer, typiske behandlingsforløb, bivirkninger og hvordan ophør besluttes sammen med lægen.

For den faglige baggrundsartikel om langtidsbrug og forskningstal henvises til vores blogartikel om protonpumpehæmmere.

Hvad er en syrepumpehæmmer?

Mavesækken har små "syrepumper" i slimhinden, der pumper saltsyre ud i mavesækken. Saltsyren hjælper med at nedbryde maden og slå bakterier ihjel. Når pumperne arbejder for kraftigt – eller når slimhinden i spiserør eller mavesæk er irriteret – kan syren give halsbrand, smerter eller sår. PPI binder sig til pumperne og slukker dem, så syreproduktionen falder kraftigt.

De fire mest brugte PPI i Danmark er:

• Omeprazol (Losec og kopipræparater).
• Pantoprazol (Pantoloc og kopipræparater).
• Esomeprazol (Nexium) – kemisk en slægtning til omeprazol.
• Lansoprazol (Lanzo).

Omeprazol

Omeprazol bruges fortsat meget. Dosis, styrke og varighed fastlægges af den læge, der ordinerer behandlingen, ud fra indikation, alder, nyre- og leverfunktion, graviditet og øvrig medicin. Udleveringsstatus kan ændre sig over tid. Tjek den aktuelle status på apoteket eller i den officielle lægemiddelinformation, hvis du er i tvivl.

Omeprazol og esomeprazol kan svække virkningen af blodfortyndende medicin med clopidogrel. Derfor får personer i clopidogrel-behandling som regel en anden syrepumpehæmmer i stedet. Din læge vurderer, hvilken behandling der passer til dig.

Pantoprazol

Pantoprazol virker grundlæggende som omeprazol. Dosis og varighed fastlægges af lægen i den enkelte situation. Hvilket PPI der vælges, afhænger blandt andet af indikationen og af hele din medicinliste, og det er en lægelig vurdering.

Typiske behandlingsforløb

Hvor længe en PPI-behandling varer, afhænger af, hvad der behandles. Det er altid den behandlende læge, der lægger den konkrete plan, men her er de rammer, som Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler:

• Halsbrand/refluks med svære eller hyppige symptomer: PPI i standarddosis én gang dagligt, og effekten vurderes efter cirka 4 uger. Er effekten kun delvis, kan lægen øge dosis. Ved let reflukssygdom – uden gastroskopi eller med kun let øsofagitis – kan man derefter ofte gå over til symptomstyret behandling (medicinen tages, når der er symptomer) eller til den laveste dosis, der holder symptomerne væk.
• Påvist svær øsofagitis (LA grad C-D): her anbefaler DSAM vedligeholdelsesbehandling med PPI, fordi tilbagefald er hyppigt. Det er ikke en behandling, du selv skal stoppe.
• Barretts øsofagus: her anbefales vedvarende PPI-behandling. Dosis tilpasses individuelt efter symptomer og øvrige fund. Behandlingen dæmper syrepåvirkningen af spiserøret, men den fjerner ikke risikoen for kræft, og kontrolforløbet aftales særskilt med lægen.
• Verificeret mavesår eller sår på tolvfingertarmen: som hovedregel 4-6 ugers PPI-behandling, medmindre der er varige risikofaktorer, der taler for at fortsætte.
• Behandling af Helicobacter pylori: her indgår PPI kun i selve udryddelseskuren, som typisk varer 7-14 dage, medmindre lægen aftaler andet med dig.
• Mavebeskyttelse ved fortsat behov for sårfremkaldende medicin (for eksempel NSAID eller blodfortyndende medicin) hos personer med betydelig risiko, som tidligere sårkomplikation eller flere risikofaktorer samtidig: her gives PPI kontinuerligt som forebyggelse, så længe risikoen er til stede.

Efter 4-8 ugers behandling kan mavesækken producere mere syre end normalt, hvis PPI'en pludselig stoppes (rebound-syreproduktion). Det kan gøre det svært at holde op, fordi man igen får symptomer. Sådanne symptomer efter stop betyder ikke automatisk, at behandlingen skal genoptages, og man kan i første omgang forsøge sig med antacida eller alginat.

Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge.

PPI virker bedst, når tabletten tages et stykke tid før et måltid, fordi syrepumperne aktiveres af mad. Følg den tidsangivelse, der står på din pakning, eller den, din læge har givet dig.

Kilder: DSAM, klinisk vejledning "Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne" (2021): Gastroøsofageal refluks og Langtidsbehandling med syrehæmmende medicin. Om Barretts øsofagus: Lægehåndbogen, Barretts øsofagus, sundhed.dk, opdateret 29. maj 2024.

Bivirkninger ved kortvarig brug

De fleste tåler PPI godt. Ved kortvarige forløb ses oftest:

• Hovedpine.
• Diarré, forstoppelse eller oppustethed.
• Kvalme eller mavesmerter.
• Hudkløe eller udslæt – mere sjældent.

Generne er hos mange forbigående, men det varierer. Ved vedvarende gener kan din læge skifte til et andet PPI eller justere dosis. Bivirkninger og hyppigheder for netop dit præparat står i indlægssedlen.

Bivirkninger ved langtidsbrug

Ved langtidsbrug skelnes der mellem kendte bivirkninger, som er anerkendt og beskrevet i den officielle produktinformation, og usikre statistiske sammenhænge, som kommer fra observationsstudier og ikke er bevist at skyldes PPI.

Kendte bivirkninger fra produktinformationen:

• Lavt magnesium (hypomagnesiæmi). Kan give muskelkramper, hjertebanken og træthed. Ses især ved længerevarende daglig brug.
• Allergisk nyrebetændelse (akut interstitiel nefritis). Kan udvikle sig snigende. Nyretal kontrolleres efter lægelig vurdering ud fra symptomer, alder og øvrig medicin, ikke som fast årlig screening af alle brugere.
• B12-mangel ved langvarig brug. Mavesyre frigør B12 fra protein i maden, og nedsat syreproduktion over lang tid er beskrevet som en mulig årsag til B12-mangel. Træthed, snurren i hænder/fødder og hukommelsesbesvær kan være tegn. Blodprøver tages efter lægelig vurdering ved symptomer eller risikofaktorer, ikke som fast screening af alle PPI-brugere.

Usikre statistiske sammenhænge fra observationsstudier (viser sammenhæng, ikke bevist årsag, og PPI-brugere er ofte ældre og mere syge end sammenligningsgruppen):

• Knoglebrud. Observationsstudier og meta-analyser har rapporteret en beskeden statistisk sammenhæng mellem PPI-brug og brud i hofte og ryg, især ved længerevarende eller højdosis behandling og hos ældre. Resultaterne er heterogene og dokumenterer ikke i sig selv, at PPI er årsagen. En mulig mekanisme er nedsat calciumoptagelse.
• Tarminfektion med Clostridioides difficile. Lav mavesyre lader flere bakterier slippe levende gennem mavesækken. Observationsstudier har rapporteret en sammenhæng med PPI-brug. Størrelsen varierer mellem opgørelser, og årsagssammenhæng er ikke fastslået.
• Lungebetændelse. Observationsstudier har rapporteret en sammenhæng med PPI-brug. Fundene er uensartede, og det er ikke afklaret, om PPI er årsagen.

Disse mulige effekter betyder ikke, at du skal stoppe en velindiceret behandling. Stop aldrig en nødvendig PPI-behandling på egen hånd, men tal med din læge om, hvor længe behandlingen skal fortsætte. Pointen er, at behovet for PPI revurderes periodisk og individuelt: er der stadig en grund til at fortsætte?

Nedtrapning – sådan besluttes ophør

Hvis din læge vurderer, at indikationen ikke længere er til stede, kan behandlingen afsluttes. Der findes ikke én fast plan for alle: gradvis dosisreduktion, skift til brug efter behov eller direkte ophør kan alle komme på tale, afhængig af dosis, varighed, indikation og symptomer. Som nævnt ovenfor kan mavesækken svare med rebound-syreproduktion i nogle uger efter ophør, og antacida eller alginat (for eksempel Gaviscon eller Samarin) kan bruges i den periode.

Nogle tilstande – som svær øsofagitis, Barretts øsofagus eller fortsat høj risiko for blødning fra mavetarmkanalen – taler for at fortsætte behandlingen kontinuerligt efter lægens vurdering.

Livsstilstiltag kan hjælpe nogle: vægttab ved overvægt, mindre kaffe og alkohol, ingen store måltider sent om aftenen, hævet hovedgærde i sengen og rygestop. De erstatter ikke en behandling, der er indiceret.

Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Kontakt din egen læge eller klinikken, hvis du:

• Har taget PPI dagligt gennem længere tid uden en aftalt revurdering.
• Får tilbagevendende halsbrand trods fast PPI-behandling.
• Får synkebesvær, smerter ved synkning eller uforklarligt vægttab.
• Får sort, tjærefarvet afføring eller kaster blod op – ring 112 ved påvirket almentilstand, ellers akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller skadestue med det samme.
• Oplever nye symptomer som muskelkramper, snurren i hænder/fødder eller udtalt træthed under langtidsbehandling.

Ved langvarig refluks eller alarmsymptomer kan en gastroskopi være nødvendig for at vurdere slimhinden i spiserør og mavesæk. Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet.

Kort fortalt

• Omeprazol og pantoprazol bruges begge. Ved samtidig behandling med clopidogrel vælger lægen som regel en anden syrepumpehæmmer end omeprazol eller esomeprazol.
• Ved refluks/halsbrand vurderes effekten efter cirka 4 uger, hvorefter behandlingen ofte kan justeres eller gøres symptomstyret.
• Verificerede mavesår behandles som regel i 4-6 uger.
• Ved svær øsofagitis, Barretts øsofagus eller høj blødningsrisiko er kontinuerlig behandling ofte nødvendig, efter lægens vurdering.
• Tabletten virker bedst et stykke tid før et måltid. Følg pakningens vejledning.
• Blodprøver som B12 og nyretal tages efter lægelig vurdering, ikke som fast screening.
• Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge.