Analrift (analfissur)

Hvad er en analfissur?

En analfissur er en lille rift i huden og slimhinden ved endetarmsåbningen. Riften sidder oftest bagtil og kan give kraftige, skarpe smerter, især når du har afføring. Der kommer typisk lidt frisk rødt blod på papiret eller uden på afføringen, og smerterne kan fortsætte i timerne efter toiletbesøget.

Smerterne skyldes ikke kun selve riften. Den indre lukkemuskel kan også gå i krampe. Krampen nedsætter blodforsyningen til området og gør det sværere for riften at hele.

De fleste fissurer kan behandles uden operation.

Typiske symptomer

• Skarpe, sviende eller skærende smerter ved afføring.
• Smerter i minutter til flere timer efter toiletbesøg.
• Lidt frisk rødt blod på toiletpapiret eller på afføringen. Læs mere om blod i afføring.
• Frygt for afføring og tendens til forstoppelse.

Symptomerne kan ligne symptomer på andre tarmsygdomme. Derfor undersøger vi dig, inden behandlingen begynder, og ved tvivl eller andre alarmsymptomer kan en tarmundersøgelse (koloskopi) være relevant.

Fissur eller hæmorider?

Mange forveksler de to tilstande. Smerternes karakter og tidspunkt er ofte forskellige.

Kendetegn	Analfissur	Hæmorider
Smerte	Skarp, skærende smerte under og især efter afføring	Oftere tryk, irritation og kløe end egentlig smerte
Varighed	Smerterne kan vare længe efter toiletbesøget	Generne kommer typisk i perioder med hævelse eller fremfald
Blødning	Små mængder frisk blod	Kan bløde frisk rødt, ofte uden smerte

En akut tromboseret ydre hæmoride, hvor der er dannet en blodprop i en udvendig hæmoride, kan dog give stærke smerter. En fissur giver typisk mere skarp og længerevarende smerte efter afføring.

Når fissuren ikke sidder typisk

De fleste fissurer sidder i midtlinjen, oftest bagtil. Sidder riften et andet sted, eller opfører den sig anderledes end forventet, bør den vurderes af en læge igen i stedet for at man blot fortsætter den almindelige lokale behandling.

Få en ny lægelig vurdering, hvis:

• riften sidder ude til siden (lateralt) i stedet for i midtlinjen
• der er flere rifter samtidig
• riften ser anderledes ud end en typisk fissur, for eksempel med underminerede kanter eller hævede randpartier
• riften ikke heler inden for den aftalte behandlingsperiode
• der kommer feber eller pus
• der er betydelig blødning
• du taber vægt uden forklaring
• du har nedsat immunforsvar, for eksempel på grund af medicin efter transplantation, kemoterapi eller anden immundæmpende behandling.

Det betyder ikke, at der er noget alvorligt. Men i de situationer skal lægen tage stilling til, om en anden årsag ligger bag, for eksempel inflammatorisk tarmsygdom, en infektion eller mere sjældent en lokal kræftsygdom. Det afklares med en undersøgelse, ikke med mere af den samme salve.

Hvor længe varer helingen?

Mange mærker bedring inden for 2-4 uger. Fuld heling tager ofte 6-12 uger. Nogle har behov for længere behandling efter aftale med lægen.

Der aftales normalt kontrol efter cirka 4 ugers behandling. Følg altid den aftalte dosis og varighed for det enkelte præparat.

Behandling trin for trin

Hos Kirurgen.dk anvendes de lokale behandlinger i rækkefølgen nedenfor. Valget afhænger af dine symptomer, af effekten og af lægens vurdering.

1. Diltiazem gel

Førstevalg. Gelen får lukkemusklen til at slappe af og giver riften bedre mulighed for at hele. Følg den mængde og den hyppighed, lægen har ordineret til dig. Kontakt klinikken ved generende bivirkninger.

Diltiazem findes ikke som et færdigt, markedsført lægemiddel til analfissur i Danmark. Gelen er receptpligtig og fremstilles magistrelt, altså specialfremstillet på apotek til den enkelte patient. Derfor kan udlevering, styrke og pris være anderledes end for en almindelig håndkøbssalve, og recepten fornyes gennem klinikken eller din egen læge.

2. Rectogesic salve

Kan anvendes, hvis diltiazem ikke hjælper tilstrækkeligt eller ikke tåles. Brug salven som ordineret. Den kan give hovedpine.

3. Levorag rektaltube

Kan bruges som næste lokale behandling ved fortsatte gener. Levorag er en engangstube med en lang rektal applikator. Følg den aftalte vejledning.

Levorag er registreret som medicinsk udstyr og ikke som lægemiddel. Dokumentationen er mere begrænset end for diltiazem og Rectogesic, og den bruges derfor som et supplerende lokalt tilbud.

4. Hvornår overvejes Botox?

Botox-injektion kan overvejes ved manglende heling eller vedvarende smerter trods korrekt lokal behandling i cirka 6-8 uger, eller ved en kronisk fissur. Lægen vurderer, om behandlingen er relevant for dig.

Botulinumtoksin (Botox) afslapper den indre lukkemuskel midlertidigt, så riften får bedre mulighed for at hele. Nogle oplever i en periode, at det er sværere at holde på luft eller tynd afføring. Generne er som regel forbigående, fordi virkningen på musklen aftager af sig selv. Vi taler fordele og ulemper igennem, inden behandlingen aftales.

5. Hvornår overvejes kirurgi?

Operation kan overvejes ved en svær eller kronisk fissur, hvis den øvrige behandling og eventuelt Botox ikke er tilstrækkelig. Mulighederne gennemgås med lægen.

Indgrebet kaldes lateral intern sfinkterotomi (LIS), hvor en del af den indre lukkemuskel deles. Helingsraten er høj, men indgrebet kan påvirke kontinensen, oftest som besvær med at holde luft eller lidt sivning, og påvirkningen kan i nogle tilfælde være vedvarende. De rapporterede hyppigheder varierer meget mellem studier, fordi definitioner, operationsteknik og opfølgningstid er forskellige, og tallene omfatter også lette og forbigående gener. Derfor angiver vi ikke et enkelt tal.

Valget er altid en individuel vurdering. Vi ser blandt andet på, om du i forvejen har problemer med at holde luft eller afføring, har inflammatorisk tarmsygdom, har haft en fødselsskade eller anden skade på lukkemusklen, eller tidligere er opereret i endetarmsområdet. Hos kvinder kræver risikovurderingen særlig opmærksomhed, fordi anatomien og en eventuel tidligere fødselsskade kan øge risikoen for påvirket kontinens; det betyder ikke, at alle kvinder har samme risiko. Har du en eller flere risikofaktorer, kan andre muligheder være mere egnede, for eksempel fortsat medicinsk behandling, botulinumtoksin eller en flap-procedure. En flap-procedure er en mulig specialistbehandling og ikke et løfte om, at den tilbydes i klinikken. Vi gennemgår fordele og ulemper med dig, før der lægges en plan.

Skift ikke selv behandling. Følg klinikkens anvisning om præparat, dosis og behandlingsvarighed.

Det kan du selv gøre

Behandlingen kræver tålmodighed. Blød afføring og regelmæssig brug af den ordinerede behandling er en vigtig del af forløbet.

• Hold afføringen blød. Drik rigeligt, spis fiberrigt, hvis du tåler det, og brug eventuelt afføringsmiddel efter aftale med lægen.
• Undgå at presse hårdt ved toiletbesøg. Fortsæt de gode afføringsvaner, også når smerterne er blevet mindre.
• Varme sædebade kan lindre. Rengør området skånsomt, og undgå overdreven gnidning.
• Brug din behandling regelmæssigt og i den periode, du har aftalt med klinikken.

Kontakt klinikken, hvis

• smerterne tiltager markant, eller der kommer feber eller pus
• blødningen bliver tydeligt kraftigere
• du ikke mærker bedring inden for den aftalte periode.

Hvis det skal gå hurtigt

De fleste gener ved en analfissur kan vente til almindelig telefontid. Nogle situationer skal vurderes samme dag:

• Kraftig blødning, eller hvis du bliver bleg, svimmel eller får hjertebanken: ring 112.
• Tilkommende hævelse, feber eller pludseligt tiltagende smerter, som kan være tegn på en byld: søg vurdering samme dag, uden for telefontiden via 1813 i Region Hovedstaden eller din lokale lægevagt.
• Du kan ikke lade vandet, eller smerterne kan ikke holdes i ro med det, du har fået ordineret: kontakt læge samme dag.

Mail er ikke en akut kanal og læses ikke uden for åbningstiden.

Kilder

• Davids JS et al. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Management of Anal Fissures. Diseases of the Colon & Rectum 2023;66(2):190-199. Se resuméet i PubMed.
• Cross KLR et al. The Association of Coloproctology of Great Britain and Ireland guideline on the management of anal fissure. Colorectal Disease 2023. Læs retningslinjen via DOI.
• Lægehåndbogen, Analfissur, sundhed.dk, opdateret 8. maj 2025.
• Patienthåndbogen, Analfissur, sundhed.dk, opdateret 16. oktober 2024.
• Peter Christensen (forfatter) og Lilli Lundby (referent), Hæmorider og analfissur, pro.medicin.dk.

Denne side er patientinformation og erstatter ikke en lægelig vurdering af netop dine symptomer.