Gå til indholdet

Tre oversete mave-tarm-tilstande: RCPD, abdominal migræne og rektal hyposensitivitet

Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD

Publiceret: 19. oktober 2026

Profil, erfaring og publikationer

Tre oversete mave-tarm-tilstande: RCPD, abdominal migræne hos voksne og rektal hyposensitivitet

Illustration af tre oversete tilstande – manglende evne til at bøvse, abdominal migræne hos voksne og rektal hyposensitivitet


Resumé (Abstract)

Nogle mave-tarm-symptomer har i årevis manglet et brugbart navn. Tre af dem er efterhånden beskrevet som selvstændige kliniske billeder i faglitteraturen: manglende evne til at bøvse (RCPD), abdominal migræne hos voksne og nedsat følsomhed i endetarmen (rektal hyposensitivitet). Vi kan ikke dokumentere, at de tre tilstande indgår som formelt klassificerede diagnoser i Rom V-kriterierne, og de omtales derfor her som kliniske betegnelser, hver med sin egen kilde [1, 2, 3]. Rom V-rammen er beskrevet særskilt i Rom V-kapitlet om tarmlidelser [4].


1. Manglende evne til at bøvse (retrograd cricopharyngeal dysfunktion – RCPD)

I årevis blev mennesker, der klagede over, at de bogstaveligt talt "ikke kan bøvse", mødt med undren af klinikere. RCPD er i dag beskrevet i faglitteraturen som et særskilt og ubehageligt neuromuskulært problem [1].

Normalt, når luft samler sig i mavesækken og rejser op gennem spiserøret, afslappes en muskulær ventil øverst i halsen (cricopharyngeus-muskulen), så luften kan slippe ud som et bøvs. Ved RCPD afslappes denne muskel ikke i den retrograde retning. Beskrevne symptomer er fanget luft, kraftige boblelyde i halsen, oppustethed i brystet og øget flatulens [1].

Udredning: diagnosen stilles i praksis overvejende klinisk ud fra symptombilledet. Højopløsningsmanometri kan understøtte vurderingen, men er ikke et krav i de beskrevne forløb [1].

Behandling: injektion af botulinum-toksin (Botox) i cricopharyngeus-muskulen er den mest omtalte behandling. Oversigten beskriver bedring hos hovedparten af de behandlede med forbigående synkebesvær som den hyppigst nævnte bivirkning, men dokumentationen bygger på kliniske serier og oversigtsartikler, ikke på randomiserede studier. Behandlingen hører til hos øre-næse-hals-læger [1].


2. Abdominal migræne hos voksne

Abdominal migræne er bedst kendt hos børn, og mange antog, at børnene voksede fra tilstanden og i stedet fik klassisk migræne med hovedpine. Oversigtslitteraturen beskriver, at tilstanden typisk optræder hos børn og unge, men også kan vise sig første gang i voksenalderen [2].

Patienter oplever tilbagevendende anfald af dyb mavesmerte, ofte med kvalme og opkastning, og med symptomfrie perioder imellem. Der er ikke en strukturel lidelse i bughulen, og tilstanden regnes som beslægtet med migræne [2]. Diagnosen stilles efter lægelig vurdering og først når andre årsager er udelukket. Kilden beskriver desuden, at både kriterier og behandlingserfaring i al væsentlighed stammer fra børn og unge. Der findes ikke et selvstændigt sæt kriterier eller en dokumenteret behandling for voksne, og børnedata kan ikke uden videre overføres [2].


3. Rektal hyposensitivitet (nedsat følelse i endetarmen)

En hypersensitiv tarm kan give smerter. Det modsatte findes også: rektal hyposensitivitet, hvor følelsen af, at endetarmen er fuld, er nedsat. Tilstanden defineres klinisk ved forhøjede sensoriske tærskler ved ballondilatation af endetarmen og ses især sammen med forstoppelse og afføringsinkontinens [3].

Fordi signalet om fyldning svækkes, kan afføringen ophobes, tarmvæggen udspiles, og der kan komme lækage af tynd afføring uden om den hårde afføring. Mekanismerne er ikke fuldt afklarede, og diagnosen kan først stilles efter anorektal fysiologisk undersøgelse. Oversigten beskriver, at nedsat følsomhed kan korrigeres med adfærdsmæssig sensorisk genoptræning, neuromodulation og i udvalgte tilfælde kirurgi, og at korrektionen hænger sammen med symptombedring. Om korrektionen i sig selv er årsag til bedringen, er ikke afklaret [3].


Hvorfor det betyder noget

Når et symptommønster får et præcist navn, bliver det lettere at henvise til rette specialist og undgå år med gentagne undersøgelser. Betegnelserne her er beskrevet i faglitteraturen; de erstatter ikke en lægelig vurdering, og de bør ikke fremstilles som formelle Rom V-diagnoser, så længe det ikke kan dokumenteres [1, 2, 3, 4].


Udredning på Kirurgen.dk

Vi udreder symptomer fra spiserør, mavesæk, tarm og endetarm med gastroskopi, koloskopi, funktionel udredning og henvisning til relevante specialister. Læs hele DGBI-serien: Esofageale DGBI'er, Gastroduodenale DGBI'er, Tarm-DGBI'er, Centralt medieret mavesmerte, Galdeblære- og Oddi-forstyrrelser, Anorektale DGBI'er.


Referenceliste

  1. Miller ME, Lina I, Akst LM. Retrograde Cricopharyngeal Dysfunction: A Review. J Clin Med 2024;13(2):413. DOI: 10.3390/jcm13020413. PubMed
  2. Cheema S, Matharu M. Abdominal migraine and cyclical vomiting syndrome. Handb Clin Neurol 2023;198:209-19. PubMed
  3. Burgell RE, Scott SM. Rectal hyposensitivity. J Neurogastroenterol Motil 2012;18(4):373-84. PubMed
  4. Corsetti M, Shin A, Lacy BE, Cash BD, Simrén M, et al. Bowel Disorders. Gastroenterology 2026;170(6):1261-1282. DOI: 10.1053/j.gastro.2026.02.003. PubMed - verificeret Rom V-kildedokument. Kilden dokumenterer ikke en formel Rom V-klassifikation af de tre tilstande ovenfor.
Hent artiklen som PDF

Findes også på: Engelsk, Arabisk

Mere om emnet på Kirurgen.dk

Kategori: Hjerne-tarm akse lidelser

Relateret

Del denne side