Gå til indholdet

Fordøjelsens sidste etape: Anorektale DGBI'er

Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD

Publiceret: 12. oktober 2026

Profil, erfaring og publikationer

Fordøjelsens sidste etape: Anorektale DGBI'er

Illustration af bækkenbund, endetarm og analsfinkter – anorektale tarm-hjerne-forstyrrelser (DGBI)


Resumé (Abstract)

Af alle Rom V's kategorier er anorektale DGBI'er ofte de sværeste for patienter at tale om. Stigmaet omkring afføringsproblemer holder mange i tavshed. Men disse tilstande er almindelige, meget velbehandlede og udspringer af præcis samme tarm-hjerne-miskommunikation som halsbrand eller oppustethed [1, 2].


Defækationens kunst

Normal afføring kræver en kompleks, finkoordineret dans mellem hjerne, bækkenbund og analsfinkter: bugpressen skal trykke, mens bækkenbunden afslappes [2]. Når hjernen sender ukoordinerede signaler, trækker musklerne i hver sin retning – og resultatet er funktionel forstoppelse, smerter eller inkontinens [1].


De vigtigste anorektale DGBI'er

  • Funktionelle defækationsforstyrrelser (bækkenbunds-dyssynergi): Patienten forsøger at presse afføring ud, men bækkenbundsmusklerne trækker paradoksalt sammen i stedet for at slappe af – og blokerer dermed udgangen. Det føles som at trykke mod en murvæg, uanset hvor blød afføringen er [2].
  • Funktionel anorektal smerte: Omfatter levator ani-syndrom (vedvarende dyb ømhed i endetarmen ved kroniske muskelspasmer) og proctalgia fugax (pludselige, korte, jagende smerter, der varer fra sekunder til minutter) [2].
  • Fækal inkontinens: Tilbagevendende ufrivillig afgang af afføring (ufrivillig luftafgang alene regnes ikke med i definitionen) som følge af nedsat sensorik eller koordinationsproblemer i lukkemusklen – uden underliggende strukturel skade eller nerveskade [2].

Genoptræning af systemet

Da tilstandene er mekaniske og neurologiske, fejler standard-laksantia ofte i at løse kerneproblemet [2]. I stedet er bækkenbunds-biofeedback, hvor visuelle sensorer hjælper med at genlære koordination og afslapning af musklerne, ifølge Rom-konsensus effektiv behandling ved dyssynergisk defækation og levator ani-syndrom [2].


Differentialdiagnoser

Anorektale symptomer kan også skyldes strukturel sygdom – fx hæmorider, analfissur, rektal prolaps eller pudendus-neuralgi. Disse skal udelukkes ved klinisk anal undersøgelse før DGBI-diagnose [1].


Udredning på Kirurgen.dk

Vi tilbyder klinisk anal undersøgelse, sigmoideoskopi og henvisning til bækkenbunds-fysioterapi. Læs videre i DGBI-serien: Tarm-DGBI'er, Centralt medieret mavesmerte, Rom V's nye diagnoser.


Referenceliste

  1. Corsetti M, Shin A, Lacy BE, Cash BD, Simrén M, et al. Bowel Disorders. Gastroenterology 2026;170(6):1261-1282. DOI: 10.1053/j.gastro.2026.02.003. PubMed - verificeret Rom V-kildedokument. Kapitlet er Rom V-teksten om tarmlidelser og bruges her som dokumentation for selve Rom V-rammen. De domænespecifikke kriterier står i reference 2.
  2. Rao SSC, Bharucha AE, Chiarioni G, Felt-Bersma R, Knowles C, Malcolm A, Wald A. Functional Anorectal Disorders. Gastroenterology 2016. DOI: 10.1053/j.gastro.2016.02.009. PubMed Rom-konsensuskapitlet om funktionel defækationsforstyrrelse, funktionel anorektal smerte og fækal inkontinens; angiver at bækkenbunds-biofeedback er effektiv ved levator ani-syndrom og defækationsforstyrrelser.
Hent artiklen som PDF

Findes også på: Engelsk, Arabisk

Mere om emnet på Kirurgen.dk

Kategori: Hjerne-tarm akse lidelser

Relateret

Del denne side