Barretts øsofagus
Barretts øsofagus er en tilstand, hvor den normale flerlagede pladeepitel-slimhinde i den nederste del af spiserøret er erstattet af en kirtelepitel-slimhinde (tarmtype, intestinal metaplasi). Forandringen er en konsekvens af kronisk syrepåvirkning – typisk efter mange års gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) – og er den vigtigste kendte risikofaktor for udvikling af adenokarcinom i spiserøret.
Selve risikoen for kræftudvikling er lav (omkring 0,1–0,3 % pr. år ved Barrett uden dysplasi), men risikoen er reel, og derfor er der i Danmark veldefinerede anbefalinger for udredning, opfølgning og behandling. Denne artikel gennemgår, hvordan vi på Kirurgen.dk arbejder med Barretts øsofagus med udgangspunkt i Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologis (DSGH) nationale behandlingsvejledning [1], suppleret med europæiske og britiske retningslinjer fra ESGE [2] og BSG [3].
Hvad er Barretts øsofagus?
Spiserørets slimhinde er normalt lyserød og dækket af pladeepitel. Ved Barretts øsofagus ses i stedet en laksefarvet, fløjlsagtig slimhinde, der vokser opad fra overgangen mellem spiserør og mavesæk (Z-linjen). Den definitive diagnose stilles ved endoskopi + biopsi:
- Endoskopisk: synlig kolumnær slimhinde, der strækker sig ≥ 1 cm proksimalt for den gastroøsofageale overgang.
- Histologisk: påvisning af specialiseret intestinal metaplasi med bægerceller.
Begge kriterier skal være opfyldt, før diagnosen "Barretts øsofagus" stilles [1,3].
Prague C&M-klassifikation
Udbredelsen beskrives ved Prague C&M-klassifikationen, hvor:
- C = den cirkumferentielle (rundtgående) længde af det metaplastiske segment i cm.
- M = den maksimale længde målt fra Z-linjen til den øverste tunge af metaplasi i cm.
Eksempelvis betyder C2M5, at de nederste 2 cm er rundtgående dækket af Barrett-slimhinde, og at den længste tunge går op til 5 cm. Klassifikationen er afgørende for, hvor ofte patienten skal følges.
Hvem er i risiko?
Barretts øsofagus ses hyppigst hos voksne med flere af følgende risikofaktorer [1,3]:
- Kronisk refluks-symptomer i ≥ 5 år (halsbrand, sure opstød)
- Alder ≥ 50 år
- Mandligt køn
- Hvid (europid) etnicitet
- Central overvægt (æbleform)
- Aktuel eller tidligere tobaksrygning
- Førstegradsslægtning med Barretts øsofagus eller adenokarcinom i spiserøret
DSGH anbefaler, at man overvejer screenings-gastroskopi ved langvarig refluks (≥ 5 år) hos patienter med flere af ovenstående risikofaktorer [1]. Generel populations-screening anbefales ikke.
Symptomer – og hvorfor diagnosen ofte er tilfældig
Barretts øsofagus giver i sig selv ingen specifikke symptomer. De fleste patienter henvises til gastroskopi pga. typiske refluks-symptomer:
- Halsbrand bag brystbenet
- Sure opstød (regurgitation)
- Synkebesvær (dysfagi)
- Kronisk hoste, hæshed eller astmalignende gener
Alarm-symptomer, der skal udløse hurtig gastroskopi, omfatter [1,3]:
- Synkebesvær eller smerter ved synkning
- Uforklarligt vægttab
- Blodopkast eller sort afføring (se også vores artikel om sort afføring (melæna))
- Kronisk anæmi uden anden forklaring
- Vedvarende opkastning
Udredning – Seattle-protokollen
Når Barrett-slimhinden er erkendt ved endoskopi, er biopsi-strategien afgørende for at undgå at overse dysplasi eller tidlig kræft.
DSGH anbefaler Seattle-biopsiprotokollen [1,2]:
- Målrettede biopsier fra alle synlige uregelmæssigheder (knuder, sår, farveændringer). Brug Paris-klassifikationen til at beskrive form og højde.
- 4-kvadrant-biopsier hver 2 cm gennem hele Barrett-segmentet (hver 1 cm hvis kendt dysplasi).
- Biopsier sendes i separate, mærkede beholdere efter niveau.
- Anvendelse af højopløselig endoskopi (HD-WLE) og virtuel kromoendoskopi (NBI eller tilsvarende) øger detektionen af dysplasi og bør være standard [1,2].
Histologien vurderes af patolog med gastroenterologisk subspeciale, og fund af dysplasi skal altid bekræftes af en anden patolog før behandling iværksættes [1,3].
Opfølgning – afhænger af segmentlængde og dysplasi
Opfølgningsintervallerne følger DSGH's anbefalinger, der er på linje med BSG og ESGE [1,2,3]. Hovedlinjerne er:
| Fund | Anbefalet opfølgning |
|---|---|
| Kort segment < 3 cm uden intestinal metaplasi | Ingen rutineopfølgning |
| Kort segment < 3 cm med intestinal metaplasi | Kontrol-gastroskopi hvert 3.–5. år |
| Segment 3–10 cm | Kontrol-gastroskopi hvert 2.–3. år |
| Segment ≥ 10 cm | Henvises til specialafdeling (ekspertcenter) |
| Indefinit for dysplasi | Optimér PPI-behandling og gentag gastroskopi efter 6 mdr. |
| Lavgradig dysplasi (LGD) bekræftet | Endoskopisk eradikationsbehandling tilbydes; alternativt opfølgning hver 6.–12. mdr. |
| Højgradig dysplasi (HGD) eller intramukosalt karcinom | Endoskopisk resektion (EMR/ESD) + radiofrekvensablation (RFA) på ekspertcenter |
"Patienter med histologisk verificeret Barretts øsofagus uden dysplasi følges med intervaller, der afhænger af segmentets længde. Lavgradig dysplasi skal bekræftes af en second-opinion patolog, og ved bekræftet dysplasi tilbydes endoskopisk eradikationsbehandling." – DSGH, NBV Barretts øsofagus [1]
Behandling
1. Optimal syrehæmning
Alle patienter med Barretts øsofagus skal behandles med protonpumpehæmmer (PPI) i tilstrækkelig dosis til at kontrollere refluks-symptomer og holde slimhinden uden synlig esofagit [1,3]. PPI reducerer sandsynligvis – men eliminerer ikke – risikoen for dysplasi-progression.
Læs mere om syrehæmning og livsstil i vores artikel om GERD / mavesyre-reflux.
2. Livsstilsændringer
De samme tiltag som ved GERD anbefales:
- Vægttab ved overvægt
- Rygestop
- Hævet hovedgærde og ingen måltider de sidste 2–3 timer før sengetid
- Reduktion af alkohol, kaffe og kendte triggere
3. Endoskopisk behandling af dysplasi og tidlig kræft
Når der påvises dysplasi eller intramukosalt karcinom, er behandlingen i dag endoskopisk og foregår på ekspertcentre [1,2,3]:
- Endoskopisk mucosaresektion (EMR) eller endoskopisk submucosaresektion (ESD) af synlige læsioner – både diagnostisk og terapeutisk.
- Radiofrekvensablation (RFA) af det resterende Barrett-segment for at fjerne risikoen for nye dysplastiske foci.
- Eventuelt kryoterapi som alternativ til RFA.
Endoskopisk behandling har afløst åben øsofagektomi som førstevalg ved HGD og T1a-adenokarcinom, med kurationsrater > 90 % og markant lavere morbiditet [2,3].
4. Antirefluks-kirurgi
Antirefluks-kirurgi (typisk laparoskopisk fundoplikatio) anbefales ikke rutinemæssigt som kræftforebyggelse ved Barretts øsofagus [1,3]. Indgrebet kan overvejes hos patienter med vedvarende refluks-symptomer trods optimal medicinsk behandling, eller ved volumen-refluks som PPI ikke kan håndtere.
Hvornår skal du henvises?
Som patient bør du tale med din egen læge om henvisning til gastroskopi, hvis du har:
- Refluks-symptomer i mere end 5 år sammen med flere risikofaktorer (alder, mandligt køn, overvægt, rygning, familiehistorie).
- Alarm-symptomer som beskrevet ovenfor – uanset alder.
- Tidligere fund af Barretts øsofagus uden plan for opfølgning.
På Kirurgen.dk udfører vi oral gastroskopi og nasal gastroskopi (se nasal vs. oral gastroskopi) i samme klinikbesøg, og med henvisning fra egen læge er undersøgelsen gratis under den offentlige sygesikring.
Prognose
For den enkelte patient med Barretts øsofagus uden dysplasi er den årlige risiko for udvikling af adenokarcinom lav – ca. 0,1–0,3 % pr. år [3]. Risikoen er højere ved lange segmenter og ved påvist dysplasi. Strukturerede opfølgningsprogrammer reducerer mortaliteten ved at fange dysplasi eller tidlig kræft på et stadium, hvor endoskopisk behandling er kurerende [1,2,3].
Det vigtigste budskab er, at Barretts øsofagus ikke er det samme som kræft – men en tilstand, der skal følges struktureret. Med god syrehæmning, fornuftig livsstil og det aftalte kontrolprogram er prognosen for langt de fleste patienter god.
Vil du have undersøgt din refluks?
Har du langvarige refluks-symptomer, alarm-symptomer eller en allerede kendt Barrett-diagnose, der mangler opfølgning, er du velkommen til at kontakte klinikken for tidsbestilling. Med henvisning fra egen læge er udredning og behandling gratis.
Vi har også samlet en kort patientvejledning om Barretts øsofagus med praktisk information om gastroskopi, kontrolforløb og forberedelse.
Ofte stillede spørgsmål om Barretts øsofagus
Hvilke symptomer giver Barretts øsofagus?
Barretts øsofagus giver i sig selv ingen specifikke symptomer. De fleste opdages tilfældigt ved gastroskopi udført på grund af langvarig refluks – halsbrand, sure opstød, synkebesvær eller kronisk hoste. Alarm-symptomer som synkebesvær, uforklarligt vægttab, blodopkast eller sort afføring skal altid udredes hurtigt.
Er Barretts øsofagus det samme som kræft?
Nej. Barretts øsofagus er en forstadie-tilstand, hvor risikoen for adenokarcinom er let øget – ca. 0,1–0,3 % pr. år ved Barrett uden dysplasi. Langt de fleste patienter udvikler aldrig kræft, og struktureret kontrol fanger evt. dysplasi på et stadium, hvor det kan behandles endoskopisk.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kræver både gastroskopi, hvor lægen ser den karakteristiske laksefarvede slimhinde ≥ 1 cm over Z-linjen, og biopsi med histologisk påvisning af specialiseret intestinal metaplasi. Biopsierne tages efter Seattle-protokollen: 4 biopsier hver 2 cm + målrettede biopsier fra synlige uregelmæssigheder.
Hvor ofte skal jeg til kontrol?
Det afhænger af segmentets længde og om der er dysplasi (efter DSGH-anbefalingerne):
- Kort segment (< 3 cm) uden dysplasi: hvert 3.–5. år
- Mellem segment (3–10 cm): hvert 2.–3. år
- Lange segmenter (≥ 10 cm): henvises til ekspertcenter
- Lavgradig dysplasi: tilbud om endoskopisk eradikation eller kontrol hver 6.–12. md.
- Højgradig dysplasi/tidlig kræft: endoskopisk resektion + radiofrekvensablation på ekspertcenter
Hvilken behandling tilbydes?
Alle patienter får protonpumpehæmmer (PPI) i tilstrækkelig dosis og rådgivning om livsstil (vægttab, rygestop, hævet hovedgærde). Ved bekræftet dysplasi eller intramukosal kræft tilbydes endoskopisk behandling (EMR/ESD + RFA) på ekspertcenter. Antirefluks-kirurgi anbefales ikke rutinemæssigt som kræftforebyggelse.
Kan Barretts øsofagus forsvinde?
Selve den metaplastiske slimhinde forsvinder ikke spontant, men kan behandles bort med radiofrekvensablation (RFA) ved dysplasi. PPI og livsstilsændringer bremser progression, men eliminerer ikke risikoen helt – derfor anbefales fortsat kontrol.
Hvordan foregår gastroskopien?
Undersøgelsen tager 10–20 minutter og udføres i lokalbedøvelse af svælget – evt. suppleret med beroligende medicin. Du skal være fastende fra midnat. Læs vores patientvejledning om gastroskopi og nasal vs. oral gastroskopi for praktiske detaljer.
Hvornår skal jeg henvises?
Tal med din egen læge om henvisning, hvis du har refluks-symptomer i mere end 5 år kombineret med risikofaktorer (alder > 50, mandligt køn, overvægt, rygning, familiehistorie med Barretts eller spiserørskræft), eller hvis du har alarm-symptomer. Med henvisning er udredning gratis under den offentlige sygesikring.
Læs også
- Mavesyre-reflux (GERD)
- Eosinofil øsofagitis (EoE)
- Helicobacter pylori og mavesår
- Synkebesvær (dysfagi)
- Sort afføring (melæna)
- Nasal vs. oral gastroskopi
Kilder
- Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). National Behandlingsvejledning: Barretts øsofagus – udredning, opfølgning og behandling. dsgh.dk.
- Weusten BLAM, Bisschops R, Coron E, et al. Endoscopic management of Barrett's esophagus: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Position Statement. Endoscopy 2017;49(2):191–198 (opdateret 2023).
- Fitzgerald RC, di Pietro M, Ragunath K, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the diagnosis and management of Barrett's oesophagus. Gut 2014;63(1):7–42 (BSG 2023-opdatering).
- Shaheen NJ, Falk GW, Iyer PG, et al. ACG Clinical Guideline: Diagnosis and Management of Barrett's Esophagus. Am J Gastroenterol 2022;117(4):559–587.
- Sharma P, Dent J, Armstrong D, et al. The development and validation of an endoscopic grading system for Barrett's esophagus: the Prague C&M criteria. Gastroenterology 2006;131(5):1392–1399.
Artiklen er fagligt gennemgået af speciallæge i kirurgi Dr. Bahir Hadi, Kirurgen.dk, Charlottenlund.
Mere om emnet på Kirurgen.dk
Kategori: Mave-tarm