Synkebesvær

Synkebesvær

Har du svært ved at synke? Forstå Synkebesvær (Dysfagi) og de Kirurgiske Aspekter

Synkebesvær, lægefagligt kaldet dysfagi, er en tilstand, der påvirker tusindvis af danskere og har stor indflydelse på livskvaliteten. Det er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på en underliggende årsag.

På Kirurgen.dk sætter vi fokus på, hvordan synkebesvær opstår, hvorfor præcis udredning er essentiel, og hvornår et kirurgisk indgreb kan være løsningen.

---

Hvad er Dysfagi?

Dysfagi er en samlet betegnelse for besvær med at tygge, synke mad og drikke, eller med at transporten af føden gennem spiserøret (øsofagus) er besværet. Synkeprocessen er kompleks og involverer mere end 50 muskler og flere nerver i mund, svælg og spiserør.

De tre faser af synkning:

1. Oral fase: Maden tygges og blandes med spyt til en bolus (madklump).
2. Faryngeal fase (svælget): Synkerefleksen udløses, stemmebåndene lukker, og luftrøret lukkes for at forhindre mad eller væske i at komme i lungerne ( fejlsynkning/aspiration).
3. Øsofageal fase (spiserøret): Muskelsammentrækninger (peristaltik) sender maden ned i mavesækken.

Besvær i én eller flere af disse faser kan føre til dysfagi.

Hvorfor er Dysfagi alvorligt?

Ubehandlet eller langvarigt synkebesvær kan have alvorlige konsekvenser:

• Underernæring og vægttab: Patienten får ikke tilstrækkeligt med kalorier og næringsstoffer.
• Dehydrering: Utilstrækkeligt væskeindtag.
• Aspirationspneumoni (fejlsynkningslungebetændelse): Mad eller væske kommer i luftvejene og forårsager en alvorlig lungeinfektion.
• Nedsat livskvalitet: Måltider er ofte forbundet med socialt samvær, og besvær her kan føre til isolation og angst.

Årsager og den Kirurgiske Relevans

Årsagerne til dysfagi er mangeartede og kan inddeles i neurologiske, strukturelle og funktionelle problemer.

Kategori	Eksempler på årsager med kirurgisk relevans
Strukturelle (Mekaniske)	Kræft i mund, svælg, strube eller spiserør, godartede forsnævringer (strikturer), svælgdivertikler (f.eks. Zenkers divertikel), øsofagitis (spiserørskatar).
Neurologiske	Følger efter operation i nakke/hals, som kan have påvirket nerverne (f.eks. recurrensparese/lammelse af stemmebånd).
Funktionelle	Achalasi (sjælden tilstand, hvor lukkemusklen til mavesækken ikke åbner korrekt), motilitetsforstyrrelser i spiserøret.

Bemærk: Dysfagi kan også opstå som en midlertidig komplikation efter et kirurgisk indgreb i hals- og nakkeområdet (f.eks. skjoldbruskkirtelkirurgi), hvor hævelse eller muskelpåvirkning kan give synkeproblemer.

Hvornår haster det?

Ring 112 straks, hvis vejrtrækningen er påvirket: personen kan ikke trække vejret normalt, kan ikke hoste eller tale, bliver blå om læber eller ansigt, er ved at miste bevidstheden eller har andre tegn på kvælning.

Kontakt akuttelefonen med det samme, hvis mad sidder fast i spiserøret, eller du ikke kan synke væske eller dit eget spyt, men trækker vejret normalt. I Region Hovedstaden ringes til 1813, andre steder til den lokale akuttelefon eller lægevagt. Det skal føre til akut hospitalsvurdering og må ikke afvente egen læge eller en planlagt tid i speciallægeklinikken.

Ved delvist stop, hvor væske og spyt fortsat kan synkes, skal der også søges hurtig lægelig vurdering. Et fødebolusstop, der bliver ved, må ikke afvente næste dag, uden at en læge har taget stilling.

Fagligt skelnes der mellem komplet øsofagusobstruktion, hvor spyt ikke kan synkes, og som kræver emergent endoskopisk behandling, og øvrige fastsiddende fødeboli i spiserøret, som kræver urgent behandling [7]. Vi kan derfor ikke love et bestemt endoskopitidspunkt fra klinikken - hastegraden fastlægges ved den akutte vurdering.

Brystsmerter med åndenød eller udstråling til arm, hals eller kæbe må ikke automatisk tilskrives spiserøret. Ring 112 - det kan være hjertet, og det skal udelukkes først.

Kontakt læge hurtigt (inden for få dage) ved tiltagende synkebesvær, synkebesvær for fast føde der udvikler sig over uger, uforklaret vægttab, blodmangel eller gentagne episoder med mad, der sætter sig fast.

Synkebesvær er et symptom, der som udgangspunkt bør vurderes af en læge. Om gastroskopi eller en anden undersøgelse er relevant, afhænger af symptomernes karakter, varighed og den samlede vurdering.

Orofaryngeal eller øsofageal dysfagi?

De to former udredes forskelligt:

• Orofaryngeal dysfagi sidder i mund og svælg. Man har svært ved at få gang i synkningen, hoster eller får galt i halsen, får mad op i næsen eller har våd, gurglende stemme efter at have drukket. Oftest neurologisk eller muskulær årsag.
• Øsofageal dysfagi føles længere nede, som om maden sætter sig fast bag brystbenet nogle sekunder efter synkningen. Her tænkes på striktur, ring, motilitetsforstyrrelse, eosinofil øsofagitis eller tumor.

Udredning: Præcision er afgørende

Da dysfagi kan skyldes både godartede og alvorlige lidelser (herunder kræft), er en hurtig og præcis udredning afgørende. Som kirurger benytter vi ofte følgende undersøgelser:

1. Kikkertundersøgelser: Det er to forskellige undersøgelser. Ved FEES (fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkefunktionen) føres en tynd kikkert gennem næsen ned i svælget, mens du synker mad og drikke, og undersøgelsen vurderer selve synkefunktionen i svælget. Ved gastroskopi føres kikkerten gennem munden ned i spiserør og mavesæk, og den viser slimhinden og giver mulighed for vævsprøver, men den måler ikke synkefunktionen.
2. Røntgenundersøgelse med kontrast (synkerøntgen, også kaldet bariumsynkning): Patienten synker kontrastvæske, mens der tages røntgenbilleder. Dette visualiserer, hvordan maden bevæger sig gennem svælg og spiserør, og kan afsløre forsnævringer, divertikler eller motilitetsforstyrrelser.
3. Manometri: Måler trykket og muskelbevægelserne i spiserøret. Essentiel ved mistanke om Achalasi eller andre motilitetsforstyrrelser.

Undersøgelserne er komplementære, ikke konkurrerende: gastroskopi ser slimhinden og tager biopsier, kontrastundersøgelsen viser bevægelsen og eventuelle forsnævringer, manometri måler funktionen, og FEES vurderer selve synkningen i svælget. Hvilke der bruges, afhænger af, om besværet er orofaryngealt eller øsofagealt.

Ved øsofageal dysfagi tages der biopsier fra både øvre og nedre del af spiserøret, også når slimhinden ser normal ud. Eosinofil øsofagitis kan foreligge trods et relativt normalt endoskopisk billede og opdages kun ved biopsi.

Kirurgiske Behandlingsmuligheder

I mange tilfælde behandles dysfagi med talepædagogik, fysio-ergoterapi og kosttilpasning. Men når årsagen er strukturel eller mekanisk, kan kirurgi være relevant:

Tilstand	Kirurgisk Indgreb/Behandlingseksempel	Formål
Achalasi	Heller's Myotomi (eller POEM)	Kløvning af muskelfibrene i den nederste lukkemuskel i spiserøret for at tillade maden at passere ned i maven.
Zenkers Divertikel	Divertikulektomi eller Endoskopisk Stapling	Fjernelse/åbning af den udposning (divertikel) i svælget, hvor maden samler sig, hvilket forårsager synkebesvær og opgylp.
Forsnævring (Striktur)	Ballondilatation	Udvidelse af spiserøret med en ballon under endoskopi (behandlingen skal ofte gentages, og om kirurgi bliver relevant, vurderes individuelt).
Kræft	Øsofagektomi eller andre resektionsprocedurer	Fjernelse af tumorvæv i spiserør, svælg eller mund, ofte efterfulgt af genopbygning.

Hvad kan du selv gøre?

Mens du venter på udredning eller som supplement til behandlingen, er der tiltag, der kan gøre synkeprocessen lettere og mere sikker:

• Konsistens: Tilpas mad og drikke. Ofte er cremede, ensartede konsistenser (gratin, mos, tyknet væske) lettest at synke.
• Spiseteknik: Sid oprejst (gerne 90 grader) under måltider og forbliv siddende i mindst 20-30 minutter bagefter. Synk bevidst, og undgå at tale med mad i munden.
• Mundhygiejne: God mundhygiejne er altafgørende for at reducere risikoen for lungebetændelse, da mundbakterier ellers kan fejlsynkes.

📞 Har du mistanke om Synkebesvær?

Hvis du oplever længerevarende synkebesvær, smerter ved synkning, uforklarligt vægttab, eller gentagne lungebetændelser, bør du altid kontakte din læge.

Referenceliste: Synkebesvær (Dysfagi)

1. Definition og Konsekvenser

1. Definition og Vigtigheden af Synkefaserne (Oral, Faryngeal, Øsofageal):

   • Kilde: Speyer, R. (2016). Effects of dysphagia on quality of life, functional status, and healthcare costs in the elderly: A systematic review. Dysphagia, 31(1), 1–11.

   • Understøtter: Definitionen af dysfagi og dens opdeling i de tre faser. Kilden fremhæver også konsekvenserne, herunder nedsat livskvalitet og funktionel status.

2. Alvorlige Konsekvenser af Ubehandlet Dysfagi (Aspirationspneumoni, Underernæring):

   • Kilde: Altman, K. W., Terrell, J. E., & Hogikyan, N. D. (2009). The effect of voice and swallowing disorders on quality of life. The Laryngoscope, 119(4), 779–784.

   • Understøtter: Påstanden om, at ubehandlet dysfagi fører til underernæring, dehydrering og øget risiko for aspirationspneumoni.

2. Årsager og Diagnostik

3. Klassifikation af Årsager (Strukturelle/Obstruktive, Motilitet/Funktionelle) og Udredning:

   • Kilde: Clave, P., & Shaker, R. (2015). Dysphagia: diagnosis and management. The American Journal of Gastroenterology, 110(2), 209–224.

   • Understøtter: Inddelingen af årsager (neurologiske, strukturelle og funktionelle). Kilden gennemgår også den vigtigste diagnostik, herunder Endoskopi, Røntgen med kontrast (Bariumsynk) og Manometri.

4. Manometri og Dets Værdi ved Motilitetsforstyrrelser (Achalasi):

   • Kilde: Kahrilas, P. J. (2015). Esophageal motility disorders in terms of the Chicago Classification. Gastroenterology & Hepatology, 11(10), 675–682.

   • Understøtter: Værdien af Manometri som den essentielle test til at diagnosticere motilitetsforstyrrelser som Achalasi.

3. Kirurgiske Behandlinger

5. Achalasi: Behandling med Heller's Myotomi og POEM:

   • Kilde: Cichoz-Lach, H., & Partyka, R. (2020). Achalasia-diagnostic and therapeutic dilemma. Clinical and Experimental Medical Letters, 61(1), 1–7.

   • Understøtter: De kirurgiske behandlingsmuligheder for Achalasi, herunder Heller's Myotomi og den endoskopiske metode POEM (Peroral Endoskopisk Myotomi).

6. Zenker's Divertikel: Indikation for Kirurgisk Fjernelse/Endoskopisk Stapling:

   • Kilde: Kim, J., Kim, M., & Kim, H. Y. (2021). Endoscopic treatment of Zenker's diverticulum: an update. World Journal of Gastroenterology, 27(18), 2137–2147.

   • Understøtter: Indikationen for kirurgisk eller endoskopisk behandling af Zenker's Divertikel.

7. Fastsiddende fødebolus: hastegrad for endoskopi:

   • Kilde: Birk, M., Bauerfeind, P., Deprez, P. H., et al. (2016). Removal of foreign bodies in the upper gastrointestinal tract in adults: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Clinical Guideline. Endoscopy, 48(5), 489–496.

   • Understøtter: Skelnen mellem komplet øsofagusobstruktion (emergent endoskopi) og øvrige fastsiddende øsofagusboli (urgent endoskopi).

---

Læs også

Eosinofil øsofagitis (EoE) · GERD-reflux