Helicobacter pylori og mavesår

Helicobacter pylori og mavesår: Hvad du bør vide

Helicobacter pylori (H. pylori) er en af de hyppigste kroniske bakterielle infektioner hos mennesker. En global systematisk oversigt og metaanalyse af 184 studier fra 62 lande med data fra 1970 til 2016 anslog, at over halvdelen af verdens befolkning var inficeret, med stor regional variation, fra omkring 24 % i Oceanien til omkring 70 % i Afrika [1]. Opgørelsen bygger på ældre studier fra mange lande og siger ikke noget om den aktuelle forekomst i Danmark. Bakterien er en væsentlig årsag til mavesår og en vigtig risikofaktor for mavecancer [3,4]. Infektionen kan behandles med et lægeordineret eradikationsregime, og effekten kontrolleres bagefter med en test.

---

Hvad er Helicobacter pylori?

H. pylori er en spiralformet bakterie, der lever i mavens slimhinde under det beskyttende slimlag. Bakterien blev beskrevet i 1984 af de australske forskere Barry Marshall og Robin Warren, som fandt spiral- eller kurveformede bakterier i mavesækken hos 58 ud af 100 undersøgte patienter og hos næsten alle med aktiv kronisk gastritis eller mavesår. De pegede på bakterien som en mulig vigtig årsagsfaktor [2]. Arbejdet ændrede synet på mavesår fra en ren stresssygdom til en tilstand, hvor infektion spiller en central rolle.

Smitten sker oral-oralt eller fækal-oralt, typisk i barndommen og ofte indenfor familien.

---

Hvilke sygdomme kan H. pylori give?

De fleste smittede har ingen symptomer. Hos en delmængde fører infektionen til:

• Kronisk gastritis (mavekatar)
• Mavesår (ulcus ventriculi/duodeni) – H. pylori er sammen med NSAID-brug den hyppigste årsag til peptiske ulcera [3]
• Mavecancer, non-cardia-adenokarcinom – i en samlet analyse af 12 prospektive kohortestudier var den relative risiko ca. 3–6 ved kronisk infektion [4]
• MALT-lymfom – en sjælden lymfekræft. Ved H. pylori-positiv, lokaliseret sygdom går lymfomet i remission hos en betydelig andel efter vellykket eradikation, men ikke hos alle [5]
• Kobles desuden til uforklaret jernmangelanæmi og kronisk idiopatisk trombocytopeni

---

Symptomer på mavesår

• Brændende, gnavende smerter i øvre del af maven (epigastriet)
• Smerter der forværres eller lindres af mad
• Oppustethed, kvalme og tidlig mæthed
• Sort, tjæreagtig afføring (melena) ved blødende sår – kræver akut udredning
• Vægttab og opkastning ved komplicerede sår

Ved kroniske symptomer overvejes også GERD (reflux) og funktionel dyspepsi. Symptomerne kan ikke i sig selv skelne tilstandene fra hinanden.

---

Hvordan testes for H. pylori?

Flere metoder er tilgængelige – valget afhænger af klinisk situation:

• Urea breath test (UBT) – en veldokumenteret, ikke-invasiv test, høj træfsikkerhed når testforudsætningerne er overholdt. I et Cochrane-review af ikke-invasive tests var pusteprøven blandt de mest præcise, men de rapporterede tal varierer mellem studier og populationer [6]
• Fæcesantigentest – lige så god som UBT, praktisk og billig
• Biopsi ved gastroskopi – hurtig urea-test, histologi eller dyrkning; anbefales ved alarmsymptomer, og gastroskopi overvejes ved nyopstået eller ændret dyspepsi hos patienter over 45 år ud fra en individuel vurdering, jf. dansk almenmedicinsk praksis [7, 9]
• Serologi (antistoffer) – anbefales ikke længere som primær test, da den ikke skelner mellem aktiv og tidligere infektion

For at undgå falsk negativt svar pauseres PPI/PCAB før pusteprøve og fæces-antigentest, ifølge DSGH optimalt i 14 dage og som minimum i 7 dage [7, 13]. Antibiotika kan give falsk negativ test, og NICE QS96 [14] angiver, at der ikke bør være taget antibiotika de sidste 4 uger før en diagnostisk test. Efter eradikationsbehandling anbefales test-of-cure, og den udføres tidligst 4 uger efter, at antibiotika er afsluttet. Pausen forudsætter en individuel lægelig vurdering og aftales med den ordinerende læge. Stop eller pausér aldrig ordineret medicin på egen hånd.

---

Behandling: Eradikation

Behandlingen er en kombination af syrehæmning og antibiotika. Den danske DSGH-vejledning (revideret 01.11.2024) fastholder en 7 dages trippelkur med clarithromycin, amoxicillin eller metronidazol og PPI som første valg, så længe clarithromycin-resistensen i Danmark er forholdsvis lav (under 15 %). Ved behandlingssvigt anbefales en 14 dages andenlinjebehandling, typisk bismuth-baseret firestofkur eller alternativt en 14 dages trippelkur uden clarithromycin [7]. Den amerikanske ACG-retningslinje fra 2024 anbefaler 14 dage allerede i første linje, men det bygger på amerikanske resistensforhold og gælder ikke som dansk regel [10]. Regime og varighed fastlægges af den behandlende læge ud fra tidligere antibiotikabrug, allergi og eventuel makrolidbehandling.

Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge.

Behandlingseffekten bør kontrolleres med UBT eller fæcesantigentest tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikakur. PPI pauseres forinden, optimalt i 14 dage og som minimum i 7 dage, ifølge DSGH [7, 13]. Pausering aftales altid med den læge, der har ordineret medicinen.

---

Hvem bør testes?

Maastricht VI/Florence-konsensus anbefaler test og behandling ved [9]:

• Aktivt eller tidligere mavesår
• MALT-lymfom
• Førstegradsslægtninge til patienter med mavecancer
• Uforklaret jernmangelanæmi eller ITP
• Langvarig NSAID- eller aspirin-behandling
• Uudredt dyspepsi hos patienter under 50 år uden alarmsymptomer ("test-and-treat")

---

Reduceres risikoen for mavekræft?

I de undersøgte populationer ja. I et Cochrane-review af randomiserede forsøg blandt raske, smittede personer var risikoen for mavekræft lavere efter eradikation, relativ risiko 0,66 (95 % CI 0,46-0,95, 6 forsøg med 6.497 deltagere) [12]. Forsøgene er hovedsagelig udført i østasiatiske befolkninger med høj forekomst af mavekræft. Den absolutte gevinst afhænger af befolkningens grundrisiko og kan derfor være anderledes i Danmark end i de undersøgte asiatiske populationer. Eradikation fjerner ikke risikoen for mavekræft helt [11,12].

---

Referencer

1. Hooi JKY, et al. Global prevalence of Helicobacter pylori infection: systematic review and meta-analysis. Gastroenterology 2017;153(2):420–9.
2. Marshall BJ, Warren JR. Unidentified curved bacilli in the stomach of patients with gastritis and peptic ulceration. Lancet 1984;1(8390):1311–5.
3. Kuipers EJ, et al. Helicobacter pylori and peptic ulcer disease. Lancet 2002;359(9300):14–22.
4. Helicobacter and Cancer Collaborative Group. Gastric cancer and Helicobacter pylori: a combined analysis. Gut 2001;49(3):347–53.
5. Zullo A, et al. Eradication therapy for Helicobacter pylori in patients with gastric MALT lymphoma: a pooled data analysis. Am J Gastroenterol 2009;104(8):1932–7.
6. Best LM, et al. Non-invasive diagnostic tests for Helicobacter pylori infection. Cochrane Database Syst Rev 2018;(3):CD012080. PubMed
7. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling. Revision 6.0, revideret 01.11.2024 (publiceret 2025). dsgh.dk (PDF)
8. Gisbert JP, Pajares JM. Stool antigen test for the diagnosis of Helicobacter pylori infection: a systematic review. Helicobacter 2004;9(4):347–68.
9. Malfertheiner P, et al. Management of Helicobacter pylori infection: the Maastricht VI/Florence Consensus Report. Gut 2022;71(9):1724–62.
10. Chey WD, Howden CW, Moss SF, et al. ACG Clinical Guideline: Treatment of Helicobacter pylori Infection. Am J Gastroenterol 2024;119(9):1730-1753. doi:10.14309/ajg.0000000000002968
11. Fukase K, et al. Effect of eradication of Helicobacter pylori on incidence of metachronous gastric carcinoma after endoscopic resection of early gastric cancer: an open-label, randomised controlled trial. Lancet 2008;372(9636):392–7.
12. Ford AC, Forman D, Hunt R, Yuan Y, Moayyedi P. Helicobacter pylori eradication for the prevention of gastric neoplasia. Cochrane Database Syst Rev 2015;(7):CD005583. PubMed
13. NICE. Gastro-oesophageal reflux disease and dyspepsia in adults: investigation and management (CG184). Anbefaling 1.4.2 og 1.7.4. nice.org.uk/guidance/cg184
14. NICE. Helicobacter pylori in adults (QS96), quality statement 3: testing conditions. nice.org.uk/guidance/qs96

---

Læs også

Helicobacter pylori pusteprøve · Mavesår (ulcus pepticum)