Analfistel og analabsces

Analfistel og analabsces: Når en byld bliver kronisk

En perianal absces (byld ved endetarmen) er en af de mest smertefulde akutte tilstande i analområdet – og hos en del af patienterne udvikler den sig efterfølgende til en analfistel, en lille kronisk kanal mellem endetarmen og huden [1,2]. Andelen svinger mellem opgørelser, fordi opfølgningstid, drænageteknik og patientgrundlag er forskelligt. Tidlig korrekt behandling er afgørende for at undgå komplikationer og bevare lukkemusklens funktion.

---

Hvad er en analabsces?

En analabsces opstår, når en af de små kirtler i endetarmen (Hermann og Desfosses-kirtlerne) bliver tilstoppet og inficeret. Pus samles og presser sig ud gennem det omkringliggende væv [3]. Resultatet er en pludselig, bankende smerte ved endetarmen, ofte med:

• Synlig rød og øm hævelse ved analåbningen
• Feber og almen utilpashed
• Smerter der forværres ved at sidde, hoste eller have afføring

Perianale abscesser kræver som hovedregel kirurgisk vurdering og drænage [1,11]. Antibiotika alene anbefales ikke som eneste behandling; ASCRS angiver, at supplerende antibiotika kan overvejes hos udvalgte patienter, fx ved udbredt cellulitis, immunsuppression eller relevant hjertesygdom [11]. Indgrebet foregår i lokal- eller kort universel bedøvelse og giver næsten øjeblikkelig smertelindring.

---

Hvornår bliver det til en fistel?

Selv efter velgennemført drænage heler kanalen ikke altid. Hvis forbindelsen mellem analkirtlen og huden vedbliver, dannes en analfistel. Typiske tegn:

• Vedvarende eller tilbagevendende udflåd af pus/blod ved endetarmen
• En lille åbning i huden (fistelmunding) der "væsker"
• Gentagne bylder samme sted

Fistler klassificeres efter forløb i forhold til lukkemusklen (Parks-klassifikationen: intersfinkterisk, transsfinkterisk, suprasfinkterisk og ekstrasfinkterisk) [5]. Klassifikationen er afgørende for valg af behandling.

---

Udredning

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, ofte suppleret med:

• Endoanal ultralyd – hurtig og præcis i hænderne på en erfaren undersøger
• MR af bækkenet – den vigtigste billeddiagnostiske undersøgelse ved komplekse, recidiverende eller Crohn-relaterede fistler [6]
• Eksamination under anæstesi (EUA) med metylenblåt eller brintoverilte

Det er vigtigt at udelukke underliggende sygdom som Morbus Crohn, da behandlingsstrategien er anderledes [7].

---

Kirurgisk behandling

Behandlingen vælges ud fra fistlens forløb og mængden af lukkemuskel der krydses:

• Fistulotomi (oplægning): En af metoderne med den højeste helingsrate blandt kirurgiske teknikker, men anvendes kun ved lave fistler, hvor minimal lukkemuskel berøres, jf. langtidsopfølgning af patienter opereret for lave perianale fistler med fistulotomi [8].
• Seton (silikonebånd): En drænende seton holder fistlen åben, så pus kan løbe ud. Den bruges ved aktiv infektion eller komplekse fistler, ofte som første trin før en endelig operation, og skader ikke lukkemusklen. En skærende seton strammes gradvist og deler lukkemusklen langsomt; den bruges i dag mere tilbageholdende, fordi den kan påvirke kontinensen.
• LIFT-procedure (Ligation of Intersphincteric Fistula Tract): Et lukkemuskelbevarende valg ved transsfinkteriske fistler. Helingsraterne varierer betydeligt mellem studier, og metoden er én af flere lukkemuskelbevarende muligheder i de amerikanske ASCRS-retningslinjer [11].
• Advancement flap: Lukker den indre åbning med en slimhindelap; bruges ved høje fistler.
• Fibrinlim og fistelplug: Helingsraterne svinger meget mellem små studier og er samlet set lavere end ved kirurgi [10]. Til gengæld skæres lukkemusklen ikke over, så risikoen for inkontinens er begrænset.

Valg af metode er en balance mellem helingschance og risiko for inkontinens – og bør altid foretages af en kolorektal kirurg med erfaring i analfistler.

---

Hvad kan du selv gøre?

• Søg læge ved enhver vedvarende smerte, hævelse eller pusudflåd ved endetarmen
• Undgå hjemmebehandling med varme kompresser ved mistanke om absces – det forsinker drænage
• Følg op efter en absces er drænet, så en eventuel fistel opdages tidligt

På klinikken tilbyder vi undersøgelse, ultralyd og kirurgisk behandling af analfistler efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt.

---

Referencer

1. Sahnan K, et al. Perianal abscess. BMJ 2017;356:j475 (klinisk oversigtsartikel, ikke guideline). doi:10.1136/bmj.j475
2. Vasilevsky CA, Gordon PH. The incidence of recurrent abscesses or fistula-in-ano following anorectal suppuration. Dis Colon Rectum 1984;27(2):126–30.
3. Parks AG. Pathogenesis and treatment of fistula-in-ano. BMJ 1961;1(5224):463–9.
4. Sözener U, et al. Does adjuvant antibiotic treatment after drainage of anorectal abscess prevent development of anal fistulas? Dis Colon Rectum 2011;54(8):923–9.
5. Parks AG, Gordon PH, Hardcastle JD. A classification of fistula-in-ano. Br J Surg 1976;63(1):1–12.
6. Halligan S, Stoker J. Imaging of fistula in ano. Radiology 2006;239(1):18–33. PubMed
7. Schwartz DA, Lightner AL, Aswani-Omprakash T, Kotze PG, McCurdy JD. Better Together: Implementing a Multidisciplinary Approach to Optimizing Diagnosis and Management of Crohn's Perianal Fistulas. Gastroenterology 2025;168(4):640–644. PubMed
8. Göttgens KW, et al. Long-term outcome of low perianal fistulas treated by fistulotomy. Int J Colorectal Dis 2015;30(2):213–9.
9. Emile SH, et al. A systematic review and meta-analysis of the LIFT procedure. Int J Surg 2018;52:191–202.
10. Cirocchi R, et al. Fibrin glue in the treatment of anal fistula: a systematic review. Ann Surg Innov Res 2009;3:12.
11. Gaertner WB, et al. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Management of Anorectal Abscess, Fistula-in-Ano, and Rectovaginal Fistula. Dis Colon Rectum 2022;65(8):964-985. doi:10.1097/DCR.0000000000002473