Budd-Chiari syndrom
Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD
Publiceret: 16. november 2026
Budd-Chiari syndrom: Når blodet ikke kan komme ud af leveren
Budd-Chiari syndrom er en sjælden tilstand, hvor de store vener, der dræner blod ud af leveren, bliver helt eller delvist blokeret. Blodet hober sig op i leveren, trykker på levercellerne og kan på sigt give leversvigt og portal hypertension. Tilstanden beskrives som sjælden i litteraturen (Plessier A, Valla DC. Budd-Chiari syndrome. Semin Liver Dis 2008;28(3):259-269, PubMed).
Sygdommen blev første gang beskrevet af den britiske læge George Budd i 1845 og senere uddybet af patologen Hans Chiari i 1899.
Hvad mærker du?
Symptomerne afhænger af, hvor hurtigt blodstrømmen blokeres.
Akut form (få dage til uger):
- Pludselige, kraftige smerter i øvre højre side af maven
- Hurtigt stigende væske i bughulen (ascites)
- Gulsot
- Hævet, øm lever
- Kvalme og opkastninger
- I svære tilfælde leversvigt med konfusion
Kronisk form (måneder til år):
- Trættende mavevæske, der vender tilbage trods vanddrivende medicin
- Hævede ben
- Synlige vener på bug og bryst (kollateral cirkulation)
- Blødende åreknuder i spiserøret
- Forstørret milt
- Træthed og vægttab
En lille gruppe har fulminant Budd-Chiari med akut leversvigt over få døgn, hvilket kræver akut levertransplantation.
Hvorfor sker det?
Hos mange patienter findes en underliggende tilstand, der øger blodets størkningsevne:
- Myeloproliferative sygdomme (særligt polycytæmi vera og essentiel trombocytose) — den hyppigste årsag, ofte forbundet med en JAK2-mutation
- Antifosfolipid-syndrom
- Faktor V Leiden og andre arvelige trombofilier
- Paroksysmal natlig hæmoglobinuri
- Graviditet og p-piller
- Behcets sygdom
- Inflammatorisk tarmsygdom
Sjældnere skyldes blokeringen ydre tryk fra en tumor (levertumor, nyretumor), membraner i den nederste hulvene (hyppigt i Asien) eller infektioner.
Flere risikofaktorer kan optræde samtidig hos den samme patient. EASL anbefaler derfor systematisk udredning for underliggende protrombotiske tilstande, tilrettelagt af et ekspertcenter [4].
Hvordan stilles diagnosen?
- Doppler-ultralyd af leveren: førstevalget. Viser manglende eller omvendt blodstrøm i levervenerne.
- CT eller MR-skanning af leveren med kontrast: bekræfter diagnosen og kortlægger blokeringens udbredelse.
- Leverbiopsi: kan vise centrilobulær blodstase og levercelledød, men er ikke altid nødvendig.
- Trombofili-udredning og JAK2-mutationstest for at finde den underliggende årsag.
Tidlig diagnose er afgørende, fordi behandlingen er mere effektiv, før der opstår irreversibel leverskade.
Behandling
Behandlingen følger en trappestige-tilgang, hvor man rykker op et trin, hvis det forrige ikke holder.
- Antikoagulation. Ved primært Budd-Chiari anbefaler EASL, at terapeutisk blodfortyndende behandling startes hurtigst muligt efter diagnosen og fortsættes på ubestemt tid, medmindre der er kontraindikation. Anbefalet regime er lavmolekylært heparin efterfulgt af en vitamin-K-antagonist. En DOAK kan overvejes som alternativ ved bevaret leverfunktion. Præparatvalg, monitorering og varighed fastlægges i samarbejde med et ekspertcenter ud fra årsag, leverfunktion og blødningsrisiko [4].
- Behandling af den underliggende sygdom, fx hydroxyurea ved polycytæmi vera.
- Endovaskulær behandling — angioplastik med eller uden stent ved kort segmentstenose.
- TIPS (transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt) — anlæggelse af en intern shunt mellem porta og levervenen. Overvejes, når medicinsk behandling alene ikke er tilstrækkelig.
- Levertransplantation ved fulminant leversvigt eller manglende effekt af TIPS.
Symptomatisk behandling omfatter vanddrivende medicin, saltrestriktion, behandling af åreknuder i spiserøret og forebyggelse af encefalopati.
Prognose
Forløbet er individuelt og afhænger blandt andet af, hvor tidligt diagnosen stilles, om der er en behandlelig underliggende årsag, og hvordan leveren og blodpropperne reagerer på behandlingen. Opfølgningen planlægges på en leverafdeling.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) med det samme og bed om akut hospitalsvurdering ved:
- Pludselige stærke smerter i øvre højre side af maven kombineret med hurtigt voksende mavevæske
- Gulsot, der opstår over få dage
- Konfusion hos en patient med kendt leverlidelse
Ring 112 ved påvirket bevidsthed, kollaps eller kredsløbspåvirkning.
Egen læge ved langsomt tiltagende mavevæske, hævede ben, træthed og uforklarlig levertalsforhøjelse — særligt hvis du har en kendt blodsygdom, antifosfolipid-syndrom eller tager p-piller.
Ofte stillede spørgsmål
Er Budd-Chiari arvelig? Selve syndromet er ikke arveligt, men de bagvedliggende trombofilier (fx faktor V Leiden, JAK2-mutation) kan være det.
Kan man få Budd-Chiari uden underliggende blodsygdom? Ja, men det er sjældent. EASL anbefaler derfor, at alle med Budd-Chiari udredes for en underliggende protrombotisk tilstand, også efter at behandlingen er startet [4]. Udredningen tilrettelægges af et ekspertcenter.
Skal jeg tage blodfortyndende resten af livet? Ved Budd-Chiari anbefaler EASL, at den blodfortyndende behandling fortsættes på ubestemt tid, medmindre der er kontraindikation. Det betyder i praksis, at behandlingen sjældent har en slutdato aftalt på forhånd, og at nytte og blødningsrisiko vurderes løbende [4]. Præparatvalg, kontroller og en eventuel ændring hører til på det ekspertcenter, der følger dig. Stop eller ændr aldrig behandlingen på egen hånd.
Kan jeg blive gravid? Kun efter grundig planlægning sammen med specialister, fordi graviditet øger risikoen for ny blodprop. EASL anbefaler, at behandlerne lægger vitamin-K-antagonist eller DOAK om til lavmolekylært heparin, straks efter, at graviditeten er bekræftet, og senest inden uge 4, og at heparinbehandlingen fortsætter graviditeten igennem. Omlægningen er en klinikerstyret beslutning, som dine læger står for [4]. Kontakt straks din specialist, hvis du planlægger graviditet, har mistanke om graviditet eller har fået en graviditet bekræftet. Omlæg eller stop aldrig medicinen på egen hånd.
Hvad er forskellen på Budd-Chiari og sinusoidal obstruktionssyndrom? Budd-Chiari rammer de store levervener; sinusoidal obstruktionssyndrom rammer de mindste vener inde i levervævet og ses især efter knoglemarvstransplantation eller visse cytostatika.
Om tallene på denne side: forekomst-, komplikations-, recidiv- og overlevelsestal ved sjældne sygdomme bygger på internationale opgørelser fra specialiserede centre med relativt få patienter, ofte over forskellige tidsperioder og med forskellige definitioner. Tallene varierer derfor mellem serier og kan ikke overføres direkte til den enkelte patient.
Kilder
- DeLeve LD, Valla DC, Garcia-Tsao G. Vascular disorders of the liver. Hepatology. 2009;49(5):1729-1764. PubMed
- Plessier A, Valla DC. Budd-Chiari syndrome. Semin Liver Dis. 2008;28(3):259-269. PubMed
- Sundhed.dk. Budd-Chiari syndrom (lægehåndbogen).
- European Association for the Study of the Liver. EASL Clinical Practice Guidelines on vascular diseases of the liver. J Hepatol. 2026;84(2):399-456. Epub 12. november 2025. DOI: 10.1016/j.jhep.2025.08.001. PubMed
- European Association for the Study of the Liver. EASL Clinical Practice Guidelines: vascular diseases of the liver. J Hepatol. 2016;64(1):179-202 (tidligere udgave). PubMed
Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer.
