Spiserørsbrok: symptomer, undersøgelse og behandling

Et spiserørsbrok, også kaldet hiatushernie eller mellemgulvsbrok, betyder, at den øverste del af mavesækken glider op gennem den naturlige åbning i mellemgulvet, hvor spiserøret passerer. Tilstanden er almindelig og ofte ufarlig. Mange mærker slet ikke brokket, mens andre får halsbrand, sure opstød eller andre symptomer på refluks.

Hvad er et spiserørsbrok?

Mellemgulvet adskiller brysthulen fra bughulen. Spiserøret passerer gennem en lille åbning i mellemgulvet og fortsætter ned til mavesækken. Ved et spiserørsbrok ligger en del af mavesækken højere end normalt.

De fire anatomiske typer beskrives nærmere nedenfor. Typen og størrelsen har betydning for, om der er behov for yderligere vurdering.

De fire typer spiserørsbrok

Spiserørsbrok inddeles i type 1–4 efter, hvilke dele der ligger over mellemgulvet. Tallene beskriver anatomien og er ikke fire sygdomsstadier, som man nødvendigvis gennemgår.

Type	Hvad sker der?	Mulige symptomer
Type 1 – glidebrok	Overgangen mellem spiserør og mavesæk samt den øverste del af mavesækken glider op over mellemgulvet.	Ofte ingen symptomer. Ved samtidig refluks især halsbrand og sure opstød.
Type 2 – paraøsofagealt brok	En del af mavesækken buler op ved siden af spiserøret, mens overgangen bliver under mellemgulvet.	Tidlig mæthed, trykken efter måltider eller synkebesvær.
Type 3 – blandingsbrok	Både overgangen og en større del af mavesækken ligger over mellemgulvet. Brokket har træk fra type 1 og 2.	Både refluksgener og gener fra mavesækkens ændrede placering, fx tidlig mæthed eller synkebesvær.
Type 4 – brok med andre organer	Ud over mavesækken er et andet organ, fx en del af tyktarmen, kommet op gennem åbningen.	Gener som ved større type 3-brok; nogle får også åndenød. Symptomerne afhænger af brokkets størrelse og indhold.

Symptomerne overlapper og kan have andre årsager. Man kan derfor ikke bestemme broktypen ud fra symptomerne alene. Ved større brok kan der også opstå jernmangel eller blodmangel på grund af små slimhindesår. Sjældnere kan mavesækken dreje eller komme i klemme.

Inddelingen følger SAGES' retningslinjer.

Hvor hyppige er de forskellige typer?

Type 1 udgør omkring 95 % eller mere af alle spiserørsbrok i almindeligt citerede opgørelser. Type 2, 3 og 4 udgør tilsammen den lille resterende andel, ofte angivet til omkring 5 %. Det er omtrentlige litteraturtal, som afhænger af undersøgelsesmetode og patientgruppe. De er ikke en præcis dansk befolkningsstatistik.

Der findes ikke en ensartet procentfordeling for hver af de tre sjældne typer i de anvendte kilder. Derfor angives de samlet frem for med tilsyneladende præcise enkeltprocenter. Kilde: Hiatal Hernia, NCBI Bookshelf.

Type 1 – det almindelige glidebrok

Normalt ligger overgangen mellem spiserør og mavesæk lige under mellemgulvet. Den nederste lukkemuskel i spiserøret og mellemgulvets muskler hjælper sammen med at holde maveindholdet nede. Ved et glidebrok forskydes overgangen opad, så samarbejdet mellem disse strukturer kan svækkes. Det kan gøre det lettere for maveindhold at løbe tilbage i spiserøret.

Glidebrok er ofte et tilfældigt fund ved gastroskopi. Et lille brok forklarer ikke automatisk smerter, hoste eller andre gener. Mange har ingen symptomer, og når behandling er nødvendig, retter den sig oftest mod dokumenterede eller sandsynlige refluksgener. Medicin kan dæmpe syrepåvirkningen, men flytter ikke mavesækken tilbage på plads. Patienthåndbogen: Mellemgulvsbrok.

Hvilke symptomer kan spiserørsbrok give?

Et spiserørsbrok giver ikke nødvendigvis symptomer. Når der er gener, skyldes de ofte samtidig refluks fra mavesækken til spiserøret.

Typiske symptomer kan være:

• halsbrand eller brændende smerte bag brystbenet
• sure eller bitre opstød
• ubehag efter måltider
• symptomer, der forværres, når man ligger ned eller bøjer sig frem
• synkebesvær eller en fornemmelse af, at maden passerer langsomt
• hoste, hæshed eller irritation i halsen hos nogle patienter

Symptomerne alene kan ikke afgøre, om man har et spiserørsbrok. Refluks kan forekomme uden brok, og et brok kan være til stede uden reflukssymptomer. Hoste og hæshed er uspecifikke symptomer og bør ikke automatisk tilskrives refluks eller et mindre brok.

Hvorfor opstår det?

Åbningen i mellemgulvet og vævet omkring den kan med tiden blive mere eftergiveligt. Stigende alder, overvægt og forhold, som øger trykket i bughulen, kan bidrage. Hos mange findes der ikke én bestemt årsag.

Er spiserørsbrok arveligt?

Spiserørsbrok forekommer hyppigere i nogle familier, og forskning tyder på, at arvelige forhold kan bidrage til tilbøjeligheden. Der er beskrevet enkelte familier, hvor brokket følger et tydeligt arveligt mønster, men det er usædvanligt.

Hos de fleste er der ikke tale om én bestemt genfejl eller en enkel arvegang. Større genetiske undersøgelser af forskellige broktyper, herunder spiserørsbrok, peger i stedet på flere genetiske områder med betydning for blandt andet bindevæv og elastiske fibre. Arvelige forskelle i vævets styrke og anatomien omkring åbningen i mellemgulvet kan derfor være en del af forklaringen.

Generne afgør ikke alene, om man får spiserørsbrok. Alder, overvægt, øget tryk i bughulen og andre erhvervede forandringer kan også bidrage. Der anbefales ikke rutinemæssig gentest eller undersøgelse af raske familiemedlemmer. Hvis flere nære slægtninge har fået et stort brok eller har fået det i ung alder, kan det nævnes ved lægevurderingen, men behovet for undersøgelse afgøres først og fremmest af symptomerne.

Hvordan undersøges spiserørsbrok?

Gastroskopi kan påvise et spiserørsbrok og samtidig undersøge slimhinden i spiserør og mavesæk. Undersøgelsen kan blandt andet vise irritation, sår eller forandringer forbundet med længerevarende refluks.

Et spiserørsbrok kan også blive fundet ved en røntgenundersøgelse med kontrast. Hvis operation overvejes, eller hvis symptomerne ikke passer til fundene, kan yderligere undersøgelser som pH-måling og trykmåling i spiserøret være relevante.

Hvordan behandles det?

Et mindre glidebrok uden symptomer kræver som regel ingen behandling. Når et glidebrok giver gener, retter behandlingen sig oftest mod samtidig refluks:

• mindre måltider kan mindske generne
• undgå at lægge dig ned lige efter et måltid
• vægttab kan hjælpe, hvis du har overvægt
• begræns de fødevarer og drikkevarer, som tydeligt udløser dine egne symptomer
• syreneutraliserende eller syrehæmmende medicin kan anvendes efter individuel vurdering

Syrehæmmende medicin behandler syrepåvirkningen og symptomerne, men fjerner ikke selve brokket.

Operation er kun relevant for udvalgte patienter, for eksempel ved svære vedvarende symptomer trods behandling, bestemte store brok eller komplikationer. Før en operation kræves normalt en mere omfattende vurdering.

Type 2–4, især store eller symptomgivende brok, bør vurderes individuelt af en specialist. Om operation eller observation er bedst, afhænger af symptomer, anatomi, helbredstilstand og patientens præferencer. Et paraøsofagealt brok uden symptomer betyder ikke automatisk, at operation er nødvendig. SAGES' retningslinjer fra 2024 støtter en individuel beslutning.

Hvornår bør du søge læge?

Kontakt læge, hvis symptomerne er vedvarende, ændrer karakter eller påvirker din hverdag. Du bør vurderes hurtigere ved tiltagende synkebesvær, utilsigtet vægttab, gentagne opkastninger, blodig opkastning, sort afføring eller tegn på blodmangel.

Pludselige stærke smerter i brystet eller den øvre del af maven, især sammen med gentagne opkastningsforsøg eller manglende evne til at synke væske, skal vurderes akut. Brystsmerter må ikke automatisk forklares med spiserørsbrok eller refluks, fordi de også kan have andre og mere alvorlige årsager.

Undersøgelse i klinikken

Ved symptomer fra spiserør eller mavesæk vurderes behovet for gastroskopi ud fra symptomer, alder, medicin og eventuelle alarmsymptomer. Formålet er ikke alene at se efter et spiserørsbrok, men også at undersøge slimhinden og udelukke andre forklaringer på symptomerne.

Ofte stillede spørgsmål

Er spiserørsbrok farligt?

Et almindeligt glidebrok er oftest ufarligt og kræver kun behandling, hvis det giver symptomer. Store eller paraøsofageale brok kan kræve en særskilt vurdering.

Er spiserørsbrok det samme som refluks?

Nej. Et spiserørsbrok kan øge tilbøjeligheden til refluks, men refluks kan opstå uden brok, og mange med brok har ingen refluksgener.

Kan gastroskopi vise et spiserørsbrok?

Ja. Gastroskopi kan ofte påvise brokket og samtidig vurdere slimhinden i spiserør og mavesæk.

Forsvinder spiserørsbrok med medicin?

Nej. Syrehæmmende medicin kan reducere reflukssymptomer og syrepåvirkning, men den fjerner ikke selve brokket.

Skal spiserørsbrok opereres?

Som regel ikke. Operation overvejes kun hos udvalgte patienter efter en samlet undersøgelse.

Er spiserørsbrok arveligt?

Spiserørsbrok kan forekomme hyppigere i nogle familier, og genetiske forhold kan bidrage. Hos de fleste følger tilstanden dog ikke en enkel arvegang, og der anbefales ikke rutinemæssig gentest eller undersøgelse af symptomfrie pårørende.