Spiserørsbrok: symptomer, undersøgelse og behandling

Et spiserørsbrok, også kaldet hiatushernie eller mellemgulvsbrok, betyder, at den øverste del af mavesækken glider op gennem den naturlige åbning i mellemgulvet, hvor spiserøret passerer. Tilstanden er almindelig og ofte ufarlig. Mange mærker slet ikke brokket, mens andre får halsbrand, sure opstød eller andre symptomer på refluks.

Hvad er et spiserørsbrok?

Mellemgulvet adskiller brysthulen fra bughulen. Spiserøret passerer gennem en lille åbning i mellemgulvet og fortsætter ned til mavesækken. Ved et spiserørsbrok ligger en del af mavesækken højere end normalt.

Den hyppigste type er et glidebrok, hvor overgangen mellem spiserør og mavesæk glider op og ned gennem åbningen. En mindre almindelig type er et paraøsofagealt brok, hvor en del af mavesækken ligger ved siden af spiserøret. Typen og størrelsen har betydning for, om der er behov for yderligere vurdering.

Hvilke symptomer kan spiserørsbrok give?

Et spiserørsbrok giver ikke nødvendigvis symptomer. Når der er gener, skyldes de ofte samtidig refluks fra mavesækken til spiserøret.

Typiske symptomer kan være:

• halsbrand eller brændende smerte bag brystbenet
• sure eller bitre opstød
• ubehag efter måltider
• symptomer, der forværres, når man ligger ned eller bøjer sig frem
• synkebesvær eller en fornemmelse af, at maden passerer langsomt
• hoste, hæshed eller irritation i halsen hos nogle patienter

Symptomerne alene kan ikke afgøre, om man har et spiserørsbrok. Refluks kan forekomme uden brok, og et brok kan være til stede uden reflukssymptomer.

Hvorfor opstår det?

Åbningen i mellemgulvet og vævet omkring den kan med tiden blive mere eftergiveligt. Stigende alder, overvægt og forhold, som øger trykket i bughulen, kan bidrage. Hos mange findes der ikke én bestemt årsag.

Er spiserørsbrok arveligt?

Spiserørsbrok forekommer hyppigere i nogle familier, og forskning tyder på, at arvelige forhold kan bidrage til tilbøjeligheden. Der er beskrevet enkelte familier, hvor brokket følger et tydeligt arveligt mønster, men det er usædvanligt.

Hos de fleste er der ikke tale om én bestemt genfejl eller en enkel arvegang. Større genetiske undersøgelser af forskellige broktyper, herunder spiserørsbrok, peger i stedet på flere genetiske områder med betydning for blandt andet bindevæv og elastiske fibre. Arvelige forskelle i vævets styrke og anatomien omkring åbningen i mellemgulvet kan derfor være en del af forklaringen.

Generne afgør ikke alene, om man får spiserørsbrok. Alder, overvægt, øget tryk i bughulen og andre erhvervede forandringer kan også bidrage. Der anbefales ikke rutinemæssig gentest eller undersøgelse af raske familiemedlemmer. Hvis flere nære slægtninge har fået et stort brok eller har fået det i ung alder, kan det nævnes ved lægevurderingen, men behovet for undersøgelse afgøres først og fremmest af symptomerne.

Hvordan undersøges spiserørsbrok?

Gastroskopi kan påvise et spiserørsbrok og samtidig undersøge slimhinden i spiserør og mavesæk. Undersøgelsen kan blandt andet vise irritation, sår eller forandringer forbundet med længerevarende refluks.

Et spiserørsbrok kan også blive fundet ved en røntgenundersøgelse med kontrast. Hvis operation overvejes, eller hvis symptomerne ikke passer til fundene, kan yderligere undersøgelser som pH-måling og trykmåling i spiserøret være relevante.

Hvordan behandles det?

Et spiserørsbrok uden symptomer kræver som regel ingen behandling. Behandlingen retter sig oftest mod refluksgenerne:

• mindre måltider kan mindske generne
• undgå at lægge dig ned lige efter et måltid
• vægttab kan hjælpe, hvis du har overvægt
• begræns de fødevarer og drikkevarer, som tydeligt udløser dine egne symptomer
• syreneutraliserende eller syrehæmmende medicin kan anvendes efter individuel vurdering

Syrehæmmende medicin behandler syrepåvirkningen og symptomerne, men fjerner ikke selve brokket.

Operation er kun relevant for udvalgte patienter, for eksempel ved svære vedvarende symptomer trods behandling, bestemte store brok eller komplikationer. Før en operation kræves normalt en mere omfattende vurdering.

Hvornår bør du søge læge?

Kontakt læge, hvis symptomerne er vedvarende, ændrer karakter eller påvirker din hverdag. Du bør vurderes hurtigere ved tiltagende synkebesvær, utilsigtet vægttab, gentagne opkastninger, blodig opkastning, sort afføring eller tegn på blodmangel.

Pludselige stærke smerter i brystet eller den øvre del af maven skal vurderes akut. Brystsmerter må ikke automatisk forklares med spiserørsbrok eller refluks, fordi de også kan have andre og mere alvorlige årsager.

Undersøgelse i klinikken

Ved symptomer fra spiserør eller mavesæk vurderes behovet for gastroskopi ud fra symptomer, alder, medicin og eventuelle alarmsymptomer. Formålet er ikke alene at se efter et spiserørsbrok, men også at undersøge slimhinden og udelukke andre forklaringer på symptomerne.

Ofte stillede spørgsmål

Er spiserørsbrok farligt?

Et almindeligt glidebrok er oftest ufarligt og kræver kun behandling, hvis det giver symptomer. Store eller paraøsofageale brok kan kræve en særskilt vurdering.

Er spiserørsbrok det samme som refluks?

Nej. Et spiserørsbrok kan øge tilbøjeligheden til refluks, men refluks kan opstå uden brok, og mange med brok har ingen refluksgener.

Kan gastroskopi vise et spiserørsbrok?

Ja. Gastroskopi kan ofte påvise brokket og samtidig vurdere slimhinden i spiserør og mavesæk.

Forsvinder spiserørsbrok med medicin?

Nej. Syrehæmmende medicin kan reducere reflukssymptomer og syrepåvirkning, men den fjerner ikke selve brokket.

Skal spiserørsbrok opereres?

Som regel ikke. Operation overvejes kun hos udvalgte patienter efter en samlet undersøgelse.

Er spiserørsbrok arveligt?

Spiserørsbrok kan forekomme hyppigere i nogle familier, og genetiske forhold kan bidrage. Hos de fleste følger tilstanden dog ikke en enkel arvegang, og der anbefales ikke rutinemæssig gentest eller undersøgelse af symptomfrie pårørende.