Henoch-Schönlein purpura med mave-tarm-symptomer
Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD
Publiceret: 22. november 2026
Henoch-Schönlein purpura med mave-tarm-symptomer
Henoch-Schönlein purpura (HSP), også kaldet IgA-vaskulitis, er en betændelse i de små blodkar, hvor antistoffet IgA aflejres i karvæggen. Det giver klassisk et udslæt med små, lyserøde til mørkerøde pletter på ben og balder, ledsmerter, mave-tarm-symptomer og påvirkning af nyrerne. Sygdommen er den hyppigste vaskulitis hos børn og ses især i 3-15-års alderen, men kan også ramme voksne, hvor forløbet ofte er mere alvorligt.
Mave-tarm-symptomer er hyppige og kan hos en del være det første tegn på sygdommen, endda før udslættet.
Hvad mærker du i maven?
De typiske mave-tarm-symptomer er:
- Kolikagtige mavesmerter, ofte midt i maven, der kommer i anfald og lindres mellem tiderne
- Kvalme og opkastninger
- Blod i afføringen — synligt rødt eller sort/tjæreagtigt
- Diaré, til tider blodig
- I sjældnere tilfælde voldsomme smerter på grund af tarminvagination (tarm-i-tarm)
Mavesymptomerne skyldes ødem, blødninger og småinfarkter i tarmvæggen, fordi de små kar i tarmen er ramt af samme betændelse som karrene i huden.
Det fulde symptomspektrum
- Udslæt: pletter (purpura), der ikke svinder under tryk; symmetrisk på underben, balder og strækkesiderne af arme. Pletterne kan blive blålige og skifte farve som blå mærker.
- Ledsmerter: især ankler og knæ, ofte uden synlige ledhævelser
- Mave-tarm-symptomer: som beskrevet ovenfor
- Nyrer: blod og protein i urinen hos en betydelig del af patienterne. Nyrepåvirkningen er den vigtigste prognostiske faktor.
Hos voksne er nyrepåvirkningen ofte mere udtalt, og risikoen for kronisk nyresygdom er højere end hos børn.
Hvorfor sker det?
HSP er en immunmedieret sygdom, hvor IgA-immunkomplekser aflejres i de små kar og udløser betændelse. Den udløsende faktor kendes ikke altid, men hos mange går en af følgende forud:
- Øvre luftvejsinfektion, særligt med betahæmolytiske streptokokker, 1-3 uger før
- Influenza, parvovirus B19, mycoplasma og andre infektioner
- Visse vacciner (sjælden trigger)
- Visse lægemidler (penicilliner, ACE-hæmmere, NSAID)
- Insektstik
Den arvelige komponent er beskeden, og sygdommen er ikke smitsom.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er hovedsageligt klinisk og kræver:
- Obligatorisk: palpabel purpura uden trombocytopeni
- Plus mindst ét af: mavesmerter, ledsmerter/-hævelse, nyrepåvirkning eller karakteristiske IgA-aflejringer i en vævsprøve
Suppleret med:
- Blod- og urinprøver (CRP, blodtælling, kreatinin, urinstix med hæmaturi og proteinuri)
- Ultralyd af maven ved svære mavesymptomer for at udelukke invagination
- Hud- eller nyrebiopsi i tvivlstilfælde — viser IgA-positive immunkomplekser
Hos voksne er der lavere tærskel for nyrebiopsi, fordi nyreinvolvering oftere er alvorlig.
Behandling
De fleste børn med HSP klarer sig uden specifik behandling.
- Symptomatisk: væske, hvile, paracetamol mod smerter (undgå NSAID hvis nyrerne er påvirkede)
- Prednisolon anvendes ved svære mavesmerter, blødning fra mave-tarm-kanalen eller voldsomme ledsmerter. Det forkorter mavesymptomerne, men forebygger ikke nyresygdom.
- Behandling af nyrepåvirkning (IgA-vaskulitis med nefritis): ved nefrotisk syndrom eller hurtigt progredierende glomerulonefritis kan der ud over blodtryksbehandling med ACE-hæmmer blive tale om binyrebarkhormon og et immundæmpende lægemiddel, for eksempel cyklofosfamid, mycophenolat eller azathioprin. Behandlingen varetages af nefrolog, og præparatvalg, dosis og varighed afhænger af nyrefundene og den enkelte patient. De enkelte lægemidler har hver deres godkendte indikationer i Danmark, og for flere af dem er brug ved IgA-vaskulitis med nefritis ikke en godkendt indikation. Om et konkret præparat er off-label i din situation, afklares af nefrologen. Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge.
- Tarminvagination: behandles akut, oftest med luft- eller væske-reduktion under ultralyd, sjældnere kirurgisk.
Patienter skal følges med urinprøver i mindst 6 måneder efter symptomdebut, da nyrepåvirkning kan opstå med forsinkelse.
Prognose
Hos børn er prognosen god. De fleste kommer sig fuldstændigt, mens en lille gruppe udvikler kronisk nyresygdom. Tilbagefald ses hos en del, oftest inden for det første halve år.
Hos voksne er forløbet mere alvorligt med højere risiko for vedvarende nyrepåvirkning og kronisk nyresvigt på sigt.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) med det samme og bed om akut hospitalsvurdering ved:
- Voldsomme mavesmerter, blodig opkastning eller blodig afføring
- Tegn på tarminvagination: kraftige kolik, opkastninger og slimet, blodig afføring
- Hurtigt voksende ledhævelser eller manglende evne til at gå
- Mørkebrun urin, hævelser i ansigt eller ben
Ring 112 ved kraftig blødning, besvimelse, påvirket bevidsthed eller kredsløbspåvirkning.
Egen læge ved nyt udslæt med purpura, særligt på ben og balder, og hos voksne med nyligt opstået utypisk udslæt og mavesymptomer.
Ofte stillede spørgsmål
Er Henoch-Schönlein purpura smitsom? Nej. Selve sygdommen er ikke smitsom, men den udløsende infektion (fx halsbetændelse) kan være det.
Kan voksne også få HSP? Ja. Sygdommen er sjældnere hos voksne, men forløbet er ofte mere alvorligt, særligt med hensyn til nyrerne.
Hvor lang tid varer sygdommen? De fleste tilfælde går i ro i løbet af nogle uger, men tilbagefald inden for det første halve år ses hos en del.
Kan jeg få det igen senere i livet? Sene tilbagefald år efter første episode er sjældne, men muligt. Vedvarende eller sent opstået proteinuri kan også opstå.
Skal hele familien undersøges? Nej. HSP er ikke arvelig i klassisk forstand og kræver ikke screening af familiemedlemmer.
Om tallene på denne side: forekomst-, komplikations-, recidiv- og overlevelsestal ved sjældne sygdomme bygger på internationale opgørelser fra specialiserede centre med relativt få patienter, ofte over forskellige tidsperioder og med forskellige definitioner. Tallene varierer derfor mellem serier og kan ikke overføres direkte til den enkelte patient.
Kilder
- Trnka P. Henoch-Schönlein purpura in children. J Paediatr Child Health. 2013;49(12):995-1003. PubMed
- Audemard-Verger A, Pillebout E, Guillevin L, et al. IgA vasculitis (Henoch-Schönlein purpura) in adults: diagnostic and therapeutic aspects. Autoimmun Rev. 2015;14(7):579-585. PubMed
- Sundhed.dk. Henoch-Schönleins purpura (lægehåndbogen).
- Ozen S, Marks SD, Brogan P, et al. European consensus-based recommendations for diagnosis and treatment of immunoglobulin A vasculitis. Rheumatology (Oxford). 2019;58(9):1607-1616. PubMed
Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer.
