SMA syndrom (Wilkies syndrom)
Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD
Publiceret: 18. november 2026
SMA-syndrom (Wilkies syndrom): Når tolvfingertarmen klemmes
SMA-syndrom er en sjælden tilstand, hvor tolvfingertarmen (duodenum) bliver klemt mellem to store arterier i bughulen: aorta bagtil og arteria mesenterica superior (SMA) fortil. Klemmet får mad og væske til at have svært ved at passere, og det giver kvalme, opkastninger og vægttab. Tilstanden kaldes også Wilkies syndrom efter den britiske kirurg David Wilkie, der beskrev den i 1927.
Normalt holdes vinklen mellem aorta og SMA åben af en fedtpude omkring arterierne. Når fedtpuden svinder — typisk efter hurtigt vægttab — falder vinklen, og tarmen klemmes.
Hvad mærker du?
Symptomerne kommer ofte snigende og forværres efter måltider:
- Mæthed efter små portioner
- Kvalme og opkastninger, som ofte er galdefarvede og kan komme i tilslutning til måltider
- Smerter i øverste del af maven, der lindres ved at ligge på venstre side, på maven eller i knæ-bryst-stilling
- Oppustethed
- Vægttab — som både er årsag og konsekvens
- Modvilje mod mad (fear of eating), fordi spisning udløser symptomerne
I akutte tilfælde kan tilstanden ligne tarmslyng med pludselige opkastninger og hurtig dehydrering.
Hvem rammes?
SMA-syndrom ses oftest hos:
- Yngre, slanke kvinder mellem 10 og 39 år
- Personer med hurtigt og betydeligt vægttab — efter sygdom, fedmekirurgi, anorexia nervosa eller kræftbehandling
- Patienter med immobilisering i gipskorset (det klassiske "cast syndrome")
- Efter rygkirurgi for skoliose, hvor rygsøjlen forlænges
- Tilstande med øget lordose eller medfødt kort Treitz-ligament
Hvorfor sker det?
Vinklen mellem aorta og SMA er normalt 38-65 grader, og afstanden mellem dem ved tolvfingertarmen er 10-28 mm. Når den retroperitoneale fedtpude svinder, mindskes både vinklen (typisk under 20-25 grader) og afstanden (under 8-10 mm), og tarmen kommer i klemme.
Resultatet er en ond cirkel: tarmen klemmes → måltider giver opkastninger → patienten taber sig mere → fedtpuden bliver endnu mindre → tarmen klemmes hårdere.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen overses ofte, fordi symptomerne ligner mange andre tilstande som ulcus, gastroparese og spiseforstyrrelse.
- CT eller MR-angiografi af bughulen er den foretrukne undersøgelse. Den måler aorto-mesenterisk vinkel og afstand og viser udvidelse af tolvfingertarmen før klemmet.
- Røntgen med kontrast (passage): viser typisk dilatation af duodenum med pludselig vertikal afbrydelse af kontraststrømmen ved klemmet.
- Gastroskopi: kan hjælpe med at udelukke intraluminal eller mekanisk obstruktion i det undersøgte område og kan vise indirekte fund som en udvidet maveudgang. Den udelukker ikke alle andre årsager til opkastninger.
- Ultralyd med Doppler kan måle vinklen ikke-invasivt og er nyttig som screening hos slanke patienter.
Diagnosen kræver både typiske symptomer og karakteristiske billeder; udelukkende et lille aortomesenterisk gab uden symptomer er ikke en diagnose.
Håndtering
Håndteringen planlægges af speciallæge og tilrettelægges individuelt. Valget mellem konservativ og kirurgisk håndtering afhænger blandt andet af ernæringstilstand, symptomernes sværhedsgrad og varighed, de anatomiske fund og responset på det, der allerede er forsøgt. Der findes ikke et fast forløb eller en fast tidsplan, der passer til alle, og artiklen her kan ikke bruges som selvbehandlingsplan.
Konservativ håndtering kan omfatte ernæringsopbygning under vejledning, tilpasning af måltidernes størrelse og sammensætning, ændret stilling under og efter måltider samt i nogle tilfælde sondeernæring eller parenteral ernæring i en periode. Er der en underliggende spiseforstyrrelse, håndteres den parallelt i et tværfagligt forløb.
Kirurgisk håndtering kan komme på tale, hvis konservativ håndtering ikke giver tilstrækkelig effekt, eller hvis der er kroniske forandringer. Både beslutning og tidspunkt træffes af det behandlende kirurgiske team. Beskrevne indgreb omfatter duodenojejunostomi, Strongs operation (løsning af Treitz-ligamentet) og gastrojejunostomi, som sjældent anvendes i dag.
Forløb
Forløbet varierer. Nogle får det bedre, når ernæringstilstanden bedres, mens andre har behov for kirurgi. Udfaldet afhænger af ernæringstilstand, anatomi, symptomvarighed og øvrige sygdomme og kan ikke forudsiges på forhånd.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt egen læge ved:
- Vedvarende kvalme og opkastninger efter måltider, særligt sammen med vægttab
- Mæthed efter små portioner, der har stået på i uger
- Pludselig vægtnedgang efterfulgt af mavesmerter ved spisning
Kontakt akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) med det samme og bed om akut hospitalsvurdering ved kraftige galdefarvede opkastninger, tegn på dehydrering eller mistanke om tarmslyng. Ring 112 ved kollaps, påvirket bevidsthed eller kredsløbspåvirkning.
Ofte stillede spørgsmål
Er SMA-syndrom det samme som en spiseforstyrrelse? Nej, men de to kan optræde sammen. Hurtigt vægttab fra anoreksi kan udløse SMA-syndrom, og symptomerne kan derefter forstærke spiseforstyrrelsen.
Kan man få SMA-syndrom efter fedmekirurgi? Ja. Det er en kendt komplikation efter gastric bypass og sleeve gastrectomy, hvor patienter taber sig hurtigt.
Kan det gå væk uden operation? Nogle forløb bedres, når ernæringstilstanden bedres. Om det gælder i det enkelte tilfælde, kan kun vurderes klinisk undervejs.
Hvor længe varer konservativ håndtering? Der er ikke en fast varighed. Længden fastlægges individuelt af de behandlende læger ud fra ernæringstilstand og symptomudvikling.
Er operationen risikabel? Enhver operation indebærer risiko. Den konkrete risiko afhænger af indgrebstype, ernæringstilstand og øvrige forhold og gennemgås med den opererende kirurg.
Kilder
- Welsch T, Büchler MW, Kienle P. Recalling superior mesenteric artery syndrome. Dig Surg. 2007;24(3):149-156. PubMed
- Merrett ND, Wilson RB, Cosman P, Biankin AV. Superior mesenteric artery syndrome: diagnosis and treatment strategies. J Gastrointest Surg. 2009;13(2):287-292. PubMed
- Sundhed.dk. SMA-syndrom (lægehåndbogen).
- Lee TH, Lee JS, Jo Y, et al. Superior mesenteric artery syndrome: where do we stand today? J Gastrointest Surg. 2012;16(12):2203-2211. PubMed
Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer.
