Gå til indholdet

Uro i benene (Restless Legs)

Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD

Profil, erfaring og publikationer

Uro i benene (Restless Legs): Hvornår er det åreknuder?

"Uro i benene" er en hyppig klage – især om aftenen og natten. For nogle er det egentligt Restless Legs Syndrome (RLS / Willis-Ekbom), en neurologisk tilstand. Hos andre ligner generne symptomer fra kronisk venøs insufficiens og åreknuder. De to billeder forveksles ofte og kan optræde hos den samme person, uden at det er afklaret, at venerne er årsagen.


Restless Legs Syndrome (RLS)

Ben i seng – uro og rastløshed om natten

I REST-undersøgelsen, som interviewede 15.391 voksne i Europa og USA, rapporterede 7,2 % RLS-symptomer inden for det seneste år, 5,0 % havde symptomer mindst ugentligt, og 2,7 % havde symptomer mindst to gange om ugen med moderat til svær gene, altså det, forfatterne kalder klinisk betydende RLS (Allen RP, et al. Arch Intern Med 2005;165(11):1286-92). Tallene afhænger af, hvilke kriterier der bruges. Diagnosen er klinisk og stilles kun, når alle fem essentielle kriterier fra IRLSSG's konsensus er opfyldt [1]:

  1. Uimodståelig trang til at bevæge benene, ofte med ubehag
  2. Symptomer opstår eller forværres i hvile
  3. Symptomer lindres ved bevægelse
  4. Symptomer er værst om aftenen/natten
  5. Symptomerne kan ikke alene forklares af en anden tilstand (fx benkramper, venøs insufficiens, ødem eller vanepræget vipperi)

Mekanismerne bag RLS er ikke fuldt afklarede. Både jern i hjernen og dopaminerge signalveje er involveret, men det er ikke afklaret som en enkel årsagskæde. Selv ved normal serumferritin kan jerndepotet i centralnervesystemet være lavt [2].


Venøse gener og RLS – overlap og forveksling

Venøs sygdom kan optræde samtidig med RLS og er en relevant differentialdiagnose, fordi tunge, urolige ben også ses ved kronisk venøs insufficiens. Synlige åreknuder viser derimod ikke, at venerne er årsag til RLS. Litteraturen består af små, ublindede observations- og behandlingsstudier fra flebologiske klinikker, og de kan ikke afgøre årsagsforholdet:

Evidensnote: Enkelte opgørelser fra venespecialiserede klinikker har beskrevet, at symptomer på RLS ses hyppigere blandt deres patienter, og at nogle får færre gener efter venebehandling [3,4,5]. Undersøgelserne er små, uden blinding og med udvalgte patienter, og de kan hverken vise en årsagssammenhæng eller danne grundlag for at forvente en bestemt effekt.

Klinisk overvejelse: Ved synlige åreknuder, tunge ben sidst på dagen eller hævelse omkring anklerne kan en venøs vurdering være relevant i sig selv. Den stilles ikke som betingelse for RLS-behandling, og rækkefølgen af undersøgelser og behandling afgøres individuelt sammen med lægen.


Udredning

Udredningen starter med en klinisk lægevurdering, hvor sygehistorien og de fem diagnostiske kriterier gennemgås.

  • Jernstatus (ferritin og transferrinmætning) er ofte relevant, fordi lavt jerndepot kan forværre RLS [2]
  • Øvrige blodprøver vælges efter sygehistorie og fund, ikke som en fast pakke til alle
  • Medicingennemgang, fordi blandt andet antihistaminer, SSRI og neuroleptika kan udløse eller forværre symptomer
  • Venøs undersøgelse, herunder doppler-ultralyd, foretages kun ved selvstændig mistanke om venøs sygdom, fx synlige åreknuder med venøse gener, hævelse eller hudforandringer. Den er ikke en rutineundersøgelse ved RLS [6]

Behandling

RLS og venøs sygdom behandles hver for sig. Venebehandling er ikke en behandling af RLS.

RLS:

  • Jernbehandling ved lavt jerndepot. Indikation, form og dosis vurderes af lægen ud fra prøvesvarene [2]
  • Lægelig medicingennemgang, hvis du tager medicin, der kan udløse eller forværre symptomerne. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med lægen
  • Søvnvaner. Alkohol og koffein om aftenen forværrer symptomerne hos nogle, men ikke hos alle, så det må afprøves individuelt
  • Medicinsk behandling vælges individuelt af lægen. Den amerikanske søvnmedicinske retningslinje fra 2025 anbefaler ikke længere dopaminagonister som fast førstevalg til vedvarende behandling, blandt andet på grund af risikoen for augmentation, hvor symptomerne over tid bliver værre og starter tidligere på dagen. Valg af præparat afhænger af symptomer, jernstatus, øvrige sygdomme og anden medicin [7]
  • Henvisning til neurologisk vurdering kan være relevant efter en individuel vurdering, for eksempel hvis symptomerne ikke bedres tilstrækkeligt

Hvis der samtidig er dokumenteret venøs sygdom

Påvises venøs refluks med venøse symptomer, kan den behandles i sit eget spor: graduerede kompressionsstrømper valgt individuelt efter symptomer, hudforhold og arteriel status, og eventuelt endovenøs laserbehandling (EVLT). Det er behandling af venesygdommen, ikke af RLS [5,6].


Hvornår skal du søge læge?

  • Symptomerne påvirker din nattesøvn, dit humør eller din daglige funktion
  • Symptomerne er vedvarende eller tiltagende
  • Du eller din læge har mistanke om en anden tilstand bag generne
  • Synlige åreknuder eller hævelse omkring anklerne, som du gerne vil have vurderet

Akut: Ny hævelse i det ene ben, især med smerte, varme eller rødme, hører ikke til billedet ved uro i benene og bør vurderes af læge samme dag. Ved åndenød eller brystsmerter ring 112.


Behandling på Kirurgen.dk

Vi udreder for venøs sygdom med doppler-ultralyd og tilbyder endovenøs laserbehandling (EVLT), når der er en venøs indikation. Mulighed for henvisning og dækning samt ventetid afhænger af ydelsen og gældende regler og afklares konkret før forløbet. Læs også kramper i læggen og tunge trætte ben.


Referencer

  1. Allen RP, et al. Restless legs syndrome/Willis-Ekbom disease diagnostic criteria: updated IRLSSG consensus criteria. Sleep Med 2014;15(8):860–73.
  2. Allen RP, et al. Evidence-based and consensus clinical practice guidelines for the iron treatment of restless legs syndrome/Willis-Ekbom disease in adults and children. Sleep Med 2018;41:27–44.
  3. McDonagh B, King T, Guptan RC. Restless legs syndrome in patients with chronic venous disorders: an untold story. Phlebology 2007;22(4):156–63.
  4. Hayes CA, Kingsley JR, Hamby KR, Carlow J. The effect of endovenous laser ablation on restless legs syndrome. Phlebology 2008;23(3):112–7.
  5. de Carvalho MR, et al. Endovenous laser ablation in patients with restless legs syndrome and lower-limb venous insufficiency. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2020;8(5):820–6.
  6. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed
  7. Winkelman JW, Berkowski JA, DelRosso LM, et al. Treatment of restless legs syndrome and periodic limb movement disorder: an American Academy of Sleep Medicine clinical practice guideline. J Clin Sleep Med 2025;21(1):137-152. DOI: 10.5664/jcsm.11390. PubMed
Hent artiklen som PDF

Findes også på: Engelsk, Arabisk

Mere om emnet på Kirurgen.dk

Kategori: Åreknuder

Relateret

Del denne side