Protonpumpehæmmere (PPI): Hvornår du skal tage dem, og hvornår du skal trappe ud

Protonpumpehæmmere (PPI): Hvornår du skal tage dem, og hvornår du skal trappe ud

Protonpumpehæmmere - i daglig tale syrepumpehæmmere eller PPI - bruges meget i Danmark. Omeprazol, esomeprazol, pantoprazol og lansoprazol hæmmer protonpumpen (H+/K+-ATPasen) i mavesækkens slimhinde, som udskiller saltsyre. Det giver en betydelig reduktion af syreproduktionen. Hvor meget den reduktion hjælper, afhænger af indikationen: ved syrerelaterede tilstande som refluksøsofagitis og mavesår er syrehæmning en forudsætning for, at slimhinden kan hele, mens symptomer, der ikke skyldes syre, ikke nødvendigvis bedres.

PPI virker godt på syrerelaterede lidelser, og de fleste tåler dem. Problemet opstår, når en kort kur bliver til mange års forbrug uden klar grund. Denne artikel forklarer, hvornår PPI giver mening, hvilke risici der er beskrevet ved længere brug, hvordan indikationen revurderes, og hvordan dosisreduktion eller ophør planlægges individuelt sammen med lægen.

---

Hvornår er PPI det rigtige valg?

PPI ordineres ved blandt andet følgende tilstande. Behandlingslængden fastsættes af den behandlende læge ud fra indikation og respons og angives ikke som en fast periode her:

• GERD (mavesyre-refluks) med dokumenteret øsofagitis eller daglige symptomer, der ikke svarer på livsstilsændringer og syreneutraliserende midler.
• Mavesår (ulcus ventriculi eller duodeni), enten alene eller som del af Helicobacter pylori-eradikation.
• Barretts øsofagus - vedligeholdelsesbehandling, ofte langvarig.
• Mavebeskyttelse ved samtidig behandling med NSAID (ibuprofen, diclofenac), acetylsalicylsyre eller blodfortyndende medicin hos patienter, hvor lægen vurderer, at risikoen for øvre gastrointestinal blødning er øget. Vurderingen er individuel, og der er ikke én fast aldersgrænse.
• Zollinger-Ellison-syndrom og andre sjældne tilstande med ekstrem syreproduktion.

Ved lette og sporadiske symptomer kan livsstilstiltag (vægttab, hævet sengegærde, mindre kaffe og alkohol, ingen store måltider sent om aftenen) og antacida eller alginater efter behov være relevante. Hvad der er det rigtige for dig, afhænger af symptomer, alarmsignaler og lægens vurdering. PPI ordineres efter lægelig vurdering af indikationen.

---

Hvad ved vi om langtidsbrug?

Når mavesyren holdes nede i måneder eller år, ændres optagelsen af visse næringsstoffer. De fund, der nævnes nedenfor, stammer overvejende fra observationsstudier. De viser statistiske associationer, ikke påvist årsagssammenhæng, og de er sårbare over for, at PPI-brugere ofte er ældre og mere syge end sammenligningsgruppen. AGA fremhæver netop, at frygt for disse associationer ikke i sig selv er en grund til at stoppe en velindiceret PPI [6].

Rapporteret sammenhæng	Hvad studierne viser	Foreslået mekanisme (hypotese)
B12- og calciummangel	Observationsstudier har beskrevet lavere B12- og calciumniveauer hos langvarige PPI-brugere, især hos ældre med flere lægemidler. Der er tale om statistiske sammenhænge uden påvist årsagssammenhæng, og opgørelserne kan ikke overføres direkte til yngre eller korttidsbrugere [3].	En foreslået forklaring er, at mavesyre frigør B12 fra protein og opløser calcium, så optagelsen falder ved langvarig syrehæmning. Mekanismen er ikke bekræftet.
Clostridioides difficile-infektion	Observationsstudier rapporterer en sammenhæng mellem langvarig PPI-behandling og tarminfektioner, herunder C. difficile. Årsagssammenhæng er ikke fastslået, og der angives ikke et samlet risikotal her [1].	En foreslået forklaring er, at mavesyre virker som barriere mod tarmbakterier. Mekanismen er ikke bekræftet.
Knoglefrakturer (hofte, ryg)	Observationsstudier og meta-analyser rapporterer en beskeden statistisk sammenhæng, især ved længerevarende eller højdosis behandling og hos ældre. Resultaterne er heterogene, viser ikke i sig selv årsagssammenhæng, og der findes ingen universel varighedsgrænse for, hvornår risikoen begynder [1,3].	Foreslåede forklaringer omfatter nedsat calciumoptagelse og påvirkning af parathyreoideahormon. Ingen af delene er bekræftet.
Kronisk nyresygdom	Nyrepåvirkning, herunder akut interstitiel nefritis og kronisk nyresygdom, er beskrevet i observationsstudier ved langvarig brug. Størrelsen af risikoen er usikker og angives ikke som et tal her [5].	Allergisk interstitiel nefritis er beskrevet og kan blive kronisk, hvis den overses. Hvordan det hænger sammen med kronisk nyresygdom, er uafklaret.
Magnesiummangel	Kan give kramper, hjerterytmeforstyrrelser og træthed.	En foreslået forklaring er nedsat optagelse i tarmen. Mekanismen er ikke bekræftet, og der er ikke en sikker tidsgrænse.

Det er vigtigt at holde tallene op imod alternativet: ubehandlet refluksøsofagitis kan medføre striktur, Barretts øsofagus og i sjældne tilfælde adenokarcinom, og et ubehandlet mavesår kan bløde eller perforere. PPI er stadig det rigtige valg for mange. Pointen er, at behandlingen skal revurderes regelmæssigt, ikke fornyes på autopilot.

---

Nedtrapning ("deprescribing")

Beslutningen om at fortsætte eller stoppe PPI tages ud fra den oprindelige indikation og din risiko for øvre gastrointestinal blødning - ikke ud fra bekymring over observationsstudier [6]. Er indikationen væk (såret er helet, NSAID-kuren er afsluttet, refluks-symptomerne har været væk i længere tid uden anden grund til fortsat behandling), kan nedtrapning drøftes med lægen. At symptomerne er væk, er ikke i sig selv nok: ved svær øsofagitis, Barretts spiserør eller fortsat blodfortyndende behandling med høj blødningsrisiko fortsættes PPI ofte, selv om du ikke mærker noget.

Der findes ingen obligatorisk universel nedtrapningsplan. Både gradvis nedtrapning, skift til behandling efter behov og direkte seponering kan overvejes, og valget afhænger af dosis, behandlingsvarighed og symptomer [6]. Uanset metode bør du kende til rebound-hypersekretion: mavesækken kan producere ekstra syre i nogle uger efter ophør, så halsbrand kan blusse op forbigående uden at det betyder, at sygdommen er tilbage. Antacida eller alginat efter behov kan dække den periode, og livsstilstiltag hjælper.

Nogle forløb taler for at fortsætte behandlingen. Det gælder for eksempel, når indikationen fortsat er til stede, eller når lægen vurderer, at risikoen for blødning fra mavetarmkanalen er øget. Om og hvordan en behandling kan trappes ned, er derfor en lægelig vurdering i det enkelte tilfælde [6]. Stop aldrig ordineret medicin på egen hånd.

---

Hvad skal du selv være opmærksom på?

• Tag ikke PPI uden grund. Bruger du et syrehæmmende middel til lejlighedsvis halsbrand, så følg pakningens vejledning og apotekets rådgivning. Bliver behovet dagligt eller vedvarende, bør det vurderes af en læge frem for at fortsætte på egen hånd.
• Stop aldrig en ordineret PPI uden aftale med din behandlende læge. Det gælder også, hvis du læser om mulige langtidsbivirkninger.
• Vær opmærksom på alarmsymptomer. Sort, tjæreagtig afføring, blodig opkast, vægttab, synkebesvær eller jernmangel kræver undersøgelse, ikke mere PPI.
• Blodprøver måles efter behov, ikke rutinemæssigt. B12, ferritin, calcium, magnesium og nyretal kontrolleres, hvis du har symptomer eller risikofaktorer - ikke som fast screening af alle PPI-brugere [6].
• Læg ikke selv syrehæmmere oven i hinanden. Om en H2-blokker skal supplere en PPI, er en lægelig vurdering.

---

Vurdering og opfølgning på Kirurgen.dk

Har du taget PPI gennem længere tid uden en aftalt opfølgning, eller bliver dine symptomer ved trods behandling, kan vi hjælpe. Vi tilbyder ambulant oral og nasal gastroskopi, som efter selvstændig lægelig indikation kan omfatte biopsi og undersøgelse for Helicobacter pylori. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. På baggrund af vurderingen kan du og din læge tage stilling til, om PPI skal fortsætte, justeres eller trappes ud.

Læs også: GERD-reflux, mavesår, Helicobacter pylori, Barretts øsofagus, sort afføring.

---

Referencer

1. Andrawes M, Andrawes W, Das A, Siau K. Proton Pump Inhibitors (PPIs) - An Evidence-Based Review of Indications, Efficacy, Harms, and Deprescribing. Medicina (Kaunas) 2025;61(9):1569. doi:10.3390/medicina61091569 PubMed
2. Kim SY, Lee KJ. Potential Risks Associated With Long-term Use of Proton Pump Inhibitors and the Maintenance Treatment Modality for Patients With Mild GERD. J Neurogastroenterol Motil 2024;30(4):407-420.
3. Shahid MS, Ahmed N, Kamal Z, et al. A Systematic Review of Long-Term Use of Proton Pump Inhibitors (PPIs) in Older Adults on Polypharmacy: Do PPIs Deplete Nutrients? Cureus 2025;17(8):e90888. doi:10.7759/cureus.90888 PubMed
4. Shanika LGT, et al. Proton pump inhibitor use: systematic review of global trends and practices. Eur J Clin Pharmacol 2023;79(9):1159-1172.
5. Maideen NMP. Adverse Effects Associated with Long-Term Use of Proton Pump Inhibitors. Chonnam Med J 2023;59(2):115-127. doi:10.4068/cmj.2023.59.2.115 PubMed
6. Targownik LE, Fisher DA, Saini SD. AGA Clinical Practice Update on De-Prescribing of Proton Pump Inhibitors: Expert Review. Gastroenterology 2022;162(4):1334-1342. doi:10.1053/j.gastro.2021.12.247