Åreknuder under graviditet

Åreknuder under graviditet: Hvorfor opstår de, og hvad kan du gøre?

Synlige åreknuder (varicer) er almindelige under graviditet, og opgørelser angiver omkring en tredjedel af gravide. Tallene svinger betydeligt mellem studier, fordi de bygger på forskellige populationer og på forskellige måder at registrere åreknuder på, så de skal læses som en størrelsesorden og ikke som en præcis risiko for den enkelte [1,2]. Hos mange forværres tilstanden ved efterfølgende graviditeter. Den gode nyhed er, at en stor del af forandringerne svinder igen efter fødslen, og at både forebyggelse og behandling er sikker og effektiv.

---

Hvorfor får gravide oftere åreknuder?

Tre faktorer arbejder sammen:

• Øget blodvolumen. Blodvolumen stiger betydeligt i løbet af en normal graviditet, og det øger trykket i benvenerne [3].
• Hormonelle og kredsløbsmæssige ændringer. Allerede i første trimester kan der måles ændringer i benenes kredsløb hos raske gravide [4]. Kønshormonerne progesteron og østrogen antages at gøre venevæggen mere eftergivelig, men den præcise mekanisme er ikke endeligt afklaret.
• Mekanisk pres. Den voksende livmoder presser på vena cava og bækkenvenerne, særligt i højre side, og hæmmer blodets tilbageløb fra benene [5].

Hertil kommer en arvelig disposition – hvis din mor eller søster har åreknuder, er din egen risiko højere. Læs mere i åreknuder og arvelighed.

---

Typiske symptomer

• Tunge, trætte ben sidst på dagen
• Hævelse ved ankler og fødder
• Natlige kramper og uro i benene
• Synlige slyngede vener på lår, læg og knæhase
• Karsprængninger
• Vulvavaricer (åreknuder ved kønslæberne) – ses hos en mindre del af gravide; opgørelserne er små og usikre [6]
• I sjældne tilfælde: overfladiske blodpropper (tromboflebit)

Bemærk: hæmorider er reelt åreknuder i endetarmens kar – samme mekanisme, samme graviditet. Læs også hæmorider under graviditet.

---

Forebyggelse og lindring

Næsten alt kan gøres uden medicin eller indgreb:

• Kompressionsstrømper (klasse 1–2) kan overvejes til symptomlindring og tilpasses individuelt. En Cochrane-gennemgang af mindre studier i graviditet fandt ingen sikker effekt af ekstern pneumatisk kompression på benvolumen, og der er ikke god dokumentation for, at kompression forebygger nye åreknuder i graviditeten [1]. En observationsundersøgelse blandt gravide fandt mindre smerte og bedre livskvalitet ved daglig brug [7]. Tag dem på om morgenen før du står op.
• Bevægelse: 30 minutter gang dagligt aktiverer læggens muskelpumpe.
• Hæv benene over hjertehøjde 15–20 minutter flere gange dagligt.
• Lej dig på venstre side når du sover – det aflaster vena cava.
• Undgå at stå eller sidde stille i lange perioder uden at bevæge fødderne.
• Vægtkontrol og fiberrig kost forebygger både åreknuder og hæmorider.

Hvad om medicin? Flebotonika (f.eks. micronizeret diosmin/hesperidin) anvendes ved kronisk venesygdom [8]. Midlerne er ikke undersøgt tilstrækkeligt hos gravide, og vi anbefaler dem derfor ikke rutinemæssigt i graviditeten. Spørg din læge, før du tager håndkøbsmidler mod åreknuder, når du er gravid.

---

Hvornår skal man kontakte læge?

Søg læge ved:

• En øm, rød og hård vene (mulig overfladisk tromboflebit)
• Et hævet, varmt og smertende ben kan være tegn på dyb venetrombose (DVT). I en ældre populationsundersøgelse fra Olmsted County i Minnesota var den samlede incidens af venøs tromboemboli (dyb venetrombose eller lungeemboli) under graviditet eller de første tre måneder efter fødslen cirka 2 pr. 1.000 kvindeår. Risikoen var højest efter fødslen. Tallet stammer fra perioden 1966-1995 i en overvejende hvid amerikansk befolkning og kan ikke direkte anvendes som dansk eller individuel risiko [9]
• Hudforandringer ved anklen (brunlig misfarvning, eksem eller sår)
• Pludselig kraftig blødning fra en sprængt overfladisk vene

Akut åndenød eller brystsmerter → ring 112 (mistanke om lungeemboli).

---

Behandling efter fødslen

Graviditetsrelaterede åreknuder kan mindskes efter fødslen. Tidspunktet for vurdering af eventuel behandling afhænger af, hvornår forandringerne har stabiliseret sig, symptomerne og den samlede kliniske vurdering [10].

• En speciallæge kan vurdere, hvornår det vedvarende behandlingsbehov kan bedømmes efter fødslen
• Amning, symptomer og valg af metode indgår i den individuelle vurdering før behandling

Hvis symptomer eller synlige åreknuder vedbliver, tilbydes:

• Doppler-ultralyd for at kortlægge klapfunktion og refluks
• Endovenøs laserbehandling (EVLT) – minimalt invasiv behandling med høj lukningsrate af stammevenen efter 5 år, hvor ca. 7 % var rekanaliseret i et dansk randomiseret studie, men nye synlige åreknuder ses hos en del inden for samme periode [11]
• Sklerosering af mindre åreknuder og karsprængninger
• Kun sjældent klassisk kirurgi

---

Vil de komme tilbage ved næste graviditet?

Ja, det er en risiko. Risikoen for nye åreknuder stiger med antallet af graviditeter, og en del kvinder med tidligere graviditetsåreknuder oplever forværring ved en ny graviditet [12]. Behandling før en ny graviditet kan derfor være fornuftig, hvis symptomerne er udtalte.

På klinikken modtager vi gerne kvinder, der har gennemgået graviditet, til ultralydsudredning og eventuel laserbehandling efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt.

---

Referencer

1. Smyth RM, et al. Interventions for varicose veins and leg oedema in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2015;(10):CD001066.
2. Bamigboye AA, Smyth R. Interventions for varicose veins and leg oedema in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2007;(1):CD001066.
3. Hytten F. Blood volume changes in normal pregnancy. Clin Haematol 1985;14(3):601–12.
4. Edouard DA, Pannier BM, London GM, Cuche JL, Safar ME. Venous and arterial behavior during normal pregnancy. Am J Physiol 1998;274(5):H1605–12. DOI: 10.1152/ajpheart.1998.274.5.H1605. PubMed
5. Ikard RW, et al. The aetiology of varicose veins of pregnancy. Obstet Gynecol Surv 1972;27(11):753–63.
6. Van Cleef JF. Pelvic and vulvar varicosities in pregnancy. Phlebolymphology 2011;18(3):126–32.
7. Allegra C, Antignani PL, Will K, Allaert F. Acceptance, compliance and effects of compression stockings on venous functional symptoms and quality of life of Italian pregnant women. Int Angiol 2014;33(4):357–64. PMID: 25056167
8. Mansilha A, Sousa J. Pathophysiological mechanisms of chronic venous disease and implications for venoactive drug therapy. Int J Mol Sci 2018;19(6):1669.
9. Heit JA, et al. Trends in the incidence of venous thromboembolism during pregnancy or postpartum. Ann Intern Med 2005;143(10):697–706.
10. Sparey C, et al. The effect of pregnancy on the lower-limb venous system of women with varicose veins. Eur J Vasc Endovasc Surg 1999;18(4):294–9.
11. Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed
12. Beebe-Dimmer JL, et al. The epidemiology of chronic venous insufficiency and varicose veins. Ann Epidemiol 2005;15(3):175–84.