Hæmorider under graviditet

Hæmorider under graviditet: Hvorfor opstår de, og hvad kan du gøre?

Hæmorider er en af de mest almindelige – og mindst omtalte – gener under graviditet og i barselsperioden. Mange oplever symptomer i tredje trimester, og gener er også almindelige i de første uger efter fødslen. Hvor hyppigt det er, varierer betydeligt mellem opgørelserne, som er blandede og ofte små, så der findes ikke et sikkert tal [1,2]. Forløbet varierer fra kvinde til kvinde, og mange klarer sig med konservativ behandling. Hvad der er relevant for dig, vurderes sammen med jordemoder eller læge.

---

Hvorfor får gravide hyppigere hæmorider?

Tre faktorer arbejder sammen:

• Forhøjet tryk i bækkenets vener. Den voksende livmoder presser på vena cava og bækkenvenerne, så blodet får sværere ved at løbe tilbage fra endetarmens kar. Det er den gængse forklaring, men årsagerne til hæmorider er ikke endeligt fastlagt [3].
• Hormonelle ændringer. Progesteron menes at afslappe tarmens glatte muskulatur og gøre tarmen langsommere – en hyppigt nævnt mekanisme bag øget risiko for forstoppelse i graviditeten, men den er ikke endeligt dokumenteret.
• Pres under fødslen. I en fransk prospektiv undersøgelse af kvinder før og efter fødslen var udvendige trombosérede hæmorider og analfissurer hyppigere kort efter en vaginal fødsel, særligt ved længere uddrivningsfase eller stort barn [2,5]. Undersøgelsen fulgte kvinder omkring én fødsel og siger ikke noget om risikoen på længere sigt.

---

Symptomer du skal være opmærksom på

• Frisk, lyserødt blod på papiret eller i toilettet
• Kløe, svie eller en følelse af "noget der buler ud"
• En øm knude ved endetarmsåbningen (typisk trombosérede hæmorider)
• Ubehag når du sidder ned, særligt efter fødslen

Kraftig eller vedvarende blødning, feber, påvirket almen tilstand eller stærke og tiltagende smerter skal vurderes akut. Kontakt egen læge samme dag, uden for åbningstid lægevagten (1813 i Region Hovedstaden, ellers den regionale akuttelefon), og ring 112 ved svær påvirkning. Det gælder også for at udelukke andre årsager som analfissur eller absces.

---

Behandling under graviditet og amning

Rådgivningen tager oftest udgangspunkt i kost, vaner og lokal behandling, og indgreb udskydes i mange tilfælde til efter fødslen. Det konkrete valg beror på en individuel vurdering hos jordemoder eller læge, og du skal ikke starte, stoppe eller ændre ordineret medicin uden aftale.

Konservative tiltag:

• Fibre og væske: Kostfibre og væske efter individuelt behov. Mængden afhænger af, hvad du spiser i forvejen, af væsketab og af eventuelle andre sygdomme, og øges gradvis. Loppefrøskaller (psyllium) og andre fibertilskud kan komme på tale, men brug i graviditet aftales med jordemoder, læge eller apotek.
• Afføringsmidler: Hvis kosten ikke er nok, kan et afføringsmiddel komme på tale [7]. Valg, dosis og varighed under graviditet og amning aftales med jordemoder, læge eller apotek.
• Lokalbehandling: Lokalbedøvende og kortikosteroidholdige salver bruges kun efter vurdering hos jordemoder, læge eller apotek, som tager stilling til præparat, mængde og varighed i graviditet og amning.
• Siddebade i lunkent vand kan lindre kløe og smerte. Hyppighed og varighed tilpasses efter, hvad der hjælper dig.
• Undgå at presse og undgå at blive siddende længe på toilettet.

Hvad med kirurgi?

Kirurgi anbefales sjældent under graviditet. Ved en akut trombosérede udvendig hæmoride kan kirurgisk behandling i udvalgte tilfælde overvejes. Metode og tidspunkt vurderes klinisk ud fra symptomer og fund [8]. Egentlig kirurgisk behandling af hæmorider eller McGivney-elastikbehandling udskydes som regel til efter barselsperioden. Tidspunktet vurderes individuelt ud fra symptomer, fund og fødselsforløb.

---

Forebyggelse efter fødslen

• Fortsæt med fiberrig kost og væske tilpasset dit behov, især hvis du ammer
• Afføringsblødgørende midler efter fødslen bruges efter aftale med jordemoder, læge eller apotek, som også tager stilling til varigheden
• Bækkenbundstræning anbefales for bækkenbundsfunktion og kontinens. Det er ikke en dokumenteret behandling af hæmorider eller venøs sygdom

Forløbet efter fødslen varierer fra kvinde til kvinde [2]. Hvis symptomerne fortsætter, er du velkommen til at kontakte klinikken. Mulighed for henvisning og dækning samt ventetid afhænger af ydelsen og gældende regler og afklares konkret før forløbet.

---

Referencer

1. Poskus T, et al. Haemorrhoids and anal fissures during pregnancy and after childbirth: a prospective cohort study. BJOG 2014;121(13):1666–71.
2. Quijano CE, Abalos E. Conservative management of symptomatic and/or complicated haemorrhoids in pregnancy and the puerperium. Cochrane Database Syst Rev 2005;(3):CD004077.
3. Sandler RS, Peery AF. Rethinking what we know about hemorrhoids. Clin Gastroenterol Hepatol 2019;17(1):8–15.
4. Vazquez JC. Constipation, haemorrhoids, and heartburn in pregnancy. BMJ Clin Evid 2010;2010:1411.
5. Abramowitz L, et al. Anal fissure and thrombosed external hemorrhoids before and after delivery. Dis Colon Rectum 2002;45(5):650–5.
6. McRorie JW, Chey WD. Laxative effects of wheat bran and psyllium: resolving enduring misconceptions about fiber in treatment guidelines for chronic idiopathic constipation. J Am Assoc Nurse Pract 2020;32(1):15–23. PubMed
7. Rungsiprakarn P, et al. Interventions for treating constipation in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2015;(9):CD011448.
8. Davis BR, Lee-Kong SA, Migaly J, Feingold DL, Steele SR. The American Society of Colon and Rectal Surgeons clinical practice guidelines for the management of hemorrhoids. Dis Colon Rectum 2018;61(3):284-292. PubMed