Autoimmun hepatitis: Når immunsystemet angriber leveren

Autoimmun hepatitis: Når immunsystemet angriber leveren

Autoimmun hepatitis er en kronisk betændelse i leveren, hvor immunsystemet af uforklarlige grunde retter sig mod leverens egne celler. Ubehandlet fører den ofte til skrumpelever (cirrose) og leversvigt over år. Behandling kan dæmpe betændelsen, men forløbet er individuelt, og behandlingen planlægges og følges af en specialist. Sygdommen ses hyppigst hos kvinder og kan debutere i alle aldre.

Autoimmun hepatitis er sjælden. Symptomerne kan være uspecifikke og ligne andre leversygdomme som virushepatitis, fedtlever eller medicininduceret leverskade.

Hvad mærker du?

Autoimmun hepatitis kan vise sig på meget forskellige måder. De typiske er:

• Træthed der ikke står i forhold til søvn og arbejde
• Mavesmerter eller ubehag under højre ribbenskant
• Manglende appetit, kvalme og vægttab
• Ledsmerter, ofte i fingre og knæ, der vandrer
• Kløe og gulsot (gule øjne og hud) når leverværdierne er højt forhøjet
• Mørk urin og lys afføring
• Småblødninger og blå mærker hvis leveren er svært påvirket

Op mod en tredjedel har ingen symptomer ved diagnosen og opdages tilfældigt ved en blodprøve med forhøjede levertal. En anden gruppe præsenterer sig akut med svær gulsot og kan klinisk ligne en akut virusinfektion.

Hvorfor sker det?

Den nøjagtige årsag er ukendt, men der er tre samvirkende faktorer:

• Arvelig disposition med visse HLA-typer (HLA-DR3, DR4)
• Udløsende faktor som en virusinfektion, en lægemiddelreaktion eller en hormonel ændring
• Tab af tolerance så immunsystemet danner antistoffer mod leverens celler

Op mod en fjerdedel af patienterne har samtidig en anden autoimmun sygdom: stofskiftesygdom (Hashimoto), cøliaki, type 1-diabetes, vitiligo eller reumatoid artritis.

Sygdommen deles i to hovedtyper:

• Type 1: den hyppigste, alle aldersgrupper, kvinder dominerer, antinukleære antistoffer (ANA) og glat muskel-antistoffer (SMA) positive
• Type 2: sjælden, oftest børn og unge kvinder, mere aggressiv, anti-LKM1 positive

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bygger på en samlet vurdering, fordi ingen enkelt prøve er afgørende.

Blodprøver:

• Forhøjede leverenzymer (ALAT, ASAT) ofte 5-20 gange normalt
• Forhøjet IgG (gammaglobulin)
• Autoantistoffer: ANA, SMA, anti-LKM1, anti-LC1, anti-SLA/LP
• Bilirubin, INR og albumin for at vurdere leverfunktion

Udelukkelse af andet:

• Virushepatitis A, B, C, E
• Medicininduceret leverskade (statiner, nitrofurantoin, minocyclin, kosttilskud)
• Alkohol- og fedtlever
• Wilsons sygdom og hæmokromatose

Leverbiopsi er afgørende ved første diagnose. Den viser typisk såkaldt interface-hepatitis med lymfocyt-infiltration og rosetdannelse, og giver samtidig oplysning om hvor langt fibrose-udviklingen er nået.

De internationale IAIHG-kriterier bruges til at score sandsynligheden. Mange tilfælde er ikke lærebogsklassiske, og en erfaren hepatolog skal ofte vurdere det samlede billede.

Behandling

Formålet med behandlingen er at bringe betændelsen i leveren i ro. Hvor godt og hvor hurtigt det lykkes, varierer fra person til person.

Induktionsbehandling (få sygdommen i ro):

• Prednisolon i moderat dosis, ofte dagligt, der trappes ned over uger til måneder
• Azathioprin tilføjes ofte tidligt for at kunne reducere prednisolon-dosis
• Budesonid kan efter den danske DSGH-vejledning (2024) tilbydes patienter uden cirrose, som ikke tåler prednisolon; det giver færre steroidbivirkninger, men der mangler dokumentation for histologisk remission [6]. Den europæiske EASL-vejledning fra 2025 anbefaler heller ikke budesonid som førstevalg og fraråder det ved cirrose [2]

Målet er normalisering af leverenzymer og IgG samt histologisk remission.

Vedligehold:

• Azathioprin i lav dosis i mange år
• Lavdosis steroid hos en del
• Mycophenolat ved azathioprin-intolerance eller utilstrækkelig effekt; i EASL-vejledningen fra 2025 nævnes mycophenolat også som et muligt førstevalg på linje med azathioprin [2]
• Calcineurin-hæmmere (takrolimus, ciklosporin) ved svigt af standardbehandling

Behandlingen er som regel langvarig. DSGH anbefaler, at vedligeholdelsesbehandlingen fortsætter i mindst to år med normale leverprøver, og at der tilbydes leverbiopsi, før et forsøg på at stoppe medicinen overvejes [6]. Tilbagefald er almindeligt. Om og hvornår det kan forsøges, vurderes af den behandlende afdeling, og medicinen må ikke stoppes på egen hånd.

Levertransplantation er sjælden, men en effektiv mulighed ved svigt af medicinsk behandling eller ved fremskreden cirrose. Resultaterne er gode.

Almene råd:

• Alkohol bør undgås helt
• Hepatitis A og B-vaccination anbefales
• Forsigtighed med kosttilskud og urtemediciner, der kan belaste leveren
• Knogletætheds-måling og D-vitamin/calcium ved steroidbehandling

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt din egen læge ved:

• Vedvarende træthed med samtidig nyopstået kløe eller gulsot
• Mørk urin og lys afføring
• Tilfældigt fund af forhøjede levertal der ikke kan forklares ved alkohol eller medicin
• Smerter under højre ribbenskant kombineret med ledsmerter og udmattelse

Ring 112 ved påvirket bevidsthed, kollaps eller kraftig blødning. Kontakt akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) med det samme og bed om akut hospitalsvurdering ved tiltagende gulsot, nyopstået forvirring eller blødningstendens, da det kan være tegn på akut leversvigt.

Ofte stillede spørgsmål

Er autoimmun hepatitis smitsom? Nej. Det er en immunsygdom, ikke en infektion.

Kan jeg leve normalt med diagnosen? Forløbet er individuelt. På vedligeholdelsesbehandling kan hverdagen for en del forløbe uden større begrænsninger, mens andre har brug for tættere justering. Kontrolintervallet aftales med den behandlende afdeling.

Kan jeg blive gravid? Ja, men planlæg det. Ifølge DSGH kan både prednisolon og azathioprin anvendes under graviditet og amning [6]. Mycophenolat er fosterskadende og må ikke anvendes under graviditet ved autoimmun hepatitis; det fremgår af den europæiske produktinformation, at brug under graviditet kan give abort og alvorlig skade på fostret [5]. EASL anbefaler, at mycophenolat stoppes mindst tre måneder før en planlagt graviditet [2]. Behandlingen skal derfor planlægges sammen med hepatolog, inden du bliver gravid, og graviditeten skal følges tæt på leverafdelingen. Stop eller skift aldrig medicinen på egen hånd, heller ikke hvis du opdager, at du er gravid; kontakt i stedet din hepatolog med det samme.

Hvad med smertestillende? Paracetamol kan i nogle situationer overvejes som alternativ til NSAID efter lægelig vurdering. Ved leversygdom skal både dosis og døgnmængde aftales med lægen. NSAID frarådes generelt ved cirrose. Alle nye lægemidler, også håndkøb og kosttilskud, bør drøftes med hepatolog. Start, stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge.

Bliver det til leverkræft? Risikoen er minimal uden cirrose. Ved etableret cirrose laves halvårlig screening med ultralyd af leveren.

Kilder

1. Mack CL, Adams D, Assis DN, et al. Diagnosis and management of autoimmune hepatitis in adults and children: 2019 practice guidance and guidelines from the AASLD. Hepatology. 2020;72(2):671-722. PubMed
2. European Association for the Study of the Liver. EASL Clinical Practice Guidelines on the management of autoimmune hepatitis. J Hepatol. 2025;83(2):453-501. DOI 10.1016/j.jhep.2025.03.017. PubMed. Erstatter EASL-vejledningen fra 2015. Fuldteksten er gennemgået for de udsagn, der er mærket [2] (budesonid, mycophenolat som førstevalg, pause i mycophenolat før graviditet). De øvrige behandlingsudsagn bygger på DSGH 2024 [6].
3. Sundhed.dk. Autoimmun hepatitis (lægehåndbogen).
4. Lohse AW, Sebode M, Bhathal PS, et al. Consensus recommendations for histological criteria of autoimmune hepatitis from the International AIH Pathology Group. Liver Int. 2022;42(5):1058-1069. PubMed
5. European Medicines Agency. Produktinformation for CellCept (mycophenolatmofetil), EPAR: "Using CellCept during pregnancy can cause miscarriage and serious harm to a developing baby." (hentet 14. august 2026). EMA
6. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Autoimmun hepatitis, national behandlingsvejledning, endelig revision 23.10.2024 med tilføjelse 11.11.2024 (revisionsdato på forsiden 01.10.2024). PDF

---

Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer.