Cøliaki

Cøliaki: symptomer, maveundersøgelse og livet uden gluten

Går du rundt med konstant oppustethed, mavesmerter eller træthed? Mange danskere lever med cøliaki uden at vide det. Her gennemgår vi, hvad en maveundersøgelse og gastroskopi går ud på, og hvordan gluten påvirker kroppen ved cøliaki.

I dette blogindlæg gennemgår vi de gældende retningslinjer for udredning og behandling, så du har et overblik, inden du taler med lægen. Det konkrete forløb tilrettelægges individuelt.

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er ikke en allergi, men en kronisk autoimmun tarmsygdom. Når en person med cøliaki spiser gluten (et protein, der findes i hvede, rug og byg), reagerer immunforsvaret ved at angribe tyndtarmens slimhinde. Dette fører til, at de små tarmvilli (tarmtotter) bliver beskadiget, hvilket gør det svært for kroppen at optage vigtige næringsstoffer som jern og vitaminer.

Typiske symptomer:

• Kronisk diarré eller løs afføring.
• Oppustethed og luft i maven.
• Utilsigtet vægttab og manglende appetit.
• Træthed og blodmangel (jernmangel).

---

Vejen til diagnosen: Vigtigheden af en maveundersøgelse

Hvis du har mistanke om glutenintolerance, er det afgørende, at du ikke stopper med at spise gluten, før undersøgelserne er færdige. Hvis du fjerner gluten for tidligt, kan din tarm nå at hele, og så vil dine tests vise et falsk negativt resultat.

Trin 1: Blodprøver

Det første skridt er en blodprøve hos din egen læge, hvor man måler et specifikt antistof, IgA anti-TG2, sammen med total IgA. Total IgA måles med, fordi selektiv IgA-mangel gør IgA-baserede prøver falsk negative; ved IgA-mangel bruges i stedet IgG-baserede prøver. Prøverne skal tages, mens du spiser gluten som normalt gennem hele udredningen. Et antistofsvar er ikke i sig selv en diagnose: svaret tolkes af lægen sammen med symptomer og vævsprøver. En negativ serologi udelukker ikke cøliaki, hvis den kliniske mistanke fortsat er høj; her kan gastroskopi med duodenalbiopsier stadig være relevant (Rubio-Tapia et al., ACG Guideline Update 2023). Start ikke glutenfri kost på egen hånd, og lav heller ikke din egen glutenprovokation. Planen lægges sammen med den læge, der udreder dig.

Trin 2: Gastroskopi (Kikkertundersøgelse)

For at bekræfte diagnosen hos voksne er standarden fortsat en gastroskopi med vævsprøver. De europæiske ESsCD-retningslinjer fra 2025 åbner dog for en betinget biopsifri diagnose hos udvalgte voksne med meget høje antistoffer (IgA anti-TG2 mindst 10 gange øvre normalgrænse). Om den vej kan bruges, afgøres af speciallægen, og i Danmark er gastroskopi med biopsier stadig det almindelige forløb. Dette er en specialiseret maveundersøgelse, hvor en læge fører en tynd, bøjelig kikkert ned gennem spiserøret til tolvfingertarmen.

• Hvad sker der? Lægen tager små vævsprøver (biopsier) fra tyndtarmen (mindst 4 fra duodenum og 1 fra bulbus).
• Gør det ondt? Undersøgelsen varer typisk 10-20 minutter. Du kan få lokalbedøvende spray i halsen eller beroligende medicin (sedation) for at mindske ubehaget.
• Særligt for børn: ESPGHAN har en biopsifri vej, som udelukkende gælder børn og unge. Den forudsætter alle følgende: TGA-IgA mindst 10 gange assayets øvre normalgrænse, positiv EMA-IgA målt i en ny, selvstændig blodprøve, og at total IgA er vurderet. Beslutningen træffes af en børnegastroenterolog eller anden relevant specialist, og familien informeres om fordele og ulemper ved at undlade biopsi. Ved IgA-mangel kan den samme biopsifri algoritme ikke bruges. Hos voksne er biopsifri diagnose ikke den almindelige vej. Barnet skal fortsat spise gluten under udredningen, medmindre den behandlende specialist har lagt en anden plan.

Oversigt over diagnostisk proces

Undersøgelse	Formål	Reference
Blodprøve	Måling af vævstransglutaminase-antistof (IgA anti-TG2) sammen med total IgA, taget mens du spiser gluten
Gastroskopi	Visuel inspektion af slimhinden og udtagning af biopsier
Vævsprøver (Biopsi)	Påvisning af flade tarmtotter (totatrofi) og inflammation
DXA-scanning	Screening for osteoporose (knogleskørhed)

---

Behandlingsplan: Livet på glutenfri diæt

Når diagnosen er stillet, er den dokumenterede standardbehandling en livslang, striks glutenfri kost. Kosten er grundbehandlingen og kan ikke erstattes af almindelig medicinsk behandling. Sjældne komplicerede eller behandlingsrefraktære forløb håndteres på en specialafdeling. Når gluten fjernes helt, bedres slimhinden hos mange, men graden af heling og symptomrespons varierer, og hos voksne kan slimhinden være længere om at hele eller ikke hele helt (Rubio-Tapia et al., ACG 2023).

Behandlingsplanen inkluderer:

1. Henvisning til diætist: Alle nydiagnosticerede bør tilbydes vejledning hos en klinisk diætist for at lære at sammensætte en sund, fiber- og næringsrig kost uden gluten.
2. Tjek for mangeltilstande: Du skal have målt dine niveauer af jern, D-vitamin, B12 og folinsyre via blodprøver. Mange har brug for tilskud i starten. Ved jernmangel afhænger valget mellem jerntabletter og intravenøst jern af årsagen, hvor udtalt manglen er, tolerancen og responset, og det besluttes af lægen. Jerntilskud står aldrig alene: årsagen til jernmangel skal altid udredes.
3. Opfølgning: De fleste følges med kontrol efter 3-6 måneder og derefter én gang om året for at sikre, at tarmen heler, og at antistofniveauerne falder.
4. Scanning af knogler: For voksne anbefales ofte en DXA-scanning på diagnosetidspunktet for at tjekke for knogleskørhed, som er en kendt følgesygdom til ubehandlet cøliaki.

Hvad må man spise?

• Naturligt glutenfri: Kartofler, ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, kød, fisk, æg, frugt og grøntsager.
• Pas på: Hvede, rug og byg skal undgås helt. Vær opmærksom på skjult gluten i sovsejævning, panering, øl og visse sliktyper.
• Havre: De fleste med cøliaki kan tåle havre, så længe den er certificeret "glutenfri" (for at undgå forurening fra andre kornsorter).

---

Opsamling: Tag dine symptomer alvorligt

Ubehandlet cøliaki er forbundet med knogleskørhed og øget frakturrisiko samt med øget risiko for visse sjældne lymfoproliferative sygdomme og for tyndtarmskræft. Der er ikke tale om en generelt øget risiko for tyktarms- og endetarmskræft. Hvis du har mistanke om sygdommen, så kontakt din læge og få lagt en plan for din maveundersøgelse. Mange oplever bedring i energi og livskvalitet på en striks glutenfri kost, men respons og heling varierer fra person til person.

Vil du vide mere? Du kan altid finde opdaterede guides hos Dansk Cøliaki Forening eller på Sundhed.dk.

---

Dette indlæg er tænkt som information og erstatter ikke lægelig rådgivning. Kontakt altid din læge ved vedvarende symptomer.

---

Kildeliste (Referencer)

1. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH)

• Titel: National behandlingsvejledning: Cøliaki.
• Fokus: Diagnostiske kriterier for voksne, herunder krav om gastroskopi og biopsitagning (4+1 protokollen).
• Status: Officiel klinisk retningslinje for danske hospitaler.

2. Sundhedsstyrelsen (SST)

• Titel: Cøliaki og mad uden gluten – En vejledning til patienter og pårørende.
• Fokus: Ernæringsmæssige anbefalinger, vigtigheden af klinisk diætistvejledning og overblik over naturligt glutenfrie fødevarer.

3. Lægehåndbogen / Sundhed.dk

• ID: [Cøliaki – Oversigt for sundhedsfaglige].
• Fokus: Patofysiologi (autoimmun reaktion), epidemiologi i Danmark og de typiske kliniske præsentationer som malabsorption og jernmangel.
• Diagnostik: Beskrivelse af gastroskopi-proceduren og serologiske tests (IgA anti-TG2).

4. European Society for Paediatric Gastroenterology Hepatology and Nutrition (ESPGHAN)

• Titel: New Guidelines for the Diagnosis of Coeliac Disease.
• Fokus: Retningslinjer specifikt for børn, hvor diagnosen i visse tilfælde kan stilles uden biopsi ved meget høje antistof-titre.

6. European Society for the Study of Coeliac Disease (ESsCD), 2025

• Titel: 2025 updated guidelines on the diagnosis and management of coeliac disease in adults. Part 1: diagnostic approach. United European Gastroenterol J. 2025. PubMed
• Fokus: Voksendiagnostik, herunder en betinget biopsifri vej for udvalgte voksne med IgA anti-TG2 mindst 10 gange øvre normalgrænse og krav om mindst fire biopsier fra duodenum.

5. Dansk Cøliaki Forening

• Titel: Livet med cøliaki i Danmark.
• Fokus: Praktisk implementering af glutenfri diæt, herunder håndtering af havre og risiko for krydskontaminering.

---