Symptomer på blodprop i benet (DVT)
Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD
Symptomer på blodprop i benet (DVT): Hvornår skal du reagere akut?
Blodprop i benet – medicinsk dyb venetrombose (DVT) – er en alvorlig tilstand, hvor en blodprop dannes i de dybe vener, oftest i læggen eller låret. Tilstanden er farlig, fordi proppen kan løsne sig og vandre til lungerne (lungeemboli) [1]. Ved mistanke om blodprop i benet bør du søge læge samme dag, og ved tegn på lungeemboli som pludselig åndenød, brystsmerter eller blodigt opspyt skal der ringes 112.
De klassiske symptomer
Klassisk DVT giver:
- Hævelse af ét ben (sjældent begge) – ofte hele læggen eller hele benet
- Smerte eller ømhed i læggen, særligt ved bevægelse og berøring
- Varme og rødme i det hævede område
- Spændt, blank hud og synlige overfladiske vener
- En følelse af "tunghed" og kramper
Nogle blodpropper i benet giver få eller uklare symptomer, og enkelte tilfælde opdages først, når der optræder lungeemboli [2]. Der findes ikke et sikkert tal for, hvor stor den andel er. Derfor er klinisk mistanke vigtig.
Lungeemboli – ring 112
Hvis blodproppen løsner sig og vandrer til lungerne, opstår lungeemboli med:
- Pludselig åndenød, ofte uden anstrengelse
- Brystsmerter, ofte forværret ved dyb indånding
- Hoste, evt. blodigt opspyt
- Hjertebanken eller hurtig puls
- Besvimelse eller pludseligt blodtryksfald
- Angst og en følelse af "noget er galt"
Ved disse symptomer – ring 112 straks. Lungeemboli er en livstruende akut tilstand.
Sådan vurderer lægen mistanken
Ved mistanke om blodprop i benet foregår vurderingen akut, samme dag, hos en læge. Lægen samler sygehistorie, risikofaktorer og undersøgelse af benet til en samlet klinisk vurdering og beslutter derefter, hvilke undersøgelser der er brug for. Det kan være en blodprøve (D-dimer), en ultralydsskanning af benets dybe vener eller begge dele [8].
Læger bruger nogle steder et struktureret scoringsredskab, Wells-score, som støtte til den vurdering. Det er et redskab for klinikere, som indgår sammen med undersøgelsen af dig. Det er ikke en selvtest, og der findes ikke en pointgrænse, du selv kan regne dig frem til eller bruge til at afvise en blodprop.
En forhøjet D-dimer diagnosticerer ikke DVT - den ses også ved infektion, graviditet, kræft, nylig operation og med stigende alder. En normal prøve fjerner heller ikke i sig selv mistanken, hvis den kliniske vurdering peger den anden vej.
Graviditet og barsel håndteres som et særskilt akut udredningsforløb i samarbejde med obstetrisk afdeling, fordi de sædvanlige vurderingsredskaber ikke kan bruges på samme måde [8,9].
Risikofaktorer
- Immobilisering: lange flyrejser, sengeleje, gips
- Nylig operation (især hofte/knæ, mave)
- Cancer og kræftbehandling
- Graviditet og barsel
- P-piller, hormonbehandling
- Tidligere DVT
- Arvelig trombofili (faktor V Leiden, protein C/S-mangel)
- Overvægt og rygning
- Åreknuder og venøs insufficiens er forbundet med overfladisk tromboflebit. Tromboflebit er en anden tilstand end DVT, og en vurdering hos læge afgør, hvad der er tale om [4]
Forveksling: hvad er det IKKE?
Flere tilstande kan ligne DVT, blandt andet muskelskade, lægkramper, bristet Bagercyste, rosen eller cellulitis og kronisk venøs insufficiens. Symptomerne overlapper, og der findes ikke enkle kendetegn, du selv kan bruge til at skelne.
Ved tvivl: gå til lægen samme dag. Lægen vurderer sandsynligheden og beslutter derefter, om der skal tages D-dimer, laves ultralydsskanning eller begge dele.
Behandling
DVT behandles med antikoagulation (blodfortyndende medicin). Præparat, dosis og varighed vælges akut af den behandlende læge. Du skal ikke selv vælge eller justere blodfortyndende medicin, og listen nedenfor er ikke en behandlingsvejledning.
Lægen tager blandt andet hensyn til:
- graviditet og amning
- aktiv kræft og igangværende kræftbehandling
- nyre- og leverfunktion
- blødningsrisiko og tidligere blødninger
- anden medicin og risiko for interaktioner
- dansk klinisk praksis og lokale instrukser
Behandlingens form og varighed afhænger af årsagen og af din samlede situation, og den revurderes løbende af den behandlende læge [8]. Ved graviditet og barsel tilrettelægges behandlingen sammen med fødested og relevant speciallæge.
Post-trombotisk syndrom – senkomplikationen
Nogle patienter med DVT udvikler post-trombotisk syndrom: kronisk hævelse, tyngde, smerter og hudforandringer i det berørte ben [5]. Det er en mulig senfølge efter en blodprop og er ikke det samme som primære åreknuder.
Kompressionsstrømper blev tidligere anbefalet rutinemæssigt for at forebygge post-trombotisk syndrom. Det randomiserede SOX-studie kunne ikke bekræfte den forebyggende effekt [7], og NICE NG158 anbefaler ikke elastiske gradueringsstrømper til at forebygge post-trombotisk syndrom eller ny blodprop efter DVT [8]. Strømper kan derimod bruges mod symptomer som hævelse og tyngdefornemmelse efter DVT, når lægen vurderer det relevant i det enkelte tilfælde [8].
Sammenfattende
Ved mistanke om blodprop i benet skal du søge læge samme dag. Ved pludselig åndenød, brystsmerter eller blodigt opspyt ring 112.
Har du vedvarende hævelse, tyngde, smerter eller hudforandringer efter en DVT, kan en karkirurgisk vurdering være relevant. Det er derimod ikke sådan, at alle, der har haft DVT, rutinemæssigt skal udredes hos karkirurg.
Referencer
- Heit JA. Epidemiology of venous thromboembolism. Nat Rev Cardiol 2015;12(8):464–74. PubMed
- Cohen AT, et al. Venous thromboembolism (VTE) in Europe. Thromb Haemost 2007;98(4):756–64.
- Wells PS, Anderson DR, Rodger M, et al. Evaluation of D-dimer in the diagnosis of suspected deep-vein thrombosis. N Engl J Med 2003;349(13):1227–35. PubMed
- Decousus H, et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Ann Intern Med 2010;152(4):218–24.
- Kahn SR. The post-thrombotic syndrome. Hematology Am Soc Hematol Educ Program 2016;2016(1):413-418. doi:10.1182/asheducation-2016.1.413
- Stevens SM, Woller SC, Kreuziger LB, et al. Antithrombotic therapy for VTE disease: second update of the CHEST guideline and expert panel report. Chest 2021;160(6):e545-e608. doi:10.1016/j.chest.2021.07.055
- Kahn SR, Shapiro S, Wells PS, et al. Compression stockings to prevent post-thrombotic syndrome: a randomised placebo-controlled trial (SOX trial). Lancet 2014;383(9920):880-888. DOI: 10.1016/S0140-6736(13)61902-9. PubMed
- National Institute for Health and Care Excellence. Venous thromboembolic diseases: diagnosis, management and thrombophilia testing (NG158). NICE 2020, updated 2023. nice.org.uk/guidance/ng158
- Kakkos SK, Gohel M, Baekgaard N, et al. European Society for Vascular Surgery (ESVS) 2021 Clinical Practice Guidelines on the Management of Venous Thrombosis. Eur J Vasc Endovasc Surg 2021;61(1):9-82. doi:10.1016/j.ejvs.2020.09.023