Gå til indholdet

Rosen i benet (erysipelas)

Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD

Profil, erfaring og publikationer

Rosen i benet (erysipelas): Symptomer, behandling og sammenhæng med åreknuder

Rosen – medicinsk erysipelas – er en akut bakteriel hudinfektion, der oftest rammer underbenet. Det giver et skarpt afgrænset, knaldrødt, varmt og smerteligt område på huden, ofte med feber. Rosen er hyppig hos patienter med kronisk venøs insufficiens, åreknuder og lymfødem – og kan vende tilbage igen og igen, hvis den bagvedliggende årsag ikke behandles.


Hvad er rosen?

Rosen (erysipelas) på underben med tydelig rødme og hudforandringer omkring ankel

Erysipelas er en infektion i de overfladiske hudlag og lymfekar, oftest forårsaget af streptokokker gruppe A (Streptococcus pyogenes), sjældnere af stafylokokker [1]. Bakterierne kommer ind gennem en lille hudåbning – en fissur mellem tæerne (fodsvamp), et insektstik, et sår eller venøst eksem.


Symptomer

Rosen (erysipelas) på underben med rødme og hævelse

Rosen udvikler sig hurtigt, ofte over få timer:

  • Skarpt afgrænset rødme med "landkortagtige" kanter
  • Varm, øm og hævet hud
  • Feber over 38,5°C, kulderystelser og almen sygdomsfølelse
  • Hævede lymfeknuder i lysken
  • I svære tilfælde: blærer, bullae eller hudnekrose
  • Ofte starter den i én fod eller læg og spreder sig opad

Til forskel fra dyb cellulitis er erysipelas overfladisk og skarpt afgrænset.


Hvorfor er åreknuder en risikofaktor?

Patienter med åreknuder, kronisk venøs insufficiens og lymfødem har klart øget risiko for rosen. Størrelsen af risikoen varierer meget mellem studier og afhænger af, hvilken venøs tilstand der er tale om, så den kan ikke sammenfattes i ét tal [2,3]:

  • Forhøjet venøst tryk skader huden og giver mikroskopiske revner
  • Lymfeafløbet er nedsat → bakterier kan ikke "vaskes væk"
  • Venøst eksem og fodsvamp giver indgangsporte
  • Allerede én episode skader lymfekarrene yderligere – og øger risikoen for næste

Lymfødem, en beskadiget hudbarriere og kronisk hævelse er i observationsstudier forbundet med øget risiko for rosen i benet. Venøs insufficiens kan også være en medvirkende lokal risikofaktor, men estimaterne varierer mellem studier, og sammenhængene dokumenterer ikke i sig selv en årsag [2].

Faglig kildekommentar: det ofte citerede høje odds ratio for lymfødem (71,2) stammer fra et fransk hospitalsbaseret case-kontrol-studie fra 1999 med 167 indlagte patienter og 294 kontroller, hvor konfidensintervallet var 5,6-908 [2]. Studiet er gammelt, populationen er hospitalsselekteret, konfidensintervallet er meget bredt, og den statistiske usikkerhed er stor. Tallet beskriver association med et aktuelt tilfælde af erysipelas, ikke absolut risiko, incidens, livstidsrisiko eller årsag, og det kan ikke overføres til den enkelte patients egen risiko.


Behandling

1. Antibiotika Ukompliceret erysipelas behandles i dansk primærsektor sædvanligvis med penicillin V i 5-7 dage. Antibiotikum, administrationsform og behandlingsvarighed afhænger af infektionens sværhedsgrad, lokalisation, allergi, komorbiditet og klinisk respons. Længere behandling kan være nødvendig efter lægelig vurdering [4,6,7]. Ved penicillinallergi vælger lægen et alternativt præparat. Behandling i hospitalsregi med intravenøs antibiotika overvejes ved svært påvirket almentilstand, udbredt infektion, bullae, immunsuppression eller manglende effekt af tabletbehandling. Doseringen fastlægges altid af den behandlende læge.

Er du ikke i bedring efter 2-3 dages behandling, eller forværres du hurtigt, skal du kontakte læge igen samme dag. Rosen i ansigtet, svært påvirket almentilstand, sepsistegn eller mistanke om nekrotiserende infektion kræver akut vurdering.

2. Elevation og kompression Hæv benet over hjertehøjde mest muligt de første dage. Når feberen er væk, smerterne aftaget og huden tåler det, kan kompressionsbehandling startes for at reducere ødem. Hvornår det er, varierer fra person til person og aftales med lægen; der er ikke én fast ventetid.

3. Behandling af indgangsporten


Recidiv – og hvordan forebygges det?

Rosen recidiverer hos en betydelig del af patienterne i årene efter første episode, især hvis predisponerende faktorer ikke behandles [5]. Forebyggelse:

  • Udred og behandl bagvedliggende venøs insufficiens og ødem. Endovenøs laser (EVLT) lukker den syge vene og sænker det venøse tryk. Det er veldokumenteret for venøse symptomer og sår, mens effekten på antallet af rosen-episoder ikke er afklaret i randomiserede studier
  • Kompressionsstrømpe dagligt ved vedvarende ødem, med kompressionsklasse valgt efter benets tilstand og din arterielle karstatus
  • God hudpleje og fugtighedscreme
  • Hurtig behandling af fodsvamp og hudfissurer
  • Ved gentagne episoder kan antibiotikaprofylakse komme på tale. Det er ikke rutine, men forbeholdt udvalgte patienter efter specialistvurdering og skal revurderes regelmæssigt. I PATCH I-forsøget, hvor 274 patienter med mindst to tidligere episoder blev randomiseret til penicillin 250 mg to gange dagligt eller placebo i 12 måneder, fik 22 procent i penicillingruppen og 37 procent i placebogruppen recidiv i behandlingsperioden (hazard ratio 0,55; 95 procent konfidensinterval 0,35-0,86). Effekten aftog efter ophør [5,7]

Hvornår skal du søge læge akut?

  • Pludselig kraftig, smerteligt rødt og varmt område på benet med feber
  • Hurtig spredning af rødme
  • Almen sygdomsfølelse, kvalme, opkast
  • Mistanke om dyb infektion (sort eller blålig hud, blærer, følelsesløs hud, kraftige smerter ud over hvad rødmen forklarer)

Ring 112 ved hastigt spredende rødme med voldsomme smerter, blålig eller sort hud, konfusion, meget hurtig puls eller lavt blodtryk. Det kan være nekrotiserende bløddelsinfektion eller sepsis, som skal behandles på sygehus med det samme.

Erysipelas er en akut tilstand, der kræver antibiotika – det går ikke over af sig selv.


Sammenfattende

Rosen i benet er ikke "bare en hudirritation" – det er en bakteriel infektion, der kræver antibiotika og elevation. Venøs insufficiens, ødem og hudbarrieredefekter er beskrevet som risikofaktorer, men en enkelt episode af rosen giver ikke i sig selv indikation for veneudredning. Om der skal udredes, beror på dine symptomer og en samlet lægelig vurdering. Endovenøs laser er en behandling af venøs sygdom med selvstændig indikation og skal ikke opfattes som forebyggelse af rosen.


Referencer

  1. Stevens DL, et al. Practice guidelines for the diagnosis and management of skin and soft tissue infections: 2014 update by the IDSA. Clin Infect Dis 2014;59(2):e10–52.
  2. Dupuy A, et al. Risk factors for erysipelas of the leg: case-control study. BMJ 1999;318(7198):1591–4.
  3. Mokni M, et al. Risk factors for erysipelas of the leg in Tunisia: a multicenter case-control study. Dermatology 2006;212(2):108–12.
  4. Sundhedsstyrelsen. Rationel antibiotikabehandling i almen praksis. 2021.
  5. Thomas KS, Crook AM, Nunn AJ, et al. Penicillin to prevent recurrent leg cellulitis (PATCH I). N Engl J Med 2013;368(18):1695–703. PubMed
  6. Region Hovedstaden. Antibiotikavejledning - hud- og bløddelsinfektioner. regionh.dk
  7. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Cellulitis and erysipelas: antimicrobial prescribing. NG141, 2019. nice.org.uk/guidance/ng141
Hent artiklen som PDF

Findes også på: Engelsk, Arabisk

Relateret

Del denne side