Analfissur

Analfissur: symptomer, årsager og behandling

Har du nogensinde oplevet en skarp smerte ved toiletbesøg, eller opdaget lidt blod på papiret, som fik dig til at undre dig? En analfissur, eller en rift i endetarmsåbningen, er en hyppig tilstand, der kan gøre hverdagen ubehagelig.

Denne side beskriver, hvad en analfissur er, hvilke symptomer den giver, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

---

Hvad er en Analfissur? Definition på Riften i Endetarmen

Forestil dig et lille, men dybt sår i den sarte hud lige ved din endetarmsåbning. Det er præcis, hvad en analfissur er. Det er en rift, som typisk opstår i den bagerste del af åbningen.

Hvorfor gør det så ondt?

Det skyldes, at området er tæt pakket med nerveender. Når du har afføring, strækkes riften, og smerten kan være intens og vare ved længe efter toiletbesøget.

---

Årsager til Analfissur: Hvorfor opstår den smertefulde rift?

En hyppigt beskrevet medvirkende faktor er kombinationen af hård afføring, forstoppelse og anstrengelse under toiletbesøg. Men også diarré eller gentagne løse afføringer kan irritere området og bidrage til en rift.

Her er de typiske syndere:

• Forstoppelse: Hård og knoldet afføring, der skal presses ud.
• Diarré: Hyppige, tynde afføringer, der irriterer slimhinden.
• Overdreven pres: At presse for hårdt under toiletbesøg.
• Andre faktorer: I sjældnere tilfælde kan det skyldes inflammation eller underliggende sygdomme, men oftest er det et mekanisk problem.

---

Analfissur Symptomer: Hvordan ved jeg, om jeg har en rift?

Dette er de primære analfissur symptomer:

• Intense smerter under og efter afføring: Smerten kan vare fra få minutter til flere timer.
• Frisk, lyserødt blod på toiletpapiret eller i toiletkummen: Vær opmærksom på farven; mørkere blod kan indikere andre problemer.
• Kløe og ubehag: Især hvis riften er kronisk.
• En synlig hudflig eller lille knude: I nogle tilfælde kan en kronisk analfissur udvikle en lille udvendig hudflig ( sentinel pile) eller en indvendig polyplignende dannelse.

Hvordan behandles en Analfissur? - Behandlingsmuligheder

En analfissur kan være akut eller kronisk, og det har betydning for både forløb og behandling. Målet i begge tilfælde er at lindre smerte og muskelspasmer og at understøtte, at riften kan hele. Hvad der er relevant for den enkelte, afgøres af lægen sammen med patienten.

Ved akut analfissur

ASCRS' retningslinje fra 2023 beskriver ikke-operativ behandling som den typiske initiale håndtering ved akut fissur. Retningslinjen gælder akut fissur og beskriver ikke det samme for kronisk fissur.

Blandt de tiltag, retningslinjen omtaler, er blød og regelmæssig afføring med fiberrig kost og tilstrækkelig væske, fibertilskud eller milde afføringsmidler, og sædebade. Det er mulige, individuelt relevante tiltag, ikke en fast plan; behov, form og varighed vurderes lægeligt. Et varmt siddebad kan af nogle opleves som lindrende, men det er ikke dokumenteret, at det afslapper lukkemusklen.

Ved kronisk analfissur

Ved kronisk fissur findes der flere mulige behandlinger. De står ikke i en fast rækkefølge, og valget er en lægelig vurdering ud fra symptomer, undersøgelsesfund, sfinkterfunktion, tidligere behandling og den individuelle risiko for afføringsinkontinens.

• Lokalbedøvende salve (fx lidocain) kan indgå som symptomlindring.
• Nitroglycerin-salve er i Danmark godkendt til lindring af smerter ved kronisk analfissur. ASCRS angiver, at midlet ofte giver hovedpine, hvilket kan begrænse brugen.
• Diltiazem-creme findes ikke som færdigproduceret lægemiddel med dansk markedsføringstilladelse til analfissur. Cremen er magistrelt fremstillet, altså fremstillet på apotek til den enkelte patient efter recept. Det er noget andet end at bruge et markedsført lægemiddel uden for dets godkendte indikation. ASCRS angiver sammenlignelig effekt med nitroglycerin, men færre tilfælde af hovedpine; lokal hudirritation kan forekomme ved begge midler.
• Botulinumtoksin (Botox) i den indre lukkemuskel afslapper midlertidigt musklen. Virkningen er midlertidig og varierer i varighed, og tilbagefald forekommer. I en samlet ASCRS-refereret analyse af omkring 1.500 patienter varierede helingsraterne mellem 33 og 96 % på tværs af indbyrdes forskellige studier, og forbigående afføringsinkontinens blev rapporteret hos omkring 5 %.
• Lateral intern sphincterotomi (LIS) er en operation, hvor kirurgen deler en del af den indre lukkemuskel, så muskelspændingen nedsættes. ASCRS angiver helingsrater på 88-100 % og afføringsinkontinens hos 8-30 % som guideline-rapporterede intervaller på tværs af studier med forskellig opfølgningstid og opgørelsesmetode.

Procenttallene ovenfor gælder de undersøgte studiepopulationer og er ikke en prognose for den enkelte patient. Valg af præparat, styrke, varighed og eventuelt indgreb sker efter en samtale om kontraindikationer, bivirkninger og alternativer.

Hvorfor er det vigtigt at søge hjælp?

Selvom en analfissur sjældent er farlig, kan den forringe din livskvalitet markant. Den konstante smerte og frygt for toiletbesøg kan føre til stress og isolation. En analfissur, der ikke undersøges eller behandles, kan i nogle tilfælde blive kronisk, hvilket typisk kræver mere behandling end en akut fissur.

Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer på en analfissur, så I sammen kan vurdere, hvad der er relevant i din situation.

Kilder

1. Davids JS, Hawkins AT, Bhama AR, Feinberg AE, Grieco MJ, Lightner AL, Feingold DL, Paquette IM. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Management of Anal Fissures. Dis Colon Rectum. 2023;66(2):190-199. Klinisk retningslinje baseret på systematisk litteraturgennemgang og ekspertkonsensus fra ASCRS; dækker konservativ behandling, farmakologisk behandling og kirurgisk behandling af akut og kronisk analfissur hos voksne. Angivne procenttal og anbefalingsgrader stammer fra guidelinens egne kildestudier og bør ikke læses som en prognose for den enkelte patient.