Kronisk forstoppelse

Kronisk forstoppelse – årsager, undersøgelse og behandling

Kort introduktion

Kronisk forstoppelse er en almindelig lidelse, som mange lever med i årevis uden at få den rette hjælp. For at vælge den rigtige behandling er det vigtigt først at finde årsagen. Nogle har en tarm, der arbejder for langsomt. Andre har svært ved selve tømningen, selvom tarmen fungerer normalt. Det er to helt forskellige problemer, og de kræver hver sin tilgang.

Det medicinske navn er Chronic Functional Constipation (FC).

De to hovedtyper

Kronisk forstoppelse defineres som vedvarende besvær med afføring i mere end tre måneder, når man har udelukket, at årsagen er en tumor eller en forsnævring i tarmen.

Sygdommen deles op i to hovedtyper, og det er vigtigt at skelne mellem dem:

1. Langsom tarm

Her bevæger afføringen sig for langsomt gennem tyktarmen. Tarmen når at optage for meget vand, og resultatet bliver:

• Hård, knoldet afføring.
• Besvær med at komme af med den.
• Behandlingen er som regel medicinsk. Kirurgi bruges kun i meget sjældne tilfælde.

Det medicinske navn er Slow Transit Constipation (STC), og konsistensen svarer typisk til type 1–2 på den skala, læger bruger til at beskrive afføring (Bristol-skalaen).

2. Tømningsproblem

Her passerer afføringen tyktarmen i normalt tempo, men selve tømningen ved endetarmen driller. Typiske årsager er:

Problem	Beskrivelse
Bækkenbunden spænder forkert	Musklerne trækker sig sammen i stedet for at slappe af, når du skal på toilettet. Det medicinske navn er anisme eller bækkenbundsdyssynergi.
Udposning eller nedsynkning	Endetarmen buler ud mod skeden (rectocele) eller ned gennem endetarmsåbningen (rektal prolaps), så afføringen samler sig i en lomme.

---

Undersøgelse hos specialisten

Vi starter altid med en grundig samtale og en klinisk undersøgelse. Hvis der er brug for mere afklaring, kan følgende test blive aktuelle:

• Koloskopi: For at udelukke alvorlige årsager som kræft eller kronisk tarmbetændelse. Særligt vigtig, hvis du har alarmsymptomer (se nedenfor).
• Måling af tarmens passagetid: Du synker små, radiotætte markører, og et røntgenbillede efter 5–7 dage viser, hvor mange der er tilbage i tyktarmen.
• Trykmåling i endetarmen: Vurderer, om bækkenbunden fungerer normalt under tømning. Det medicinske navn er anorektal manometri.
• Røntgen eller MR af tømningen: Viser tømningen i realtid og kan afsløre en rectocele eller prolaps, der kan opereres. Det medicinske navn er defækografi.

Alarmsymptomer – skal undersøges hurtigt:

Blod i afføringen, uforklaret vægttab, blodmangel på grund af jernmangel eller et pludseligt og vedvarende skifte i afføringsvaner (især hvis du er over 40 år). Kontakt din læge, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer.

---

Er det forstoppelse eller irritabel tarm?

Det er vigtigt at skelne kronisk forstoppelse fra irritabel tarm af forstoppelsestypen (IBS-C), for behandlingen er forskellig. Forenklet er kronisk forstoppelse først og fremmest et bevægelsesproblem i tarmen, mens irritabel tarm først og fremmest er en smertelidelse.

Hvad kendetegner det?	Kronisk forstoppelse	Irritabel tarm (IBS-C)
Hovedgenen	Sjælden, hård eller besværlig afføring.	Tilbagevendende mavesmerter, mindst én dag om ugen.
Smerter	Skyldes typisk oppustethed og bedres sjældent efter toiletbesøg.	Er kernesymptomet og bedres som regel tydeligt efter afføring.
Behandlingsmål	Normal afføring – både hyppighed og konsistens.	Både normal afføring og bedre kontrol af smerterne.

---

Behandling – trin for trin

Behandlingen starter altid med det mildeste. Kun hvis det ikke virker, går vi videre til det næste trin.

1. Livsstil og medicin (første trin)

• Livsstil: 25–35 g fibre om dagen, rigeligt at drikke og daglig fysisk aktivitet.
• Afføringsmidler: Grundlaget for behandling af den langsomme tarm.
  • Volumengivende: fx psyllium (HUSK), der øger afføringsmængden.
  • Osmotiske: fx makrogol (Movicol), laktulose eller magnesia, som trækker vand ind i tarmen og blødgør afføringen.

2. Målrettet træning og nyere medicin

• Bækkenbundstræning med biofeedback: Den mest effektive behandling ved tømningsproblemer, hvor bækkenbunden spænder forkert. Træningen genopretter samarbejdet mellem bækkenbund og endetarm.
• Nyere medicin: Fx prucaloprid eller linaclotid, som stimulerer tarmen til at afgive mere væske. Bruges ved svær langsom tarm, når osmotiske midler ikke er nok.

3. Kirurgi (kun ved svære tilfælde)

Operation kommer først på tale, når medicin og træning har fejlet, og undersøgelserne entydigt peger på en årsag, der kan løses kirurgisk.

• Ved udposning eller nedsynkning: En stor rectocele eller en rektal prolaps kan opereres, hvis det er den primære årsag til tømningsbesværet.
• Ved svær langsom tarm: I sjældne tilfælde fjerner man næsten hele tyktarmen og syr tyndtarmen direkte til endetarmen (subtotal kolektomi med ileorektal anastomose). Det er en radikal løsning, der kun er til patienter med veldokumenteret, svær og behandlingsresistent langsom tarm. Har man samtidig udtalte smerter fra irritabel tarm, er indgrebet sjældent en god idé.
• Elektrisk nervestimulation af bækkenbunden (sakral neuromodulation): Bruges oftere ved afføringsinkontinens end ved forstoppelse.

Kort sagt

Hvis din forstoppelse ikke bedres af de sædvanlige råd og almindelig medicin, er det tid til en specialistvurdering. En grundig gennemgang er nødvendig for at finde den præcise årsag og lægge den rigtige plan – om det så bliver biofeedback, ny medicin eller i sidste ende en operation på kirurgen.dk. Du skal ikke lide i stilhed.

Referenceliste: Kronisk forstoppelse

1. Definition, klassifikation og diagnostik (FC vs. IBS-C)

1. Kliniske kriterier (ROM IV) for funktionel forstoppelse (FC) og IBS-C:

   • Kilde: Drossman, D. A. (2016). Functional Gastrointestinal Disorders: History, Pathophysiology, Clinical Features and Rome IV. Gastroenterology, 150(6), 1262–1281.

   • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27144617/

   • Understøtter: Definitionen af kronisk forstoppelse, forskellen på FC (bevægelseslidelse) og IBS-C (smertelidelse), samt kriterierne for diagnosen.

2. Diagnostik af typerne (STC vs. tømningsproblem) og brug af test:

   • Kilde: Rao, S. S. C., & Patcharatrakul, T. (2020). Diagnosis and Treatment of Chronic Constipation in Adults. Advances in Therapy, 37(1), 1–17.

   • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31696417/

   • Understøtter: Opdelingen i langsom tarm og tømningsproblem samt brugen af anorektal manometri og passagetidsundersøgelse som standardværktøjer.

2. Behandlingsstrategier

3. Livsstil og afføringsmidler (første linje):

   • Kilde: Bharucha, A. E., Dorn, S. P., Lembo, A. J., & Pressman, A. (2013). American Gastroenterological Association Medical Position Statement on Constipation. Gastroenterology, 144(1), 211–217.

   • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23265356/

   • Understøtter: Behandlingsprincipperne med fokus på livsstil og brug af afføringsmidler (herunder volumengivende og osmotiske midler) som fundamentet i behandlingen.

4. Biofeedback som behandling for tømningsproblem (bækkenbundsdyssynergi):

   • Kilde: Chiarioni, G., Kim, S. M., Vohra, S., & Eusebi, L. H. (2020). Biofeedback for refractory chronic constipation. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2020(9).

   • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32959881/

   • Understøtter: Påstanden om, at biofeedback er den foretrukne og mest effektive behandling for tømningsproblem.

5. Rolle og indikationer for kirurgisk behandling (subtotal kolektomi):

   • Kilde: Pemberton, J. H., & Rath, D. M. (2018). Surgical treatment of constipation. Seminars in Colon and Rectal Surgery, 29(1), 21–25.

   • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29576751/

   • Understøtter: Kirurgisk behandling, herunder subtotal kolektomi, som en sidste udvej udelukkende til patienter med dokumenteret, behandlingsresistent langsom tarm.

6. Diagnostik og kirurgisk behandling af rektal prolaps og rectocele:

   • Kilde: Madbouly, K., & Abbas, H. A. (2021). Surgical Management of Obstructed Defecation Syndrome: Rectocele and Rectal Prolapse. Clinics in Colon and Rectal Surgery, 34(3), 199–205.

   • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34295325/

   • Understøtter: Behandlingen af anatomiske forhold som rectocele og rektal prolaps, der giver tømningsbesvær og kan kræve operation.

---

Læs også

Oppustet mave · Divertikler i tarmen