Tarmpolypper

Tarmpolypper: En Kirurgisk Guide til Typer, Risici og Detektion via Koloskopi

Hvad er Tarmpolypper?

Tarmpolypper er små vækster eller knuder, der dannes i slimhinden på indersiden af tyktarmen (colon) eller endetarmen (rektum). De fleste polypper er harmløse, men visse typer, kaldet adenomer, kan over tid udvikle sig til kræft – en proces, der tager mange år.

En del tilfælde af tarmkræft (kolorektal cancer) udvikler sig fra forstadier som adenomer eller savtakkede læsioner, men ikke alle polypper bliver til kræft. Fjernelse af forstadier ved koloskopi er en veldokumenteret del af forebyggelsen.

De Histologiske Typer af Tarmpolypper

Polypper klassificeres efter, hvordan de ser ud under et mikroskop (histologi). Deres type er afgørende for deres risiko for at udvikle sig til kræft.

1. Præcancerøse Polypper (Neoplastiske)

Disse polypper har potentiale til at blive maligne (kræftfremkaldende):

Type	Beskrivelse og Malignitetsrisiko
Adenomer	Den hyppigste type præcancerøs polyp og den vigtigste forløber for kolorektal cancer.
Serraterede læsioner	En gruppe med savtakket vækstmønster. WHO's klassifikation fra 2019 skelner mellem hyperplastiske polypper (HP), sessile serrated lesions (SSL) med eller uden dysplasi, og traditionelle serraterede adenomer (TSA). Nogle SSL'er og TSA'er kan være forstadier til tarmkræft; betydningen afhænger blandt andet af størrelse, dysplasi, antal og om læsionen er komplet fjernet. Den serraterede vej adskiller sig molekylært fra den klassiske adenomvej (WHO 2019 er nomenklatur; kliniske konsekvenser følger ESGE 2020/BSG).

2. Harmløse Polypper (Non-Neoplastiske)

Disse polypper har generelt ingen risiko for at udvikle sig til kræft og kræver sjældent yderligere opfølgning:

• Hyperplastiske Polypper: Hører til de serraterede læsioner. Små hyperplastiske polypper i rectosigmoideum uden dysplasi udløser normalt ikke kontrolforløb i sig selv (ESGE 2020/BSG); håndteringen afhænger af størrelse, placering, antal og histologi. Skelnen mellem en hyperplastisk polyp og en sessile serrated lesion afgøres mikroskopisk og kan være vanskelig.
• Inflammatoriske Polypper: Oftest relateret til inflammatoriske tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa.

Dysplasi: Alvorlighedsgraden i Adenomer

Dysplasi beskriver, hvor unormale cellerne i en polyp er. Graden af dysplasi er den vigtigste faktor, der bestemmer risikoen for, at polypen allerede er kræft eller vil blive det.

Dysplasi Grad	Beskrivelse	Kontrol/Behandling
Lavgradsdysplasi	Cellerne er let unormale. Risikoen for udvikling til kræft er lav, men polypen skal fjernes fuldstændigt.	Fjernelse under koloskopi (Polypektomi).
Højgradsdysplasi	Cellerne er meget unormale og ligner kræftceller. Dette er det sidste trin før egentlig invasiv cancer.	Hurtig og komplet fjernelse, da der er stor risiko for, at polypen skjuler et tidligt kræftstadie.

---

Kontrolprogram i Danmark: Hvorfor Koloskopi er Nøglen

Det danske kontrolprogram for tarmpolypper er baseret på de fund, der gøres ved koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen). Formålet er at fjerne adenomer og SSL'er, før de bliver farlige.

Kontrolintervallerne, efter en polyp er fjernet, fastsættes af lægen (oftest gastroenterolog eller kirurg) baseret på:

1. Antallet af fjernede polypper.
2. Typen (histologien) af polypperne (f.eks. adenom vs. hyperplastisk).
3. Graden af dysplasi (lav- vs. højgrads).
4. Størrelsen af polypperne.

Tidligere Fund	Anbefalet Kontrolinterval
Lav risiko (1-4 adenomer under 10 mm med lavgradsdysplasi)	Tilbage til det organiserede tarmkræftscreeningsprogram. Hvis du ikke er omfattet af et screeningsprogram, er alternativet en ny koloskopi efter 10 år
Forhøjet risiko (adenom ≥10 mm, højgradsdysplasi, ≥5 adenomer eller serrateret polyp ≥10 mm eller med dysplasi)	3 år
Efter piecemeal-fjernelse af polypper ≥20 mm	Kontrol efter 3-6 måneder, herefter ny kontrol efter ca. 1 år

Intervallerne følger de europæiske retningslinjer fra European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) fra 2020 og forudsætter en komplet koloskopi af god kvalitet, hvor alle polypper er fjernet helt (ESGE 2020, kontrol efter polypektomi).

To ting bliver let blandet sammen: at vende tilbage til det organiserede screeningsprogram er ikke det samme som at få en ny koloskopi efter ti år. Koloskopi efter ti år er det, man bruger, når der ikke findes et organiseret screeningstilbud.

I Danmark bruges en fælles algoritme for polypkontrol fra 2023. Den angiver retur til tarmkræftscreening ved de relevante lavrisikofund, og ved stykvis (piecemeal) fjernelse af polypper på mindst 20 mm en resektionskontrol efter seks måneder og en ny koloskopi et år senere (Dansk algoritme for polypkontrol, 2023). Det er derfor det danske udgangspunkt, ikke blot en lokal afvigelse.

Vigtigt: Hvis du har familiær disposition for tarmkræft eller polypper, kan dit individuelle kontrolprogram afvige.

---

Behandling: Fjernelse af Tarmpolypper

Behandlingens mål er altid komplet fjernelse af polypen.

1. Polypektomi under Koloskopi (Standardbehandling)

Den primære behandling er Polypektomi – fjernelse af polypen under en koloskopi.

• Små polypper (op til ca. 10 mm) fjernes i dag som hovedregel med kold slynge, altså en tynd metalslynge uden strøm. ESGE frarår i sin opdatering fra 2024 rutinemæssig fjernelse med kold biopsitang, fordi risikoen for at efterlade polypvæv er større (ESGE 2024, polypektomi og endoskopisk mukosaresektion).
• Større polypper fjernes med slynge, ofte med strøm og eventuelt efter indsprøjtning af væske under polyppen (endoskopisk mukosaresektion).
• Tidlig Kræft i Polyp: Hvis en polyp fjernes fuldstændigt, og histologien viser et tidligt kræftstadie uden dyb invasion, kan fjernelsen under koloskopien være den eneste nødvendige behandling (kurativ).

2. Kirurgisk Fjernelse

Kirurgi er ikke en automatisk følge af en stor polyp, af højgradsdysplasi eller af en ufuldstændig fjernelse. Først vurderes det, om polypvævet kan fjernes helt endoskopisk, eventuelt ved en fornyet undersøgelse på en afdeling med særlig erfaring i avanceret polypfjernelse. Højgradsdysplasi er en forandring inde i polyppen og betyder ikke i sig selv, at tarmen skal opereres.

Kirurgi kan blive relevant, hvis:

• Polypvævet ikke kan fjernes komplet endoskopisk, heller ikke ved henvisning til avanceret endoskopisk behandling.
• Der findes invasiv kræft med træk, der taler for risiko for spredning til lymfeknuder. Her vurderes indgrebet særskilt og tværfagligt, hvor gevinsten holdes op mod risikoen ved en tarmoperation.
• Der er resterende eller tilbagevendende polypvæv, som gentagne endoskopiske behandlinger ikke kan fjerne.

Konklusion: Forebyggelse Gennem Koloskopi

Tarmpolypper er en hyppig, men håndterbar tilstand, som ofte ses ved koloskopi. Viden om de histologiske typer, især adenomer og serraterede polypper, og deres risiko for dysplasi er essentiel.

Ved kirurgen.dk lægger vi vægt på den korrekte udredning og behandling, hvor koloskopi spiller den absolut vigtigste rolle – både i diagnosticeringen og i den forebyggende fjernelse af potentielt farlige vækster.

Hvis du har symptomer, tilhører en risikogruppe, eller blot ønsker at forstå mere om koloskopi og polypper, står vi klar til at rådgive dig.

Referenceliste (PubMed-baserede Kilder)

Generel Baggrund og Forebyggelse

1. Tarmpolypper som forløber for Kræft (Adenoma-Carcinoma Sekvensen):

   • Kilde: Leslie, A., Carey, F. A., Pratt, N. R., & Steele, R. J. (2002). The adenoma-carcinoma sequence. British Journal of Surgery, 89(7), 842–852.

   • Understøtter: Påstanden om, at tarmkræft næsten altid opstår fra en polyp (adenom), og at fjernelse forebygger kræft.

2. Effekten af Koloskopi og Polypektomi på Forekomsten af Kolorektal Cancer:

   • Kilde: Zauber, A. G., Winawer, S. J., O'Brien, M. J., Lansdorp-Vogelaar, I., van Ballegooijen, M., Hankey, B. F., Shike, M., Davies, R. J., Fromkes, J. J., Kewenter, J., & Waye, J. D. (2012). Colonoscopic polypectomy and long-term prevention of colorectal-cancer deaths. The New England Journal of Medicine, 366(8), 687–696.

   • Understøtter: Vigtigheden af koloskopi som forebyggende metode, og at fjernelse af polypper reducerer dødeligheden af tyktarmskræft.

Histologiske Typer og Risici

3. Klassifikation og Risiko af Serraterede Polypper (Sessile Serrated Lesions – SSL):

   • Kilde: Bettington, M., Walker, N., Rosty, C., Brown, I., Clouston, A., Goh, R., Weninger, M., Embasse, N., Kana, R., & Appleyard, M. (2016). Sessile serrated adenomas (polyps) represent a pathway for colorectal cancer development. Gut, 65(2), 333–342.

   • Understøtter: Klassifikationen af præcancerøse polypper og inklusionen af serraterede polypper/SSL i gruppen med malignitetspotentiale.

4. Dysplasi (Lav- og Højgrads) som Risikofaktor:

   • Kilde: Dekker, E., Rex, D. K., Anastassiades, G., Arebi, N., Bull, P., Ciaccio, E. J., Clark, M., Colonoscopy Quality Improvement Initiative (CQII) International Expert Group, East, J. E., Farhat, S., Fasoli, M., Fini, L., Halligan, S., Höglund, P., Hurlstone, P., Jover, R., Kaminski, M. F., Kudo, S. E., Løberg, M.,... Gschmeidler, H. (2015). Colorectal Polyp and Cancer Surveillance; Clinical guidelines and quality measures. United European Gastroenterology Journal, 3(6), 493–503.

   • Understøtter: Betydningen af dysplasi (især højgradsdysplasi) som den vigtigste faktor for kræftrisiko og som guide for behandlingsstrategi.

Kontrol og Behandling

5. Principper for Kontrolintervaller efter Polypektomi:

   • Kilde: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) guideline for post-polypectomy surveillance: update 2020.

   • Kilde (relateret): Hassan, C., Quintero, E., Dumonceau, J. M., Regula, J., Brandao, C., Chaussade, S., Dekker, E., Dinis-Ribeiro, M., Ferlitsch, M., Freitas, D., Gralnek, I., Jover, R., Kalager, M., Loberg, M., Machado, J., Mazzotti, F., Repici, A., Rubenstein, J., Simon, H. W., & Stoffel, E. (2020). Post-polypectomy colonoscopy surveillance: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) guideline-update 2020. Endoscopy, 52(9), 687–707.

   • Understøtter: De kliniske retningslinjer, der danner basis for de nævnte kontrolintervaller (1, 3, 5+ år) baseret på antal, type og størrelse af polypper.

6. Kirurgisk behandling vs. endoskopisk fjernelse af tidlig kræft i polyp:

   • Kilde: Sunkara, T., & Gaduputi, V. (2018). Endoscopic treatment of colorectal polyps with early cancer. World Journal of Gastroenterology, 24(25), 2686–2697.

   • Understøtter: Kriterierne for, hvornår en polyp, der indeholder tidlig kræft, kan behandles kurativt endoskopisk (polypektomi) versus, hvornår kirurgisk resektion er nødvendig.