Colitis Ulcerosa

Colitis ulcerøsa: Alt du skal vide om symptomer, tarmundersøgelse og vejen til diagnose

Lever du med mavesmerter, eller har du oplevet blødning fra endetarmen? Det kan være tegn på den kroniske inflammatoriske tarmsygdom, colitis ulcerøsa. For mange er det grænseoverskridende at tale om afføringsvaner, men en tidlig tarmundersøgelse er afgørende for at få kontrollen over sit liv tilbage.

I dette indlæg gennemgår vi de vigtigste tegn på sygdommen, og hvorfor en koloskopi som regel er den undersøgelse, der bekræfter diagnosen.

Hvad er colitis ulcerøsa?

Colitis ulcerøsa er en autoimmun tilstand, der forårsager betændelse og sår i tyktarmens slimhinde. Syndromet starter typisk i endetarmen og kan sprede sig op gennem hele tyktarmen.

De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Hyppig og akut afføringstrang.
• Smertefulde mavekramper.
• Blødning fra endetarmen (ofte blandet med slim).

Videnskabeligt fokus: Forskning viser, at tidlig diagnosticering og behandling ("treat-to-target") er afgørende for at undgå langsigtede skader på tarmen og mindske risikoen for kolektomi (fjernelse af tyktarmen).

Kilde: Ungaro et al., Lancet, 2017

---

Hvorfor er blødning fra endetarmen et advarselstegn?

Selvom blødning kan skyldes ufarlige tilstande som hæmorider, er det ved colitis ulcerøsa et udtryk for, at tarmens slimhinde er så betændt, at der opstår sår. Blod i afføringen skal vurderes af en læge, uanset hvor længe det har stået på, og du skal ikke vente fire uger. Fire uger er en grænse for, hvornår et ændret afføringsmønster uden blod bør udredes nærmere med en tarmundersøgelse.

Akut svær colitis: når det haster

En opblussen kan i sjældnere tilfælde blive så voldsom, at den kræver indlæggelse. Mange blodige afføringer i døgnet sammen med feber, hjertebanken, udtalt træthed eller almen sygdomsfølelse er tegn på akut svær colitis, og her skal du vurderes akut på hospitalet samme dag. Den danske selskabsvejledning fra DSGH bruger de såkaldte Truelove og Witts-kriterier til at afgrænse tilstanden og anbefaler indlæggelse [DSGH 2023].

I den situation er en fuld koloskopi ikke den undersøgelse, man starter med. Hospitalsteamet foretager i stedet en kortere kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) med vævsprøver, som kan bekræfte diagnosen, vurdere sværhedsgraden og udelukke infektion med blandt andet cytomegalovirus. En fuld kikkertundersøgelse frarådes ved akut svær colitis på grund af risikoen for perforation, og behandlingen med binyrebarkhormon må ikke vente på undersøgelsen [DSGH 2023].

Kilde: DSGH. Akut svær colitis ulcerosa. Revideret 30.01.2023. PDF

---

Diagnosen: Hvordan foregår en koloskopi?

Når lægen har mistanke om tarmsygdom, og du ikke er akut syg, giver en koloskopi mulighed for at se slimhinden direkte og tage vævsprøver. Mange frygter undersøgelsen, men den foregår under trygge forhold, ofte med smertestillende eller beroligende medicin.

Hvad sker der under undersøgelsen?

1. Forberedelse: Tarmen tømmes ved hjælp af et afføringsmiddel dagen før.
2. Kikkertundersøgelse: En tynd, bøjelig slange med et kamera føres ind via endetarmen.
3. Biopsier: Lægen tager små vævsprøver af slimhinden. Dette er smertefrit, men essentielt for at skelne colitis ulcerøsa fra f.eks. Crohns sygdom eller infektioner.

Hvorfor vælge koloskopi?

Det er den undersøgelse, der lader lægen se inflammationen direkte og beskrive sværhedsgraden med et endoskopisk mål som Mayo-score eller UCEIS. Scoren beskriver slimhinden på undersøgelsestidspunktet og afgør ikke behandlingen alene; den indgår sammen med symptomer, blodprøver, afføringsprøver og vævsprøver.

Slimhindeheling er et centralt behandlingsmål ved colitis ulcerosa, og den vurderes ved endoskopi med vævsprøver. Blodprøver og afføringscalprotectin bruges som supplement mellem kontrollerne.

Kilde: Boal Carvalho et al., J Crohns Colitis, 2016

Vejen videre efter din tarmundersøgelse

Hvis din koloskopi viser tegn på colitis ulcerøsa, vil næste skridt være en individuel behandlingsplan. I dag findes der mange effektive behandlinger – fra medicinske stikpiller og skum til biologiske lægemidler, der dæmper immunforsvaret.

Husk: Du er ikke alene. Ved at reagere tidligt på symptomer som blødning fra endetarmen kan udredning og behandling komme hurtigere i gang.

Behandlingsstrategi: Fra lokal behandling til avanceret medicin

I Danmark arbejder lægerne ud fra sygdommens sværhedsgrad og udbredelse, og målet er altid "steroidfri remission" – det vil sige en tilstand, hvor tarmen er helet, uden at man er afhængig af binyrebarkhormon. Behandlingsgrupperne nedenfor er ikke en fast trappe, der skal gennemgås i rækkefølge; speciallægen vælger ud fra sygdomsgrad, udbredelse og risiko for et alvorligt forløb.

Grundbehandlingen (5-ASA)

For de fleste med let til moderat colitis ulcerøsa er første skridt mesalazin (5-aminosalicylsyre, 5-ASA). I Danmark findes flere markedsførte mesalazinprodukter, fx Pentasa, Asacol og Mezavant, som adskiller sig i styrke, lægemiddelform og frigivelsesprofil.

• Rektal behandling: Ved proktit og venstresidig sygdom bruges suppositorier, rektalvæske eller skum, så virkningen sker der, hvor betændelsen sidder.
• Oral behandling: Tabletter eller granulat bruges ved mere udbredt sygdom, og de to former kombineres ofte.

Dosis, administrationshyppighed og godkendt indikation følger det enkelte produkts produktresumé og kan ikke overføres mellem produkter. Præparatvalget træffes af den behandlende læge.

Akut opblussen (binyrebarkhormon)

Ved moderate til svære symptomer eller manglende effekt af 5-ASA, bruger man kortikosteroider (f.eks. Prednisolon). Det virker hurtigt og effektivt på betændelsen, men pga. bivirkninger bruges det kun i korte perioder til at "slukke branden".

Forebyggende immunmodulerende midler

Hvis sygdommen blusser op, hver gang man trapper ud af steroid, introduceres ofte Thiopuriner (f.eks. Imurel/ Azathioprin). Disse midler er med til at holde immunforsvaret i skak på den lange bane.

Videnskabeligt fokus: Thiopuriner bruges kun til at holde sygdommen i ro, ikke til at slå en aktiv opblussen ned. ECCO fraråder i sin retningslinje fra juli 2026 thiopurin alene til induktion af remission, men accepterer thiopurin alene som vedligeholdelse hos udvalgte patienter. Behandlingen kræver regelmæssige blodprøvekontroller af lever og hvide blodlegemer [ECCO 2026; Timmer et al., Cochrane Database Syst Rev, 2016].

Biologisk medicin og "små molekyler"

Hvis ovenstående ikke er nok, tilbyder det danske sundhedsvæsen i dag avanceret behandling. De biologiske lægemidler gives som infusion (drop) på hospitalet eller som indsprøjtning under huden hjemme, mens de såkaldte små molekyler tages som tabletter. Grupperne er ikke en fast trappe, der skal gennemgås i rækkefølge. Ved svær sygdom eller høj risiko for et alvorligt forløb kan speciallægen vælge avanceret behandling tidligere.

Type	Eksempler på præparater (Danmark)	Hvordan virker det?
TNF-hæmmere	Infliximab (Remsima), Adalimumab (Humira), Golimumab	Blokerer signalstoffet tumornekrosefaktor (TNF), som driver betændelsen.
Integrinhæmmere	Vedolizumab (Entyvio)	Virker specifikt i tarmen ved at "låse døren" for de hvide blodlegemer.
Interleukin-hæmmere (IL-hæmmere)	Ustekinumab (Stelara) (IL-12/23), Guselkumab (Tremfya) og Mirikizumab (Omvoh) (IL-23)	Blokerer interleukiner, som er signalstoffer mellem immunceller. Ustekinumab rammer både IL-12 og IL-23, mens guselkumab og mirikizumab rammer IL-23 alene.
JAK-hæmmere og S1P-modulatorer (små molekyler)	Tofacitinib (Xeljanz), Upadacitinib (Rinvoq), Filgotinib (Jyseleca); Ozanimod (Zeposia), Etrasimod (Velsipity)	Tabletbehandling. JAK står for Janus-kinase, et enzym inde i immuncellerne, som JAK-hæmmerne blokerer. S1P står for sphingosin-1-fosfat, et signalstof, som styrer lymfocytters vandring; S1P-modulatorer holder lymfocytterne tilbage i lymfeknuderne.

Videnskabeligt fokus: ECCO udgav i juli 2026 en ny retningslinje for medicinsk behandling af colitis ulcerosa. Den anbefaler hvert af de nævnte præparater, TNF-hæmmere, vedolizumab, ustekinumab, mirikizumab, guselkumab, JAK-hæmmere og S1P-modulatorer, til både induktion og vedligeholdelse ved moderat til svær sygdom, men opstiller ingen fast rækkefølge. Valget bygger på sygdomsgrad, tidligere behandling, alder, bivirkningsprofil, andre sygdomme, graviditetsønske og lokal tilgængelighed, og ECCO fraråder at rangordne præparaterne ud fra indirekte sammenligninger. Efter intravenøs steroid ved svær opblussen frarådes vedligeholdelse med thiopurin eller 5-ASA alene.

Kilde: Gisbert JP, Chaparro M, Verstockt B, et al. ECCO Guidelines on Therapeutics in Ulcerative Colitis: Medical Treatment. J Crohns Colitis 2026;20(7):jjag066. PubMed. Kirurgisk del: Adamina M, Kienle P, Chaparro M, et al. ECCO Guidelines on Therapeutics in Ulcerative Colitis: Surgical Treatment. J Crohns Colitis 2026;20(6):jjag072. PubMed

---

Hvorfor er opfølgning vigtig?

Behandlingen i Danmark er i dag meget personlig. Ved hjælp af afføringsprøver ( Calprotectin) og tarmundersøgelser, kan lægen justere din medicin præcis efter, hvordan din tarm har det – også selvom du føler dig rask.

---

Læs også

Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt · Crohn vs. colitis ulcerosa