Venøst eksem og brune pletter på benene

Venøst eksem og brune pletter på benene: En mulig hudforandring ved kronisk venøs sygdom

Klassisk venøst eksem på underben og ankel: brune pletter, tør skællende hud og synlige åreknuder under huden.

Brune pletter, kløe og tør, skællende hud på underbenet er klassiske tegn på venøst eksem (stasedermatitis) - en hudreaktion på langvarig venøs hypertension. Tilstanden er en af flere hudforandringer, der kan opstå ved kronisk venøs insufficiens [1]. Fundet ses hyppigere ved mere fremskreden CEAP-klassificeret venøs sygdom, men siger ikke i sig selv noget om forløbet hos den enkelte patient. I Edinburgh Vein Study, en befolkningsundersøgelse blandt voksne 18-64 år i Skotland med 13 års opfølgning, udviklede omkring 9 % ny kronisk venøs insufficiens, svarende til en incidens på cirka 0,7 % om året, og risikoen steg med alderen [2]. Tallet er et kohorteestimat fra én bybefolkning og ikke en universel risiko. På populationsniveau er ubehandlet venøs hypertension forbundet med øget forekomst af venesår ved højere CEAP-klasser, men det kan ikke bruges til at forudsige forløbet hos den enkelte.

---

Hvordan opstår venøst eksem?

Når veneklapperne svigter, løber blodet baglæns (refluks) og skaber forhøjet tryk i underbenets vener. Det giver:

1. Lækage af røde blodlegemer gennem kapillærvæggen
2. Hæmosiderin-aflejringer - jernet i hæmoglobinen farver huden permanent brunlig
3. Kronisk inflammation i underhuden
4. Iltmangel i huden → tør, kløende, skællende overflade
5. Fibrose (lipodermatosclerose) → fast, indsnøret hud omkring anklen ("omvendt champagneflaske")

---

Symptomer du skal kende

Tegn	Hvad det betyder
Brune pletter på indersiden af anklen	Hæmosiderin - kronisk venøs hypertension
Kløe og tør hud på underbenet	Aktiv venøs eksem (C4a)
Skællende eller væskende hud	Inflammatorisk fase
Hård, indsnøret hud ved anklen	Lipodermatosclerose (C4b) - forbundet med øget sårforekomst i studiepopulationer
Hvide arrede områder	Atrophie blanche (ofte C5-C6) - forbundet med høj sårforekomst i studiepopulationer
Hævelse sidst på dagen	Ledsagende hævede ben

---

Sådan adskilles venøst eksem fra anden hudsygdom

Diagnose	Lokalisation	Kendetegn
Venøst eksem	Indersiden af ankel/læg	Brun pigmentering, samtidige varicer/ødem
Kontakteksem	Hvor end allergenet røres	Akut, kløende, evt. blærer
Atopisk eksem	Albuebøjninger, knæ, hals	Personlig/familiær atopi
Cellulit	Akut, ensidig	Feber, varme, kraftig rødme
Arteriel iskæmi	Tæer, fodryg	Smerter, kølig hud, svage pulse

Venøst eksem kan forveksles med cellulitis, og der kan samtidig forekomme sekundær bakteriel infektion i huden. Antibiotika behandler ikke selve eksemet, men kan være relevant ved verificeret infektion efter lægelig vurdering [3].

---

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt egen læge eller en kirurgisk speciallæge ved:

• Brune pletter eller misfarvning på underbenet
• Kløende, skællende hud over flere uger
• Synlige åreknuder (varicer) + hudforandringer
• Hård, fast hud omkring anklen
• Tidligere venesår
• Ledsagende tunge trætte ben eller karsprængninger

---

Udredning

1. Klinisk vurdering og CEAP-klassifikation (C4a/C4b).
2. Doppler-ultralyd (duplex-scanning) - kortlægger klapsvigt og refluks [4].
3. Arteriel vurdering: klinisk vurdering af den arterielle status, og ABPI eller anden måling når det er indiceret, indgår i vurderingen. Kompressionsniveau og egnethed afhænger af arteriel status, symptomer, sårstatus og den samlede kliniske vurdering. Ved arteriel insufficiens kan reduceret kompression eller kontraindikation være relevant efter specialistvurdering.
4. Patch-test ved mistanke om sekundær kontaktallergi mod cremer eller bandager.

---

Behandling

Behandlingen tilrettelægges individuelt af den behandlende læge eller sygeplejerske ud fra klinisk vurdering, arteriel status og eksemets sværhedsgrad. Nedenstående er en generel beskrivelse og ikke en selvbehandlingsplan.

1. Behandling af den underliggende venøse årsag:

• Endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) af utætte stamvener er en mulighed ved dokumenteret refluks, og metoden vælges individuelt.
• Behandling af refluksen retter sig mod årsagen til det høje tryk i venerne. Hvad det betyder for selve eksemet, er ikke afklaret i randomiserede forsøg. Det randomiserede EVRA-forsøg viste, at venesår helede hurtigere, når tidlig endovenøs behandling blev kombineret med kompression, men forsøget så på sårheling og ikke på eksem [5].

2. Kompression:

• Kompressionsstrømper kan indgå i behandlingen. Valg af kompressionsniveau og om kompression overhovedet er egnet, afhænger af arteriel vurdering (ABPI), symptomer, sårstatus og en samlet klinisk vurdering.
• Ved arteriel insufficiens kan reduceret kompression eller kontraindikation mod kompression være relevant, efter vurdering hos en speciallæge.

3. Topikal behandling af det akutte eksem:

• Fugtighedscreme (uden parfume) kan lindre tør hud; hyppighed aftales individuelt med behandlende læge eller sygeplejerske
• Steroid-creme kan anvendes ved aktiv inflammation; styrke og behandlingsvarighed er en lægelig eller hudfaglig vurdering og bør ikke fastlægges på egen hånd [6]
• Skånsom hudpleje frem for sæbe og vådservietter kan reducere irritation
• Kendte kontaktallergener som lanolin og parfumerede produkter bør undgås ved mistanke om kontaktallergi

4. Livsstil:

• Fysisk aktivitet kan understøtte læggens muskelpumpe
• Benhævning i kortere perioder kan lindre symptomer
• Vægtreduktion kan overvejes ved overvægt, efter individuel vurdering
• Lange perioder i stående eller siddende stilling bør begrænses, hvor det er muligt

---

Behandling på Kirurgen.dk

Vi tilbyder doppler-ultralyd og endovenøs laserbehandling (EVLA/EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Om tidlig behandling af refluks kan forebygge venesår, er ikke afklaret; det randomiserede EVRA-forsøg undersøgte heling af allerede opståede sår og ikke forebyggelse. Læs også vores artikler om behandling af åreknuder og årsager til åreknuder.

---

Referencer

1. Sundaresan S, Migden MR, Silapunt S. Stasis dermatitis: pathophysiology, evaluation, and management. Am J Clin Dermatol 2017;18(3):383-90.
2. Robertson L, Lee AJ, Evans CJ, et al. Incidence of chronic venous disease in the Edinburgh Vein Study. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2013;1(1):59-67.
3. Weaver J, Billings SD. Initial presentation of stasis dermatitis mimicking solitary lesions. J Am Acad Dermatol 2009;61(6):1028-32.
4. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231-261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed
5. Gohel MS, Heatley F, Liu X, et al. Early endovenous ablation in venous ulceration (EVRA trial). N Engl J Med 2018;378(22):2105-14.
6. Nedorost ST. Generalized dermatitis: a practical clinical approach. Dermatol Ther 2012;25(2):143-8.