Blodsprængninger og karsprængninger på benene

Blodsprængninger på benene: Karsprængninger, teleangiektasier og venøs sygdom

Fine, røde eller blålige årenet i huden kaldes karsprængninger eller teleangiektasier (vener <1 mm) og retikulære vener (1–3 mm). De er meget hyppige. I den tyske Bonn Vein Study (3.072 voksne i alderen 18-79 år) havde omkring 6 ud af 10 voksne teleangiektasier eller retikulære vener, omtrent lige hyppigt hos kvinder og mænd, og de er ofte det første kliniske tegn på kronisk venøs sygdom [1]. Tallet er tysk og fra begyndelsen af 2000-tallet.

---

Hvad er karsprængninger?

Karsprængninger er udvidede små vener tæt på hudoverfladen. Trods navnet er der ikke tale om brist eller blødning – venerne er blot udvidede og synlige gennem huden. På læggen og lårene optræder de typisk i klynger eller netværk og kan have form som "edderkoppevener" (spider veins).

I CEAP-klassifikationen er karsprængninger klasse C1 – det tidligste kliniske stadium af venøs sygdom [2].

---

Hvorfor opstår de?

De udvikles ved en kombination af:

• Arvelig disposition. Familieanamnese er hyppig, og andelen svinger mellem opgørelserne [3]
• Hormonelle faktorer – et højt østrogenniveau er forbundet med mere eftergivelige vener og synlige åreknuder, påvist hos kvinder efter overgangsalderen [4]. I klinikken ser vi det oftere hos kvinder, og en del oplever flere karsprængninger i graviditeten.
• Forhøjet venøst tryk ved klapdysfunktion i de større, dybere vener
• Stillesiddende eller stående arbejde
• Overvægt
• UV-eksponering (på lår og ansigt)
• Alder – forekomsten af mere fremskreden venesygdom stiger med alderen

I en brasiliansk tværsnitsundersøgelse af 269 ben hos kvinder med udelukkende karsprængninger (telangiektasier, CEAP C1) fandtes bagvedliggende refluks i den store eller lille vene hos 46 %, hyppigst i den store vene [5].

---

Hvornår er det "bare kosmetik" – og hvornår mere?

Karsprængninger alene er som regel kosmetisk generende, men ufarlige. De kan dog være et vindue til underliggende venøs sygdom. Vær opmærksom på:

• Synlige slyngede vener på lår eller læg (åreknuder, C2)
• Hævelse omkring anklerne sidst på dagen (C3) – se hævede ben og ankler
• Tunge, trætte ben
• Kramper i læggen om natten
• Kløe eller brændende fornemmelse omkring de udvidede vener
• Brunlig misfarvning eller eksem (C4) – tegn på fremskreden venøs hypertension

Ved disse symptomer bør der laves doppler-ultralyd før kosmetisk behandling – ellers risikerer man hurtigt recidiv [6].

---

Udredning

• Klinisk inspektion i stående stilling (det giver det fulde billede – ikke liggende)
• Doppler-ultralyd ved samtidige symptomer eller synlige åreknuder
• Vurdering af refluks i v. saphena magna, v. saphena parva og perforantvener [6]

---

Behandling

1. Bagvedliggende refluks vurderes først De fleste karsprængninger (C1) har ingen behandlingskrævende refluks, og så behandles de direkte. Viser doppler-ultralyd refluks i en stamvene, indgår behandling af refluksen i den samlede vurdering, fordi karsprængninger ellers oftere kommer igen; det er ikke rutine ved alle karsprængninger. Endovenøs laserbehandling (EVLT) er en af mulighederne: i et dansk randomiseret studie var ca. 7 % af de laserbehandlede stammevener rekanaliseret efter 5 år, mens nye synlige åreknuder sås hos en del i samme periode [7].

2. Skleroterapi (sprøjtebehandling) Sprøjteindgift af et væske- eller skumagent (polidocanol, natriumtetradecylsulfat) i de små vener. Førstevalg ved teleangiektasier og retikulære vener:

• Skleroterapi giver bedre resultat end ingen behandling, men evidensen er af begrænset sikkerhed, og de fleste har brug for mere end én behandling
• Bedst evidens for væske-skleroterapi ved vener <1 mm [8]

3. Laser på huden (transkutan laser) Bruges typisk ved meget fine vener (<0,5 mm) eller hvor sprøjte er svær – fx ankler, ansigt. Ofte i kombination med skleroterapi.

4. Konservativt

• Graduerede kompressionsstrømper ved venøse symptomer [9]
• Solbeskyttelse, vægtkontrol, motion
• Undgå langvarig statisk stilling

---

Hvad er der ikke evidens for?

• Cremer med hestekastanje, vitamin K eller troxerutin har ingen dokumenteret effekt på karsprængninger [10]
• "Naturlige" kosttilskud forhindrer ikke recidiv hvis bagvedliggende refluks ikke behandles

---

Behandling på Kirurgen.dk

Vi udreder med doppler-ultralyd og behandler bagvedliggende åreknuder med endovenøs laser (EVLT) efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også varicer (åreknuder) og tunge trætte ben.

---

Referencer

1. Rabe E, et al. Bonn Vein Study by the German Society of Phlebology: prevalence and risk factors of chronic venous disorders. Phlebologie 2003;32:1–14.
2. Eklöf B, et al. Revision of the CEAP classification for chronic venous disorders: consensus statement. J Vasc Surg 2004;40(6):1248–52.
3. Cornu-Thénard A, et al. Importance of the familial factor in varicose disease. J Dermatol Surg Oncol 1994;20(5):318–26.
4. Ciardullo AV, et al. High endogenous estradiol is associated with increased venous distensibility and clinical evidence of varicose veins in menopausal women. J Vasc Surg 2000;32(3):544–9.
5. Engelhorn CA, et al. Patterns of saphenous reflux in women with telangiectasias and reticular veins. J Vasc Surg 2007;46(5):964–70.
6. Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed
7. Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87. PubMed (1-års resultater). 5-års opfølgning: Lawaetz M, Serup J, Lawaetz B, et al. Comparison of endovenous ablation techniques, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Extended 5-year follow-up of a RCT. Int Angiol 2017;36(3):281-8. PubMed
8. Rabe E, et al. European guidelines for sclerotherapy in chronic venous disorders. Phlebology 2014;29(6):338–54.
9. Lim CS, Davies AH. Graduated compression stockings. CMAJ 2014;186(10):E391–8.
10. Martinez-Zapata MJ, et al. Phlebotonics for venous insufficiency. Cochrane Database Syst Rev 2020;11:CD003229.