Clostridium difficile (C. diff): Når antibiotika får tarmen til at koge over

Clostridium difficile: Når antibiotika får tarmen til at koge over

Clostridium difficile, ofte forkortet C. difficile eller bare C. diff, er en bakterie der lever i mange menneskers tarm uden at give problemer. Men hvis balancen i tarmen forskydes, oftest efter en kur antibiotika, kan bakterien få overtaget og udløse en kraftig betændelse i tyktarmen kaldet pseudomembranøs colitis. I Danmark er det den hyppigste hospitalsrelaterede tarminfektion, og antallet af tilfælde er steget jævnt over de seneste tyve år.

Sygdommen rammer ikke kun gamle på hospital. Yngre, ellers raske patienter kan også få den, og man kan smittes uden for hospital.

Hvad mærker du?

Symptomerne starter typisk dage til uger efter en antibiotikakur. Det klassiske billede er:

• Vandig, ofte ildelugtende diarré, ofte mange gange i døgnet
• Mavesmerter eller mavekramper
• Lavgradig feber
• Kvalme og nedsat appetit
• Træthed og dehydrering

Ved alvorlige forløb ses høj feber, blod i afføringen, stigende mavesmerter, oppustethed, og i de værste tilfælde toksisk megacolon, hvor tyktarmen udvider sig dramatisk og kan briste. Toksisk megacolon kræver akut indlæggelse og kan kræve fjernelse af tyktarmen.

Hvorfor sker det?

C. difficile producerer to giftstoffer (toksin A og toksin B), der angriber tarmslimhinden. Bakterien får først lov at vokse, når den normale tarmflora er svækket. Det sker oftest efter:

• Antibiotikabehandling, særligt cefalosporiner, clindamycin, ciprofloxacin og bredspektrede penicilliner
• Indlæggelse, hvor man eksponeres for sporer fra omgivelserne
• Højere alder
• Brug af syrehæmmende medicin (PPI som omeprazol, pantoprazol)
• Nedsat immunforsvar
• Kronisk inflammatorisk tarmsygdom

Bakterien danner sporer, der er ekstremt modstandsdygtige. De overlever rengøring med almindelige midler og kan ligge i ugevis på sengeheste, dørhåndtag eller toiletter. Det er årsagen til, at hånddesinfektion med sprit ikke virker mod C. difficile. Kun grundig sæbevask af hænderne fjerner sporerne.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bygger på passende kliniske symptomer, især ny vandig diarré, sammenholdt med mikrobiologisk undersøgelse af en afføringsprøve. Som hovedregel undersøges kun løs afføring, fordi mange raske bærer bakterien uden at være syge. Undtagelsen er mistanke om ileus eller toksisk megakolon, hvor patienten kan være svært syg uden diarré, og hvor lægen kan vælge at undersøge alligevel.

Prøverne måler tre forskellige ting, og de betyder ikke det samme:

1. GDH-antigen (glutamatdehydrogenase) viser, at der er C. difficile til stede, men ikke om bakterien danner toksin.
2. Toksintest (enzymimmunoassay) påviser frit toksin A/B i afføringen, altså det stof, der gør tarmen syg.
3. Nukleinsyretest (PCR) påviser toksingenet, altså at bakterien kan danne toksin. En positiv PCR alene er ikke bevis for sygdom og skal altid fortolkes sammen med symptomerne, da rask bærertilstand er almindelig.

Mange laboratorier bruger derfor en trinvis tilgang, hvor GDH og toksintest kombineres, og hvor PCR indgår ved uoverensstemmelse. Den præcise rækkefølge varierer mellem laboratorier, og det er det lokale laboratorium, der fastlægger sin metode. Den amerikanske IDSA/SHEA-retningslinje beskriver princippet (IDSA/SHEA, retningslinje for C. difficile).

Sigmoideoskopi eller koloskopi er ikke et almindeligt krav for at stille diagnosen. Endoskopi bruges kun i udvalgte tilfælde, for eksempel ved diagnostisk tvivl eller mistanke om anden sygdom, og kan da vise de hvide pseudomembraner, der gav sygdommen sit navn.

CT-scanning bruges ved alvorlige tilfælde for at vurdere tarmens udseende og udelukke megacolon.

Behandling

Førstevalg har ændret sig over de seneste år. I dag er anbefalingen:

• Først: stop hvis muligt den udløsende antibiotika
• Førstegangsepisode: antibiotika rettet mod bakterien, typisk vancomycin tabletter eller fidaxomicin. Metronidazol bruges sjældnere som førstevalg end tidligere. Præparatvalg og behandlingslængde fastsættes af den behandlende læge, og vi angiver ikke doser eller varighed her.
• Første tilbagefald: fidaxomicin eller vancomycin i en pulset/aftrappende regime
• Gentagne tilbagefald: mikrobiota-baseret behandling, herunder fækal mikrobiota-transplantation (FMT), anbefales til udvalgte voksne med recidiverende C. difficile-infektion efter standardbehandling. Behandlingen foregår i specialiseret regi med screenet donormateriale eller godkendte produkter (AGA 2024). Effekten afhænger af patientgruppe, antal recidiver, administrationsmåde og hvilket endepunkt der måles, så et enkelt succestal dækker ikke alle situationer. Der er en risiko for overførsel af infektiøse organismer, og derfor kræves valideret donor- og produktkontrol. FMT bør ikke anvendes uden for godkendte indikationer eller kliniske forsøg, og der findes ingen forsvarlig hjemmebehandling.

Probiotika er ikke en behandling af C. difficile-infektion. Evidensen for probiotika til forebyggelse af antibiotika-associeret diarré er stamme- og situationsafhængig, og faglige selskaber vurderer den forskelligt.

Ved svær colitis, septisk shock eller toksisk megacolon kan akut kirurgi være nødvendig.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt egen læge eller akutmodtagelse hvis:

• Du har vandig diarré efter en antibiotikakur. Ved betydelige symptomer, mange daglige afføringer eller påvirket almentilstand skal du kontakte lægen med det samme og ikke vente en uge
• Du har blod i afføringen
• Du har høj feber sammen med mavesmerter
• Du er meget træt, har svært ved at drikke nok eller mister vægt hurtigt

Hos ældre eller svækkede skal du ikke vente. Søg vurdering tidligt.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få C. diff uden at have taget antibiotika? Ja, men det er sjældent. Antibiotika er den klart hyppigste udløser, men ældre, immunsvækkede og folk på syrepumpehæmmere kan også få det uden.

Smitter det mine pårørende? Bakteriens sporer kan smitte. Vask hænder med sæbe og vand (ikke sprit), tør badeværelse og toilet grundigt, og brug separate håndklæder så længe du har diarré.

Hvor lang tid varer behandlingen? Behandlingslængden fastsættes af den behandlende læge og afhænger af præparat, sygdommens sværhedsgrad og om der er tale om første episode eller tilbagefald. Mange får det bedre i løbet af de første dage, men diarréen kan trække ud. Tilbagefald er en kendt problemstilling, og hyppigheden varierer mellem opgørelser og patientgrupper, så vi angiver ikke et enkelt tal her.

Hvad er fækal transplantation, og er det ulækkert? Det er overførsel af nøje screenet afføring fra en rask donor til din tarm, oftest under en koloskopi. Det lyder skævt, men bruges netop ved gentagne tilbagefald, hvor standardbehandling ikke har holdt. Donorerne er rigoröst screenet for infektioner og sygdomme.

Kilder

1. Johnson S, Lavergne V, Skinner AM, et al. Clinical Practice Guideline by the Infectious Diseases Society of America (IDSA) and Society for Healthcare Epidemiology of America (SHEA): 2021 Focused Update Guidelines on Management of Clostridioides difficile Infection in Adults. Clin Infect Dis. 2021;73(5):e1029-e1044. PubMed
2. van Prehn J, Reigadas E, Vogelzang EH, et al. European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases: 2021 update on the treatment guidance document for Clostridioides difficile infection in adults. Clin Microbiol Infect. 2021;27 Suppl 2:S1-S21. PubMed
3. Sundhed.dk. Clostridium difficile tarminfektion (lægehåndbogen).
4. Kelly CR, Fischer M, Allegretti JR, et al. ACG clinical guidelines: prevention, diagnosis, and treatment of Clostridioides difficile infections. Am J Gastroenterol. 2021;116(6):1124-1147. PubMed

---

Denne artikel er almen information og erstatter ikke lægekonsultation. Kontakt din egen læge ved symptomer.