Divertikulitis vs. divertikulose
Divertikulitis vs. divertikulose: Hvad er forskellen, og hvornår er det farligt?
Mange forveksler divertikulose og divertikulitis – men forskellen er afgørende. Det første er en hyppig, oftest harmløs tilstand. Det andet er en akut betændelse, der kan kræve hospitalsindlæggelse eller operation.
Divertikulose: Små udposninger i tyktarmen
Divertikler er små udposninger (typisk 5–10 mm) i tarmvæggen, som dannes på svage punkter hvor blodkar trænger igennem muskellaget. De ses fortrinsvis i sigmoideum (S-formet del af tyktarmen).
Forekomsten stiger markant med alderen: <10 % under 40 år, men 50–70 % af alle over 70 år [1]. De fleste opdages tilfældigt ved koloskopi eller CT.
Risikofaktorer omfatter:
- Lavt fiberindtag og vestlig kost [2]
- Overvægt og fysisk inaktivitet [3]
- Rygning og NSAID-brug [4]
- Genetisk disposition (40–50 % arvelig komponent) [5]
Læs også vores artikel om divertikulose.
Divertikulitis: Når en udposning bliver betændt
Ca. 4–15 % af personer med divertikulose udvikler i løbet af livet divertikulitis – akut inflammation eller mikroperforation af en divertikel [6]. Tilstanden inddeles i:
- Ukompliceret divertikulitis (~80 %): Lokal betændelse uden absces, perforation eller fistel
- Kompliceret divertikulitis (~20 %): Absces, fri perforation, obstruktion eller fistel
Symptomer
- Vedvarende smerter i venstre nedre del af maven ("venstresidig appendicitis")
- Feber og forhøjet CRP
- Ændret afføringsmønster (forstoppelse eller diarré)
- Kvalme, oppustethed
- Ved komplikationer: kraftig smerte, peritonitis-tegn, urinvejssymptomer (fistel til blæren)
Diagnosen bekræftes med CT-scanning af abdomen, som også klassificerer sværhedsgraden (Hinchey-klassifikationen) [7].
Behandling af ukompliceret divertikulitis
Tidligere blev næsten alle behandlet med antibiotika og indlæggelse. Moderne danske og europæiske retningslinjer anbefaler nu:
- Ambulant behandling uden antibiotika hos udvalgte patienter (immunkompetente, uden komplikationer, CRP <140, ingen feber) [8]
- Hvile, klar væske gradvist op til normal kost
- Smertestillende (paracetamol; undgå NSAID)
Det skelsættende AVOD-studie (Sverige) og det hollandske DIABOLO-studie har dokumenteret at antibiotika ikke fremskynder heling eller reducerer komplikationer ved ukompliceret divertikulitis [9,10].
Behandling af kompliceret divertikulitis
- Absces <4 cm: Antibiotika alene er ofte tilstrækkeligt
- Absces ≥4 cm: Perkutan drænage + antibiotika
- Fri perforation/peritonitis: Akut kirurgi, typisk Hartmann-operation eller resektion med primær anastomose [11]
- Recidiverende eller komplicerede tilfælde: Planlagt elektiv sigmoideumresektion overvejes – men IKKE rutinemæssigt efter 2 attakker som tidligere; beslutningen er individuel [12]
Forebyggelse
- Fiberrig kost (25–30 g/dag): Reducerer risikoen for symptomatisk divertikelsygdom [13]
- Fysisk aktivitet og normal vægt
- Undgå rygning og hyppig NSAID-brug
- Tidligere anbefalede man at undgå nødder, kerner og popcorn – dette er nu modbevist og frarådes ikke længere [14]
Hvornår skal du kontakte læge?
Søg læge ved:
- Vedvarende smerter i venstre nedre mave i mere end 24 timer
- Feber sammen med mavesmerter
- Kraftig blødning fra endetarmen
- Tegn på peritonitis (hård mave, kraftig smerte, almenpåvirkning) → ring 112
Referencer
- Peery AF, et al. Burden and cost of gastrointestinal, liver, and pancreatic diseases in the United States. Gastroenterology 2019;156(1):254–72.
- Aune D, et al. Dietary fibre intake and the risk of diverticular disease: a systematic review and meta-analysis. Eur J Nutr 2020;59(2):421–32.
- Strate LL, et al. Obesity increases the risks of diverticulitis and diverticular bleeding. Gastroenterology 2009;136(1):115–22.
- Humes DJ, et al. Smoking and the risk of diverticular disease. Aliment Pharmacol Ther 2011;34(8):988–94.
- Granlund J, et al. The genetic influence on diverticular disease – a twin study. Aliment Pharmacol Ther 2012;35(9):1103–7.
- Shahedi K, et al. Long-term risk of acute diverticulitis among patients with incidental diverticulosis. Clin Gastroenterol Hepatol 2013;11(12):1609–13.
- Hinchey EJ, et al. Treatment of perforated diverticular disease of the colon. Adv Surg 1978;12:85–109.
- Schultz JK, et al. European Society of Coloproctology: guidelines for the management of diverticular disease of the colon. Colorectal Dis 2020;22(Suppl 2):5–28.
- Chabok A, et al. Randomized clinical trial of antibiotics in acute uncomplicated diverticulitis (AVOD). Br J Surg 2012;99(4):532–9.
- Daniels L, et al. Randomized clinical trial of observational versus antibiotic treatment for a first episode of CT-proven uncomplicated acute diverticulitis (DIABOLO). Br J Surg 2017;104(1):52–61.
- Sartelli M, et al. 2020 update of the WSES guidelines for the management of acute colonic diverticulitis in the emergency setting. World J Emerg Surg 2020;15:32.
- Hall J, et al. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Treatment of Left-Sided Colonic Diverticulitis. Dis Colon Rectum 2020;63(6):728–47.
- Crowe FL, et al. Diet and risk of diverticular disease in Oxford cohort of EPIC. BMJ 2011;343:d4131.
- Strate LL, et al. Nut, corn, and popcorn consumption and the incidence of diverticular disease. JAMA 2008;300(8):907–14.