Divertikulitis vs. divertikulose

Divertikulitis vs. divertikulose: Hvad er forskellen, og hvornår er det farligt?

Mange forveksler divertikulose og divertikulitis – men forskellen er afgørende. Det første er en hyppig, oftest harmløs tilstand. Det andet er en akut betændelse, der kan kræve hospitalsindlæggelse eller operation.

---

Divertikulose: Små udposninger i tyktarmen

Divertikler er små udposninger (typisk 5–10 mm) i tarmvæggen, som dannes på svage punkter hvor blodkar trænger igennem muskellaget. De ses fortrinsvis i sigmoideum (S-formet del af tyktarmen).

Forekomsten stiger tydeligt med alderen. Divertikler er usædvanlige før 40-årsalderen og bliver almindelige hos ældre; amerikanske opgørelser beskriver, at over halvdelen af personer over 60 år har divertikler [1]. Tallene stammer fra amerikanske undersøgelser og er ikke danske tal. De fleste opdages tilfældigt ved koloskopi eller CT.

Risikofaktorer omfatter:

• Lavt fiberindtag og vestlig kost [2]
• Overvægt og fysisk inaktivitet [3]
• Rygning og NSAID-brug [4]
• Genetisk disposition. I et svensk tvillingestudie forklarede arvelige faktorer omkring 40 % af variationen i risiko på befolkningsniveau, ikke hos den enkelte [5]

Læs også vores artikel om divertikulose.

---

Divertikulitis: Når en udposning bliver betændt

Ældre angivelser af en livstidsrisiko på 10–25 % efter påvist divertikulose vurderes i dag som for høje. I et retrospektivt amerikansk VA-studie af patienter med tilfældigt påvist divertikulose udviklede 4,3 % divertikulitis over gennemsnitligt 11 års opfølgning efter en bred definition, mens 1 % opfyldte en streng definition med billeddiagnostisk eller operativ bekræftelse [6]. Resultaterne kan ikke uden videre overføres til alle patientgrupper. Divertikulitis er akut inflammation eller mikroperforation af en divertikel og inddeles i:

• Ukompliceret divertikulitis (langt de fleste tilfælde): Lokal betændelse uden absces, perforation eller fistel
• Kompliceret divertikulitis (i opgørelser omkring 20 % af tilfældene): Absces, fri perforation, obstruktion eller fistel

---

Symptomer

• Vedvarende smerter i venstre nedre del af maven ("venstresidig appendicitis")
• Feber og forhøjet CRP
• Ændret afføringsmønster (forstoppelse eller diarré)
• Kvalme, oppustethed
• Ved komplikationer: kraftig smerte, peritonitis-tegn, urinvejssymptomer (fistel til blæren)

Diagnosen bekræftes med CT-scanning af abdomen, som også klassificerer sværhedsgraden efter Hinchey-klassifikationen (oprindeligt beskrevet af Hinchey et al. [7], nu anvendt i CT-baseret form ifølge internationale kirurgiske retningslinjer [11]).

---

Behandling af ukompliceret divertikulitis

Tidligere blev næsten alle behandlet med antibiotika og indlæggelse. Moderne danske og europæiske retningslinjer anbefaler nu:

• Ambulant behandling uden antibiotika hos udvalgte patienter (immunkompetente, uden komplikationer, CRP <140, ingen feber) [8]
• Hvile, klar væske gradvist op til normal kost
• Smertestillende (paracetamol; undgå NSAID)

Det skelsættende AVOD-studie (Sverige) og det hollandske DIABOLO-studie har dokumenteret at antibiotika ikke fremskynder heling eller reducerer komplikationer ved ukompliceret divertikulitis [9,10].

---

Behandling af kompliceret divertikulitis

• Absces <4 cm: Antibiotika alene er ofte tilstrækkeligt
• Absces ≥4 cm: Perkutan drænage + antibiotika
• Perforeret divertikulitis med diffus bughindebetændelse: Ved perforeret divertikulitis med diffus bughindebetændelse afhænger operationsmetoden af kredsløbsstabilitet, komorbiditet og de operative fund. WSES anbefaler Hartmanns operation til kritisk syge og udvalgte patienter med betydelig komorbiditet. Hos klinisk stabile patienter uden væsentlig komorbiditet kan primær resektion med anastomose, med eller uden aflastende stomi, overvejes. Den konkrete metode besluttes i det akutte kirurgiske forløb [11]
• Fri luft uden diffus peritonitis: Fri luft på CT uden diffus intraabdominal væske eller bughindebetændelse betyder ikke automatisk samme behandling. Hos nøje udvalgte, klinisk stabile patienter kan non-operativ behandling med tæt monitorering være mulig [11]
• Recidiverende eller komplicerede tilfælde: Planlagt elektiv sigmoideumresektion overvejes – men IKKE rutinemæssigt efter 2 attakker som tidligere; beslutningen er individuel [11, 12]

---

Forebyggelse

• Fibre i kosten: I EPIC-Oxford-kohorten med 47.033 britiske voksne og gennemsnitligt 11,6 års opfølgning havde deltagerne i den højeste femtedel af fiberindtag færre indlæggelser eller dødsfald af divertikelsygdom end dem i den laveste femtedel [13]. Det er en observeret sammenhæng i en kohorte af sundhedsbevidste deltagere, ikke et bevis for at fibre forebygger sygdommen, og der angives ikke en gramgrænse her. Hvor meget fiber der passer til dig, afhænger af dine symptomer og din øvrige behandling
• Fysisk aktivitet og normal vægt
• Undgå rygning og hyppig NSAID-brug
• Tidligere anbefalede man at undgå nødder, kerner og popcorn – dette er nu modbevist og frarådes ikke længere [14]

---

Hvornår skal du kontakte læge?

Søg læge ved:

• Vedvarende smerter i venstre nedre mave i mere end 24 timer
• Feber sammen med mavesmerter
• Kraftig blødning fra endetarmen
• Tegn på peritonitis (hård mave, kraftig smerte, almenpåvirkning) → ring 112

---

Referencer

1. Peery AF, et al. Burden and cost of gastrointestinal, liver, and pancreatic diseases in the United States. Gastroenterology 2019;156(1):254–72.
2. Aune D, et al. Dietary fibre intake and the risk of diverticular disease: a systematic review and meta-analysis. Eur J Nutr 2020;59(2):421–32.
3. Strate LL, et al. Obesity increases the risks of diverticulitis and diverticular bleeding. Gastroenterology 2009;136(1):115–22.
4. Humes DJ, et al. Smoking and the risk of diverticular disease. Aliment Pharmacol Ther 2011;34(8):988–94.
5. Granlund J, et al. The genetic influence on diverticular disease – a twin study. Aliment Pharmacol Ther 2012;35(9):1103–7.
6. Shahedi K, et al. Long-term risk of acute diverticulitis among patients with incidental diverticulosis. Clin Gastroenterol Hepatol 2013;11(12):1609–13.
7. Hinchey EJ, et al. Treatment of perforated diverticular disease of the colon. Adv Surg 1978;12:85–109.
8. Schultz JK, et al. European Society of Coloproctology: guidelines for the management of diverticular disease of the colon. Colorectal Dis 2020;22(Suppl 2):5–28.
9. Chabok A, et al. Randomized clinical trial of antibiotics in acute uncomplicated diverticulitis (AVOD). Br J Surg 2012;99(4):532–9.
10. Daniels L, et al. Randomized clinical trial of observational versus antibiotic treatment for a first episode of CT-proven uncomplicated acute diverticulitis (DIABOLO). Br J Surg 2017;104(1):52–61.
11. Sartelli M, et al. 2020 update of the WSES guidelines for the management of acute colonic diverticulitis in the emergency setting. World J Emerg Surg 2020;15:32.
12. Hall J, et al. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Treatment of Left-Sided Colonic Diverticulitis. Dis Colon Rectum 2020;63(6):728–47.
13. Crowe FL, et al. Diet and risk of diverticular disease in Oxford cohort of EPIC. BMJ 2011;343:d4131.
14. Strate LL, et al. Nut, corn, and popcorn consumption and the incidence of diverticular disease. JAMA 2008;300(8):907–14.

---

Læs også

Divertikler i tarmen – samlet oversigt