Divertikulose

Divertikler i tarmen: Fra harmløse udposninger til smertefuld betændelse

Oplever du tilbagevendende mavesmerter, eller er du bekymret for dine tarme? Divertikler (udposninger på tyktarmen) er en meget almindelig tilstand, især med alderen. Selvom mange lever med dem uden problemer, kan de udvikle sig til en smertefuld og potentielt alvorlig betændelsestilstand.

I dette indlæg ser vi nærmere på forskellen mellem divertikulose og divertikulit, og hvorfor en grundig tarmundersøgelse er afgørende for den rette diagnose.

Hvad er divertikulose og divertikulit?

Det er vigtigt at kende forskel på de to begreber, da de kræver forskellig håndtering:

• Divertikulose: Tilstedeværelsen af små udposninger (divertikler) på tyktarmens væg. Det er i sig selv ikke en sygdom og giver ofte ingen symptomer.
• Divertikulit: En tilstand, hvor der opstår betændelse eller infektion i en eller flere af disse udposninger. Dette kræver ofte medicinsk behandling.

Symptomer du ikke bør ignorere

Mange opdager først deres divertikler, når de bliver betændte. Typiske tegn på divertikulit inkluderer:

• Kraftige mavesmerter (oftest i nederste venstre side).
• Ændret afføringsmønster ( forstoppelse eller diarré).
• Feber og kulderystelser.
• Kvalme og opkastning.

Hvorfor er en tarmundersøgelse nødvendig?

Når man oplever vedvarende mavesmerter eller ændrede afføringsvaner, er det afgørende at få foretaget en professionel vurdering. Symptomerne på divertikulit kan nemlig minde om andre tilstande, herunder irritabel tyktarm eller i værre fald tarmkræft.

Koloskopi: undersøgelse af tyktarmens slimhinde

En koloskopi er den mest anvendte undersøgelse af tyktarmen. Her føres en tynd, bøjelig slange med et kamera ind i tyktarmen.

1. Diagnose: Lægen kan visuelt bekræfte tilstedeværelsen af divertikler.
2. Afklaring: Undersøgelsen bruges til at se efter polypper eller kræft som forklaring på symptomerne.
3. Præcision: Hvis der er tegn på kronisk irritation, kan lægen tage vævsprøver (biopsier).

Bemærk: Under et akut anfald af divertikulitis laver man ikke koloskopi, fordi risikoen for komplikationer er øget. Kendte divertikler uden symptomer er i sig selv ikke grund til koloskopi. Om der er behov for en kikkertundersøgelse efter et overstået anfald, afhænger af forløbet, se artiklen om divertikler.

---

Hvordan behandles det?

Behandlingen afhænger af sværhedsgraden:

• Mild divertikulit: Kan ofte klares med let kost og hvile.
• Moderat til svær divertikulit: Kan kræve antibiotika eller indlæggelse.
• Forebyggelse: Fiberrig kost, tilstrækkeligt væskeindtag og motion er generelle råd om tarmsundhed. AGA anbefaler fiberrig kost til patienter med tidligere divertikulitis, men som en betinget anbefaling baseret på meget lav evidenskvalitet, og retningslinjen anfører selv, at ingen studier har undersøgt, om fiber nedsætter risikoen for nye anfald. Det er derfor ikke dokumenteret, at kost, væske eller motion forebygger nye udbrud.

---

Opsamling

Divertikler er almindelige, og de fleste giver aldrig symptomer. Har du vedvarende mavesmerter, ændret afføringsmønster eller blod i afføringen, bør du kontakte din læge. Om der er brug for en koloskopi, afgøres ud fra dine symptomer og din alder, ikke af divertiklerne i sig selv.

---

Referencer (PubMed-baseret format)

1. Phan HS, Strate LL. Management of Colonic Diverticular Disease in the Older Adult. Curr Gastroenterol Rep. 2025;27(1):42. PMID: 40542969
2. Peery AF, Shaukat A, Strate LL. AGA Clinical Practice Update on Medical Management of Colonic Diverticulitis: Expert Review. Gastroenterology. 2021;160(3):906-911.e1. doi:10.1053/j.gastro.2020.09.059. [PMID: 33279517]
3. Ritieni C, Sbarigia C, Scalamonti S, Annibale B. Symptomatic uncomplicated diverticular disease: a critical appraisal. Expert Rev Gastroenterol Hepatol. 2024;18(7):315-323. PMID: 39093005
4. Tursi A, Scarpignato C, Strate LL, et al. Colonic diverticular disease. Nature Reviews Disease Primers. 2020;6(1):20. doi:10.1038/s41572-020-0153-5. [PMID: 32218442]

---

Læs også

Divertikler i tarmen – samlet oversigt