Divertikler i tarmen

Divertikler i tarmen: Hvad er det, hvornår er det farligt, og hvordan udredes det?

Divertikler (eller "udposninger på tarmen") er små lommer i tarmvæggen, der bulger udad gennem svage punkter — typisk i venstre side af tyktarmen (kolon sigmoideum). Forekomsten stiger markant med alderen: <10 %** under 40 år, **>50 % over 60 år, og op til 70 % over 80 år i vestlige lande [1]. Langt de fleste mennesker med divertikler ved det ikke — tilstanden er asymptomatisk og kaldes divertikulose. Først når et divertikel bliver betændt, taler vi om divertikulitis.

---

Tre stadier — vigtigt at skelne

Stadium	Beskrivelse	Symptomer	Behandling
Divertikulose	Tilstedeværelse af divertikler uden betændelse	Ingen, eller mild oppustethed	Fiberrig kost
Symptomatisk udelstet divertikelsygdom (SUDD)	Symptomer uden objektiv betændelse	Smerter i venstre nedre kvadrant, ændret afføringsmønster	Diæt, mesalazin, rifaximin
Divertikulitis	Akut betændelse i et eller flere divertikler	Smerte, feber, ømhed, forhøjet CRP	Antibiotika, evt. kirurgi

---

Hvorfor opstår divertikler?

Klassisk teori: lavt fiberindtag → hård afføring → øget intraluminalt tryk → udposning gennem svage punkter, hvor blodkar perforerer muskellaget. Nyere forskning peger desuden på:

• Genetik: 40–50 % af risikoen er arvelig (tvillingestudier) [2].
• Tarmflora-dysbiose: ændret mikrobiom omkring divertikler.
• Bindevævssvækkelse: hyppigere ved Ehlers-Danlos, Marfan.
• Medicin: NSAID og opioider øger risiko for komplikationer.

---

Symptomer ved divertikelsygdom

Ukompliceret divertikulose giver ofte ingen symptomer. Når symptomer optræder:

• Mavesmerter — typisk i venstre nedre kvadrant, intermitterende, ofte forværret efter måltid og lettet ved afføring.
• Ændret afføringsmønster — vekslende forstoppelse og diarré.
• Oppustethed og luftafgang.
• Blod i afføringen — pludselig, smertefri, rødt blod (divertikelblødning).

Alarmsymptomer der kræver akut vurdering:

• Vedvarende feber over 38,5 °C
• Kraftige, tiltagende mavesmerter
• Brædhård bug (peritonitis ved perforation)
• Stort blodtab fra endetarmen
• Pludselig stop for luft- og afføringsafgang (mistanke om obstruktion)

---

Udredning

1. Anamnese og klinisk undersøgelse — palpation, rektaleksploration, temperatur.
2. Blodprøver — leukocytter, CRP, hæmoglobin.
3. Koloskopi — guldstandard for direkte visualisering. Frarådes i akut divertikulitis (perforationsrisiko); foretages 6–8 uger efter overstået episode for at udelukke tarmkræft [3].
4. CT-abdomen med kontrast — primær billeddannelse ved mistanke om akut divertikulitis. Vurderer komplikationer (abscess, fistel, perforation).
5. Sigmoideoskopi — alternativ ved fokuserede sigmoideale symptomer.

---

Behandling

Asymptomatisk divertikulose:

• Ingen aktiv behandling.
• Fiberrig kost (25–35 g/dag) reducerer risiko for fremtidige komplikationer.
• Tilstrækkelig væske og regelmæssig motion.

Symptomatisk uden betændelse (SUDD):

• Kostomlægning — fibre, reduktion af røde kødprodukter.
• Mesalazin (5-ASA) overvejes ved persisterende symptomer.
• Rifaximin 400 mg × 2 i 7 dage om måneden — dokumenteret symptomlindring [4].

Akut divertikulitis:

• Ukompliceret (Hinchey 0–Ia): antibiotika er ikke længere standardanbefaling ved milde tilfælde hos immunkompetente patienter — symptomatisk behandling, klar væske, tæt observation [5].
• Kompliceret (abscess >4 cm, perforation, peritonitis): IV-antibiotika, drænage eller akut kirurgi.

Kirurgi overvejes ved:

• Recidiverende episoder med betydelig påvirkning af livskvalitet
• Komplikationer (fistel, striktur, kronisk abscess)
• Mistanke om malignitet

---

Forebyggelse af recidiv

• Fiberindtag — fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter; mål 25–35 g dgl.
• Rygestop — rygning fordobler risikoen for komplikationer.
• Vægttab ved BMI >30.
• Reducer rødt kød — øget risiko ved >50 g/dag.
• Undgå NSAID ved tidligere komplikationer.
• Nødder og kerner er IKKE forbudt — tidligere kostforbud er videnskabeligt forladt [6].

---

Behandling på Kirurgen.dk

Vi tilbyder koloskopi og sigmoideoskopi til udredning af divertikelsygdom, opfølgning efter overstået divertikulitis og kræftudelukkelse. Læs også: Divertikulose, Divertikulitis vs. divertikulose, Blod i afføringen, Tarmkræft.

---

Referencer

1. Strate LL, Morris AM. Epidemiology, pathophysiology, and treatment of diverticulitis. Gastroenterology 2019;156(5):1282–98.
2. Granlund J, Svensson T, Olén O, et al. The genetic influence on diverticular disease — a twin study. Aliment Pharmacol Ther 2012;35(9):1103–7.
3. Stollman N, Smalley W, Hirano I. AGA institute guideline on the management of acute diverticulitis. Gastroenterology 2015;149(7):1944–9.
4. Bianchi M, Festa V, Moretti A, et al. Meta-analysis: long-term therapy with rifaximin in the management of uncomplicated diverticular disease. Aliment Pharmacol Ther 2011;33(8):902–10.
5. Daniels L, Ünlü Ç, de Korte N, et al. Randomized clinical trial of observational versus antibiotic treatment for a first episode of CT-proven uncomplicated acute diverticulitis. Br J Surg 2017;104(1):52–61.
6. Strate LL, Liu YL, Syngal S, Aldoori WH, Giovannucci EL. Nut, corn, and popcorn consumption and the incidence of diverticular disease. JAMA 2008;300(8):907–14.