Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt

Kronisk tarmbetændelse (IBD): Oversigt over colitis ulcerosa og Crohns sygdom

Kronisk tarmbetændelse - internationalt kaldet Inflammatory Bowel Disease (IBD) - er en samlebetegnelse for to autoimmune sygdomme, der giver vedvarende eller tilbagevendende inflammation i fordøjelseskanalen: colitis ulcerosa (UC) og Morbus Crohn (CD). I Danmark lever flere titusinde mennesker med IBD, og forekomsten er i registeropgørelser blandt de højeste i verden [1]. Sygdommene debuterer typisk i alderen 15–35 år, men kan opstå i alle aldre.

---

De to former - kort skelnen

Karakteristika	Colitis ulcerosa (UC)	Morbus Crohn (CD)
Lokalisation	Kun tyktarmen, fra endetarm og opad	Hele mave-tarmkanalen (mund → endetarm)
Inflammationsdybde	Kun slimhinde (mucosa)	Hele tarmvæggen (transmural)
Distribution	Sammenhængende	Pletvis ("skip lesions")
Klassiske symptomer	Blodig diarré, tenesmus	Mavesmerter, vægttab, fistler
Komplikationer	Toksisk megacolon, kolorektalcancer	Strikturer, fistler, abscesser
Rygning	Beskyttende (paradoks)	Forværrer sygdomsforløb
Kirurgi	Fjernelse af tyktarm og endetarm fjerner den tarm, sygdommen sidder i, men efterlader mulige følger som pouchitis, hyppige afføringer og gener uden for tarmen	Ikke helbredende

→ Læs den detaljerede sammenligning: Morbus Crohn vs. colitis ulcerosa.

---

Symptomer

Tarm-symptomer:

• Kronisk diarré, der varer over fire uger. Blodig diarré skal derimod vurderes med det samme og ikke afventes i fire uger
• Mavesmerter, ofte krampagtige
• Tenesmus (smertefuld afføringstrang)
• Blod i afføringen
• Sort afføring (sjælden, ved øvre Crohn)
• Vægttab, appetitløshed

Ekstraintestinale manifestationer (ses hos en del af patienterne med IBD):

• Ledsymptomer (artrit, sacroiliitis)
• Hud (erythema nodosum, pyoderma gangrenosum)
• Øjne (uveitis, episcleritis)
• Lever (primær skleroserende kolangitis, særligt ved UC)
• Knogleskørhed sekundært til kortikosteroidbehandling

Alarmsymptomer (akut):

• Kraftig blødning fra endetarmen
• Feber >38,5 °C
• Tegn på toksisk megacolon (sjælden, livstruende)
• Mistanke om tarmperforation

---

Diagnose

1. Anamnese og klinisk undersøgelse.
2. Blodprøver: hæmoglobin (anæmi), CRP, leukocytter, albumin, ferritin, B12, folat.
3. F-calprotectin - følsom markør for inflammation i tarmen, som bruges til at vurdere, om symptomerne mere sandsynligt skyldes IBD end IBS. Prøven er ikke en diagnostisk test i sig selv: grænseværdien afhænger af det anvendte assay og af laboratoriet, værdien kan være forhøjet ved blandt andet infektion og NSAID-brug, og en normal værdi udelukker ikke sygdom hos en person med alarmsymptomer.
4. Fæcesundersøgelse - udelukker infektiøs colitis (Clostridioides difficile, Salmonella, Shigella, Campylobacter).
5. Koloskopi med multiple biopsier - den centrale undersøgelse. Vurderer udbredelse, sværhedsgrad og morfologi. Ved akut svær colitis med indlæggelse frarådes fuld koloskopi på grund af perforationsrisiko; hospitalsteamet laver i stedet en begrænset sigmoideoskopi med vævsprøver (DSGH, Akut svær colitis ulcerosa, revideret 30.01.2023).
6. Gastroskopi ved mistanke om øvre Crohn-involvering.
7. MR-enterografi eller kapselendoskopi for vurdering af tyndtarmen (særligt ved Crohn).
8. CT-abdomen ved akut komplikation (perforation, abscess).

---

Behandling - trin-for-trin

Oversigten beskriver behandlingsprincipper og er ikke en behandlingsplan. Valget af lægemiddel afhænger af sygdomstype (colitis ulcerosa eller Crohns sygdom), lokalisation, udbredelse, aktivitet og sværhedsgrad. Doser, kombinationsbehandling, blodprøvekontrol og pausering fastlægges og justeres af den behandlende gastroenterolog.

Inducering af remission:

• Mild-moderat UC: mesalazin (5-ASA). Rektale præparater (suppositorier, rektalvæske eller skum) anvendes ved proktit og venstresidig sygdom, orale depotpræparater ved mere udbredt sygdom. Præparaterne har forskellige styrker, frigivelsesprofiler og godkendte indikationer, og dosis eller administrationsform kan derfor ikke overføres fra ét produkt til et andet.
• Moderat-svær: systemiske kortikosteroider (prednisolon)
• Svær akut: IV-kortikosteroider, evt. ciclosporin eller infliximab

Vedligeholdelse af remission:

• UC: vedligeholdelse med mesalazin efter lægelig vurdering; præparat, styrke og behandlingslængde fastlægges individuelt
• CD: thiopuriner (azathioprin) eller methotrexat
• Biologiske midler ved svær eller refraktær sygdom: anti-TNF (infliximab, adalimumab), vedolizumab, ustekinumab, JAK-hæmmere (tofacitinib, upadacitinib)
• Trinvis "treat-to-target"-strategi, hvor endoskopisk healing er behandlingsmålet i STRIDE-II, mens histologisk healing kun er et supplerende mål ved colitis ulcerosa [2]

Kirurgi:

• UC: fjernelse af tyktarm og endetarm fjerner den tarm, sygdommen sidder i, og overvejes ved medicinsvigt eller dysplasi. Fjernes kun tyktarmen, kan betændelsen fortsætte i den efterladte endetarm. Det er ikke det samme som at være helt rask bagefter, da pouchitis og ændret afføringsmønster forekommer
• CD: resektion af komplikationsstrækninger (strikturer, fistler) - ikke helbredende. I en metaanalyse af befolkningsbaserede kohorter var den kumulerede risiko for første tarmresektion omkring 16 % efter 1 år, 33 % efter 5 år og 47 % efter 10 år, og risikoen er faldet over de seneste årtier. Tallene stammer fra populationsbaserede kohorter uden for Danmark [3]

---

Overvågning og forebyggelse

• Kolorektalcancer-screening: koloskopi 8–10 år efter sygdomsstart, derefter hver 1–5 år afhængigt af risiko.
• Vaccinationer: behovet for blandt andet influenza-, pneumokok-, HPV- og hepatitis B-vaccination vurderes individuelt før opstart af immunmodulerende eller biologisk behandling.
• Jernmangel: hæmoglobin og ferritin følges. Ferritin stiger ved inflammation og kan derfor være normalt eller forhøjet, selv om der er jernmangel. Vurderingen kan derfor kræve supplerende jernmarkører, for eksempel transferrinmætning, sammen med CRP og det kliniske billede. Valg mellem jerntabletter og intravenøst jern afhænger af årsag, sværhedsgrad, inflammationsgrad, tolerance og respons og træffes af den behandlende læge. Jernbehandling erstatter aldrig udredning af årsagen til jernmangel.
• Knoglemineraltæthed ved langtidssteroid.
• Psykosocial støtte og diætist.

---

Behandling på Kirurgen.dk

Vi tilbyder koloskopi til primær udredning og kontrol af IBD, gastroskopi ved øvre symptomer, og samarbejder med gastroenterologiske og kirurgiske afdelinger om patienter med kompliceret sygdom. Læs også: Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, Crohn vs. colitis ulcerosa, Mikroskopisk colitis.

---

Referencer

1. Lophaven SN, Lynge E, Burisch J. The incidence of inflammatory bowel disease in Denmark 1980–2013: a nationwide cohort study. Aliment Pharmacol Ther 2017;45(7):961–72.
2. Turner D, Ricciuto A, Lewis A, et al. STRIDE-II: an update on the Selecting Therapeutic Targets in Inflammatory Bowel Disease (STRIDE) initiative. Gastroenterology 2021;160(5):1570–83.
3. Frolkis AD, Dykeman J, Negrón ME, et al. Risk of surgery for inflammatory bowel diseases has decreased over time: a systematic review and meta-analysis. Gastroenterology 2013;145(5):996–1006.