Morbus Crohn vs. Colitis Ulcerosa: Forskelle, symptomer og diagnose

Morbus Crohn og colitis ulcerosa er de to hyppigste inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) i Danmark. De minder om hinanden – kroniske mavesmerter, diaré og blødning fra endetarmen – men opfører sig meget forskelligt. En præcis skelnen er afgørende for behandling og prognose.

Denne guide samler de vigtigste forskelle mellem Morbus Crohn og colitis ulcerosa – fra hvor i tarmen sygdommen sidder, til hvad koloskopi og biopsi typisk viser.

Hurtig oversigt

Karakteristik	Morbus Crohn	Colitis ulcerosa
Lokalisation	Hele mave-tarmkanalen (mund til endetarm), oftest sidste del af tyndtarm + tyktarm	Kun tyktarmen, altid med endetarmen
Udbredelse	Spring­vis ("skip lesions")	Kontinuerlig, fra endetarm og opad
Vævslag ramt	Alle lag (transmural)	Kun slimhinden (mucosa/submucosa)
Typiske symptomer	Mavesmerter (ofte nederste højre side), vægttab, diaré, fatigue	Blodig diaré, slim i afføringen, krampe ved afføring
Komplikationer	Fistler, abscesser, forsnævringer (strikturer)	Toksisk megakolon, øget risiko for tarmkræft ved langvarig udbredt sygdom
Rygning	Forværrer sygdommen	Beskytter paradoksalt (men anbefales aldrig)
Histologi	Granulomer hos ca. 50 %	Krypt-abscesser, ingen granulomer
Kirurgi	Helbreder ikke; segment­resektion ved komplikationer	Total kolektomi kan være helbredende

1. Hvor i tarmen sidder sygdommen?

Den vigtigste forskel er anatomien:

• Morbus Crohn kan ramme alt fra mundhulen til endetarmen, men typisk det terminale ileum (overgangen tynd-/tyktarm). Inflammationen sidder i pletter ("skip lesions") med raske områder imellem.
• Colitis ulcerosa starter altid i endetarmen og breder sig opad i tyktarmen i et kontinuerligt mønster. Tyndtarmen er aldrig involveret.

Det er en af grundene til, at en koloskopi med biopsi er guldstandarden – patologen kan se både udbredelse og dybde.

2. Symptomer der peger den ene eller anden vej

Symptomerne overlapper, men nogle mønstre er typiske:

Crohn:

• Mavesmerter i nederste højre side (terminal ileitis).
• Vægttab og malabsorption (især B12, jern, D-vitamin).
• Perianale fistler eller bylder – ofte første tegn.
• Diaré uden synligt blod.

Colitis ulcerosa:

• Blodig, slimet diaré op til 10–20 gange dagligt ved svære udbrud.
• Tenesmer (krampagtig trang til afføring).
• Færre ekstraintestinale symptomer i fordøjelsessystemet, men ofte ledsmerter og hudmanifestationer.

Ved vedvarende symptomer – især blodig afføring eller utilsigtet vægttab – bør du altid udredes hos en speciallæge.

3. Diagnose: koloskopi, biopsi og billeddiagnostik

I Danmark følges en kombineret strategi:

• Koloskopi med biopsier fra flere segmenter – nødvendigt for at se mønster og vævslag.
• Calprotectin i afføringen – simpel og følsom markør for tarminflammation.
• MR-enterografi ved mistanke om tyndtarmsinflammation eller fistler (typisk Crohn).
• Blodprøver for at vurdere anæmi, B12, ferritin, CRP og albumin.

Granulomer i biopsien støtter Crohn-diagnosen, mens krypt-abscesser uden granulomer typisk peger på colitis ulcerosa.

4. Behandling – hvor adskiller den sig?

Begge sygdomme behandles i trin, men medicinvalget varierer:

• 5-ASA-præparater (Pentasa, mesalazin) er førstevalg ved mild til moderat colitis ulcerosa, men har begrænset effekt ved Crohn.
• Biologisk behandling (TNF-hæmmere som infliximab/adalimumab, IL-hæmmere som ustekinumab, integrinhæmmere som vedolizumab) bruges ved moderat til svær sygdom – især tidligt ved Crohn for at undgå strikturer.
• Kirurgi kan helbrede colitis ulcerosa (total kolektomi med pouch-rekonstruktion), men ikke Crohn – her fjernes kun symptomgivende segmenter, da sygdommen kan vende tilbage i raske områder.

Læs også: Kirurgisk behandling af hæmorider og Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen?

5. Hvornår skal du opsøge en speciallæge?

Kontakt klinikken eller din egen læge ved:

• Blodig eller slimet diaré, der varer over to uger.
• Vedvarende mavesmerter med vægttab.
• Anale bylder, fistler eller fissurer, der ikke heler.
• Familiær disposition til IBD kombineret med uforklarlige mavesymptomer.

En tidlig tarmundersøgelse og diagnose forbedrer prognosen betydeligt – især ved Crohn, hvor moderne biologisk behandling kan ændre sygdomsforløbet, hvis den startes tidligt.

Kilder

• Torres J. et al. Crohn's disease. Lancet 2017.
• Ungaro R. et al. Ulcerative colitis. Lancet 2017.
• DSGH – Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, retningslinjer for IBD.