Morbus Crohn vs. colitis ulcerosa

Morbus Crohn og colitis ulcerosa er de to hyppigste inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) i Danmark. De minder om hinanden – kroniske mavesmerter, diaré og blødning fra endetarmen – men opfører sig meget forskelligt. En præcis skelnen er afgørende for behandling og prognose.

Denne guide samler de vigtigste forskelle mellem Morbus Crohn og colitis ulcerosa – fra hvor i tarmen sygdommen sidder, til hvad koloskopi og biopsi typisk viser.

Hurtig oversigt

Karakteristik	Morbus Crohn	Colitis ulcerosa
Lokalisation	Hele mave-tarmkanalen (mund til endetarm), oftest sidste del af tyndtarm + tyktarm	Typisk kun tyktarmen og som regel med endetarmen involveret
Udbredelse	Springvis ("skip lesions")	Kontinuerlig, fra endetarm og opad
Vævslag ramt	Alle lag (transmural)	Kun slimhinden (mucosa/submucosa)
Typiske symptomer	Mavesmerter (ofte nederste højre side), vægttab, diaré, fatigue	Blodig diaré, slim i afføringen, krampe ved afføring
Komplikationer	Fistler, abscesser, forsnævringer (strikturer)	Toksisk megakolon, øget risiko for tarmkræft ved langvarig udbredt sygdom
Rygning	Er i befolkningsstudier forbundet med hyppigere sygdom og dårligere forløb	Er epidemiologisk forbundet med lavere forekomst. Det er en association, ikke en behandling, og rygning frarådes uanset diagnose
Histologi	Granulomer ses hos et mindretal ved endoskopiske biopsier og oftere i operationspræparater	Krypt-abscesser, ingen granulomer
Kirurgi	Helbreder ikke; segmentresektion ved komplikationer	Fjernelse af tyktarm og endetarm fjerner den tarm, sygdommen sidder i, men er ikke problemfri. Der kan komme betændelse i en anlagt pouch, og gener uden for tarmen kan fortsætte

1. Hvor i tarmen sidder sygdommen?

Den vigtigste forskel er anatomien:

• Morbus Crohn kan ramme alt fra mundhulen til endetarmen, men typisk det terminale ileum (overgangen tynd-/tyktarm). Inflammationen sidder i pletter ("skip lesions") med raske områder imellem.
• Colitis ulcerosa starter typisk i endetarmen og breder sig opad i tyktarmen i et kontinuerligt mønster. Der findes anerkendte undtagelser: endetarmen kan se forholdsvis upåvirket ud, særligt hos børn og under lokalbehandling, og der kan ses betændelse i den nederste del af tyndtarmen ved udbredt sygdom. Undtagelserne bruges til at forstå billedet, ikke som et argument for at afvise diagnosen (ECCO, diagnostik og klassifikation af colitis ulcerosa).

Det er en af grundene til, at en koloskopi med biopsi er en central undersøgelse, fordi patologen kan se både udbredelse og dybde.

2. Symptomer der peger den ene eller anden vej

Symptomerne overlapper, men nogle mønstre er typiske:

Crohn:

• Mavesmerter i nederste højre side (terminal ileitis).
• Vægttab og malabsorption (især B12, jern, D-vitamin).
• Perianale fistler eller bylder – ofte første tegn.
• Diaré uden synligt blod.

Colitis ulcerosa:

• Blodig, slimet diaré op til 10–20 gange dagligt ved svære udbrud.
• Tenesmer (krampagtig trang til afføring).
• Færre ekstraintestinale symptomer i fordøjelsessystemet, men ofte ledsmerter og hudmanifestationer.

Ved vedvarende symptomer – især blodig afføring eller utilsigtet vægttab – bør du altid udredes hos en speciallæge.

3. Diagnose: koloskopi, biopsi og billeddiagnostik

I Danmark følges en kombineret strategi:

• Koloskopi med biopsier fra flere segmenter – nødvendigt for at se mønster og vævslag. Undtagelsen er akut svær colitis, hvor fuld koloskopi frarådes, og hospitalet i stedet laver en begrænset sigmoideoskopi (DSGH 2023).
• Calprotectin i afføringen – simpel og følsom markør for tarminflammation.
• MR-enterografi ved mistanke om tyndtarmsinflammation eller fistler (typisk Crohn).
• Blodprøver for at vurdere anæmi, B12, ferritin, CRP og albumin.

Granulomer i biopsien støtter Crohn-diagnosen, mens krypt-abscesser uden granulomer typisk peger på colitis ulcerosa.

4. Behandling – hvor adskiller den sig?

Begge sygdomme behandles i trin, men medicinvalget varierer:

• Mesalazin (5-ASA), fx Pentasa, Asacol eller Mezavant, er i Danmark godkendt til colitis ulcerosa og bruges ved mild til moderat sygdom. Mesalazin er ikke en generel behandling af Crohns sygdom eller af al inflammatorisk tarmsygdom, og de enkelte produkter har forskellige frigivelsesprofiler og godkendte indikationer.
• Biologisk behandling (TNF-hæmmere som infliximab/adalimumab, IL-hæmmere som ustekinumab, integrinhæmmere som vedolizumab) bruges ved moderat til svær sygdom – især tidligt ved Crohn for at undgå strikturer.
• Kirurgi ved colitis ulcerosa fjerner tyktarm og endetarm (proktokolektomi, ofte med pouch-rekonstruktion). Fjernes kun tyktarmen, kan der fortsat være betændelse i den efterladte endetarm. Når både tyktarm og endetarm er fjernet, er den tarm, sygdommen sidder i, væk, men det er ikke det samme som at være helt rask: pouchitis, hyppige afføringer og symptomer uden for tarmen, fx i led eller hud, kan forekomme. Ved Crohn helbreder kirurgi ikke – her fjernes kun symptomgivende segmenter, da sygdommen kan vende tilbage i raske områder.

Læs også: Kirurgisk behandling af hæmorider og Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen?

5. Hvornår skal du opsøge en speciallæge?

Kontakt klinikken eller din egen læge ved:

• Blodig eller slimet diaré, der varer over to uger.
• Vedvarende mavesmerter med vægttab.
• Anale bylder, fistler eller fissurer, der ikke heler.
• Familiær disposition til IBD kombineret med uforklarlige mavesymptomer.

En tidlig tarmundersøgelse og diagnose forbedrer prognosen betydeligt – især ved Crohn, hvor moderne biologisk behandling kan ændre sygdomsforløbet, hvis den startes tidligt.

Kilder

• Torres J. et al. Crohn's disease. Lancet 2017.
• Ungaro R. et al. Ulcerative colitis. Lancet 2017.
• DSGH – Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, retningslinjer for IBD.

---

Læs også

Kronisk tarmbetændelse (IBD) – oversigt