Helicobacter pylori pusteprøve

Helicobacter pylori pusteprøve: test for aktiv H. pylori-infektion

Helicobacter pylori-pusteprøven (¹³C-urea breath test, UBT) er en valideret ikke-invasiv test for aktiv Helicobacter pylori-infektion - bakterien bag en stor del af alle mavesår og en hovedrisikofaktor for ventrikelcancer. Andelen af mavesår, der skyldes H. pylori, er faldet i lande med lav forekomst, og der findes ikke ét dækkende tal [1]. I en metaanalyse af 23 studier hos voksne med dyspepsi var pusteprøvens samlede sensitivitet 96 % (95 % CI 95-97 %) og specificitet 93 % (95 % CI 91-94 %) [2]. Analysen samler ¹³C- og ¹⁴C-pusteprøver (14 studier med ¹³C, 9 med ¹⁴C), har moderat risiko for bias og betydelig uforklaret heterogenitet. Tallene er derfor ikke et specifikt præstationsmål for den ¹³C-test, klinikken bruger. Tallene forudsætter, at testforudsætningerne er overholdt - faste og pause med PPI/PCAB samt antibiotika inden testen; er disse ikke overholdt, øges risikoen for falsk negativt svar. Pusteprøven er en valideret mulighed både til primær diagnostik og til kontrol efter eradikationsbehandling. Valget mellem pusteprøve, afføringsantigen og gastroskopi afhænger af den kliniske situation.

---

Hvordan virker pusteprøven?

1. Du puster i en testpose (baseline).
2. Du drikker en lille mængde væske indeholdende ¹³C-mærket urea (ikke-radioaktivt).
3. Du venter 20–30 minutter.
4. Du puster i en ny testpose.

Princippet: H. pylori producerer enzymet urease, der spalter urea til CO₂ og ammoniak. Hvis bakterien er til stede, vil din udåndingsluft indeholde mærket ¹³CO₂ i forhøjet mængde - målt med massespektrometri eller infrarød spektrofotometri.

---

Hvornår er pusteprøven indiceret?

Den europæiske Maastricht VI/Florence-konsensus [1] nævner blandt andet disse situationer, hvor test for H. pylori er relevant:

• Uudredt dyspepsi uden alarmsymptomer (test-and-treat). Aldersgrænsen for, hvornår man vælger test-and-treat frem for gastroskopi, fastsættes lokalt og er ikke den samme i alle lande - i Danmark afhænger den af den enkelte læges vurdering og lokale retningslinjer.
• Tidligere mavesår uden dokumenteret eradikation
• Førstegradsslægtning med mavekræft
• Jernmangelanæmi uden anden forklaring
• ITP (immun trombocytopeni)
• Kontrol efter eradikationsbehandling, med et tidspunkt fastlagt af lægen

Om en konkret indikation gælder for dig, afgøres af den læge, der udreder dig.

Ved alarmsymptomer som synkebesvær, utilsigtet vægttab, blodmangel, vedvarende opkastning eller tegn på gastrointestinal blødning er en pusteprøve ikke nødvendigvis tilstrækkelig udredning. Her er gastroskopi den centrale undersøgelse, og aktuel blødning hører hjemme i akut regi.

---

Vigtigt - forberedelse

For at undgå falske negative resultater:

Forhold	Karens-periode
Syrehæmmende medicin: protonpumpehæmmere (PPI), fx omeprazol og pantoprazol, samt kaliumkompetitive syreblokkere (PCAB), fx vonoprazan. Det er to forskellige lægemiddelklasser, men begge kan sløre testen	Pauseres normalt i mindst 2 uger før testen (ACG 2024 [4], NICE CG184 [6]) - kun efter aftale med den læge, der har ordineret medicinen
Antibiotika	Kan give falsk negativ test. NICE QS96 [7] angiver, at der ikke bør være taget antibiotika de sidste 4 uger før en diagnostisk test. Efter eradikationsbehandling udføres test-of-cure tidligst 4 uger efter sidste antibiotikadosis [4]
Bismuth-præparater	Kan give falsk negativ test. Den amerikanske ACG-oversigt fra 2024 angiver 4 ugers pause med bismuth og antibiotika før kontroltesten, mod 2 uger for syrehæmmende medicin [4]. Den konkrete pause aftales med den læge, der bestiller testen, og klinikkens egen laboratorieinstruks kan angive andet
H2-antagonister og antacida	Kortere pause end for PPI. ACG 2024 [4] beskriver, at et antacidum eller en H2-antagonist i nogle tilfælde kan bruges i PPI-pausen. Følg altid laboratoriets skriftlige instruktion og aftalen med din egen læge - stop aldrig medicin på egen hånd
Faste	Mindst 6 timer før prøven

---

Alternativer til pusteprøven

Test	Fordele	Ulemper
Pusteprøve (UBT)	Enkel, høj præcision, godkendt til kontrol	Kræver karens for PPI
Fæces-antigen-test	Valideret til både primær diagnostik og test-of-cure, ingen udåndingsudstyr nødvendigt	Præcisionen afhænger af den anvendte testtype (monoklonal/polyklonal) og af populationen; besværlig prøveindsamling
Gastroskopi + CLO/biopsi	Direkte visualisering + bakteriologi	Invasiv, dyrere
Serologi (blodprøve)	Hurtig	Kan ikke skelne aktiv fra gennemgået infektion og må ikke bruges som test-of-cure

---

Behandling ved positiv test

Behandlingen er en kombination af syrehæmning og antibiotika, og regimet vælges individuelt af lægen. Den danske DSGH-vejledning (revideret 01.11.2024) fastholder en 7 dages trippelkur med clarithromycin og PPI som første valg, så længe clarithromycin-resistensen i Danmark er lav (under 15 %), og anbefaler 14 dages andenlinjebehandling ved svigt [8]. Den amerikanske ACG-retningslinje fra 2024 anbefaler 14 dage allerede i første linje og fraråder rutinemæssig clarithromycin-trippelterapi, men det bygger på amerikanske resistensforhold [4]. Tidligere makrolidbehandling taler mod clarithromycin i begge vejledninger. Intet af dette er en anvisning til selvbehandling. Test for helbredelse (test-of-cure) anbefales efter eradikationsbehandling [4]. Den udføres tidligst 4 uger efter, at antibiotikabehandlingen er afsluttet, og PPI/PCAB holdes normalt pauseret i mindst 2 uger før testen [4]. Selve tidspunktet og pausen aftales med den behandlende læge.

Eradikation nedsætter risikoen for nye mavesår markant sammenlignet med syrehæmning alene [3].

---

Kontrol efter behandling

• Alle, der har fået eradikationsbehandling, skal have kontrolleret, om bakterien er væk. At symptomerne forsvinder, dokumenterer ikke eradikation [4].
• Kontrollen udføres tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikabehandling [4]. For patienter med peptisk ulcus angiver NICE desuden ny H. pylori-test 6-8 uger efter behandlingsstart [6]; det gælder den gruppe og erstatter ikke test-of-cure-timingen ovenfor.
• PPI/PCAB pauseres normalt i mindst 2 uger før urea-pusteprøve og fæces-antigentest [4], svarende til NICE's 2 ugers washout [6]. Pausen aftales altid med den læge, der har ordineret medicinen, og gælder ikke automatisk alle patienter.
• Antibiotika og bismuthholdige præparater kan give falsk negativ test. NICE QS96 [7] angiver ingen antibiotika de sidste 4 uger før en diagnostisk test, og ACG's oversigt fra 2024 angiver 4 ugers pause med både antibiotika og bismuth før kontroltesten [4]. Den konkrete pause aftales med den læge, der bestiller testen.
• Stop eller pausér aldrig ordineret medicin uden aftale med den behandlende læge. En H2-blokker eller et antacidum kan i nogle tilfælde bruges i PPI-pausen [4], men det er ikke en generel selvbehandling og besluttes individuelt af lægen.
• Både urea-pusteprøve og en valideret fæces-antigentest kan bruges som test-of-cure. Serologi kan ikke.
• Ved fortsat positiv test vælger lægen en anden-linje-behandling ud fra, hvad du allerede har fået, og eventuel resistensbestemmelse.

---

Test på Kirurgen.dk

Vi tilbyder ¹³C-urea pusteprøve ambulant, både til primær diagnostik og kontrol efter eradikationsbehandling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for gastroskopi, kan undersøgelsen foregå som oral eller nasal gastroskopi. Tidspunktet aftales ud fra den kliniske vurdering. Læs også: Helicobacter pylori, Mavesår, GERD-reflux, Sort afføring.

---

Referencer

1. Malfertheiner P, Megraud F, Rokkas T, et al. Management of Helicobacter pylori infection: the Maastricht VI/Florence consensus report. Gut 2022;71(9):1724–62.
2. Ferwana M, Abdulmajeed I, Alhajiahmed A, et al. Accuracy of urea breath test in Helicobacter pylori infection: meta-analysis. World J Gastroenterol 2015;21(4):1305-14. doi:10.3748/wjg.v21.i4.1305 PubMed
3. Ford AC, Gurusamy KS, Delaney B, Forman D, Moayyedi P. Eradication therapy for peptic ulcer disease in Helicobacter pylori-positive people. Cochrane Database Syst Rev 2016;(4):CD003840. PubMed
4. Chey WD, Howden CW, Moss SF, et al. ACG Clinical Guideline: Treatment of Helicobacter pylori Infection. Am J Gastroenterol 2024;119(9):1730-1753. doi:10.14309/ajg.0000000000002968
5. Lægehåndbogen, sundhed.dk. Helicobacter pylori-infektion. Dansk opslagsværk for læger, senest revideret 2025. sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen
6. NICE. Gastro-oesophageal reflux disease and dyspepsia in adults: investigation and management (CG184). Anbefaling 1.4.2 og 1.7.4. nice.org.uk/guidance/cg184
7. NICE. Helicobacter pylori in adults (QS96), quality statement 3: testing conditions. nice.org.uk/guidance/qs96
8. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling. Revision 6.0, revideret 01.11.2024. dsgh.dk (PDF)

Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologis ulcus-/H. pylori-vejledning er fra 2015 og er ikke opdateret efter ACG 2024. Den bør derfor ikke læses som aktuel dansk anbefaling uden angivelse af årstal.