Oppustet mave (meteorisme)

Oppustet mave (meteorisme): Årsager, udredning og behandling

Oppustet mave - medicinsk meteorisme eller abdominal distension - er blandt de hyppigst rapporterede mave-tarm-symptomer hos voksne [1]. Oppustethed kan være funktionel (uden påviselig sygdom) eller organisk (med en bagvedliggende årsag, der kræver behandling).

---

Hvad er oppustethed egentlig?

Begrebet dækker over to forskellige fænomener, som ofte forveksles, og det er vigtigt at skelne mellem dem klinisk:

• Bloating (subjektiv oppustethed): følelsen af spændt eller fuld mave, ofte uden nogen synlig eller målbar forandring af bugomfanget. Kan svinge kraftigt hen over dagen.
• Distension (objektiv abdominal distension): en faktisk, målbar eller synlig forøgelse af bugomfanget. Kan dokumenteres ved undersøgelse eller billeddiagnostik.

De to tilstande optræder ofte sammen, men kan også forekomme hver for sig - man kan føle sig oppustet uden objektiv distension, og omvendt. Begge kan opstå af flere årsager, herunder fødevareintolerance, en tidligere infektion der har påvirket tarmens mikrobiota, forstyrret visceral sansning eller forsinket tarmpassage [1].

---

Hyppige og mindre hyppige årsager

Der findes ikke en veldokumenteret, generaliserbar procentfordeling af årsager til oppustethed - andelene varierer betydeligt mellem studiepopulationer, opgørelsesmetode og setting. Nedenstående liste er derfor uden rangordning og skal ses som kliniske mønstre, der kan pege i en bestemt retning ved udredning:

• Irritabel tarm (IBS): oppustethed kombineret med ændret afføringsmønster og abdominale smerter relateret til afføring.
• Funktionel oppustethed: oppustethed som dominerende eller eneste symptom, uden at opfylde øvrige IBS-kriterier.
• SIBO: kan overvejes ved oppustethed der forværres tydeligt efter måltider, især ved kendte disponerende forhold (tidligere mave-tarm-kirurgi, nedsat tarmmotilitet, strukturelle forandringer) - er ikke en rutinemæssig forklaring på oppustethed generelt. EndoCap beskriver hvornår en pusteprøve kan være relevant.
• Laktose- eller fruktoseintolerans: symptomer der optræder i klar sammenhæng med bestemte fødevarer.
• Forstoppelse: sjælden afføring, hård konsistens, følelse af ufuldstændig tømning.
• Cøliaki: gluten-relateret, ofte ledsaget af vægttab, jernmangel eller andre tegn på malabsorption.
• Gastroparese: tidlig mæthed, kvalme, ofte hos patienter med kendt diabetes.
• Bækkenbundsdysfunktion: distension der forværres ved siddende eller stående stilling, ofte ledsaget af besvær med at koordinere afføring.
• Lægemiddelbivirkning: visse smertestillende midler, jerntilskud og andre præparater kan give oppustethed eller forstoppelse.
• Gynækologisk eller anden abdominal patologi: bør overvejes ved vedvarende, ensartet distension, særligt hos kvinder, og vurderes klinisk uafhængigt af alder.

Alarmsymptomer, der kræver hurtig udredning:

• Synligt blod i afføringen
• Uforklaret vægttab
• Anæmi
• Vedvarende opkastning
• Feber
• Nytilkomne eller progredierende symptomer, herunder natlige symptomer
• Betydeligt påvirket almentilstand
• Familiær historie med tarmkræft
• Nyopstået, vedvarende abdominal distension hos kvinder, hvor gynækologisk årsag bør overvejes ud fra en samlet klinisk vurdering

---

Patofysiologi - hvorfor opstår det?

Flere mekanismer kan optræde alene eller kombineret:

1. Øget gasproduktion - bakteriel fermentering af kulhydrater (især FODMAPs) i tyktarmen eller, ved SIBO, i tyndtarmen.
2. Forsinket gas-transit - nedsat tarmmotilitet, ofte ved IBS-C eller diabetes.
3. Visceral hypersensitivitet - normal gasmængde opfattes som ubehagelig - typisk ved IBS [2].
4. Abdomino-frenisk dyssynergi - diafragma sænkes mens bugmusklerne slapper af, hvilket skubber maven frem og kan give objektiv distension uden øget gasmængde.

---

Udredning

Førstetrin (egen læge):

• Anamnese: kost, afføringsmønster, vægt, medicin, gynækologisk status.
• Blodprøver: hæmoglobin, CRP, TSH, cøliaki-antistoffer (anti-tTG IgA sammen med total IgA, taget mens du spiser gluten), ferritin.
• F-calprotectin ved samtidig diarré. En lav værdi gør aktiv inflammatorisk tarmsygdom mindre sandsynlig i en relevant lavrisikogruppe, men udelukker hverken mikroskopisk kolitis, cøliaki, galdesyrediarré, medicinudløst diarré eller neoplasi. En forhøjet værdi er uspecifik og kan blandt andet ses ved infektion og NSAID-brug.
• Urin-hCG hos fertile kvinder.

Andettrin (speciallæge), ud fra klinisk sammenhæng og eventuelle alarmsymptomer:

• Koloskopi ved alarmsymptomer, positivt calprotectin eller klinisk mistanke om organisk tarmsygdom.
• Gastroskopi ved samtidig dyspepsi, opkastning eller jernmangel.
• SIBO-pusteprøve kan overvejes ved selvstændig klinisk mistanke om SIBO, fx tydelig postprandial oppustethed hos patienter med kendte disponerende forhold. Testen er ikke automatisk indiceret ved oppustethed generelt og har en betydelig fejlmargin.
• Ultralyd/MR af bækken ved klinisk mistanke om gynækologisk årsag, ud fra en individuel vurdering af symptomer, alder, familiær disposition og undersøgelsesfund - ikke en fast aldersgrænse.

---

Behandling

Kost - Low FODMAP-diæt:

Low-FODMAP er en struktureret, tidsbegrænset intervention i tre faser: reduktion (typisk nogle uger) → systematisk genintroduktion → personlig langtidskost. Den restriktive fase bør ikke fortsætte på ubestemt tid. Tolerance varierer betydeligt mellem patienter og mellem de enkelte FODMAP-grupper. Diæten bør gennemføres med hjælp fra en diætist med gastroenterologisk erfaring, særligt ved undervægt, spiseforstyrrelse, ernæringsrisiko, graviditet eller hos børn. Low-FODMAP er ikke en behandling af SIBO og ikke en dokumenteret metode til at "genoprette tarmfloraen".

Andre tiltag, som kan drøftes med egen læge eller speciallæge:

• Simethicon - afskummende, kan lindre gas-relaterede symptomer hos nogle.
• Pebermynteolie (enteric-coated) - har vist antispasmodisk effekt i studier af IBS.
• Probiotika er ikke en dokumenteret standardbehandling af oppustethed. Effekten er stamme- og produktspecifik, og der findes ikke én stamme, der kan anbefales generelt til dette formål.
• Ved IBS-C med udtalt oppustethed kan lægen efter individuel vurdering overveje receptpligtige midler, der påvirker tarmmotilitet og væskesekretion. Dette besluttes af den behandlende læge og er ikke en generel anbefaling til alle med oppustethed.

Livsstil:

• Spis langsomt, undgå tyggegummi og kulsyreholdige drikke.
• Reducer raffinerede kulhydrater og sukkeralkoholer (sorbitol, xylitol) hvis disse forværrer symptomerne.
• Regelmæssig fysisk aktivitet kan hos nogle bedre tarmfunktionen.
• Diafragmal vejrtrækningstræning kan afprøves ved mistanke om abdomino-frenisk dyssynergi.

---

Hvornår skal du kontakte speciallæge?

Kontakt egen læge eller Kirurgen.dk ved:

• Oppustethed i mere end nogle uger trods kostomlægning
• Symptomer der forværres eller vækker dig om natten
• Vægttab, blod i afføringen, feber eller anæmi
• Nyopstået eller vedvarende abdominal distension, uanset alder, hvor du er bekymret

---

Videre udredning

Hvilke undersøgelser der er relevante ved længerevarende oppustethed, afhænger af symptombilledet, alderen, prøvesvarene og en samlet lægelig vurdering. Afhængigt af mistanken kan koloskopi, gastroskopi, screening for cøliaki eller test for bakteriel overvækst i tyndtarmen indgå. Er forstoppelse det fremherskende problem, vurderes kronisk forstoppelse som mulig forklaring.

---

Hvad kan være relevant?

Oppustethed optræder ved flere forskellige tilstande, og der er ikke én forklaring, der passer på alle.

Irritabel tarm (IBS) · SIBO · Low FODMAP-diæt

Referencer

1. Lacy BE, Cangemi D, Vazquez-Roque M. Management of chronic abdominal distension and bloating. Clin Gastroenterol Hepatol 2021;19(2):219–31.
2. Moshiree B, Heidelbaugh JJ, Sayuk GS. AGA Clinical Practice Update on Evaluation and Management of Belching, Abdominal Bloating, and Distension. Gastroenterology 2023;165(3):791–800.
3. Halmos EP, Power VA, Shepherd SJ, Gibson PR, Muir JG. A diet low in FODMAPs reduces symptoms of irritable bowel syndrome. Gastroenterology 2014;146(1):67–75.