Blodsprængninger og karsprængninger på benene
Blodsprængninger på benene: Karsprængninger, teleangiektasier og venøs sygdom
Fine, røde eller blålige årenet i huden kaldes karsprængninger eller teleangiektasier (vener <1 mm) og retikulære vener (1–3 mm). De er meget hyppige – rammer op mod 80 % af voksne kvinder og 50 % af mænd – og er ofte det første kliniske tegn på kronisk venøs sygdom [1].
Hvad er karsprængninger?
Karsprængninger er udvidede små vener tæt på hudoverfladen. Trods navnet er der ikke tale om brist eller blødning – venerne er blot udvidede og synlige gennem huden. På læggen og lårene optræder de typisk i klynger eller netværk og kan have form som "edderkoppevener" (spider veins).
I CEAP-klassifikationen er karsprængninger klasse C1 – det tidligste kliniske stadium af venøs sygdom [2].
Hvorfor opstår de?
De udvikles ved en kombination af:
- Arvelig disposition – familieanamnese hos 60–80 % [3]
- Hormonelle faktorer – østrogen og progesteron svækker venevæggen (hyppigere hos kvinder, ved graviditet og p-piller) [4]
- Forhøjet venøst tryk ved klapdysfunktion i de større, dybere vener
- Stillesiddende eller stående arbejde
- Overvægt
- UV-eksponering (på lår og ansigt)
- Alder – prævalensen stiger lineært op til 70 år
Hos op til 25 % af patienter med karsprængninger findes bagvedliggende refluks i en større vene, som driver problemet [5].
Hvornår er det "bare kosmetik" – og hvornår mere?
Karsprængninger alene er som regel kosmetisk generende, men ufarlige. De kan dog være et vindue til underliggende venøs sygdom. Vær opmærksom på:
- Synlige slyngede vener på lår eller læg (åreknuder, C2)
- Hævelse omkring anklerne sidst på dagen (C3) – se hævede ben og ankler
- Tunge, trætte ben
- Kramper i læggen om natten
- Kløe eller brændende fornemmelse omkring de udvidede vener
- Brunlig misfarvning eller eksem (C4) – tegn på fremskreden venøs hypertension
Ved disse symptomer bør der laves doppler-ultralyd før kosmetisk behandling – ellers risikerer man hurtigt recidiv [6].
Udredning
- Klinisk inspektion i stående stilling (det giver det fulde billede – ikke liggende)
- Doppler-ultralyd ved samtidige symptomer eller synlige åreknuder
- Vurdering af refluks i v. saphena magna, v. saphena parva og perforantvener [6]
Behandling
1. Bagvedliggende refluks behandles først Hvis doppler-ultralyd viser refluks i en stamvene, skal denne lukkes – ellers vil karsprængningerne komme igen. Standard er endovenøs laserbehandling (EVLT) med op til 95 % lukningsrate efter 5 år [7].
2. Skleroterapi (sprøjtebehandling) Sprøjteindgift af et væske- eller skumagent (polidocanol, natriumtetradecylsulfat) i de små vener. Førstevalg ved teleangiektasier og retikulære vener:
- 60–80 % synlig forbedring efter 1–3 behandlinger
- Bedst evidens for væske-skleroterapi ved vener <1 mm [8]
3. Laser på huden (transkutan laser) Bruges typisk ved meget fine vener (<0,5 mm) eller hvor sprøjte er svær – fx ankler, ansigt. Ofte i kombination med skleroterapi.
4. Konservativt
- Graduerede kompressionsstrømper ved venøse symptomer [9]
- Solbeskyttelse, vægtkontrol, motion
- Undgå langvarig statisk stilling
Hvad er der ikke evidens for?
- Cremer med hestekastanje, vitamin K eller troxerutin har ingen dokumenteret effekt på karsprængninger [10]
- "Naturlige" kosttilskud forhindrer ikke recidiv hvis bagvedliggende refluks ikke behandles
Behandling på Kirurgen.dk
Vi udreder med doppler-ultralyd og behandler bagvedliggende åreknuder med endovenøs laser (EVLT) under den offentlige sygesikring. Læs også varicer (åreknuder) og tunge trætte ben.
Referencer
- Rabe E, et al. Bonn Vein Study by the German Society of Phlebology: prevalence and risk factors of chronic venous disorders. Phlebologie 2003;32:1–14.
- Eklöf B, et al. Revision of the CEAP classification for chronic venous disorders: consensus statement. J Vasc Surg 2004;40(6):1248–52.
- Cornu-Thénard A, et al. Importance of the familial factor in varicose disease. J Dermatol Surg Oncol 1994;20(5):318–26.
- Ciardullo AV, et al. High endogenous estradiol is associated with increased venous distensibility and clinical evidence of varicose veins in menopausal women. J Vasc Surg 2000;32(3):544–9.
- Engelhorn CA, et al. Patterns of saphenous reflux in women with telangiectasias and reticular veins. J Vasc Surg 2007;46(5):964–70.
- Gloviczki P, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–61.
- Rasmussen LH, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg 2011;98(8):1079–87.
- Rabe E, et al. European guidelines for sclerotherapy in chronic venous disorders. Phlebology 2014;29(6):338–54.
- Lim CS, Davies AH. Graduated compression stockings. CMAJ 2014;186(10):E391–8.
- Martinez-Zapata MJ, et al. Phlebotonics for venous insufficiency. Cochrane Database Syst Rev 2020;11:CD003229.